Det er blevet obligatorisk at anvende mundbind eller visir i den kollektive transport
Det er blevet obligatorisk at anvende mundbind eller visir i den kollektive transport. Det gælder blandt andet i busser, tog, metro, letbaner, i flextrafik og flextur.
Man skal også have mundbind på, når man befinder sig på bus- og togstationer, metrostationer og ved letbanestoppesteder og -stationer.
For nogle borgere er det dog en væsentlig økonomisk byrde selv at anskaffe sig mundbind til brug for transport i den kollektive trafik. For at denne borgergruppe ikke bliver forhindret i brug af kollektiv trafik, er det besluttet, at de pågældende kan henvende sig til kommunen og gratis få udleveret et begrænset antal mundbind.
Hvis du er tilknyttet en sagsbehandler i Halsnæs Kommune, skal du rette henvendelse til din sagsbehandler, som vil hjælpe dig videre.
Hvis du ikke er tilknyttet en sagsbehandler, skal du bestille tid til betjening i Borgerservice her: Link til bestilling af tid i Borgerservice.
Har du ikke mulighed for at bestille tid digitalt, kan du i stedet ringe til Borgerservice på telefonnummer 47784000.
Mundbindene er type 1 og er CE-mærket.
Læs mere om korrekt brug af mundbind her: Link til brug af mundbind