Vil I ikke nok hjælpe mig med at holde mig ren og smuk?
Vil I ikke nok hjælpe mig med at holde mig ren og smuk?
Jeg vil så gerne se lækker og indbydende ud. Jeg vil så gerne have, at dem, der besøger mig synes, det er rart at være her. Desværre har jeg et problem. Eller rettere sagt tre problemer, som gør det svært.
Mine sandkorn strækker sig mellem Hundested og Lynæs Camping. På den strækning ligger der tre joller, som desværre ikke er hverken pæne eller funktionelle længere.
På den her tid af året får jeg hver dag gæster, som gerne vil gå en tur og nyde de smukke omgivelser. De tre joller er til gene for de gæster, og det gør mig rigtig ked af det.
Kommunen siger, at jollerne er affald, og derfor vil de gerne smide dem ud. Det synes jeg nu alligevel er lidt synd, for det kunne jo være, at de kunne bruges til noget af deres ejermænd. Og faktisk synes jeg også, at man bør rydde op efter sig selv.
Derfor, kære jolleejere, vil jeg gerne bede jer om at komme og hente jeres joller, så de ikke bliver smidt ud, og så de ikke får mig til at se beskidt og rodet ud.
Lige meget om I har valgt at lade jollerne ligge, eller I simpelthen har glemt alt om dem i en travl hverdag, så vil det gøre mig glad, hvis I vil hente dem senest søndag den 3. november.
Jeg ved, at der er mange jolleejere, som har fjernet deres joller. Hvis du er i tvivl, om det lige netop er din jolle, der ligger tilbage, har jeg været så heldig, at der er en sød fotograf, som har taget et par billeder af de tre joller. Jeg har lagt billederne lige i slutningen af brevet.
Jeg håber, at billederne kan være en hjælp, og at du straks kommer susende og henter din jolle, så jeg igen kan se smuk og indbydende ud.
Kærlig hilsen,
Stranden mellem Hundested og Lynæs Camping