Tre af jurymedlemmerne, som var med til at indføje Melby Overdrev og Tisvilde Hegn i den nationale naturkanon, har lavet en videohilsen fra den smukke naturperle i Halsnæs.
Melby Overdrev og Tisvilde Hegn blev i efteråret udvalgt som et ud af blot 15 områder i Danmark, som havde fortjent at komme med i en national naturkanon.
Blandt medlemmerne i den udvælgende jury var Sebastian Klein, Johan Olsen og Vicky Knudsen. Og de tre har netop været på besøg i Melby Overdrev og Tisvilde Hegn, hvor de optog en sjov og personlig videohilsen. Du kan se jurymedlemmernes video på naturkanonens hjemmeside ved at klikke her.
På www.naturkanon.dk kan du i øvrigt også læse mere om Melby Overdrev og Tisvilde Hegn, som er unikke naturområder med hede og klitplantage. Faktisk er Melby Overdrev Sjællands største hede med et enestående naturliv. Og Tisvilde Hegn er den ældre klitplantage i landet med op til 250 år gamle skovfyr og prægtige mostæpper.