
4. januar 2023 rykkede eleverne ind i den nye skole i Enghaven.
Onsdag den 4. januar 2023 mødte eleverne på Frederiksværk Skole ind på én skole og gik hjem fra en anden.
Dagen var nemlig den allerførste med undervisning i den nybyggede skolebygning nord for de gamle lokaler i Enghaven i Frederiksværk.
Allerede fra første stund genlød fællesrum, klasser og gange på den nye Frederiksværk Skole af aktivitet og glade stemmer. Og i frikvartererne gik både store og små elever straks på opdagelse for at lære den nye skole endnu bedre at kende.
Elever, lærere og øvrige ansatte kan i den nye Frederiksværk Skole bl.a. glæde sig til en rummelig multihal, flotte faglokaler, hall i indgangspartiet med spændende kunstinstallation i loftet, lyse klasselokaler og nyplantede udearealer, der inviterer både til undervisning og leg.
Den nye Frederiksværk Skole afløser den gamle skole af samme navn, som var slidt af tidens tand. Byrådet i Halsnæs Kommune vedtog derfor i marts 2018, at der skulle bygges en ny skole i området.
Her kan du se video fra hele byggefasen:
Klik her for flere billeder fra byggeriet.
Fakta om byggeriet
- Bygherre: Halsnæs Kommune
- Totalentreprenør: C.C. Contractor A/S
- Arkitekt: Arkitektfirmaet Kjaer & Richter
- Landskab: 1:1 Landskab
- Ingeniører: SWECO
- Bygherrerådgiver: Niras
- Areal: 6.650 m2
- Byggestart: foråret 2021
- Indflytning: januar 2023