Årets Frivilligpris og Handicappris holder flyttedage på grund af coronasituationen
Årets Frivilligpris skulle være overrakt i forbindelse med Frivillig Fredag i september. Men da den blev aflyst på grund af en sænkelse af forsamlingsforbuddet, er prisoverrækkelsen i stedet rykket til torsdag den 3. december, hvor borgmester Steffen Jensen deler prisen ud ved et lukket arrangement.
Vil du følge overrækkelsen, kan du i stedet se med på Frivilligcenter Halsnæs' Facebook-side, hvor prisoverrækkelsen sendes live. Du finder flere informationer på linket her.
Traditionelt plejer årets Handicappris at blive delt ud på FN's Internationale Handicapdag 3. december. Coronasituationen har imidlertid også rykket uddelingen af denne pris, der i stedet forventes at blive overrakt 21. januar 2021.