27. februar holdes der borgermøde om fremtidens aktivitetshus i Hundested
Torsdag den 27. februar kl. 16 er der borgermøde om en udvidelse af Aktivitetshuset Paraplyen i Hundested.
Byrådet i Halsnæs besluttede på sit møde i december at godkende en udvidelse af Paraplyens faciliteter i Halsnæs Medborgerhus. Målet er at styrke de gode fællesskaber og skabe mere liv og mangfoldighed i huset og blandt dets forskellige brugergrupper og medarbejdere.
På mødet vil borgmester Steffen Jensen fortælle om projektet, og der vil være mulighed for at komme med input til husets daglige brug.
Borgermødet finder sted i Halsnæs Medborgerhus, Nørregade 61 i Hundested. Alle er velkomne.