Social- og sundhedsassistent (SSA)

Som SSA er du den fagperson, der både udfører SSH-opgaver, men også sygeplejeopgaver.

"Jeg føler en stolthed over at tage denne her uddannelse, fordi jeg ved, at den giver mig en superfaglig viden, som jeg skal bruge, når jeg er færdig."
Mitzie, SSA-elev

Uddannelsen er meget alsidig. Du er både i oplæring på et plejecenter, i hjemmeplejen, i demens/psykiatrien og på et hospital. Langt størstedelen af din uddannelse er i Halsnæs Kommune, men der er som minimum også mindst en oplæringsperiode på et hospital i Region Hovedstaden.

Gennem skole- og oplæringsforløb lærer du at arbejde med mennesker, som har brug for pleje, omsorg og sygepleje. Du får bl.a. viden om sundhed, sygepleje, farmakologi og rehabilitering, der kan støtte borgernes livsførelse og ikke mindst livskvalitet. Du bliver uddannet til at kunne planlægge, udføre og koordinere sygeplejefaglige problemstillinger, såsom sårpleje, medicinadministration m.m. 

Du kan læse mere om elevstillingen og søge elevplads via "Søg job i kommunen" under rubrikken Ældre, sundhed og pleje, eller du kan udfylde denne kontaktformular. Så ringer vi dig op til en kort samtale, og med baggrund i den går du evt. videre til en formel ansættelsessamtale.

Du kan læse mere om uddannelsen til social- og sundhedsassistent, adgangskrav til uddannelsen, og hvad du får i løn som social- og sundhedsassistentelev nedenfor. Eller du kan finde svar på andre ofte stillede spørgsmål her. 

Du kan også læse mere om, hvilke karrieremuligheder uddannelsen giver eller ringe til os og få en snak om dine muligheder

Læs mere

Uddannelsen er sammensat således:

Når du har gennemført grundforløb 2 på 20 uger, varer hovedforløbet 35 måneder. På hovedforløbet er du i skole ca. 11 måneder og i oplæring ca. 24 måneder.

Er du uddannet social- og sundhedshjælper, skal du ikke tage et grundforløb 2. Du får derudover ca. 6 måneders merit på hovedforløbet.

For at blive optaget på grundforløbet skal du have folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik med 02 (ny karakterskala) eller 6 (gammel karakterskala).

Du kan løbende søge om elevplads til de fire årlige optag i januar, april, juli og oktober.

Du kan læse mere om elevstillingen og søge elevplads via "Søg job i kommunen" under rubrikken Ældre, sundhed og pleje, eller du kan udfylde denne kontaktformular. Så ringer vi dig op til en kort samtale, og med baggrund i den går du evt. videre til en formel ansættelsessamtale. Du kan læse mere om, hvordan ansættelsesproceduren er under "Hvordan søger du" længere ned på siden.

Er du i tvivl om, hvorvidt du opfylder kravene, eller vil du vide mere om uddannelsen, så ring og få en snak med vores uddannelseskonsulenter Maj Oryé på tlf. 29 33 50 71 og Berit Heger på tlf. 21 52 34 90.

Du får løn under uddannelsen som social- og sundhedsassistent både i skoleperioder og i oplæringsperioder på hovedforløbet. Der udbetales løn efter gældende overenskomst.

Er du over 25 år, har du mulighed for at blive ansat med voksenløn under både grundforløb 2 og hovedforløb, når du har en uddannelseplan fra SOSU H og er optaget på hold til grundforløb 2.

Du finder gældende lønsats her

Når du har uddannet dig til social- og sundhedsassistent, har du mange spændende muligheder for at specialisere dig inden for forskellige aspekter af faget, fx demens, psykiatri eller forflytning. Du kan også blive fx teamleder eller praktikvejleder.

SSA-uddannelsen giver adgang til mange andre uddannelser, fx sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og farmakonom.