DMI har varslet forhøjet vandstand i Roskilde Fjord fra søndag aften den 29. oktober 2017 og natten til mandag den 30.oktober 2017 med 130-160 cm. over daglig vandstand. Højvandsslusen i kanalen i Frederiksværk lukkes derfor søndag eftermiddag.
Halsnæs Kommune har i den aktuelle situation i samarbejde med Beredskabet valgt at aktivere beredskabsplanen.
Der er på den baggrund iværksat følgende indsatser:
- Portene i højvandsslusen ved Havnevej i Frederiksværk lukkes for at sikre de lavtliggende områder i Frederiksværk Midtby.
- Der lukkes desuden for kanalen, for at der ikke ledes vand fra Arresø ind i kanalen
- Sandsække klargøres til eventuel brug af Natur og Vej
- Diger er blevet kontrolleret
- Kontaktoplysninger og akuttelefonnumre er oprettet.
Med baggrund i den forventede vandstand og lukningen af kanalen er den aktuelle vurdering, at der ikke er nogen overhængende risiko for oversvømmelser. Men situationen følges tæt af Halsnæs Forsyning, Beredskabet og Halsnæs Kommune.
Hold øje med hjemmesiden
Borgerne og andre interesserede opfordres til følge med her på hjemmesiden, der opdateres med information, hvis der sker ændringer i udviklingen. Samtidig opfordres borgerne til at følge med på for eksempel DMI's hjemmeside og i nyhederne generelt for at følge udviklingen, herunder myndighedernes anbefalinger.
Borgere, der bor i udsatte kystnære områder, opfordres i særlig grad til at holde øje med udviklingen, herunder om vandet stiger så meget, at der er behov for sandsække. I givet fald kan man kontakte Natur og Vej på 30 45 28 10.
Kontaktoplysninger
Borgerne opfordres til at lytte til myndighedernes anbefalinger. Derudover har kommunen oprettet nødtelefonnumre, som man kan benytte i helt særlige situationer.
Generelle henvendelser og akut behov for sandsække
Natur og Vej på telefon 30 45 28 10
Henvendelser og akut behov
Hjemmesygeplejen på telefon 47 77 11 11 (man bliver automatisk viderestillet efter besked fra telefonsvarer)