Skip til hoved indholdet

Pædagogmedhjælper på 30 timer søges til DGI-vuggestue

En noget så almindelig overskrift til et jobopslag, men måske et børnehus, som vil overraske dig. Og så tænker du sikkert: hvilket børnehus og overraske med hvad?

Vi kunne starte med skrive alt det, som der altid skal stå. Du skal være robust, mødestabil, struktureret, kunne jongelere med flere bolde, være fagligt velfunderet og didaktisk i dine overvejelser osv., osv.

Men det, der er vigtigst for os er, at når du møder på arbejde, er du positiv og anerkendende i dit barnesyn.

Vores skønne DGI-børnehus i Asserbo er beliggende i et naturskønt område, hvilket vores legeplads også bærer præg af. Som børnehus vægter vi natur, krop og bevægelse højt, og vi er certificeret DGI (idrætsinstitution) siden april 2023.

Vores DNA

Som børnehus er vi et rummeligt og positivt hus, som emmer af fagligt funderende refleksioner og snakke. Vi er et mindre, men samlet børnehus, hvor vi bruger hinandens fagligheder og kompetencer på kryds og tværs af stuer, teams, uddannelser og fagligheder. Og så sætter vi en ære i at grine og smile sammen.

For os er børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse en dynamisk proces, som konstant skal justeres til for at det kan lykkes for det enkelte barn og hele børnegruppen samlet.

Et af vores mål i børnehuset er, at det er ”Barnet, der skal lykkes først og fremmest, og os som personale, som skal finde vejen til det”. Vi, som personale, skal justere os i forhold til det enkelte barn og den børnegruppe, som vi er i relation med. Vores pædagogik, tilgangen til børnene og vores læringsmiljøer justeres efter det.

Vores børnehus rummer 21 vuggestuebørn fordelt på to stuer og 40 børnehavebørn fordelt på to stuer. Du vil som medhjælper sammen med det øvrige personale på stuen stå for den pædagogiske planlægning og udførelser af planlagte lege såvel som spontane aktiviteter. Vi er optaget af at følge børnenes initiativer og spor, og du skal som medhjælper hos os kunne tænke ud af boksen, turde springe ud i noget nyt og kunne finde de lidt skæve sider frem, som skubber til normaliteten.

Du skal som medhjælper i Asserbo børnehus

  • Arbejde ud fra det positive og anerkende menneskesyn
  • Kunne arbejde ud fra principperne fra ICDP
  • Kunne lide at bevæge dig
  • Kunne sætte din faglighed i spil i forbindelse med den styrkede læreplan
  • Kunne være i tempo
  • Kunne klare at blive udfordret dagligt
  • Kunne sætte børnene først
  • Være rummelig over for børnenes behov
  • Udvise nærvær og omsorg
  • Være en teamplayer
  • Se mulighederne frem for begrænsninger.

Hvad siger børnene?

Det er dejligt at være i børnehave, fordi det er så rart – fordi det er det bare

De voksne skal tegne og være glade

Jeg vil gerne hjælpe de voksne, det vil jeg gerne have lov til”.

Kom gerne og besøg os, og se selv hvordan dette børnehus kan overraske dig

Kontakt børnehuset på 47746047 eller dagtilbudsleder Tina Gørløv på telefon nr. 21664355 eller daglig pædagogiske leder Caterina Jensen 24960489.

Det praktiske

Ansættelse fra 1. juni eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist den 16. april. Samtaler holdes løbende.

Løn efter overenskomst.

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.400 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Frist:

16-04-2023 23:59:00

Kontaktperson:

Leder af Børnehuset Asserbo
Tina Larila Gørløv
+4521664355

Kontaktperson:

Daglig pæddagogisk leder
Caterina Hobye Jensen
+4524960489

Lokation:

Jonnasvej, 4, 3360, Liseleje