Den planlagte asfaltering af Nyvej i 2019 er udskudt, imens den bedst mulige trafikale løsning for vejen findes.
Den planlagte asfaltering af Nyvej i 2019 er udskudt, imens den bedst mulige trafikale løsning for vejen findes.
Det var egentlig meningen, at der skulle have været lagt ny asfalt på Nyvej i 2019, men det er nu blevet udskudt. Nyvej skal fartdæmpes og gøres mere trafiksikker for både motorkørende og bløde trafikanter. I den kommende tid skal der derfor arbejdes på at finde den bedst mulige løsning.
Så snart der er en løsning, som er blevet politisk godkendt, vil den nye asfalt blive lagt på. Det samlede resultat bliver, at Nyvej vil fremstå trafiksikker, nyasfalteret og med nye vejstriber. Det forventes at ske i løbet af første halvår af 2020.
Der vil ganske naturligt være nogle, der er skuffede over, at den nye asfalt alligevel ikke kommer på i 2019. Det er dog vigtigt at pointere, at der, for at holde Nyvej farbar og trafiksikker, vil blive lappet huller og udbedret skader i vejen, frem til det nye arbejde går i gang.