Skip til hoved indholdet

 Autentiske og nytænkende lærere søges

Autentisk og nytænkende… sådan er det på Magleblik skole!

Vil du være med til at sætte dit præg på og udvikle vores skole, så er muligheden der nu!

Vi har brug for 3 lærere næste skoleår, der kan dække følgende:

  • læse- eller danskvejledning
  • dysleksivejledning
  • dansk
  • kulturfag på mellemtrinnet
  • engelsk og eller tysk
  • musik eller idræt
Samt en lærer til vores afdeling i Basen der er et specialtilbud for elever med autismespektrumforstyrrelser.
​​​​​​​
Når du træder indenfor på vores skole, vil du opleve

En stor skole med alle de muligheder, det giver. Vi har en mangfoldighed af skønne elever og medarbejdere. Et kæmpe areal: hvor vi har udnyttet gangen til lege- og løbeområde, og hvor afdelingerne er delt op i mindre huse.

”Det, der gør Magleblik til noget absolut helt særligt, er, at det er en skole med utrolig mange modige og dygtige lærere og pædagoger, som i den grad har børnene på sinde, og hvor der er frihed til udvikling af nye og anderledes løsninger" , fortæller skoleleder Wenche Fogsgaard.

Magleblik Skole har kommunens højeste professionelle kapital blandt personalet – samtidig med, at vi har den højeste undervisningseffekt. Når vi ”taler om tingene”, gør vi det sammen; lærere, pædagoger, ledere og bestyrelse. Derfra træffer vi valg og handler. Vi gør det medarbejderbåret, og vi gør det modigt. Vi gør det med udgangspunkt i den nyeste forskning og med børn og unges trivsel på sinde.

På Magleblik Skole tager vi afsæt i en ressourceorienteret tilgang, hvor menneskesynet er det bærende element. Du vil blandt andet indgå i et spændende samarbejde med Louise Klinge om relationskompetence.
Herudover har vi, som den eneste skole i Danmark, faget Livsduelighed på skoleskemaet på alle årgange med fokus på personlig og social udvikling med socio-emotionel træning.


Vi tilbyder
  • Et tæt teamsamarbejde med fokus på faglig og social trivsel.
  • Et åbent og respektfuldt miljø, præget af engagement og udvikling.
  • En mangfoldighed af børn.
  • Et tæt samarbejde med ledelsen og stor mulighed for at præge eget arbejdsliv.
  • En modig og udviklingsorienteret skole, som ligger i naturskønne omgivelser, med alle de muligheder, det giver.
  • Og så er vi bare gode til at arbejde – og være sammen med. Der er altid stor opbakning til sociale arrangementer med hinanden!

Vi forventer, at du
  • Er nærværende, tillidsskabende og kan opbygge stærke relationer til eleverne.
  • Er fleksibel og omstillingsparat.
  • Kan indgå i et tæt samarbejde lærere og pædagoger imellem.
  • Har en læreruddannelse.
  • Kan indgå i et professionelt læringsfællesskab med de øvrige kolleger og ledelsen.

Magleblik Skole er en levende og mangfoldig skole med 540 elever fordelt i indskoling 0. til 3. klassetrin, mellemtrin 4. til 6. klassetrin og udskoling med 7. til 9. klassetrin samt Basen. Der er tilknyttet inklusionsklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

Magleblik Skole ligger tæt ved offentlige transportmuligheder i nærheden af fjord/skov og dejlige grønne udearealer.


Kontakt

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte:

Yvonne Pedersen, faglig leder mellemtrinnet og udskolingen mobil: 2979 5980.
Wenche Fogsgaard, skoleleder, mobil: 2164 3265.


Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst samt principper om Ny løn. Bemærk, at der inden ansættelse i Halsnæs Kommune indhentes børne- og straffeattest.


Ansøgningsfrist er den 27. juni 2022

Vi indkalder løbende til samtaler.


Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er ikke som alle andre. Halsnæs byder på rå, nærværende og autentiske oplevelser i Kongernes Nordsjælland, der giver enestående muligheder for at udfolde sig. Halsnæs er ikke for fint, og det føles ægte. I Halsnæs byder vi folk indenfor i en afslappet stemning, hvor alle kan deltage og være sig selv.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i stadig forandring. Vi er en røgfri arbejdsplads fra 1. august 2020. Læs mere om Halsnæs Kommune på www.halsnaes.dk eller på vores LinkedIn-profil. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Frist:

27-06-2022 23:59:00

Kontaktperson:

Viceskoleleder
Yvonne Pedersen
+4520427460

Kontaktperson:

Skoleleder
Wenche Pernille Fogsgaard
+4521643265

Lokation:

Rådhuspladsen 1, 3300, Frederiksværk, Denmark