Pædagogfaglig koordinator
Børnehuset Skåninggårdsvej søger en Pædagogfaglig koordinator i en nyoprettet stilling – 28-30 timer om ugen i Troldehøjen – fra 1. august.
Troldehøjen er en del af Børnehuset Skånninggårdsvej – og består af en vuggestuegruppe, en børnehavegruppe, dagplejen og Børnemix.
Stillingen er knyttet til hele Troldehøjen med primær funktion i dagplejen – legestuen og Børnemix – tæt på hverdagen, pædagogiske processer og indhold, retning og udvikling.
Vi er en stor, velkørende organisation med blandt andet 10 dedikerede og erfarne dagplejere. Vi synes selv, at vi har en spændende arbejdsplads med store samarbejdsflader og mangeartede opgaver. Du skal fungere som facilitator, vejleder og sparringspartner i et tæt og tillidsbaseret samarbejde med dagplejere, pædagogisk personale i Troldehøjen og ledelse.
Vi søger en pædagog med særlig erfaring og viden om børn i alderen 0-3 år
...en pædagog som er med til at sikre børns trivsel, læring og udvikling i stimulerende og inkluderende læringsmiljøer i en spændende hverdag. Du skal som det naturligste holde fokus på kerneopgaven og selv være en del af løsningen af kerneopgaven i samarbejde med dagplejere, forældre og ledelse. Vi ønsker os, at du kan se, lytte, anerkende, reflektere over såvel egen som fælles praksis – og er bevidst om hvornår du skal ”gå foran, ved siden af og bagved”.
Dine primære arbejdsopgaver vil være
- At arbejde med børnefælleskaber.
- At sikre og understøtte det fortsatte arbejde med at udvikle og evaluere de styrkede læreplaner.
- At facilitere pædagogiske processer og forløb.
- At give sparring og vejledning til den enkelte dagplejer, legestuegruppe og medarbejdergruppe.
- At føre tilsyn og komme i dagplejehjemmene.
- At være skarp på såvel mundlig som skriftlig formidling.
- At indgå i den pædagogiske hverdag i Troldehøjen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst.
Kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte virksomhedsleder Birthe Øland på 51675408 eller daglig pædagogisk leder Sidsel Trinderup på 51675475, hvor du også kan aftale evt. besøg.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er fredag den 27. maj.
Der holdes ansættelsessamtaler tirsdag den 7. juni.
Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er ikke som alle andre. Halsnæs byder på rå, nærværende og autentiske oplevelser i Kongernes Nordsjælland, der giver enestående muligheder for at udfolde sig. Halsnæs er ikke for fint, og det føles ægte. I Halsnæs byder vi folk indenfor i en afslappet stemning, hvor alle kan deltage og være sig selv.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i stadig forandring. Vi er en røgfri arbejdsplads fra 1. august 2020. Læs mere om Halsnæs Kommune på www.halsnaes.dk eller på vores LinkedIn-profil. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.