
”Folk siger, at det handler ikke om andet end at tørre r..! Og jeg bliver så træt af at høre folk sige det, for det er så meget uvidenhed. Jeg kan remse en masse opgaver inden for sygepleje op, som vi laver, der er så mange forskellige ting udover personlig hygiejne.”
-Social- og sundhedsassistentelev
Har du lyst til at arbejde med ældre, syge og handicappede mennesker, som har brug for grundlæggende sygepleje? Så er social- og sundhedsassistentuddannelsen måske lige dig.
Du kan læse mere om uddannelsen til social- og sundhedsassistent, adgangskrav til uddannelsen, og hvad du får i løn som social- og sundhedsassistentelev nedenfor.
Du kan søge om elevplads via "Job i kommunen" under rubrikken Ældre, sundhed og pleje.
Hør Andreas fortælle om uddannelsen
Hør Line fortælle om uddannelsen
Social-og sundhedsassistentuddannelsen kvalificerer dig til at arbejde meget bredt med mennesker fx i hjemmeplejen, på plejecentre, på institutioner for fysisk og psykisk handicappede, på det psykiatriske område samt på hospitaler.
Gennem skole- og praktikforløb lærer du at arbejde med mennesker, der har brug for pleje og omsorg. Du får viden om sundhed, sygepleje, farmakologi og aktiviteter, der kan støtte borgerens livsførelse og forbedre borgerens livskvalitet.
Uddannelsen varer 34 måneder, hvoraf du vil være på skole ca. 11 måneder og i praktik ca. 24 måneder. Praktikken er på 3 perioder, hvor du både er i praktik i hjemmeplejen/plejecenter, på et hospital og på psykiatri- eller demensområdet.
Du kan også læse videre til sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, radiograf eller socialrådgiver efter endt uddannelse som social- og sundhedsassistent. Læs mere om uddannelsen på SOSU H's hjemmeside.
Optagelse og ansættelse som social- og sundhedsassistentelev sker i et samarbejde mellem Social- og sundhedsskolen i Hillerød (SOSU H) og Halsnæs Kommune og forudsætter, at du har enten har:
- gennemført en social- og sundhedshjælperuddannelse med bestået dansk på D-niveau og naturfag på E-niveau eller
- har gennemført et grundforløb til social- og sundhedsassistentuddannelsen.
Kontakt evt. uddannelsesvejledningen på SOSU H, hvis du er i tvivl om adgangskravene.
Du får løn under uddannelsen som social- og sundhedsassistent både i skoleperioder og i praktikperioder. Der udbetales løn efter gældende overenskomst.
Er du over 25 år, har du mulighed for at blive ansat med voksenløn under både grundforløb 2 og hovedforløb.
Du kan søge om elevplads via "Søg job i kommunen" under rubrikken Ældre, sundhed og pleje.