Læs mere om det kommende brolægnings- og asfalteringsarbejde på Ellevej her.
Fra uge 27 til uge 32 vil der blandt andet blive lagt ny asfalt på Ellevej i Frederiksværk
I uge 27 starter første del af et lidt længerevarende asfalteringsarbejde på Ellevej i Frederiksværk. Den 2. juli går brolægningsarbejdet i gang, hvor der blandt andet vil blive rettet og udskiftet kantsten. Derefter vil asfalten på fortovet blive fræset af inden der kommer ny asfalt på.
I uge 30 bliver der fræset 3 cm af den gamle asfalt på kørebanen, inden der i starten af uge 32 bliver lagt ny asfalt. Det betyder, at der vil være en periode på en uges tid, hvor belægningen på Ellevej vil være en grov asfalt, som man dog sagtens kan køre på.
Under hele perioden med brolægnings- og asfalteringsarbejdet kan der forekomme mindre trafikale gener, men Ellevej vil på intet tidspunkt blive lukket for færdsel.
Hvad skal der ske hvornår?
- Uge 27: Den 2. juli går brolægningsarbejdet i gang.
- Uge 28: I slutningen af ugen fræses asfalten af fortovet.
- Uge 29: Der lægges ny asfalt på fortovet.
- Uge 30: Der fræses 3 cm af asfalten på Ellevej.
- Uge 32: I starten af ugen lægges der ny asfalt på Ellevej.
Der kan ske mindre ændringer i ovenstående tidsplan, hvis det lunefulde danske sommervejr forhindrer arbejdet.