Skip til hoved indholdet

Pædagog søges til Center for Botilbud og Beskæftigelse afd. Midgården

Leder du efter et arbejde, hvor der både er plads til fag og menneske? Vi er ambitiøse med vores pædagogiske arbejde. Derfor prioriterer vi et fællesskab, som vi alle har lyst til at være en del af og bidrage til.

Midgården er et botilbud efter SEL § 108 for borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Borgerne har behov for pædagogisk støtte til udvikling og vedligehold af færdigheder og praktisk støtte til almindelig daglig livsførelse.

Tilbuddet henvender sig til voksne med generel udviklingshæmning og sjældne handicap, der medfører udviklingshæmning og autismespektrumlignende forstyrrelser. Her er både unge borgere med livet foran sig og fart på udviklingen og ældre borgere, som i overvejende grad har brug for at træne fastholdelse af funktioner.

Vi finder stor faglig stolthed i at vores pædagogiske arbejde støtter borgerne til livskvalitet og selvstændighed med udgangspunkt i deres ressourcer og ønsker.

Vi har et velfungerende og fuldt integreret samarbejde mellem pædagogisk og sundhedsfagligt personale, hvilket gør os i stand til at varetage komplekse problemstillinger, der spænder over både det pædagogiske og sundhedsfaglige felt.


Stillingen

Vi søger en kollegaer til vores specialiserede teams med integreret 1:1 støtte. Vekselvirkningen mellem arbejdet med 1:1 støtte og de øvrige borgere i teamet skaber en varieret hverdag, hvor du forventes at kunne bidrage til en højt specialiseret indsats. Stillingen er på mellem 30-37 timer ugentligt efter aftale.


Om jobbet

Arbejdet består i pædagogisk og praktisk støtte til al daglig livsførelse. Afhængigt af den enkeltes behov kan det være alt fra hjælp til personlig hygiejne og til at støtte borgere i at deltage i sociale aktiviteter. Du og dine kollegaer tilrettelægger i samarbejde pædagogiske indsatser, som skal bidrage til trivsel og udvikling. Indsatserne tager udgangspunkt i neuropædagogisk viden om borgernes ressourcer og udfordringer. Vi forventer, at du er parat til at tilegne dig viden om dette.


Om dig

Vi har brug for dig, som formår at tilpasse din tilgang mentalt såvel som fysisk til borgernes aktuelle behov.

Det kan du, fordi du har faglig viden om de særlige forudsætninger, borgerne har, og fordi du har menneskelige kompetencer til at afstemme dit møde efter dette.

Personligt har du ro og styrke til at fastholde indsatsen, også når det er svært for borgeren, men samtidigt erfaring til at tage selvstændige beslutninger om at skifte tempo eller metode, så snart du fornemmer, at det er nødvendigt.

Du er kreativ og aktiv i arbejdet med at motivere borgeren, og du er vedholdende og systematisk i at fastholde arbejdet også over længere stræk.

Du må gerne have stærke faglige holdninger, men du skal også kunne høre andres og respektere fællesskabet i teamet. Vi passer på hinanden ved at række ud og stille os tillidsfuldt til rådighed i samarbejdet.

Det er nødvendigt, at du er stærk i skriftlig formidling, da du får ansvar for pædagogiske beskrivelser.
Vores fagsystem er Sensum-Bosted, så kendskab til dette er en fordel, men ikke et krav.


Om os

Vores mål er, at borgerne hver dag mødes med en ligeværdig medmenneskelig tilgang, som grundlaget for en god relation og en fagligt funderet indsats.
Du bliver en del af en stor organisation, som fungerer, og hvor vi prioriterer, at du bliver grundigt introduceret til arbejdet. Du vil altid have mulighed for at søge hjælp og faglig sparring hos både kollegaer og ledelse.

Vi arbejder uformelt og prioriterer at være til rådighed der, hvor der er behov for at kvalificere den faglige indsats.
Her er regelmæssig supervision, VISO-forløb og gode muligheder for uddannelse.
Vi tilbyder reel indflydelse og forventer reelt fagligt engagement.


Det praktiske

Lønindplacering sker efter gældende overenskomst på området og efter forhandling med repræsentanten for det faglige område. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 6.00-22.30 inkl. arbejde hver anden weekend.

Du skal være i besiddelse af gyldigt kørekort, og der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen.


Er det dig?

Så søg flere oplysninger på vores hjemmeside og send os en ansøgning.


Ansøgningsfrist: 12. juni kl. 12
Samtaler forventes: 20-21. juni
Ansættelse: 1. august eller efter aftale

Henvendelser vedrørende stillingen til daglig leder Gitte Zoe Savannah Hovgaard tlf. 28 59 09 66.


Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er ikke som alle andre. Halsnæs byder på rå, nærværende og autentiske oplevelser i Kongernes Nordsjælland, der giver enestående muligheder for at udfolde sig. Halsnæs er ikke for fint, og det føles ægte. I Halsnæs byder vi folk indenfor i en afslappet stemning, hvor alle kan deltage og være sig selv.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i stadig forandring. Vi er en røgfri arbejdsplads fra 1. august 2020. Læs mere om Halsnæs Kommune på www.halsnaes.dk eller på vores LinkedIn-profil. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Frist:

12-06-2022 12:00:00

Kontaktperson:

Daglig leder
Gitte Zoe Savannah Hovgaard
+4528590966

Lokation:

Birkedommeralle, 6, 3300, Frederiksværk