Skip til hoved indholdet

Social- og sundhedshjælper i dagvagt til Solhjem Plejecenter

Bag Præstegården i Melby ligger Plejecenter Solhjem, hvor vi tilbyder det gode liv med mulighed for en omsorgsfuld, tryg og aktiv hverdag for beboerne.

Solhjem er et lille lokalt plejehjem, tæt på naturen med strand og skov lige i nærheden, og hvor der er fokus på samarbejde og dialog med lokalsamfundet til glæde for alle.

På Solhjem er vi en gruppe af dedikerede, omsorgsfulde og fagligt dygtige medarbejdere med mange forskellige baggrunde, som hver dag går ind ad døren, for at være med til at skabe den bedst mulige hverdag for beboerne på Solhjem.

På Solhjem arbejder vi med personcentreret omsorg, og vi er netop gået i gang med en naturindsats, hvor vi har fokus på at bruge naturen i pleje og omsorg.

På Solhjem er vi altid åbne for nye ideer, og der skal være kort fra tanke til handling.

For at skabe trivsel hos andre, skal du selv være i trivsel, og derfor har vi på Solhjem fokus på trivsel hos både beboere og medarbejdere.

Vi ønsker os en kollega, der

  • Vil være med til at skabe en aktiv og tryg hverdag for vores beboere, hvor dagligdagen er fyldt med meningsfuldhed i form af nærvær, den gode tone, skønne oplevelser, masser af fysisk aktivitet og frisk luft.
  • Er spontan og kreativ, og som kan fungere i en hverdag, hvor tingene ændrer sig, og beboernes ønsker og behov imødekommes.
  • Er nysgerrig, tør stille spørgsmål og undre sig, og som ønsker at udvikle sin faglighed og sine kompetencer.

Hvad kan du forvente af os?

  • Du vil blive budt velkommen indenfor af en tværfaglig medarbejdergruppe på ca. 35, som alle brænder for et Solhjem, hvor beboerne altid er i centrum.
  • Du vil blive en del af en veldrevet organisation, hvor alle stillinger er besat af dygtige faglærte medarbejdere.
  • Du træder ind i et hus, hvor der er en dejlig nærværende atmosfære, hvor dialog og god tone er det, du hører, hvor beboere og medarbejdere er glade, og hvor der er masser af god stemning.
  • Et godt arbejdsmiljø med høj trivsel blandt medarbejderne. Vi har tilbud om yoga ugentligt for medarbejdere, vi har et festudvalg, vi har et velfungerende MED-udvalg og meget mere.
  • Et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram.
  • Faglig sparring med social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og pædagoger.
  • Masser af dygtige samarbejdspartnere, både på Solhjem, men også rundt i hele Halsnæs kommune.

Stillingen er på 30-34 timer (vi er åbne for dine ønsker) med weekendarbejde ca. 5 weekender på 12 uger.

Kontakt

Lyder det her som lige noget for dig, så tøv ikke med at kontakte os for en snak eller en kop kaffe og en rundvisning på skønne Solhjem.

Kontakt virksomhedsleder Rikke Wagner Ludvig 30 51 36 98 eller områdeleder Mille Stensgaard 21 79 73 60.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er den 27. marts.

Der vil blive inviteret til ansættelsessamtale den 29. marts.

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.400 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Frist:

27-03-2023 12:00:00

Kontaktperson:

Leder af Solhjem Plejecenter
Rikke Wagner Ludvig
+4530513698

Kontaktperson:

Områdeleder
Mille Stensgaard
+4521797360

Lokation:

Solhjemsvej, 3370, Melby