Vejarbejde i Ølsted

Publiceret 06-02-2025

Krydset Byvej/Hovedgaden vil være spærret til udgangen af februar måned.

I forbindelse med udrulningen af fjernvarme i Ølsted har Halsnæs Forsyning har fået tilladelse til at spærre krydset Byvej/Hovedgaden.

Krydset vil være spærret i enden af Byvej ud mod Hovedgaden fra uge 7 og februar måned ud.

Mens der arbejdes, vil Bytorvet blive inddraget til omkørsel. Det vil således være muligt at passere krydset via Bytorvet for både gående, cyklister, bilister, busser mv. Dog vil de eksisterende busstoppesteder på Byvej blive flyttet længere ned mod Ølsted Station. Det vil heller ikke være muligt at parkere på Bytorvet, mens omkørslen står på. 

 

Halsnæs Forsyning beklager de gener, som gravearbejdet medfører.