
Tirsdag den 21. februar 2023 blev den nye Frederiksværk Skole officielt indviet.
Det skete med sang, taler, musik, hjemmelavede snacks fra madkundskabsholdet til de voksne og fastelavnsboller til børnene.
Eleverne har allerede taget den nye skolebygning i brug, men for byråd, rådgivere, entreprenører og andre, der har været involveret i skolens tilblivelse, var det en lejlighed til at fejre og besigtige det færdige skolebyggeri.
I videoen og billederne her forneden kan du se indtryk fra den officielle indvielse.
Der var fællessang til fejringen med tekst på storskærmen.
Jørn From fra totalentreprenøren CC Contractor var sammen med skoleleder Rikke Frederiksen blandt talerne.
Borgmester Steffen Jensen fik klasserne til at hjælpe med at tælle op fra 0. til 9.
Borgmesteren spillede med på guitar.
Gæsterne havde bl.a. lejlighed til at se aktiviteterne i de nye lokaler til håndværk og design.
Madkundskabsholdet fra 5. klasse havde sørget for lækre snacks til gæsterne.
Indvielsen sluttede af med flot musikalsk underholdning i den nye multisal.