Hjælp Halsnæs Kommune med at finde frem til vindere af ”Årets grønne Ildsjælepris” ved at nominere en kandidat, der fortjener anerkendelse for sin indsats.
Hjælp Halsnæs Kommune med at finde frem til vindere af ”Årets grønne Ildsjælepris” ved at nominere en kandidat, der fortjener anerkendelse for sin indsats.
I Halsnæs Kommune kan vi godt lide at tænke i grønne baner. Vi vil gerne passe på al den skønne natur, der omgiver os og være med til at vende udviklingen på både natur, miljø og klimaområdet. Derfor har Halsnæs Kommune valgt at skabe fokus på området ved at uddele en helt ny pris, der skal hædre dem, som deler den vision med os.
Med tildelingen af ”Den grønne Ildsjælepris” ønsker vi at anerkende de frivilliges indsats for miljøet, klimaet og naturen. Prisen tildeles en person, forening eller organisation, der har gjort en særlig indsats. Det kan både være konkrete tiltag til at forbedre miljø, klima og natur, men det kan også være en ekstraordinær indsats inden for formidlingen af disse områder.
Hvem kan modtage prisen?
Enkeltpersoner eller grupper af personer som eksempelvis foreninger, der har gjort en særlig indsats for miljøet, klimaet eller naturen. Der lægges vægt på, at indsatsen har været lokal og kan fungere som inspiration for andre.
Hvem kan indstille en grøn ildsjæl?
Borgere, foreninger og organisationer i Halsnæs Kommune kan indstille til årets pris. Det er ikke muligt at indstille sig selv eller professionelle, det vil sige personer eller grupper, der modtager vederlag for den indsats, der ønskes anerkendt.
Nominering og udpegning
Nomineringen finder sted på Grønt Råds møde i september måned.
Grønt Råd er et forum med faglige kompetencer og grønne ildsjæle inden for natur- og miljøområdet. Rådet rådgiver og samarbejder med interessegrupper, politikere og kommunale embedsmænd i Halsnæs Kommune.
Udvalget for Miljø og Plan i Halsnæs Kommune udpeger herefter modtageren af prisen på udvalgets møde i november, og overrækkelse af prisen finder ligeledes sted i november måned.
Prisen
Udover æren består prisen som ”Årets grønne Ildsjæl” af et beløb på 10.000 kr., som vinderen kan anvende til et arrangement eller en aktivitet efter eget valg, der bidrager til vidensopbygning eller til et grønt projekt i Halsnæs Kommune.
Den konkrete anvendelse afsløres i forbindelse med overrækkelse af prisen og skal være afstemt med formanden for Udvalget for Miljø og Plan inden overrækkelsen.
Hvornår er der deadline for indstillingen?
Der er deadline for indstillingen mandag den 19. august.
Indstillingen sendes til Rådhuset, mail@halsnaes.dk . Skriv ”Årets grønne Ildsjælepris” i emnefeltet. Indstillingen skal indeholde navnet på den indstillede ildsjæl samt begrundelse for valget.
Vi glæder os til at modtager jeres indstillinger og læse om de mange gode kandidater og grønne indsatser.