
Stil spørgsmål og indgiv høringssvar til kommunens kommende budget
Nu er materialet til budget 2024-2027 offentliggjort, og du har nu mulighed for at stille spørgsmål til budgettet og for at indgive høringssvar.
Høringsperioden for budget 2024-2027 er startet fredag den 15. september. Det betyder, at materiale om budgettet nu ligger tilgængeligt på Halsnæs Kommunes hjemmeside. Du kan finde materialet i 2024-2027 Politisk budgetmappe - høringsmateriale via linket her.
Stil spørgsmål og indgiv høringssvar til Budget 2024-2027
Som altid kan du indgive høringssvar via Halsnæs Kommune hjemmeside. Som noget nyt, kan du i år også bruge Halsnæs Kommunes platform til digital borgerinddragelse til både at indgive høringssvar og stille spørgsmål til budgettet.
Klik her for at indgive høringssvar via Halsnæs Kommunes hjemmeside.
Høringsperioden for Budget 2024-2027 løber fra den 15. september til den 29. september klokken 08.00. Det er også i denne periode, at du har mulighed for at stille spørgsmål til budgettet.