Skip til hoved indholdet

Melby Skole søger dansklærer til udskolingen med lyst til vores PLC

Vi søger en lærer, der kan undervise i dansk og et eller flere af de humanistiske fag i udskolingen. Vi har også en del timer på vores PLC, så denne opgave skal du også have lyst til.

Kunne det være noget for dig?

Stillingen er på fuld tid, og vi ansætter med tiltrædelse pr. 1. august 2022.

Vi søger en aktiv, fleksibel og engageret lærer med gode samarbejdsevner og vilje/lyst til at indgå i tæt teamsamarbejde omkring børnenes trivsel og læring. Vi er i gang med at implementere co-teaching på alle skolens årgange, hvilket du forventes at indgå i.


Du skal søge en lærerstilling hos os, hvis du

  • Er læreruddannet eller er under uddannelse.
  • Har lyst til at arbejde med dygtige og engagerede kollegaer.
  • Har gode relationskompetencer.
  • Bidrager til et godt samarbejde på tværs af årgangen og på skolen.

Vi tilbyder
  • En stilling hvor samarbejde er i fokus, og hvor du som ny vil føle dig velkommen.
  • En god arbejdsplads, hvor der er fokus på et godt arbejdsmiljø og højt fagligt niveau.
  • En stærk lokal folkeskole i et lille samfund.
  • Et godt fællesskab – med dygtige og hjælpsomme kolleger.
  • Høj grad af samarbejde omkring eleverne og deres undervisning.
  • En god mentorordning for nyansatte, særligt hvis du er nyuddannet.
  • En skole, hvor alle elever er et fælles ansvar.
  • En skole hvor vi samarbejder om årsplaner i fagene og arbejder i team.
  • Mange lektioner, hvor der er to voksne i klassen.
  • Stor mulighed for at bruge naturen som en del af undervisningsrummet.

Mere om Melby Skole

Melby Skole er en levende, tosporet skole med over 400 fantastiske elever fra 0.-9.klasse. Vi er beliggende tæt på skov og strand og nyder stor opbakning fra forældrene i lokalsamfundet. Det naturskønne område midt i Halsnæs benyttes flittigt i elevernes undervisning.

Der er gode offentlige transportmuligheder bl.a. med direkte togforbindelse til Hillerød.

Vi er en skole i udvikling. Personale, elever og forældre har sammen udarbejdet værdierne

RESPEKT – DEDIKATION – SAMHØRIGHED – TRADITIONSRIG

Værdierne er grundlaget for det videre arbejde med at udvikle vores skole. En udvikling du får mulighed for at blive en del af.
Skolen skal i løbet af den nærmeste tid i gang med en renovering, der skal opdatere vores lokaler og udeområder, så de svarer til standarden på en folkeskole i det 21. århundrede.


Kontakt

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte viceskoleleder Jacob Heising på tlf.: 23477318 eller skoleleder Christian Wibeck-Nilsson på tlf.: 3022 9310.

Vi giver meget gerne en kop kaffe og en rundvisning på skolen.


Løn-og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst samt principperne om Ny løn.


Ansøgningsfristen er torsdag den 2. juni 2022 kl. 12.

Vi holder samtaler tirsdag den 7. juni.


Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er ikke som alle andre. Halsnæs byder på rå, nærværende og autentiske oplevelser i Kongernes Nordsjælland, der giver enestående muligheder for at udfolde sig. Halsnæs er ikke for fint, og det føles ægte. I Halsnæs byder vi folk indenfor i en afslappet stemning, hvor alle kan deltage og være sig selv.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i stadig forandring. Vi er en røgfri arbejdsplads fra 1. august 2020. Læs mere om Halsnæs Kommune på www.halsnaes.dk eller på vores LinkedIn-profil. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Frist:

02-06-2022 12:00:00

Kontaktperson:

Faglig leder
Jacob Heising
+45 23 47 73 18
+4547961912

Kontaktperson:

Leder af Melby Skole
Christian Wibeck-Nilsson
+4547961910

Lokation:

Rådhuspladsen 1, 3300, Frederiksværk, Denmark