Skip til hoved indholdet

Medarbejderhåndbog

Håndbogen kan bruges af både nye og gamle medarbejdere. Den indeholder en masse informationer om værkstedernes opbygning, løn, mobbepolitik og meget andet. 

Du kan læse medarbejderhåndbogen her eller du kan få en trykt udgave af personalet.   

 

Sølager Værksteds Medarbejderhåndbog

Indholdsliste

  • Beskrivelse af værkstederne
  • Medarbejderråd
  • Leveregler og antimobning
  • Sikkerhed herunder arbejdstøj og meget mere
  • Påklædning
  • Kærestepolitik
  • Misbrug med mere
  • Undervisning
  • Kurser
  • Ferie og sygdom
  • Visitation og ansættelse
  • Løn
  • Praktik

Velkommen til værkstederne på Sølager

Lovgrundlag Sercicelovens § 103 omhandlende beskyttet beskæftigelse.

Værkstederne ved Sølager er beliggende mellem Frederiksværk og Hundested. 

Værkstederne er kommunalt ejet og hører under afdelingen For Socialservice og Omsorg i Halsnæs Kommune. 

Sølagers værksteder er dagbeskæftigelse indenfor servicelovens § 103 målrettet personer mellem 18 og 65 år. 

Tilbudet henvender sig til borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Tilbudet henvender sig også til borgere med særlig sociale problemer, der ikke kan opnå, eller fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet almindelige vilkår, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Værkstederne

Snedkeri

De fysiske rammer er et 150 kvadratmeter værksted. 

Værkstedet beskæftiger sig med en alsidig produktion af trævarer. Her laves blandt andet klassiske havemøbler, krydderihylder, og fuglekasser. 

Arbejdsopgaverne spænder fra lettere monteringsopgaver til svære og komplekse opgaver. 

Alle arbejdsopgaver er individuelt tilrettelagt, så der altid kan søges nye udfordringer. 

Der lægges vægt på sidemands oplæring og udførelse af selvstændige arbejdsopgaver.

Smedie

De fysiske rammer er et 150 kvadratmeter værksted. 

Værkstedet beskæftiger sig med en alsidig produktion af smedejernprodukter. Værkstedet laver blandt andet have- og bænkeborde, "Sølager Trækvogn" , ankre, dræg og mange forskellige slags beslag. 

Arbejdsopgaverne er tilrettelagt individuelt og gradueret således, at der altid, er nye udfordringer. 

Der lægges vægt på oplæring og udførelse af selvstændige arbejdsopgaver.

Naturværksted

De fysiske udgør 120 kvadratmeter værksted. 

Naturværkstedet er et selvstændigt værksted integreret med Sølagers Landbrug. 

Medarbejdernes arbejdsopgaver er alsidige, og knyttet til opgaver relateret til landbrug og naturformidling. Herunder røgt og pleje af smådyr og fjerkræ. 

Naturformidling foregår i forbindelse med besøg af og aktivitetstilbud for institutioner, Skoler og SFOèr.

Landbrug

De fysiske rammer udgør et 38 hektar økologisk drevet landbrug med tilhørende 4 store avlsbygninger og 3 mindre. 

Hovedentreprisen i landbruget er kødkvæg og svin. Endvidere er der en hestestald med rideheste. 

Arbejdet består af oplæring og udførelse af mange forskellige arbejdsopgaver i tilknytning til landbrugets drift. Herunder brug og vedligeholdelse af landbrugsmaskiner.

Gartneri

Gartneriet består af et 35 kvadratmeter personale og- medarbejderhusvogn samt et væksthus på 110 kvadratmeter. 

Arbejdsopgaverne er varierende og består i dyrenes røgt og pleje samt dyrkning af jord og afgrøder. 

Arbejdsopgaverne er tilrettelagt individuelt således, at der lægges vægt på oplæring og udførelse af selvstændige opgaver.

Kreativt værksted

De fysiske rammer består af et 90 kvadratmeter værksted. 

Værkstedet er et kreativt værksted og arbejdsopgaverne er individuelt tilrettelagt med fokus på kreativ udfoldelse. 

Opgaverne er forskellige, de strækker sig fra kunsthåndværk til håndarbejde, suppleret af lettere monteringsopgaver. 

Oplæring og udførelse af selvstændige arbejdsopgaver.

Medarbejderråd

Lovgrundlag

I henhold til serviceloven § 1 stk. 3 omhandlende demokrati i beslutningsprocesserne samt retssikkerhedsloven § 4 vedrørende medinddragelse og indflydelse på eget servicetilbud. 

Medarbejderrådet på Sølager består af 2 valgte repræsentanter, et bestyrelsesmedlem og en suppleant fra hvert af de 5 værksteder. 

Medarbejderrådet har en rådgivende funktion og beskæftiger sig med alt, hvad der er generelt og relevant i forhold til demokrati på arbejdspladsen. 

Rådet beskæftiger sig ikke med personsager.

Leveregler på værkstederne

På Sølagers værksteder er der tradition for at omgås hinanden med respekt. 

Medarbejdere og personale har udarbejdet et sæt regler, der er integreret og gældende for værkstedernes dagligdag.

Dril og sjov:

  • Du må godt lave sjov, men skal stoppe, når der siges fra
  • Hvis man driller, må man kunne tåle at blive drillet selv
  • Pas på drillerier ikke ender i konflikt
  • Du må godt drille, hvis begge parter syntes det er sjovt
  • Stop drilleriet imens legen er god

Rygter og ond sladder:

  • Du skal ikke sætte rygter i gang
  • Du skal ikke bagtale andre
  • Du skal ikke sladre ondt om andre
  • Du skal ikke give andre grimme øgenavne

 
Konflikter:

  • Løs konflikten med den du har konflikt med
  • Ved opstået konflikt søg hjælp hos personalet
  • Tænk dig om før du skaber en konflikt
  • Pas på at konflikter ikke ender i mobning
  • Tvang og vold er strengt forbudt
  • Undgå at låne penge og cigaretter ud

 
Mobning:

  • Du må ikke mobbe på Sølager
  • Du må ikke mobbe, hverken i bus, tog eller på arbejde
  • Respekter altid når der bliver sagt fra
  • Du må ikke holde nogen udenfor
  • Gå til en leder hvis du ser en kollega, der bliver mobbet

Antimobning:

  • Du skal tale om tingene, hvis du føler at det er dig, der bliver mobbet
  • Du skal altid støtte op om mobbeofre
  • Sig klart fra – eventuelt hent personalet
  • Det er alles pligt at påtale mobning
  • Du skal respektere, at alle mennesker er forskellige, og kan noget forskelligt
  • Behandl andre som du selv ønsker at blive behandlet

Omgangstone:

  • Tal pænt til hinanden
  • Råb aldrig grimme ord efter hinanden
  • Respekter hinandens udseende og forskelligheder
  • Vær hjælpsom over for hinanden
  • Tal sandt

Kærestepolitik:

  • På Sølagers værksteder kan kærester ikke arbejde på samme værksted
  • Sølager Værksted henstiller venligst til, at kæresterier foregår på hjemmefronten

Sikkerhed:

  • For sikkerheds hensyn gælder det at de tages såvel til det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø
  • Rammer for sikkerhed i virksomheden varetages af virksomhedsleder samt Sikkerhedsrepræsentanten
  • På værkstederne er det faglæreren, der sørger for sikkerheden er optimal. Alle ansatte i virksomheden er ansvarlige i forhold til at overholde gældende sikkerhedsbestemmelser

Arbejdstøj, påklædning og hygiejne:

  • Alle ansatte på værkstederne får udleveret arbejdstøj og sikkerhedssko
  • Påklædning og personlig hygiejne skal altid være i orden

Alkohol- og rygepolitik:

  • Der er alkohol – og rygepolitik på arbejdspladsen
  • Der er alkoholforbud på arbejdspladsen. Undtagelsesvis ved julefrokost og skovtur, hvor man kan få en øl
  • Al rygning indendørs er forbudt

Undervisning:

  • Der er adgang til handicapkompenserende undervisning i dansk, engelsk, regning, matematik, EDB og personlig udvikling med mere

Kurser:

  • Der arrangeres kurser i alment dannende aktuelle emner og færdigheder

Ferie og sygdom:

  • Ferie afholdes efter aftale med lederen af værkstedet
  • Sommerferie afholdes så vidt muligt tre uger samlet
  • Sygdom meddeles altid til din faglærer om morgenen

Løn:

  • Lønnen er et supplement til din pension

Værkstederne har tre grundtakster:

  • 1,5 kr. i timen.
  • 2,7 kr. i timen.
  • 3,9 kr. i timen.