Job og ledighed
Digital pladsanvisning
Bolig og byggeri
Borgerservice bestil tid
Når du skal flytte
Smart Tip
Mit Betalingsoverblik
Søg om hjælpemidler
Sortering af affald
Anmeld rotter
Høringer og afgørelser
Referat
logo :https://halsnaes.dk/Files/Images/2halslogo01-01.svg
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
02-02-2023 15:00:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Økonomiudvalget |
Sted: |
Udvalgsværelset |
Deltagere: |
Ikke registreret |
PDF: |
|
Sagsnr.: 00.00.00-G01-212-21
Beslutning
Dagsordenen godkendt
Sagsnr.: 00.01.00-P05-1-21
Sagens kerne
Borgerservice gennemfører løbende en kontrolindsats med det formål at afdække misbrug af sociale ydelser. Der forelægges til udvalgets orientering en kort redegørelse for kontrolindsatsen i 2022.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget tager årsrapporten vedrørende kontrolindsatsen til efterretning.
Beslutningskompetence
Økonomiudvalget
Beslutning
Direktionens indstilling taget til efterretning
Sagsfremstilling
Kontrolindsatsen i Halsnæs Kommune har i 2022 været involveret i 181 sager, hvilket har ført til et samlet tilbagebetalingskrav på 1.376.424 kr. brutto samt en årlig besparelse ved ydelsesstop på 1.502.966 kr.
Resultatet for 2022 sammenlignet med 2020 og 2021:
2020 | 2021 | 2022 | |
Tilbagebetalingskrav | 320.920 kr. | 921.382 kr. | 1.376.424 kr. |
Årlig besparelse | 840.456 kr. | 1.125.330 kr. | 1.502.966 kr. |
Indsatsområder:
Som følge af et budgettiltag i 2021-2024, har Team Kontrol i foråret afsluttet de interne besøg i de forskellige områder, hvor det er blevet drøftet, hvordan de enkelte områder kan bidrage til at højne kontrolindsatsen i kommunen.
Det er Team Kontrols oplevelse, at samarbejdet er blevet bedre hen over efteråret, idet flere områder henvender sig til Team Kontrol med undringer.
Udover sager fra andre områder har Team Kontrol behandlet sager fra Den Fælles Dataenhed på primært kontanthjælp og økonomisk fripladstilskud på kontroltrin 3 - undringsværdige forhold. Det har først ved årets udgang været muligt at udtrække kontrolsager på "Kommunernes Sygedagpengesystem" (KSD) og flekslønstilskud hos Den Fælles Dataenhed.
En benchmarkundersøgelse fra STAR for perioden oktober 2021 til september 2022 viser, at Halsnæs Kommune på landsplan ligger højt placeret i brugen af data fra Den Fælles Dataenhed og Udbetaling Danmark.
Herudover har Team Kontrol haft særligt fokus på personer, som i CPR-registret er registreret med uden fast bopæl og ukendt adresse og samtidigt modtager ydelser fra Halsnæs Kommune. Dette har resulteret i, at flere af disse personer efterfølgende er blevet registreret på en adresse i en anden kommune og Team Kontrol hermed har opnået en årlig besparelse, idet disse personer har skulle søge om ydelse i deres nye bopælskommune.
Team Kontrols primære samarbejdspartnere er KABE i form af Borgerservice, Jobcentret og Ungeværket. Herudover samarbejder Team Kontrol med andre kommuners kontrolgrupper, hvor Team Kontrol 2 gange årligt deltager i ERFA møder, som afholdes på skift mellem kommunernes kontrolgrupper samt møder hos Udbetaling Danmark og KL:
Kontrolindsatsen i Halsnæs Kommune gennemføres af to medarbejdere i Borgerservice med udgangspunkt i samlet 60 timer om ugen.
Lov- og plangrundlag
Forvaltningsloven
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Persondataloven
Økonomi
Borgerservice har to medarbejdere ansat til kontrolopgaven, med ialt op til 60 timer om ugen. Udgifterne til indsatsen er 800.000 kr. årligt. Den årlige nettoindtægt i 2022 var på 1.764.276.
Sagsnr.: 14.00.00-1-23
Sagens kerne
På baggrund af en ekstern analyse, skal der tages stilling til en udvidelse af ejerbidraget (budgettet) til Frederiksborg Brand & Redning I/S på i alt 6,5 mio. kr. fordelt mellem de fem ejerkommuner fra 2023.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at
- Basisbidraget til Frederiksborg Brand & Redning I/S udvides med i alt 6,5 mio. kr. fra 2023, svarende til 1.072.500 kr. for Halsnæs Kommune
- Der gives en tillægsbevilling til budget 2023 på 584.300 kr. finansieret af kassebeholdningen, jf. bemærkningerne under økonomiafsnittet
- Merudgiften på 584.300 kr indarbejdes som teknisk korrektion til budget 2024-2027.
Beslutningskompetence
Byrådet
Beslutning
Direktionens indstilling anbefales
Sagsfremstilling
Frederiksborg Brand & Redning I/S blev oprettet den 1. januar 2016. Selskabets oprettelse var udmøntningen af en regeringsaftale, der forudsatte effektiviseringer af alle kommunale beredskaber. Selskabet har siden slutningen af 2020 været præget af ledelsesmæssig turbulens, herunder flere midlertidige direktører. Det har vist sig, at selskabet ikke har kunne opretholde en sædvanlig økonomistyring i denne periode.
Med den nye beredskabsdirektørs tiltræden er der foretaget en nærmere analyse, som viser en strukturel ubalance i selskabets økonomi svarende til 6,5 mio. kr. i 2023, hvis det nuværende serviceniveau i den Risikobaserede Dimensionering (udrykningstider, bemanding, kørertøjer m.m.) ønskes opretholdt. Kommissionen drøftede analysen på sit møde den 23. juni 2022 og tilsluttede sig konklusionerne.
I efteråret 2022 er der i samarbejde med eksterne konsulenter analyseret yderligere på budget og forbrug. Konklusionerne viser, at der er sparet mere på beredskabets budget, end hvad selskabets drift kan håndtere, og at ejerbidraget dermed er for lavt og har været for lavt siden 2019. Der er desuden foretaget benchmark med andre sammenlignelige beredskaber, som bekræfter, at udgiftsniveauet i FBBR er væsentligt lavere end forventeligt.
Kommissionen kan ikke på det foreliggende grundlag forsvare, at FBBR’ nuværende serviceniveau ændres i et omfang, der kan finansiere denne strukturelle ubalance i 2023. Kommissionen anbefaler derfor, at ejerkommunerne giver en samlet tillægsbevilling på 6,5 mio. kr. fordelt efter de nuværende ejerandele.
Kommune | Ejerandel (2023) | Ejerbidrag | Merudgift |
Egedal | 20,2 % | 9.514.000 kr. | 1.313.000 kr. |
Frederikssund | 28,6 % | 13.470.600 kr. | 1.859.000 kr. |
Furesø | 13,9 % | 6.546.900 kr. | 903.500 kr. |
Halsnæs | 16,5 % | 7.771.500 kr. | 1.072500 kr. |
Hillerød | 20,8 % | 9.796.800 kr. | 1.352.000 kr. |
I vedlagte bilag vises de overordnede poster i budgettet.
Kommissionen anerkender konklusionerne i de økonomiske analyser, men har samtidig bedt selskabets ledelse arbejde videre med tiltag, der kan mindske den strukturelle ubalance frem mod godkendelse af budget 2024. Der vil således blive arbejdet med følgende:
1. Mulige ændringer i serviceniveau (RBD),
2. Besparelser på drift og
3. Permanent justering af ejerbidrag.
Ad 1) Serviceniveau
Frederiksborg Brand & Redning er i gang med at udarbejde en proces for revision af den risikobaserede dimensioneringsplan (RBD), der fastlægger det serviceniveau, der skal være for beredskabet i de fem ejerkommuner. Planen skal politisk godkendes i 2023. Her har kommissionen mulighed for at justere i serviceniveauet. Den reviderede RBD skal underlægges nærmere analyse, ikke bare af de operative servicemål, men også af det økonomiske potentiale.
Ad 2) Besparelser
Kommissionen besluttede i 2021, at der skal arbejdes med evt. omlægning af frivilligområdet. Direktøren har igangsat dette arbejde i 2022. En omlægning af frivilligområdet kan effektivisere eller frigøre ressourcer. Der er dog ikke tale om meget betydelige ressourcer, da udgifter til frivillige i Frederiksborg Brand & Redning fortrinsvis vedrører husleje og drift af køretøjer, og fordi de frivilliges indsats har en nytteværdi, der – hvis man ikke har de frivillige – vil skulle købes af private entreprenører eller skadeservice.
Kommissionen besluttede i marts 2022, at selskabet kunne undersøge alternative løsninger til slukningsaftale med Beredskab Øst. En ny slukningsaftale skal selvsagt medføre en besparelse i forhold til den nuværende aftale, der er på ca. 2,5 mio. kr. om året. Direktøren foreslår, at der i løbet af 2023 udarbejdes yderligere analyser af omkostningsniveauer for fx radioer og køretøjer, og at kommissionen efterfølgende præsenteres for analyser og eventuelle business cases. Analysekraft vil skulle indkøbes i form af en medarbejder eller konsulenttimer.
Ad 3) Ejerbidrag
Som det fremgår af ovenstående, er ejerbidraget i Frederiksborg Brand & Redning lavt sammenlignet med andre sammenlignelige beredskaber. Der er i alt sparet 23,6 % af det oprindelige budget til beredskab i de fem ejerkommuner siden selskabets stiftelse. Til sammenligning er den eksterne kontrakt med Beredskab Øst steget med mere end 18 % fra 2018 til 2020.
Derudover er der i det nuværende budget ikke taget højde for:
- Manglende stordriftsfordel og lejeindtægter efter Gribskovs udtræden.
- Nye teknologisk avancerede biler fra 2019 med deraf stigende omkostninger (brændstof- og elforbrug, reparationer, forsikringer og leasing).
- Hjemtagelse af Falck-stationer med ændrede overenskomstforhold fra 2019 øger lønomkostninger.
- Større medarbejderomsætning og skærpede krav til kompetencer øger udgifter til lovpligtig uddannelse, efteruddannelse og mundering.
- Ledelsesslip i 2020 og 2021 har medført manglende fokus på stram styring af forbrug/aktiviteter og dermed budgetter.
Det kan oplyses, at kommissionen vil foretage en tættere og tiere budgetopfølgning, så der i 4. kvartal 2023 kan forelægges indstilling for de fem byråd med et endeligt forslag til basisbidrag fra kommunerne.
Økonomi
Frederiksborg Banrd og Redning har udarbejdet et revideret budget for 2023, som udviser en stigning på samlet set 6,5 mio. kr. Med en ejerandel på 16,5% vil dette medføre en stigning i basisbidraget for Halsnæs Kommune på 1.072.500 kr., således at det samlede bidrag for 2023 beløber sig til 7.771.500 kr.
Imidlertid blev der i forbindelse med budgetprocessen indarbejdet tekniske korrektioner på godt 0,5 mio. kr. i budget 2023-2026 som forventet årlig merudgift på baggrund af en økonomiprognose fra Frederiksborg Brand og Redning på daværende tidspunkt, således at der i det vedtagne budget er afsat 7.187.194 kr. til betaling til Beredskabet.
Den reelle merudgift i forhold til det vedtagne budget for 2023 udgør således 584.300 kr., som søges tillægsbevilget med finansiering af kassebeholdningen. Samtidig vil der skulle indarbejdes en teknisk korrektion til budget 2024-2027 med samme beløb.
Bilag
Sagsnr.: 14.00.00-1-23
Sagens kerne
Beredskabskommissionen har den 8. december 2022 vedtaget et forslag til ændret ejerfordeling i Frederiksborg Brand & Redning I/S (FBBR) fra 2024, som indstilles til beslutning i de fem ejerkommuner bag FBBR.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Byrådet godkender
- Beredskabskommissionens forslag til ændret ejerfordeling fra 2024, hvorefter ejerandelen i selskabet udgør:
- Egedal Kommune 19,5 %
- Frederikssund Kom. 24,1 %
- Furesø Kommune 16,3 %
- Halsnæs Kommune 15,0 %
- Hillerød Kommune 25,1 %
- At mindreudgiften på 706.500 kr. indarbejdes som teknisk korrektion til budget 2024-2027
Beslutningskompetence
Byrådet.
Beslutning
Direktionens indstilling anbefales
Sagsfremstilling
Frederiksborg Brand & Redning I/S blev oprettet den 1. januar 2016. Selskabets bestyrelse er ifølge loven den fælles beredskabskommission (kommissionen) for de deltagende kommuner, hvori borgmestrene repræsenterer de politiske ejerinteresser. Selskabet er oprettet i henhold til Styrelseslovens § 60 og bestod oprindeligt af:
- Egedal Kommune
- Frederikssund Kommune
- Furesø Kommune
- Gribskov Kommune (udtrådt med virkning fra 1. januar 2021)
- Halsnæs Kommune
- Hillerød Kommune
Selskabets oprettelse var udmøntningen af en regeringsaftale, der forudsatte relativt store effektiviseringer i alle landets kommunale beredskaber. På stiftelsestidspunktet var der en række forskelle i serviceniveauerne udtrykt ved kommunernes daværende Risikobaserede Dimensioneringer (RBD), som vanskeliggjorde en objektiv fordeling af omkostningerne, og dermed ejerfordelingen.
Som et led i den løbende effektivisering af selskabets drift, er der i dag skabt et ensartet serviceniveau. Sammenholdt med Gribskovs udtræden besluttede kommissionen derfor at igangsætte et arbejde med en mere objektiv fordeling af omkostningerne mellem de fem kommuner og dermed ejerfordelingen.
Arbejdet er bl.a. baseret på en undersøgelse af omkostningsfordeling i landets øvrige §60 redningsberedskaber, herunder omkostningsfordelinger for selskaber, der ikke anvender (fuld) indbyggerbaseret omkostningsmodel.
Undersøgelsen blev fremlagt på kommissionens møde den 23. juni 2022, hvor kommissionen bad om forslag til modeller for en ændret ejerfordeling. Kommissionen fik den 8. december 2022 forelagt to forskellige modeller. Den ene var baseret på rent indbyggertal og den anden på en kombination af indbyggertal og areal med en vægtning på henholdsvis 75 og 25 %.
Kommissionen anbefaler hermed den model, der er baseret på indbyggertal og areal. Begrundelsen er, at både indbyggertal og areal påvirker selskabets aktiviteter. En stor del af udrykningerne er koncentreret om de store byzoner, hvor institutioner, virksomheder og ca. 70 % af indbyggerne er. Resterende udrykninger vedrører infrastrukturen imellem byzonerne, de mindre byzoner, hvor et mindre antal institutioner, virksomheder og ca. 20 % af indbyggerne er, og i mindre grad i landzoner. Hændelser i landzoner er til gengæld som oftest forbundet med større ressourceforbrug i form af større udrykningssammensætning og timeforbrug. I 2021 lå ca. 22 % af udrykningerne uden for de store byzoner. Modellen giver herefter følgende ejer- og omkostningsfordeling:
- Egedal Kommune 19,5 % (tidligere 20,2 %)
- Frederikssund Kommune 24,1 % (tidligere 28,6 %)
- Furesø Kommune 16,3 % (tidligere 13,9 %)
- Halsnæs Kommune 15,0 % (tidligere 16,5 %)
- Hillerød Kommune 25,1 % (tidligere 20,8 %)
Hvis Byrådet godkender kommissionens forslag, skal den ændrede ejerfordeling godkendes af tilsynsmyndigheden. Kommissionen anbefaler derfor, at ændringen først træder i kraft den 1. januar 2024.
Økonomi
Der er i en særskilt sag om en forøgelse af Beredskabets budget forudsat et årligt bidrag fra Halsnæs Kommune på 7.771.500 kr. inkl. den forøgelsen af bidraget. Dette er baseret på den nuværende fordeling mellem kommunerne.
Med den ændrede fordelingsnøgle vil det forøgede bidrag blive reduceret til 7.065.000 kr. med virkning fra budget 2024, hvor ejerfordelingen ændres, hvorfor der vil skulle indarbejdets en teknisk korrektion på -706.500 kr. til budget 2024-2027 vedr. ændret ejerfordeling.
Samlet set medfører de to budgetkorrektoner (forøgelsen af bidraget og ændret ejerfordeling) en forbedring af det årlige budget fra 2024 og frem på 122.200 kr.
Sagsnr.: 00.16.02-P20-7-22
Sagens kerne
En gennemgang af undersiden ”Politikker” på Halsnaes.dk viser, at flere af politikkerne er udløbet eller er ved at udløbe. Da ønsket er, at det på hjemmesiden er muligt at finde en indgang til gældende politikker, har administrationen iværksat en ajourføring af overblikket.
Indstilling
Direktionen indstiller til Byrådet, at ajourføringen af undersiden ”Politikker” på halsnaes.dk tages til efterretning
- De i punkt 1 nævnte politikker forbliver på hjemmesiden, indtil de opdaterede politikker er godkendte. Sundhedspolitikken, Ældrepolitikken og Børne-, unge- og familiepolitikken erstattes af allerede vedtagne strategier/visioner under ”Politikker”.
- De i punkt 2 nævnte politikker forbliver på hjemmesiden i nuværende version.
- Den i punkt 3 omtalte servicepolitik fjernes fra hjemmesiden og erstattes ikke af en ny.
Beslutningskompetence
Byrådet
Beslutning
Direktionens indstilling anbefales
Sagsfremstilling
Administrationens ajourføring af de tilgængelige politikker deler sig i tre kategorier:
1. Lovpligtige politikker, der opdateres
Der er i de ansvarlige områder igangsat opdateringsprocesser for følgende politikker:
- Folkeoplysningspolitik
- Kultur- og fritidspolitik
Disse politikker er lovpligtige og vil blive opdateret på hjemmesiden, når arbejdet med opdateringen er færdiggjort. Politikkerne forbliver på hjemmesiden i sin nuværende form, indtil en opdateret politik er klar.
Det bemærkes, at følgende lovpligtige politikker erstattes med politisk allerede vedtagne strategier/visioner:
- Sundhedspolitikken
- Ældrepolitikken
- Børne-, unge- og familiepolitikken
2. Politikker, der bibeholdes og ikke kræver opdatering dags dato
Der sker for nuværende ikke ændringer i følgende politikker, der er tilgængelig på hjemmesiden i opdateret version:
- Udbuds- og indkøbspolitik
- Informationssikkerhedspolitik
- Værdighedspolitik
- Økonomisk politik
3. Forældede politikker, der fjernes fra hjemmesiden
Servicepolitikken fjernes fra hjemmesiden og erstattes ikke af en ny. Den nuværende servicepolitik er fra januar 2013. Det centrale i servicepolitikken er, at der i videst mulige omfang skal ske en digital service og mulighed for selvbetjeningsløsninger til borgere og brugere. Siden politikken blev vedtaget, har der imidlertid været store digitale omskift generelt i den offentlige service. Dette gælder også i Halsnæs Kommune. Der kommer løbende ny lovgivning for digital offentlig service, der regulerer, hvordan og i hvilket omfang der skal sagsbehandles digitalt, bruges selvbetjeningsløsninger mv., samt hvilke undtagelser der gælder. På den måde er servicepolitikken blevet overflødiggjort af den digitale udvikling og lovgivning. Det vurderes, at gældende lovgivning for digital offentlig service sikrer et fornuftigt og tilstrækkeligt fundament for, at borgere og brugere kan vurdere, hvad de kan forvente af Halsnæs Kommune.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser
Sagsnr.: 00.30.04-G01-11-22
Sagens kerne
I overensstemmelse med budgettidsplanen præsenteres de enkelte fagudvalg for deres budgetter for 2023 i forbindelse med udvalgsmøderne i januar eller februar måned.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget orienteringen til efterretning.
Beslutningskompetence
Økonomiudvalget
Beslutning
Direktionens indstilling godkendt
Sagsfremstilling
Fagudvalgene præsenteres på deres møder i januar eller februar 2023 for deres samlede budget for 2023.
Præsentationen består dels af en hovedoversigt, som viser kommunens samlede budget for 2023-2026, dels af en sammenstilling af de budgetændringer, der er sket på udvalgets område i forbindelse med budgetprocessen, dels af en bevillingsoversigt, hvor bevillingerne på udvalgets område ses i sammenhæng med kommunens samlede driftsbudget og dels af budgetbeskrivelser for de politikområder, der hører ind under udvalget.
Desuden fremgår udvalgets anlægsprojekter af investeringsoversigten 2023-2026, som er suppleret med uddybende beskrivelser af de enkelte projekter. Herudover er vedhæftet en investeringsoversigt for perioden 2023-2035.
Lov- og plangrundlag
Tidsplan for budgetprocessen 2023-2026.
Høring, dialog og formidling
Det fremsendte materiale indgår i den samlede offentliggørelse af budget 2023-2026 på kommunens hjemmeside, ligesom materialet indgår i en opdateret version af den elektroniske budgetmappe for 2023-2026.
Bilag
- Hovedoversigt - Budget 2023-2026
- Bevillingsoversigt - ØKU
- Samlet oversigt over budgetændringer - ØKU
- Budgetbeskrivelse 2023-2026 - Koncernudgifter og Administration
- Budgetbeskrivelse 2023-2026 - Budgetpuljer
- Budgetbeskrivelse 2023-2026 - Beredskabet
- Budgetbeskrivelse 2023-2026 - Ældreboliger
- Investeringsoversigt 2023-2026
- Projektbeskrivelser - Investeringsoversigt 2023-2026
- Investeringsoversigt 2023-2035
Sagsnr.: 00.30.14-Ø00-3-23
Sagens kerne
I de foregående år har områder og virksomheder fået kompenseret deres merudgifter som følge af Covid-19. I 2022 er områder og virksomheder tilsvanrende blevet kompenseret for merudgifter som følge af flytninge fra Ukraine.
Oprindeligt skulle merudgifter godkendes af kriseberedskabet. Kriseberedskabet er dog nedlagt og den senste principbeslutning om kompensation gjaldt kun for 2022.
Covid-19 på de fleste områder nu at betragte som almindelig sygdom. Der er imidlertid forsat særlige regler gældende for ældreområdet ift. Covid-19. Der er også forsat udgifter forbundet med Ukrainske flygtninge. Der er således også i 2023 brug for principper for håndtering af merudgifter i forbindelse både Covid-19 og ukrainske flygtninge.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Byrådet godkender
- At netto merudgifter i 2023 vedrørende Covid-19 og Ukraineflygtninge tillægsbevilges løbende i forbindelse med de forventede regnskaber, idet merudgifterne dog skal være foranlediget af lovgivning og/eller styrelsers og ministeriers udmeldinger og være godkendt af Direktionen forud for afholdelsen af de pågældende udgifter.
- At udgifter vedrørende punkt 1, som først kendes efter det sidste forventede regnskab i 2023 (det forventede regnskab pr. 31. oktober 2023), korrigeres administrativt i forbindelse med overførselssagen 2023-2024.
Beslutningskompetence
Byrådet
Beslutning
Direktionens indstilling anbefales
Sagsfremstilling
For 2022 gjaldt følgende beslutninger:
- Byrådet foretog den 27. januar 2022 en principbeslutning vedr. kompensation til områder og virksomheder for nettomerudgifter som følge af Covid-19, efter hvilke nettomerudgifter som følge af styrelsers og ministeriers udmeldinger og krav samt kriseberedskabets beslutninger løbende blev bevilget i de forventede regnskaber i 2022.
- Tilsvarende blev det i forbindelse med behandlingen af det forventede regnskab pr. 30. april på byrådsmødet den 22. juni 2022 godkendt, at serviceudgifter til flygtninge fra Ukraine skulle tillægsbevilges i det omfang, at Direktionen havde godkendt udgifterne og fundet dem nødvendige i henhold til kommunens forpligtelser i forhold til lovgivningen samt minsteriers og styrelsers udmeldinger.
Efterfølgende er sket en generel ændring i tilgangen til Covid-19, og dermed også en begrænsning af de gældende forholdsregler fra styrelser og ministerier, som kommunen skal agere efter. Der er dog forsat særlige regler vedr. Covid-19 på ældreområdet.
Situationen i Ukraine forsætter også, så selvom tilgangen af nye flygtningen lige nu er begrænset, må denne situation også forventes at betyde merudgifter i 2023.
Det tidligere kriseberedskab er dog nedlagt og da principbeslutningerne alene var gældende i 2022, skal der træffes en ny principbeslutning for håndtering af merudgifter vedr. Covid-19 og flygtninge fra Ukraine i 2023.
Det indstilles, at der også i 2023 gives tillægsbevillinger til netto merudgifter som følge af lovgivnignen samt ministeriers og styrelsers udmeldinger, såfremt disse er godkendt af Direktionen forud for udgiftens afholdelse.
Dette vil indebære, at såfremt der udmeldes lovgivning samt regler og retningslinjer fra ministerier eller styrelser vedr. Covid-19 eller flygtninge fra Ukraine, som vil påføre områder eller virksomheder merudgifter, skal der fremsendes en konkret sag til behandling i Direktionen, hvor Direktionen skal tage stilling til håndteringen herunder de forventede udgifter samt opgørelsesmetoden. Såfremt direktionen godkender, at merudgifterne kan tillægsbevilges, vil merudgifterne efterfølgende blive opgjort som besluttet, og indgå i de forventede regnskaber, hvor den politiske godkendelse af tillægsbevilling af nettoudgiften også vil ske. Hvis Direktionen ikke godkender, at merudgiften tillægsbevilges, vil udgifterne skulle dækkes inden for budgettet.
Lov- og plangrundlag
Principper for økonomistyring i Halsnæs Komune.
Økonomi
Der er i 2022 afholdt merudgifter vedr. Covid-19 for 4,7 mio. kr., hvoraf der er modtaget kompensation fra Staten for 3,4 mio. kr., mens der er afholdt merudgifter (serviceudgifter) vedr. Ukrainske flygtninge for 2,9 mio. kr. og modtaget kompensation på 1,1 mio. kr.
Vedr. Ukrainske flygtninge skal det bemærkes, at kompensationen alene dækker udgifter i kommunerne indtil april 2022 og kun serviceudgifter, idet overførselsudgifterne indregnes i en særskilt opgørelse sammen med alle andre overførselsudgifter (budgetgarantien). Der forventes yderligere kompensation vedr. serviceudgifter til ukrainske flygtningen for 2022 for perioden maj-december, som dog først vil blive forhandlet mellem KL og regeringen i forbindelse med økonomiaftalen for 2024 (i juni 2023).
Det må forventes, at merudgifterne til Covid-19 vil blive væsentligt lavere i 2023 end i 2022, men det er til gengæld meget tvivlsomt, om kommunen kan forvente nogen form for statslig kompensation, da sygdommen nu generelt er at betragte som almindelig sygdom. Serviceudgifter til ukrainske flygtninge må forventes at blive kompenseret i 2023 ligesom i 2022, idet dette dog ikke er udmeldt hverken fra KL eller regeringen på nuværende tidspunkt.
Sagsnr.: 17.00.00-P20-3-22
Sagens kerne
SFO'erne ved Halsnæs Kommunes folkeskoler har i fællesskab ansøgt Nordea Fondens pulje til Udeliv i SFO og Klub.
Ansøgningen beskriver et samarbejdsprojekt med fokus på etablering af fælles grejbanker til udendørs aktiviteter og en fælles festival i sommerperioden. Ansøgningen er blevet imødekommet med 100.000 kr. fra Nordea Fonden til anvendelse i 2023.
Der skal afregnes fondsmoms på 17,5 % af de modtagne fondsmidler.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Byrådet godkender
1. En indtægts- og udgiftsbevilling til projektet på 82.400 kr. til gennemførelse af projektet.
2. At der ydes en egenfinansiering på 100.000 kr., som overføres til projektet med 80.000 kr. fra SFO'ernes aktivitetsbudgetter og 20.000 kr. fra den centrale kompetenceudviklingspulje.
Beslutningskompetence
Byrådet
Beslutning
Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales
Beslutning fra fagudvalg
Beslutning fra Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 24. januar 2023, pkt. 95:
Direktionens indstilling anbefales
Direktionens indstilling anbefales
Sagsfremstilling
SFO'erne i Halsnæs Kommune har i fællesskab udarbejdet idé- og ansøgningsgrundlag for projektet MOVE. MOVE står for Muligheder, Overskud, Venskaber og Energi. Projektet beskriver, at SFO'erne i fællesskab indkøber 5 grejbanker, som skal understøtte udendørs aktiviteter i SFO og KLUB med fokus på bevægelsesglæde og samvær i højere grad end konkurrence.
Grejbankerne skal cirkulere mellem SFO'erne, så hver SFO i foråret kan tilbyde 5 forskellige udeaktiviteter - ud over det, de allerede råder over.
I uge 27 samles SFO'erne til MOVE-festival, hvor de fem discipliner sættes i spil og børnene mødes på tværs til leg og aktivitet.
Hele projektet ledes af SFO-lederne i fællesskab med inddragelse af både medarbejdere og børn i planlægning af både indkøb og festival.
SFO'erne bidrager med egenfinansiering for i alt 80.000 kr.
Den centrale kompetenceudviklingspulje bidrager med 20.000 kr. til uddannelse af medarbejderne i udeliv, leg og de konkrete aktiviteter.
Den centrale kompetenceudviklingspulje bidrager med 20.000 kr. til uddannelse af medarbejderne i udeliv, leg og de konkrete aktiviteter.
Der skal aflægges regnskab til Nordea Fonden samt indsendes evaluering ved projektperiodens afslutning.
Lov- og plangrundlag
Folkeskoleloven nr. 1396 af 5. oktober 2022.
Konsekvenser
Projektet udvider mulighederne for udeliv og bevægelsesaktiviteter for børn i SFO og Klub i Halsnæs.
Høring, dialog og formidling
Ansøgningen er udarbejdet i fællesskab mellem SFO-lederne, hvor både børn og medarbejdere har været inddraget i ideudvikling.
Økonomi
Der oprettes en særskilt projektkonto under fællesområdet til projektet.
Der skal afregnes fondsmoms på 17,5% af de modtagne puljemidler, hvilket betyder, at der samlet set kan afholdes udgifter for 182.500 kr. til projektet i 2023.
Sagsnr.: 17.00.00-P20-9-22
Sagens kerne
Magleblik Skole har i samarbejde med Halsnæs Kommune søgt Nordea Fonden om midler til et udviklingsstøttende udemiljø, der animerer til mere udeliv for eleverne i det samlede klubtilbud – og som også kan bruges som et aktivt læringsmiljø i løbet af skoledagen for elevgruppen i Basen, Halsnæs Kommunes tilbud til elever med vanskeligheder indenfor autismespektret.
Ansøgningen er imødekommet og Nordea Fonden har bevilget 500.000 kr. til projektet.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Byrådet godkender
1. En indtægts- og udgiftsbevilling på 500.000 kr. til gennemførelse af projektet.
2. At egenfinansieringen på 500.000 kr. overføres til projektet med 400.000 kr. fra Magleblik Skoles aktivitetsbudget, dertil 50.000 kr. fra den centrale pulje til kompetenceudviklingspulje og 50.000 kr. fra puljen til fællesudgifter.
Beslutningskompetence
Byrådet
Beslutning
Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales
Beslutning fra fagudvalg
Beslutning fra Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 24. januar 2023, pkt. 94:
Direktionens indstilling anbefales
Direktionens indstilling anbefales
Sagsfremstilling
Ansøgningen beskriver etablering af et udemiljø på "forsiden" af Magleblik Skole, der er målrettet Klubbens mangfoldige brugergruppe.
Det er planen, at der etableres et udekøkken med bålsted og ly, samt en klubkøkkenhave, som kan danne rammen om et fælles eftermiddagsmåltid for alle klubbens børn - året rundt. Derudover er der planlagt en sansemotorisk udfordringsbane, en redegynge, en hængekøjelund og et område til boldspil.
En autismevenlig legeplads er kendetegnet ved tydelig zone-opdeling og evt. brug af piktogrammer, afskærmede såvel som åbne områder, overraskelser – noget kan forandres eller få en ny funktion, mulighed for at deltage på mange måder – fx være med, selv om man er lidt på afstand, sidde for sig selv – eller sammen med andre – og måske et stort, let aflæseligt ur.
Det valgte areal ligger godt i forhold til klubben og basens lokaler på skolen, men er udfordret af at det er placeret ud til en parkeringsplads. Det vil derfor være væsentligt at medtænke kreative løsninger på behovet for afskærmning.
Medarbejdere og børn i klubben og i basen har været involveret i en drømmefase med fokus på, hvad børnene ønsker sig af sådan et udeområde. Inddragelsesprocessen vil være en væsentlig del af konkretiseringen af planerne i samarbejde med forvaltningen.
Egenfinansieringen ligger dels hos Magleblik Skole, som har reserveret 400.000 kr. til projektet og på centrale konti i Børn, Unge og Læring.
Der skal aflægges regnskab til Nordea Fonden samt indsendes evaluering ved projektperiodens afslutning.
Lov- og plangrundlag
Folkeskoleloven nr. 1396 af 5.10.2022.
Konsekvenser
Uderum til leg og læring for flere børn i SFO Klub.
Høring, dialog og formidling
Ansøgningen er udarbejdet i samarbejde med ledelsesteamet på Magleblik Skole i tæt dialog med medarbejdere og børn. PPR-psykolog ved Basen har også været inddraget i processen.
Økonomi
Ansøgningen er imødekommet med 500.000 kr.
Egenfinansieringen udgør 500.000 kr. Egenfinansieringen overføres til projektet med 400.000 kr. fra Magleblik Skoles aktivitetsbudget, 50.000 kr. fra den centrale kompetenceudviklingspulje og 50.000 kr. fra puljen til fælles udgifter på området.
Da folkeskoler er fritaget for afregning af fondsmoms, og tilsagnet er rettet imod Magleblik Skole, kan puljemidlerne anvendes fuldt ud til projektet.
Sagsnr.: 00.15.00-A21-9-22
Sagens kerne
Byrådet tog den 22. juni 2022 resultater og anbefalinger i potentialeanalysen udarbejdet af rådgiveren Group NAO for udvikling af attraktion på Nordmolen i Hundested til efterretning. Derudover blev det besluttet at igangsætte et forarbejde for etablering af erhvervsdrivende fond, at der igangsættes arbejde for konkretisering af midlertidige aktiviteter, samt at der anvendes arbejdstitlen Horisonten for den kommende attraktion.
Denne sag giver status på projektet og indeholder et oplæg til den videre proces. I forhold til den videre proces skal Byrådet godkende igangsættelse af et forløb for ansættelse af en udviklingschef, frigivelse af anlægsmidler til ansættelse samt nedsættelse af en politisk styregruppe.
Indstilling
Direktionen indstiller at Byrådet
- tager status på projektet til efterretning
- godkender igangsættelse af forløb for ansættelse af udviklingschef for Horisonten
- en anlægsbevilling på 773.150 kr. finansiereret fra anlægsrammen for Opstart og etablering af rammer for "Horisonten"
- godkender nedsættelse af politisk styregruppe som angivet i sagsfremstillingen.
Beslutningskompetence
Byrådet
Beslutning
Direktionens indstilling anbefales
Økonomiudvalget anbefaler følgende sammensætning af den politiske styregruppe: Anja Rosengreen (F), Tommy Frøslev (A), Torben Hedelund (A), Michael Thomsen (V), Helle Lunderød (A) og Steffen Jensen (A).
Sagsfremstilling
PROJEKTET
Horisonten skal være en ny attraktion på Nordmolen i Hundested, med udgangspunkt i Knud Rasmussens liv og virke, og i forlængelse af Knud Rasmussens tilknytning til Hundested.
Horisonten vil få en unik beliggenhed på kanten af havet og som del af et dynamisk havne- og lokalmiljø. Horisonten vil være et besøgs- og samlingssted for besøgende, borgere og sommerhusejere, og vil derved understøtte helårsturismen og sammenhængen mellem besøgende og lokalsamfundet.
I potentialeanalysen udarbejdet af Group NAO, indgik et udkast til en kernefortælling for attraktionen. Kernefortællingen præciseres løbende i takt med udvikling af attraktionen. Horisonten tager pt. udgangspunkt i følgende kernefortælling:
VILJE TIL VIDEN
Horisonten ligger på kanten af Kattegat med fri udsigt mod Nord.
Her oplever du fortællingen om Knud Rasmussen og hvad der fik ham –
og andre polarforskere og opdagelsesrejsende før og efter ham –
til at drage ud i det ukendte, hinsides horisonten, fjernt fra det velkendte
og ofte med ufattelige trængsler, afsavn og døden med på rejsen.
De havde en stærk vilje til viden og stor nysgerrighed i mødet
med de mennesker, de kulturer og den natur de kom forbi.
Fandt de, hvad de søgte?
Fandt de erkendelse og svar på naturens store mysterier?
Hvad lærte de om de mennesker og kulturer de traf?
Hvordan formede de fortællinger om verden og hvordan blev de selv formet af de fortællinger de blev en del af?
Og hvad mon du ville opleve, hvis du tog på rejse mod og til et sted bag om horisonten i dag?
Horisonten knytter sig med kernefortællingen sig tæt op ad andre aktuelle emner i Hundested, såsom nærheden til natur og et aktivt udeliv, og at stedets ånd kalder på kulturmøder, udlængsel og eventyr.
ORGANISATORISK UDVIKLING
Der er nødvendigt at opbygge en organisering omkring udviklingen af attraktionen. I første omgang for at løfte en strategisk udviklingsopgave og på sigt for at sikre fast drift, udvikling af aktiviteter og forankring i lokalsamfundet.
Ansættelse af udviklingschef
Den strategiske udviklingsopgave handler om at afklare attraktionens mulighed for at få den nødvendige finansiering, særligt gennem fonde, samt at tilknytte relevante videns- og netværkspersoner for præcisering af attraktionens indhold og funktion.
Administrationen anbefaler, at der igangsættes arbejde for ansættelse af udviklingschef, herunder beskrivelse af kompetenceprofil. Personen skal have kompetencer og erfaringer, og deraf et netværk, så vedkommende proaktivt kan lede den videre dialog og afklaring med fondsverdenen og mobilisere det netværk af videnspersoner og interessenter, der skal knyttes op omkring den videre udviklingsproces.
Udviklingschefen vil blive ansat i Halsnæs Kommune, da den erhvervsdrivende fond først etableres på et senere tidspunkt i udviklingsprocessen.
Stiftelse af erhvervsdrivende fond
Der er indgået aftale med advokatfirmaet Bech Bruun om indledende rådgivningsbistand for stiftelse af erhvervsdrivende fond. Fondsstiftelsen forudsætter afklaring af en lang række spørgsmål og prioriteringer. Beslutninger vedrørende rammerne for en kommende erhvervsdrivende fond afhænger dels af den videre konkretisering af projektet og dels af relevante fondes præferencer og prioriteringer.
Administrationen har nedsat en intern tværgående styregruppe, der inddrages i afklaring af rammerne for fonden. Museet Frederiks Værk og Knud Rasmussens hus inddrages tæt i det løbende arbejde.
POLITISK STYREGRUPPE
Parallelt med formulering af profil for kommende udviklingschef, samt afklaring af rammer for erhvervsdrivende fond, anbefaler administrationen, at der nedsættes en politisk styregruppe bestående af: Borgmester Steffen Jensen, Udvalgsformand for Udvalget for Plan og Byg Michael Thomsen samt Udvalgsformand for Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati Helle Vibeke Lunderød.
Høring, dialog og formidling
Den lokale forankring er vigtigt i forhold til sikre attraktionens succes. Der vil i det videre arbejde blive konkretiseret midlertidige aktiviteter og etableret lokal inddragelse.
Økonomi
Der er i det korrigerede budget 2023 afsat et samlet rådighedsbeløb på 2.167.150 kr., hvoraf der i forbindelse med vedtagelsen af budget 2023 er blevet frigivet 894.000 kr. til løn og konsulenter. Desuden blev der med det forventede regnskab pr. 31. oktober godkendt voerført 500.000 kr. af den i 2022 frigivne anlægsbevilling til budget 2023.
Den resterende del af rådighedsbeløbet i 2023, som udgør 773.150 kr. søges frigivet med denne sag.
Sagsnr.: 18.20.00-A26-15-22
Sagens kerne
Den 30. marts 2022 prioriterede Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, indenfor midlerne i Den politisk strategiske pulje, et forslag om etablering af en "Streetbane ved Magleblik Idrætscenter". Denne sag beskriver, hvordan man kan give et tilskud til etablering af "street" faciliteter ved Magleblik.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at der
- overføres 350.000 kr. til særskilt projekt vedrørende streetfaciliteter ved Magleblik Idrætscenter, finansieret af overført puljebeløb fra 2022 – evt. periodiseret
- frigives en anlægsbevilling på 50.000 kr. til projektgruppens arbejde i 2023
- som teknisk korrektion til budget 2024-2027 overføres 20.000 kr. årligt fra puljen vedrørende idræts, motions- og friluftsaktiviteter til afledt drift vedrørende streetfaciliteterne fra 2025 og frem.
Beslutningskompetence
Byrådet.
Beslutning
Udvalget for Kultur, Idræt og Demokratis indstilling anbefales
Beslutning fra fagudvalg
Beslutning fra Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, 25. januar 2023, pkt. 112:
Udvalget anbefaler, at der nedsættes en projektgruppe og frigives en anlægsbevilling af 50.000 kr., jf. indstilling nr. 2.
Udvalget anbefaler, at der nedsættes en projektgruppe og frigives en anlægsbevilling af 50.000 kr., jf. indstilling nr. 2.
Vedrørende indstilling 1 og 3 genoptages sagen ultimo 2023, når der foreligger et oplæg fra projektgruppen.
Sagsfremstilling
På baggrund af Udvalgets prioritering af den politisk strategiske pulje i marts 2022, har administrationen undersøgt mulighederne for at etablere streetfaciliteter ved Magleblik Idrætscenter.
I 1. kvartal 2021 modtog kommunen en række forslag til etablering af idræts-, motions- og friluftsfaciliteter, som kan betegnes som street aktiviteter. Eksempelvis var der forslag om faciliteter til løbehjul, street workout, boldbur, parkour, basketball og skate.
Magleblik Idrætscenter har i dag ikke klassiske streetfaciliteter med ramper og asfalt, faktisk er der slet ikke et asfaltområde udover det areal, der bruges som tilkørsel til p-båse. Der findes derimod et street asfaltareal med ramper på fællesarealerne ved de almene boliger på Maglehøj ca. 400m fra idrætscenteret. Der er i helhedsplan Magleblik Idrætscenter indtegnet en mulighed for streetfaciliteter, men der er ikke budgetmæssigt disponeret midler til asfalt eller streetfaciliteter.
Idrættens analyseinstitut har i 2020 undersøgt danskernes idrætsvaner, herunder børn og unges idrætsvaner. Streetaktiviteter dyrkes især af børn og unge i alderen 7-9 år (over 40 %), mens de 13-15 årige og de 16-19 årige ligger på knap 20%. For aldersgruppen 7-19 år understøtter flere streetfaciliteter både dem, der afprøver aktiviteter og også er aktive i foreninger, men også dem der ikke er aktive i foreningsregi.
Streetidræt har i modsætning til klassiske foreninger ofte ikke nogen bestyrelse. I stedet er aktiviteterne organiseret omkring en uformel gruppe af initiativtagere og aktive inspiratorer. Streetidræt er endvidere kendetegnet ved en høj grad af initiativ, kreativitet og gør det selv mentalitet blandt udøverne, og der udvikles hele tiden nye former og aktiviteter med de unge på gadeplan som drivkraft. Nogle streetaktiviteter oprinder fra gaden fx skateboarding og parkour, mens andre udspringer fra klassiske idrætsgrene fx streetbasket og gadefodbold, der er blevet tilpasset byrummet.
Med baggrund i gadeidrættens struktur, der bl.a. gør, at kommunen ikke har sikker viden om, hvad udøverne efterspørger, anbefales det, at der nedsættes en projektgruppe til facilitering og etablering af streetfaciliter ved Magleblik. Se bilag 1, som beskriver projektgruppens organisering, formål, overordnede rammer og økonomi. Etablering i 2024 giver mulighed for forudgående fundraising og passer godt med helhedsplanen for Magleblik Idrætscenter, hvor der er bedre sikkerhed for placering af adgangsveje, parkeringsarealer, padel mv.
Det foreslås, at der afsættes op til 50.000 kr. til projektgruppens arbejde til brug for facilitering, workshop, afprøvning, besigtigelse og evt. bygning af nogle mere midlertidige faciliteter. Derudover foreslås det, at der afsættes 300.000 kr. til etablering af varige streetfaciliteter, som projektgruppen har til rådighed, når de udvalgte streetfaciliteter skal etableres. Det samlede budget er således på 350.000 kr. Budgettet giver ikke mulighed for etablering af "klassiske" asfalt og betonanlæg for skate, løbehjul mv. men andre mindre anlæg.
Konsekvenser
Hvis der afsættes de foreslåede midler til etablering af streetfaciliteter, vil det betyde, at der nedsættes en projektgruppe, som får til opgave at finde frem til, hvilke streetfaciliteter, der skal anlægges inden for den økonomiske ramme, og herefter sætte anlæggelsen i værk.
Økonomi
Budgettet for 2023 for puljen til idræts-, motions- og friluftsfaciliteter (den politisk strategiske pulje) udgør 2.703.782 kr. Eventuelt uforbrugte midler overføres til 2024.
Der foreslås afsat et beløb til facilitering og etablering af streetfaciliteter på 350.000 kr. jf. bilag.
Der foreslås afsat 20.000 kr./år til drift fra og med 2025 af kommende streetfaciliteter, idet beløbet tilpasses endeligt til det etablerede anlæg, når faciliteterne er færdige.
Generelt skal driftsudgifter til anlæg, der finansieres af puljen til idræts-, motions- og friluftsfaciliteter, finansieres af anlægspuljen, idet der i budgettet ikke er afsat en driftspulje til nye idræts-, motions- og friluftsaktiviteter.
Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati besluttede i marts 2022, at følgende faciliteter/anlæg skulle prioriteres inden for rammerne af hovedpuljen:
- Hundested Rugby
- Streetbane ved Magleblik Idrætscenter
- Helårs hybridbane med lys til Frederiksværk Tennis
- Tovbane ved Bakkestien
- Micro-cross i Melby
Der er på dette møde tre sager vedr. anlægsbevilliger. Den økonomiske konsekvens hvis alle tre indstillinger følges, ses herunder.
Overført pulje fra 2022:
2023 | 2024 | 2025 | 2026 | |
Streetbane ved Magleblik Idrætscenter (pkt.112) | 50.000 | 300.000 | ||
Hundested Rugby (pkt. 113) | 156.000 | |||
Helårs hybridbane til Frederiksværk Tennis (pkt. 114) | 840.000 | |||
I alt disponeret fra puljen | 206.000 | 1.140.000 | ||
Overført rådighedsbeløb | 2.703.782 | |||
Rest rådighedsbeløb | 1.357.782 |
I det omfang, det resterende rådighedsbeløb ikke bliver disponeret i 2023, forudsættes restbeløbet overført til 2023.
Ansøgningspulje til idræts-, motions- og friluftsaktiviteter inkl. afledt drift fra budget 2023-2026
2023 | 2024 | 2025 | 2026 | |
Oprindelig pulje | 700.000 | 1.5021.300 | 3.085.805 | 4.172.831 |
Afledte driftsudgifter, finansieret af puljen | ||||
Hvide Klint (BYR 13.10.2022, pkt. 146) | 2.000 | 2.000 | 2.000 | 2.000 |
Streetbane ved Magleblik Idrætscenter (pkt.112) | 20.000 | 20.000 | ||
Rest rådighedsbeløb | 698.000 | 1.519.300 | 3.063.805 | 4.150.831 |
Bilag
Sagsnr.: 18.20.00-A26-9-22
Sagens kerne
Den 30. marts 2022 prioriterede Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, indenfor midlerne i den politisk strategiske pulje, et forslag om etablering af faciliteter til Hundested Rugby Klub. Med denne sag følger et konkret forslag til udmøntning af denne prioritering.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Byrådet godkender en anlægsbevilling til etablering af faciliteter ved Hundested Rugby Klub på i alt 156.000 kr. som finansieres af det overførte puljebeløb fra 2022.
- Byrådet godkender, at Hundested Rugby Klub kan søge om lokaletilskud med en forventet årlig kommunal udgift på 20.000-30.000 kr. Tilskuddet finansieres af det allerede afsatte budget til aktivitets- og lokaletilskud.
- Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati drøfter bevilling af yderligere 340.000 kr. til etablering af ny bygning med indekøkken samt tilhørende udekøkken, inkl. nyt fundament, kloakering, installationer mv. som forestås af foreningen selv.
Beslutningskompetence
Byrådet
Beslutning
Udvalget for Kultur, Idræt og Demokratis indstillinger anbefales.
Beslutning fra fagudvalg
Beslutning fra Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, 25. januar 2023, pkt. 113:
Udvalget anbefaler direktionens indstilling nr. 1 og indstilling nr. 2.
Udvalget anbefaler direktionens indstilling nr. 1 og indstilling nr. 2.
Udvalget anbefaler endvidere, jf. indstilling nr. 3, at Rugby-klubben bevillinges et tilskud på 340.000 kr. til etablering af ny bygning med indekøkken samt tilhørende udekøkken, inkl. nyt fundament, kloakering, installationer mv. som forestås af foreningen selv.
Sagsfremstilling
Administrationen har undersøgt mulighederne og ønskerne for at etablere faciliteter til Hundested Rugbyklub, jf. udvalgets prioritering af den politisk strategiske pulje i marts 2022.
Hundested Rugby holder til på et kommunalt område, som er under udvikling. Byrådet besluttede den 17. november 2022, pkt. 161, at udmatrikulere et areal til rugbyklubben, samt at rugbyklubben for 1 kr. kan overtage den resterende del af det hus, hvor de i dag har klubfaciliteter. Desuden er det besluttet at bevare en toiletbygning, som rugbyklubben har adgang til. Overtagelsen af bygning for 1 kr. er betinget af godkendelse af Ankestyrelsen. Hundested Rugby Klub havde 92 medlemmer i 2021 (jf. det centrale foreningsregister), heraf 27 medlemmer under 25 år.
Administrationen har været i dialog med rugbyklubben om deres ønsker til udvikling/opgradering af nuværende klubfaciliteter og det område, som de planmæssigt overtager. Rugbyklubbens ønsker har udviklet og ændret sig, siden de første gang var på banen i 1. kvartal 2021. Nedenstående er rugbyklubbens ønsker ultimo 2022.
Projektdel | Rugbyklubbens forslag til tilskud | Administrationens forslag til tilskud |
Varmepumper (2 stk.) | 35.000 | 35.000 |
Etablering af flisegang fra Rytterstue til toilet (1) | 10.000 | 20.000 - Kommunen etablerer, da det er på kommunal grund |
Etablering af ny bygning (hvor den gamle staldbygning rives ned) med indekøkken og tilhørende udekøkken, inkl. nyt fundament, kloakering, installationer mv. som forestås af foreningen selv. | 340.000 | anbefales ikke (2) |
Etablering af fliser i indergård | 30.000 | 30.000 |
Etablering af læhegn mod store ridebane - hvor bygningerne fjernes | 15.000 | 15.000 |
Vedligeholdelse rytterstue, murarbejde, malerarbejde og døre | 30.000 | 30.000 |
ialt | 460.000 | 130.000 |
Uforudsete 20 % | 92.000 | 26.000 |
I alt | 552.000 | 156.000 |
Ift. rugbyklubbens ønske om selv at etablere flisegang (1), så ønsker kommunen selv at anlægge denne, da flisegangen vil ligge på kommunens areal.
Etablering af faciliteter omkring rytterstuen og på det udmatrikulerede areal kan først igangsættes af rugbyklubben, når de er blevet ejere af areal og bygning. Såfremt Ankestyrelsen ikke godkender overdragelse af bygning og areal til rugbyklubben bortfalder tilskud, der vedrører rytterstuen såvel som det udmatrikulerede areal.
Rugbyklubben har endvidere et ønske om etablering af en ny bygning på grunden (2). Bygningen skal etableres med nyt fundament, installationer og et indendørs køkken, samt med et udekøkken på den ene langside. Administrationen anerkender, at et udekøkken kan understøtte afvikling af rugbyklubbens skoleturnering. Administrationen vurderer dog ikke, at etableringen vil bidrage til mere idrætsaktivitet i kommunen, og anbefaler derfor ikke et tilskud til etablering af bygningen. Det bemærkes endvidere, at der allerede er indendørs køkken i foreningens eksisterende klubfacilitet.
Såfremt det alligevel politisk besluttes at bidrage til klubbens etablering af bygning og udekøkken på den udmatrikulerede grund, gør administrationen opmærksom på, at kommunen kan bidrage med et tilskud, og at merudgifterne dermed påhviler klubben. Etablering af bygning vil endvidere kræve byggetilladelse med tegninger mv. over hvad det er der ønskes lavet.
For de øvrige tilskud gælder, at de vedrører faciliteter til udøvere før og efter deres aktiviteter og evt. publikum, men ikke direkte relaterer sig til rugbyklubbens idrætslige aktiviteter og et tilskud forventes derfor heller ikke direkte at medføre flere eller nye udøvere. Tilskuddet betyder dog, at den samlede facilitet for foreningen bliver mere brugbar.
Halsnæs Kommune betaler i dag elforbruget i rugbyklubben. Fremadrettet vil denne forpligtigelse ligge hos foreningen, når udmatrikuleringen er på plads. I dag er der kun én elmåler, der dækker alle bygninger samt lysmasterne til rugbybanen. Som en del af udmatrikuleringen vil der blive opsat separat måler, så rugbyklubben kun betaler for eget forbrug.
Vedr. lokaletilskud
Administrationen anbefaler, at der samtidig med evt. anlægsbevilling tages stilling til, hvorvidt der skal bevilliges lokaletilskud til rugbyklubben (efter årlig ansøgning), når udmatrikuleringen er på plads, og ejerforholdene er fastlagte. Hvis der gives lokaletilskud på standardvilkår, vil foreningen med en medlemssammensætning som i 2021 få dækket ca. 30 % af deres tilskudsberettigede driftsudgifter, og den kommunale udgift hertil estimeres at udgøre 20.000-30.000 kr. (inkl. rytterstue) under forudsætning af, at der installeres varmepumper til erstatning af nuværende elpaneler. Beregning af lokaletilskud kræver også, at der kommer separate målere til rugbyklubben, så forbrug kan adskilles fra forbruget i toiletbygning og lysmaster.
Beslutning om lokale tilskud er politisk. I beslutningen kan der lægges vægt på forholdet mellem udgiften og antal aktive, om udgiften ikke står mål med et lignende lokale på egnen o.l.
Lov- og plangrundlag
Folkeoplysningsloven gælder i forhold til lokaletilskud.
Økonomi
Budgettet for 2023 for puljen til idræts-, motions- og friluftsfaciliteter (den politisk strategiske pulje) udgør 2.703.782 kr. Eventuelt uforbrugte midler overføres til 2024.
Lokaletilskud finansieres fra budget for aktivitets- og lokaletilskud. Lokaletilskud søges med baggrund i forgangne års udgifter og det første lokaletilskud vil ske i 2024. Det forventes, at et lokaletilskud til Hundested Rugby vil kunne holdes inden for budgettet til aktivitets- og lokaletilskud.
Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati besluttede i marts 2022, at følgende faciliteter/anlæg skulle prioriteres inden for rammerne af den politisk strategiske pulje:
- Hundested Rugby
- Streetbane ved Magleblik Idrætscenter
- Helårs hybridbane med lys til Frederiksværk Tennis
- Tovbane ved Bakkestien
- Micro-cross i Melby
Der er på dette møde tre sager vedr. anlægsprojekter. Den økonomiske konsekvens, hvis de tre indstillinger følges, ses herunder.
Overført pulje fra 2022:
2023 | 2024 | 2025 | 2026 | |
Streetbane ved Magleblik Idrætscenter (pkt.112) | 50.000 | 300.000 | ||
Hundested Rugby (pkt. 113) | 156.000 | |||
Helårs hybridbane til Frederiksværk Tennis (pkt. 114) | 840.000 | |||
I alt disponeret fra puljen | 206.000 | 1.140.000 | ||
Overført rådighedsbeløb | 2.703.782 | |||
Rest rådighedsbeløb | 1.357.782 |
I det omfang, det resterende rådighedsbeløb ikke bliver disponeret i 2023, forudsættes restbeløbet overført til 2023.
Ansøgningspulje til idræts-, motions- og friluftsaktiviteter inkl. afledt drift fra budget 2023-2026
2023 | 2024 | 2025 | 2026 | |
Oprindelig pulje | 700.000 | 1.5021.300 | 3.085.805 | 4.172.831 |
Afledte driftsudgifter, finansieret af puljen | ||||
Hvide Klint (BYR 13.10.2022, pkt. 146) | 2.000 | 2.000 | 2.000 | 2.000 |
Streetbane ved Magleblik Idrætscenter (pkt.112) | 20.000 | 20.000 | ||
Rest rådighedsbeløb | 698.000 | 1.519.300 | 3.063.805 | 4.150.831 |
Sagsnr.: 18.20.00-P20-3-22
Sagens kerne
DBU Sjælland har tilbudt Halsnæs Kommune at indgå en 5-årig aftale, kaldet ”Velfærdsalliancen”. Alliancen har til formål at styrke de lokale fodboldklubber- og miljøer samt igangsætte breddeaktiviteter inden for udvikling af pige-/ kvindefodbold, træneruddannelse og sundhedsrelaterede indsatser særligt målrettet seniorer 60+.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Byrådet godkender
- At Halsnæs Kommune indgår en 5-årig velfærdsalliance med DBU Sjælland for perioden 2023-2027.
- En tillægsbevilling på 50.440 kr. i 2023 til velfærdaftalen finansieret af kassebeholdningen.
- At der indarbejdes en teknisk korrektion hvert af årene 2024-2027 i forbindelse med budget 2024-2027 på 120.000 kr. årligt, dækkende timer og tilskud.
Beslutningskompetence
Økonomiudvalget
Beslutning
Udvalget for Kultur, Idræt og Demokratis indstilling godkendt
Beslutning fra fagudvalg
Beslutning fra Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, 25. januar 2023, pkt. 116:
Udvalget anbefaler, at sagen indgår i den kommende budgetproces.
Udvalget anbefaler, at sagen indgår i den kommende budgetproces.
Sagsfremstilling
DBU Sjælland har efter dialog med administrationen udarbejdet et forslag til en 5-årig velfærdsalliance, jf. bilagene, der kan understøtte rammerne for kommunens fodboldklubber. Velfærdsalliancens formål er, at flere børn og voksne bliver aktive i fodboldklubber uanset alder og køn, og en væsentlig effekt af indsatsen forventes således at være styrkede fodboldklubber i Halsnæs Kommune med flere medlemmer.
Velfærdsalliancen vurderes at understøtte målene i kommunens nye vision om bedre sundhed og uddannelse. Dels ved at bidrage til styrke motion og bevægelse blandt kommunens børn og unge og derved mulighederne for et sundt liv, men også mere generelt ved at bidrage til et rigt og aktivt foreningsliv og kvalitet i kommunens fællesskaber.
Velfærdsalliancen mellem DBU Sjælland og Halsnæs Kommune har tre indsatsområder:
A) Udvikling af pige- og kvindefodbold:
Pige- og kvindefodbolden er i rivende udvikling på landsplan. Fra 2020 til 2021 har der været en medlemsudvikling på 17% i pige- og kvindefodbold, jf. DBU’s medlemsstatistik. Det vurderes, at der er et stort potentiale i at styrke rammerne for, at pige- og kvindefodbolden kan udvikles i Halsnæs Kommune med henblik på at få flere medlemmer i klubberne.
B) Træneruddannelse C1 og C2:
De frivillige trænere er fundamentet for, at der kan komme nye medlemmer. DBU’s C1 og C2 er licenstræneruddannelser for alle trænere – uanset holdets aldersgruppe eller niveau. Uddannelserne understøtter, at fodboldklubberne forsat har kompetente og uddannede fodboldtrænere, der kan tiltrække, fastholde og udvikle fodboldspillere.
C) Sundhed, ”Gå-fodbold” for senior 60+:
Den demografiske udvikling i Halsnæs Kommune viser, at der de kommende år vil komme flere borgere i alderen 60+. Indsatsen styrker Halsnæs Kommunes sundhedsindsats ved at understøtte kommunale forebyggelses- og træningstilbud. Indsatsen vil være et tilbud til målgruppen, der kan medvirke til at skabe en hverdag med mere bevægelse og sundhed.
Overvejelser vedrørende indgåelse af en velfærdsaftale med DBU
Med velfærdsaftalen vil kommunens boldklubber og kommunen selv få adgang til en stor ”know-how” omkring udviklingen af indsatser og initiativer i fodboldklubberne. Samtidig kan aftalen bidrage til at den nationale udvikling med stigende medlemstal i pige- og kvindefodbold, kan smitte af på udviklingen i Halsnæs – ligesom udvikling af konceptet ”Gå-fodbold” vil styrke og udvikle kommunens sundhedsindsats.
DBU har endvidere et stærkt brand blandt fodboldklubberne. Derfor er indsatser, der foregår i samarbejde med DBU en ”blåstempling”, der kan medvirke til øget motivation og styrket selvforståelse blandt foreningsfrivillige.
Der er dog også opmærksomhedspunkter ved velfærdsaftalen. Administrationen vurderer således, at Halsnæs Kommunes Partnerskabsaftale med DGI tilbyder lignende muligheder til alle kommunens foreninger, eksempelvis i form af de såkaldte ”udviklingsforløb” og samarbejde med skoler og SFO. Samtidig kan der være usikkerhed om, i hvor høj grad velfærdsaftalen vil henvende sig til de ”idræts-uvante” børn.
Endvidere er der ikke pt. ressourcer i organisationen til at drive samarbejdet i 2024 og frem, hvorfor en aftale vil kræve tilførelse af ressourcer.
Grundet bekymringerne tilknyttet velfærdsaftalens overlap med DGI-partnerskabsaftalen samt de manglende ressourcer fra 2024 og frem, har administrationen været i dialog med kommunens fodboldsklubber:
- Hundested Idrætsforening ser umiddelbart ingen interesse i en velfærdsaftale. HIF foretrækker at koncentrere sig om DGI-samarbejdet, hvor klubben har indgået en udviklingsaftale. HIF oplever endvidere, der allerede eksisterer DBU-fora, hvor pigefodbolden drøftes og udvikles.
- Frederiksværk Fodboldklub er positivt indstillet overfor en DBU-aftale. Dette beror på en interesse for dels at udvikle pigefodbolden for de yngre årgange, dels at have økonomi til at afvikle trænerkurser for flere og lokalt.
- Melby-Liseleje Idrætsforening vil gerne være med i en DBU-aftale, hvor de især ser et potentiale i at udvikle deres pigefodbold, herunder at uddanne nye trænere og ledere til deres hold. MLI har i forvejen et hold med fodbold for 60+, som kan minde om konceptet med ”Gå-fodbold”. De ser dog gerne flere medlemmer på deres hold.
- Ølsted Idrætsforening ser også muligheder i en DBU-aftale, men vil have behov for flere frivillige, hvis de skal engagere sig i en DBU-aftale. ØIF har ét kvindehold og har tidligere forsøgt at opstarte pigefodbold uden det store held. ØIF vil være glade for lokale trænerkurser, men oplever ikke umiddelbart et potentiale for 60+-gå-fodbold.
Ud fra en samlet vurdering er det administrationens anbefaling, at Halsnæs Kommune indgår en 5-årig velfærdsaftale med DBU om de tre skitserede indsatser.
Konsekvenser
Målet er, at velfærdsalliancen vil bidrage til at styrke fodboldklubberne i kommunen og understøtte rammerne for flere frivillige og flere medlemmer på tværs af alder og køn. Derudover vil det være et supplement til kommunens sundhedstilbud til borgere i alderen 60+.
Høring, dialog og formidling
DBU Sjælland har afholdt dialogmøde med kommunens fodboldklubber for at undersøge potentialer og muligheder i en velfærdsalliance. De valgte indsatsområder er udvalgt på baggrund af dialogmødet og i koordination med kommunens øvrige indsatser på idrætsområdet.
Økonomi
Velfærdsalliancen koster årligt 50.400 kr. i tilskud samt ca. 70.000 kr. årligt i timer til understøtning og koordinering (200 t/å), i alt 120.000 kr. årligt for så vidt angår Halsnæs Kommunes andel. DBU Sjælland finansierer parallelt 134.400 kr. pr. år.
Over 5 år svarer dette til en udgift på 600.000 kr. (2023 - 2027) for Halsnæs Kommune.
Der er ikke i budget 2023 - 2026 afsat midler til aftalen, hvilket kræver en driftsbevilling på 50.440 kr. gældende for 2023, finansieret af kassebeholdningen. Timer til understøtning og koordinering er muligt at finde internt i 2023, men ikke fra 2024 og frem, hvor en midlertidig ansættelse udløber.
Indgåelse af DBU Velfærdsaftale kræver dermed en teknisk korrektion til budget 2024 - 2027 på samlet set 480.000 kr. Med udgangspunkt i de nuværende forventninger, vil en bevilling af penge dette projekt medføre et tilsvarende krav til reduktioner i det kommende budget.
Bilag
Sagsnr.: 05.13.00-P20-1-22
Sagens kerne
Med det vedtagne budget for 2023 og overslagsårene er der afsat midler til anlæg af cykelstier på Strandvejen i Frederiksværk.
Halsnæs Kommune har af Vejdirektoratet fået tilbudt statslig medfinansiering, svarende til 50 % af de samlede udgifter til projektet.
For at kunne modtage den statslige medfinansiering til etablering af cykelstierne, skal der inden igangsætning af projektet være indgået aftale med Vejdirektoratet, hvor Halsnæs Kommune forpligter sig til at udføre projektet.
Med denne sag skal Byrådet beslutte, hvorvidt administrationen skal bemyndiges til at indgå aftale med Vejdirektoratet.
Deltagelse på Udvalget for Plan og Bygs møde d. 28. november 2022
Leder af Trafik og Veje, Christian Skov
Indstilling
Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at administrationen bemyndiges til at indsende accept af tilskud til etablering af cykelstier på Strandvejen, Frederiksværk
Beslutningskompetence
Byrådet
Beslutning
Udvalget for Plan og Bygs indstilling anbefales
Beslutning fra fagudvalg
Beslutning fra Udvalget for Plan og Byg, 28. november 2022, pkt. 95:
Direktionens indstilling anbefales.
Direktionens indstilling anbefales.
Fraværende med afbud: Tommy Frøslev (A).
Sagsfremstilling
Administrationen har d. 10. juni 2022 modtaget tilsagn om tilskud fra Vejdirektoratets "Pulje til cykelprojekter" til etablering af stier på Strandvejen i Frederiksværk (Bilag 1).
Projektet omfatter etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger, og forbedring af cykelstiforholdene (Bilag 2).
Strandvejen
Strandvejen i Frederiksværk er en af de primære vej- og cykelforbindelser mellem Frederiksværk, Kregme og Ølsted, samt sommerhusområderne mod syd. Endvidere bor der mange skolebørn i Kregme, som færdes på Strandvejen til og fra Magleblik Skole i det sydlige Frederiksværk. Herudover er Strandvejen en af de primære forbindelser til Frederiksværk Gymnasium ved byens centrum.
Strandvejen i Frederiksværk er præget af høj hastighed, dårlige forhold for cyklister og meget gennemkørende trafik. Vejen opleves som utryg at færdes på for fodgængere og cyklister, og især svinget på strækningen mellem Staalværksvej og Bjørnedalsvej opleves som utrygt af cyklister.
Etableringen af cykelstien på Strandvejen er en del af Trafik- og infrastrukturstrategi 2020-2028 og Handleplan 2021-2024.
Tidsplan
Administrationen arbejder ud fra følgende tidsplan:
2022: Tilsagn og accept af medfinansiering
2023: Projektering og dialog med interessenter
2023: Førevaluering via trafiktællinger
2024: Anlæg
2024: Efterevaluering
Konsekvenser
Halsnæs kommune vil med en stor statslig medfinansiering få etableret cykelsti på Strandvejen i Frederiksværk der bidrager til at binde kommunens cykelstinet bedre sammen.
Høring, dialog og formidling
I løbet af 2023 vil administrationen indgå i dialog med beboere langs strandvejen og relevante interessenter.
Økonomi
I investeringsoversigten i budget 2023-2026 er der i 2023 og 2024 afsat i alt 13.940.738 kr. til projektet. Heraf er ca. halvdelen (6.765.000 kr.) statslig medfinansiering, som administrationen i denne sag søger bemyndigelse til at acceptere.
I 2023 er der afsat 532.000 kr. til igangsætning af projektering af cykelstierne. Med vedtagelsen af budget 2023 er midlerne til projekteringen frigivet.
I overslagsåret 2024 er der afsat 13.408.738 kr. til anlæg af cykelstierne.
Grundet generelle prisstigninger forventes omkostningerne til anlægsprojektet i sin nuværende form øget frem mod 2024, hvilket indarbejdes som teknisk korrektion til budget 2024-2027, når projekteringen i første halvdel af 2023 er gennemført.
foruden dette søges, med baggrund i de generelle prisstigninger, at indhente yderligere statsligt tilskud, hvilket ligeså indarbejdes som teknisk korrektion til budget 2024-2027.
Bilag
Sagsnr.: 18.20.00-A26-16-22
Sagens kerne
Den 30. marts 2022 prioriterede Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, indenfor midlerne af den politisk strategiske pulje, et forslag om etablering af en "helårs hybridbane med lys til Frederiksværk Tennis". Denne sag lægger op til bevilling af anlægsmidler til en sådan bane i forbindelse med flytning af Frederiksværk Tennisklub til Magleblik Idrætscenter.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Byrådet godkender en omplacering af rådighedsbeløb på 840.000 kr. fra de overførte puljemidler fra 2022 til det nuværende projekt vedrørende tennisfaciliteter på Magleblik til opførelse af en hybridtennisbane med lys.
Beslutningskompetence
Byrådet
Beslutning
Udvalget for Kultur, Idræt og Demokratis indstilling anbefales
Beslutning fra fagudvalg
Beslutning fra Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, 25. januar 2023, pkt. 114:
Direktionens indstilling anbefales.
Direktionens indstilling anbefales.
Sagsfremstilling
Administrationen har undersøgt mulighederne for etablering af en "helårs hybridbane med lys til Frederiksværk Tennis", jf. udvalgets prioritering af ønsker til den politisk strategiske pulje i marts 2022.
Frederiksværk Tennisklub er placeret på Peder Falsters Vej 7 i Frederiksværk. Kommunen har tilbudt foreningen et nyt tennisanlæg ved Magleblik Idrætscenter, og medlemmerne har på en ekstraordinær generalforsamling den 6. oktober 2022, givet bestyrelsen fuldmagt til at arbejde videre med en placering ved Magleblik Idrætscenter. I forbindelse med afholdt generalforsamling i tennisklubben den 6. oktober 2022 udsendte kommunen materiale med skitse af, hvordan det kommende anlæg forventes etableret (se bilag 1).
Med udgangspunkt i dette er der indhentet overslagspriser ved samtidig anlæggelse af fire baner (to hybridbaner og to rødgrusbaner) og herudfra estimeret en pris på "en helårs hybridbane med lys". De angivne priser for vandingsanlæg og trykforøger er for 1/4 del af anlægget, idet det skal bruges til alle fire baner.
Projektdel (1) | Pris eksklusiv moms for 1 stk. RedPlus hybridbane (2) |
1 stk. hybridbane (RedPlus) | 495.000 |
Vandingsanlæg - inkl. automatik | 37.000 |
Trykforøger + buffertank (3) | 30.000 |
Lysanlæg hybridbane (4) | 110.000 |
Ialt eksklusiv uforudsete udgifter | 672.000 |
Uforudsete udgifter: 25 % af 672.000 (5) | 168.000 |
ialt | 840.000 |
Bemærkninger:
(1) Der er ikke i tilskuddet til banen medregnet jordarbejde, anretning af p-arealer, tilsåning af udenomsarealer, etablering af vand og strøm, byggemodning mv, idet dette forudsættes finansieret af projektet med at etablere Frederiksværk Tennisklub ved Magleblik.
(2) Prisen er ved etablering af fire baner samtidigt (to hybrid og to rødgrusbaner).
(3) Entreprenørs erfaring er, at vandværkerne mange steder sænker vandtrykket for at spare på vandet, hvorfor der ofte er behov for trykforøger og buffertank (anført pris 1/4 af projektdel)
(4) Prisen gælder for én bane, hvis der etableres lys på to eller fire baner samtidigt.
(5) Der er pt. store prisstigninger og banen forventes tidligst etableret i 2024, hvorfor beløbet til uforudsete udgifter er sat til 25%.
Konsekvenser
Ved tilskud vil der være mulighed for at etablere en helårs hybrid tennisbane ved Magleblik, sådan at der sammen med øvrige midler til projektet etableres et tennisanlæg med to hybridbaner og to rødgrusbaner.
Økonomi
Der er i det korrigerede budget for 2023 afsat 2.703.782 kr. som pulje til politisk strategisk prioritering, idet beløbet i forbindelse med det forventede regnskab pr. 31. oktober 2022 er godkendt overfør til budget 2023.
Herudover blev der med budget 2023-2026 afsat en ny ansøgningspulje til idræts-, motions- og friluftsaktiviteter på henholdsvis 700.000 kr. i 2023, 1.521.300 kr. i 2024, 3.085.805 kr. i 2025 og 4.172.831 kr. i 2026, idet det er forudsat, at denne pulje også skal finansiere eventuelle afledte driftsudgifter.
Projektets udgifter på 840.000 kr., finansieres af puljen til faciliteter til idræts-, motions- og friluftsliv (den politisk strategiske pulje).
Årlig drift af hybridbanen vil indgå i sagsbehandlingen af det samlede tennisanlæg på Magleblik, herunder i en samlet driftsaftale med Frederiksværk Tennisklub.
Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati besluttede i marts 2022, at følgende faciliteter/anlæg skulle prioriteres inden for rammerne af hovedpuljen:
- Hundested Rugby
- Streetbane ved Magleblik Idrætscenter
- Helårs hybridbane med lys til Frederiksværk Tennis
- Tovbane ved Bakkestien
- Micro-cross i Melby
Der er på dette møde tre sager vedr. anlægsprojekter. Den økonomiske konsekvens, hvis de tre indstillinger følges, ses herunder.
Overført pulje fra 2022:
2023 | 2024 | 2025 | 2026 | |
Streetbane ved Magleblik Idrætscenter (pkt.112) | 50.000 | 300.000 | ||
Hundested Rugby (pkt. 113) | 156.000 | |||
Helårs hybridbane til Frederiksværk Tennis (pkt. 114) | 840.000 | |||
I alt disponeret fra puljen | 206.000 | 1.140.000 | ||
Overført rådighedsbeløb | 2.703.782 | |||
Rest rådighedsbeløb | 1.357.782 |
I det omfang, det resterende rådighedsbeløb ikke bliver disponeret i 2023, forudsættes restbeløbet overført til 2023.
Ansøgningspulje til idræts-, motions- og friluftsaktiviteter inkl. afledt drift fra budget 2023-2026
2023 | 2024 | 2025 | 2026 | |
Oprindelig pulje | 700.000 | 1.5021.300 | 3.085.805 | 4.172.831 |
Afledte driftsudgifter, finansieret af puljen | ||||
Hvide Klint (BYR 13.10.2022, pkt. 146) | 2.000 | 2.000 | 2.000 | 2.000 |
Streetbane ved Magleblik Idrætscenter (pkt.112) | 20.000 | 20.000 | ||
Rest rådighedsbeløb | 698.000 | 1.519.300 | 3.063.805 | 4.150.831 |
Såfremt anlægsbevillingen til dette projekt godkendes, tilføres beløbet til det allerede afsatte anlægsbudget vedr. etablering af tennisfaciliteter ved Magleblik, således at tennisfaciliteterne etableres i sammenhæng. Der i det vedtagne anlægsbudget for 2023-2026 er afsat henholdsvis 1.250.000kr. i 2023 og 5.277.897 kr. i 2024 til etablering af tennisfaciliteter ved Magleblik.
Bilag
Sagsnr.: 00.30.00-Ø00-2-22
Sagens kerne
Med henblik på at styrke mulighederne for, at flere elever kan trives og udvikles i almenområdet, ønsker administrationen at ændre økonomimodellen på skolerne for så vidt angår den supplerende undervisning samt ved indførelse af incitamenter for at mindske antallet af visitationer til specialtilbud på området samt øge udslusningen fra specialtilbud til almenområdet. Byrådet besluttede på deres møde den 17. november 2022 at udsende forslaget i høring. Nu foreligger høringssvarene til den endelige behandling af sagen.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Byrådet godkender den nye økonomimodel med de præciseringer, der er angivet i sagsfremstillingen på baggrund af høringen. Økonomimodellen evalueres i september 2024.
Beslutningskompetence
Byrådet.
Beslutning
Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales
Beslutning fra fagudvalg
Beslutning fra Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 24. januar 2023, pkt. 96:
Direktionens indstilling anbefales
Direktionens indstilling anbefales
Sagsfremstilling
Aktuelt er der på folkeskoleområdet en økonomimodel, som har været gældende siden skoleåret 2020/21. Hele tildelingsmodellen til den almene undervisning, SFO mv. ønskes fastholdt. I økonomimodellen er der også økonomiske rammer, der tildeles den supplerende undervisning. Det er denne del der med denne sag ønskes ændringer i.
Budgettet til den supplerende undervisning andrager godt 16 mio. ud af et budget på 191 mio. kr. på folkeskolerne. Økonomimodellen vedr. den supplerende undervisning der foreslås udgør ca. 8 % af den samlede økonomi til folkeskolerne.
Den supplerende undervisning er den undervisning, der ligger udover den almene undervisning i klasserne. Den supplerende undervisning kan både foregå i klassen i form af støtte i timerne eller i midlertidige perioder uden for klassen for enkelte elever. Den supplerende undervisning omfatter blandt andet dysleksiundervisning, undervisning i dansk som andetsprog, faglig støtte, inklusionstiltag og lokal specialundervisning på folkeskolen.
Aktuelt tildeles økonomien til den supplerende undervisning i 3 tildelinger til hhv. ressourcecentrene på folkeskolerne, dysleksi og dansk som andetsprog.
Med forslaget til ny økonomimodel foreslås:
- tildelingen til undervisning i dansk som andetsprog reguleret hvert år med et beløb pr. elev med anden herkomst ud fra data fra Danmarks Statistik herom.
- tildelingen til ressourcecentrene omlagt til midler til decentrale indsatser, som skal prioriteres efter inddragelse PPR og som tildeles med en faktor, hvor sociodemografien vægter højere end i dag.
- tildelingen til dysleksiundervisning fastholdt dog med en tydeliggørelse af en grundtildeling på 100.000 kr. årligt til dysleksiområdet, som er udover de politisk besluttede serviceniveauer de seneste år på udvalgte klassetrin.
- indførelse af en engangstakst ved visitation af elev til specialtilbud på 125.000 kr. Midlerne tilgår en central pulje til mellemformer.
- indførelse af en engangstakst ved udslusning af elev fra specialtilbud til almenområdet på 200.000 kr. Midlerne finansieres fra den centrale pulje til mellemformer.
Tildelingen til undervisning i dansk som andetsprog vil hermed blive forenklet fra nuværende 3 tildelingsparametre til 1, samt blive tildelt ud fra mere objektive kriterier end i dag.
Tildelingen til decentrale indsatser skal sikre dels et stærkere samarbejde på tværs af fagområder omkring de indsatser der skal være i folkeskolen, dels en tildeling som opleves mere retfærdig ved en højere vægtning af sociodemografien.
Indførelsen af takster ved visitation og udslusning skal styrke incitamentet til i højere grad end i dag at finde løsninger, hvor elever trives og udvikles i almenområdet. Midlerne ved udslusning skal muliggøre, at elever fra specialområdet kan få hjælp i overgangen til almenområdet.
Økonomimodellen er yderligere beskrevet i vedhæftede bilag, hvoraf der ligeledes fremgår en evalueringsdel af modellen, således at takststørrelser eller andet kan justeres på baggrund af en samlet evaluering af erfaringer og effekter af den ændrede model.
Budgetmodellen evalueres hvert år mellem de involverede områder i administrationen. I det første år evalueres særligt økonomiens bevægelser i forbindelse med incitamentstyringen i forhold til visiterede børn og unge, og i forhold til Social Service og Familiers inddragelse i de decentrale beslutninger vedrørende etablering af mellemformerne.
Behandling af høringssvar
Der er i høringsperioden indkommet 7 høringssvar og referat fra Hoved-MED. Hovedtemaer herfra gennemgås herunder med angivelse af, hvilke ændringer administrationen anbefaler på baggrund af høringen:
Der er i høringsperioden indkommet 7 høringssvar og referat fra Hoved-MED. Hovedtemaer herfra gennemgås herunder med angivelse af, hvilke ændringer administrationen anbefaler på baggrund af høringen:
Flere af høringssvarene er positive over hensigterne, principperne, de objektive kriterier, støtten til udslusning til almenmiljøet og omfanget af forslaget til ny økonomimodel.
I de fleste høringssvar rejses også en række bekymringspunkter:
Økonomisk fokus
Flere af høringssvarene er kritiske over et ensidigt fokus på opgaven ud fra et økonomisk incitamentsperspektiv samt at der er tale om en ny strategi. Administrationen påpeger, at der er et naturligt økonomisk fokus, når der er tale om en ændring af økonomimodellen og at der i mange andre sammenhænge i det overordnede projekt Sammen om praksis er fokus på børnesynet, samarbejdsformer, kompetenceudvikling, pædagogiske tilgange med videre. En pointe i forhold til incitament er i øvrigt, at der altid er økonomiske incitamenter - også i den nuværende økonomimodel, hvor skolerne principielt har et økonomisk incitament til at ekskludere elever. Ændringen heraf med modellen er med henblik på at understøtte den udvikling, som er igangsat med de øvrige initiativer på området. Administrationen er helt enig i pointerne fra nogle af høringssvarene omkring, at der er en række andre væsentlige incitamenter - etiske og pædagogiske - disse skal netop understøttes af økonomimodellen. Det kan være med til i højere grad at fremme de incitamenter, som allerede er aktive på skolerne, og som kan styrkes yderligere af arbejdet med øvrige indsatser omkring blandt andet børnesynet, samarbejdsstrukturer og kompetenceudvikling.
Evaluering
Flere af høringssvarene er kritiske over, at evalueringsdelen er sparsomt beskrevet og med et ensidigt økonomisk fokus. Administrationen anerkender pointerne og vil arbejde med en mere åben tilgang til hvilke perspektiver, der skal indgå i evalueringen end det er beskrevet i det udsendte forslag. Evalueringen bør således også indeholde afledte effekter på den pædagogiske praksis, implementeringen af børnesynet, kompetenceudvikling samt ikke mindst elevernes trivsel og udvikling.
Tildeling ved udslusning til almenområdet
I et høringssvar spørges til, hvordan tildelingen på 200.000 kr. er fremkommet samt hvad der sker, hvis midlerne ikke er tilstrækkelige. Administrationen kan oplyse, at beregningsgrundlaget fremgår af udsendte høringsmateriale, hvor beløbet svarer til støtte til en elev i 12 lektioner i første halve år og 8 lektioner i andet halve år. Administrationen vurderer, at det er et betydeligt beløb/indsats, der finansieres. Denne udslusningsindsats kan i nogle tilfælde skulle støttes med midler fra skolens ressourcecenter eller fra den kommunale pulje til mellemformer og i andre tilfælde vil midlerne kunne komme flere elever til gode, idet behovet for støtte ved udslusning til almenmiljøet ikke vil kræve ligeså stor en indsats. Dette punkt er ligeledes et oplagt tema at inddrage i evalueringen.
Betaling ved visitation
Et enkelt høringssvar anbefaler, at betalingen ved visitation først skal ske fra 1. klasse, idet alle elever skal afprøves i almenmiljøet og det kan skabe ulige vilkår på tværs af skolerne. Et andet høringssvar roser, at betalingen er afgrænset til udelukkende at omhandle de elever, der går på skolen og dermed ikke skolestartere og tilflyttere. Administrationen kan ikke anbefale at indføre, at betaling ved visitation først sker fra 1. klasse, idet det kan give et skævt incitament til eksklusion i det første skoleår. Administrationen pointerer derudover, at den sociodemografiske faktor i økonomitildelingen er styrket og tager derfor i nogen grad højde for de forskelle, der er i elevgrundlaget på skolerne.
10. klasse
I høringssvaret fra Unge- og kulturcentret stilles spørgsmålstegn ved om 10. klasse er omfattet af den nye økonomimodel. Administrationen har fuld forståelse for den undren, der bliver udtrykt, idet 10. klasse har deres egen økonomimodel vedtaget i 2022 med en anden opbygning af tildelingen, der tager højde for det særlige tilbud, som 10. klasse er. Administrationen beklager, at det ikke er fremgået af høringsmaterialet, at 10. klasse ikke er omfattet af den nye økonomimodel. Administrationen kan oplyse, at 10. klasse heller ikke er indgået i beregningsgrundlaget for den nye økonomimodel. Administrationen præciserer derfor, at økonomimodellen udelukkende er gældende for de 5 folkeskoler i Halsnæs Kommune.
Samarbejde med SSF/PPR
Der gives både tilbagemelding med ros til og med bekymring for, at PPR skal tættere ind omkring tildelingen til de indsatser, der skal iværksættes på skolerne. Administrationen fastholder behovet for et tættere samarbejde omkring indsatserne og opfordrer skolerne og PPR til at sikre de nødvendige strukturer for, at processerne for beslutninger af indsatser ikke forsinkes, men i stedet tydeliggøres og kan understøttes af alle involverede parter.
Målgruppe
I et høringssvar peges på, at kognitivt udfordrede elever ikke tilgodeses i modellen. Administrationen er uenig heri, idet der med modellen bliver en større vægtning af det sociodemografiske parameter end tidligere. Således at skoler med mange elever med en belastet sociodemografisk profil tilføres flere ressourcer til opgaven end hidtil.
I et høringssvar peges på, at kognitivt udfordrede elever ikke tilgodeses i modellen. Administrationen er uenig heri, idet der med modellen bliver en større vægtning af det sociodemografiske parameter end tidligere. Således at skoler med mange elever med en belastet sociodemografisk profil tilføres flere ressourcer til opgaven end hidtil.
Dansk som andetsprog
Der er forskellige meninger om ændringerne i tildelingen til dansk som andetsprog. Administrationen vurderer, at der er tale om mere objektive kriterier end hidtil og anerkender samtidig at det betyder ændringer i serviceniveauet på nogle skoler, men at det skyldes en hidtidig skæv fordelingsnøgle.
Samtidighed med budgetbesparelser
I et høringssvar gøres opmærksom på, at den nye model træder i kraft samtidig med besparelser på specialtilbuddene i Halsnæs Kommune. Administrationen anerkender, at flere af skolerne stor over for nogle markante ændringer af specialtilbuddene herunder indførelsen af netop udslusningspladserne. Administrationen påpeger samtidig, at det giver mulighed for at fastholde kompetencer fra specialtilbuddene til opgaver med mellemformer og udslusning af elever til almenmiljøet.
Inklusion
I et høringssvar rejser der kritik af modellen for at insinuere, at der ikke er en inkluderende praksis, samt at inklusion ikke forbedrer børnenes læring og trivsel. Administrationen har over en årrække kunne konstatere et stigende antal og andel elever, der er ekskluderet fra almenmiljøet på folkeskolerne i Halsnæs Kommune. Der er mange årsager hertil, men udviklingen er også i sammenligning med andre kommuner ret tydeligt gået i én retning. Det har netop givet anledning til at iværksætte en række indsatser på området herunder også indeværende forslag til økonomimodel. I forhold til den forskning der henvises til, så er resultaterne herfra ret nuancerede, som høringssvaret også beskriver, idet der både er eksempler på positive og negative erfaringer med inklusion. Administrationen vurderer generelt set, at Halsnæs Kommune har og gør brug af en meget bred vifte af tilbud og indsatser for børn og læringsmiljøer, der har brug for særlige indsatser.
I et høringssvar rejser der kritik af modellen for at insinuere, at der ikke er en inkluderende praksis, samt at inklusion ikke forbedrer børnenes læring og trivsel. Administrationen har over en årrække kunne konstatere et stigende antal og andel elever, der er ekskluderet fra almenmiljøet på folkeskolerne i Halsnæs Kommune. Der er mange årsager hertil, men udviklingen er også i sammenligning med andre kommuner ret tydeligt gået i én retning. Det har netop givet anledning til at iværksætte en række indsatser på området herunder også indeværende forslag til økonomimodel. I forhold til den forskning der henvises til, så er resultaterne herfra ret nuancerede, som høringssvaret også beskriver, idet der både er eksempler på positive og negative erfaringer med inklusion. Administrationen vurderer generelt set, at Halsnæs Kommune har og gør brug af en meget bred vifte af tilbud og indsatser for børn og læringsmiljøer, der har brug for særlige indsatser.
Lov- og plangrundlag
Folkeskoleloven nummer 1396 af 5. oktober 2022.
Konsekvenser
Økonomimodellen giver en mindre omfordeling af midlerne på skolerne til den supplerende undervisning, som skolerne skal tage højde for i planlægningen af skoleåret 2023/24. Ændringerne forventes varetaget indenfor den almindelige personaleomsætning, således at det ikke forventes at medføre opsigelser og overflyttelser.
Indførelsen af takster ved visitation til specialtilbud og ved indslusning i almenområdet fra et specialtilbud vil blive fulgt tæt og evalueret også set i relation til de eventuelle afledte personalemæssige konsekvenser heraf.
Det er hensigten, at indførelsen af taksterne skal medvirke til, at flere elever trives og udvikles i almenmiljøet ved at der tilføres midler til indslusningen af eleverne fra specialtilbud. De elever der profiterer af et skift til specialtilbud vil stadig visiteres hertil. Balancen mellem de to handlinger vil derfor blive fulgt tæt.
Høring, dialog og formidling
Forslaget til ny økonomimodel har været udsendt i høring fra den 18. november til den 16. december. Der er indkommet 7 høringssvar: 6 fra skolebestyrelserne og 1 fra Gribskov-Halsnæs Lærerkreds. Derudover er sagen behandlet i Hoved-MED den 8. december.
Høringssvar og referat fra Hoved-MED er vedlagt som bilag.
Forslaget til ny økonomimodel er udarbejdet i arbejdsgruppe med deltagelse af skoleledere samt repræsentanter fra forskellige afdelinger i administrationen.
Økonomi
Ændringen af økonomimodellen ændrer ikke i den økonomiske ramme på området, men skaber blot en omfordeling af midlerne mellem folkeskolerne samt til puljen til mellemformer.
Der vil være 100% overførselsret på mellemformspuljen, således at behovet for indsatser i løbet af skoleåret såvel som på tværs af skoleår ikke begrænses af regnskabsårene.
Bilag
- Høringssvar Gribskov-Halsnæs Lærerkreds
- Høringssvar skolebestyrelsen Ølsted Skole
- Høringssvar skolebestyrelsen Hundested Skole
- Høringssvar skolebestyrelsen Frederiksværk Skole
- Hørringssvar skolebestyrelsen Magleblik Skole
- Høringssvar bestyrelse UKC
- Referat fra Hoved-MED 8. december 2022
- Høringsvar skolebestyrelsen Melby Skole
- Beskrivelse af budgetmodel
Sagsnr.: 13.03.01-P19-1-21
Sagens kerne
Halsnæs Forsyning har udarbejdet et revideret projekt for konvertering fra gas til fjernvarme i Ølsted by, inklusiv en transmissionsledning fra varmeværket i Frederiksværk. Projektet skal godkendes af Byrådet.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Byrådet godkender revideret projekt for omstilling fra naturgas til fjernvarme i Ølsted.
Beslutningskompetence
Byrådet
Beslutning
Udvalget for Klima, Natur og Miljøs indstilling anbefales
Beslutning fra fagudvalg
Beslutning fra Udvalget for Klima, Natur og Miljø, 25. januar 2023, pkt. 88:
Direktionens indstilling anbefales.
Direktionens indstilling anbefales.
Sagsfremstilling
Halsnæs Forsyning har søgt om et revideret varmeforsyningsprojekt, der omfatter konvertering fra varme baseret på naturgas til fjernvarme produceret på varmeværket i Frederiksværk. Projektet er baseret på frivillig tilslutning for interesserede borgere, virksomheder og butikker, idet man ikke kan påtvinge en tilslutning (Bilag 1 - Projektforslag).
Projektet omfatter hele Ølsted inkl. mulighed for at forsyne den planlagte del af det kommende boligbyggeri nord for jernbanen ved H.J. Henriksens Vej, mens Halsnæs Forsyning ikke vil forsyne et tilsvarende nyt område syd for jernbanen, da ejerne ikke ønsker fjernvarme. Undtaget er et mindre område, der i dag er elopvarmet, og hvor omlægning til fjernvarme inkl. etablering af et vandbåret varmeanlæg ikke, af Halsnæs Forsyning, skønnes lønsomt for den enkelte ejendom samt enkelte ejendomme i et sommerhusområde vest for Frederikssundsvej. Alle de ejendomme, der i dag forsynes med naturgas, er oplagte mulige fjernvarmekunder, da de allerede har et vandbåret varmeanlæg og kun skal have en stikledning og en ny varmeunit etableret.
Forskellen på det oprindelige og det reviderede projekt er, at det planlagte lokale varmeforsyningsanlæg i Ølsted erstattes med en transmissionsledning fra varmeværket i Frederiksværk. Derved vil Halsnæs Forsyning bedre kunne udnytte den fleksibilitet, der ligger i de fremtidige forsyningsanlæg på varmeværket, ligesom det fremtidssikrer en mulig forsyning af Kregme Syd.
Administrationen anbefaler, at projektet godkendes, da det fortsat lever op til kravene i projektbekendtgørelsen om at vise god samfundsøkonomi.
I det nævnte bilag gennemgås projektet, dets forudsætninger og energi- og miljømæssige konsekvenser, samt samfunds-, bruger- og selskabsøkonomiske vurderinger.
Lov- og plangrundlag
Bekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 - Lov om Planlægning.
Bekendtgørelse nr. 818 af 4. maj 2021 - Projektbekendtgørelsen.
Konsekvenser
Konsekvensen vil være, at alle boliger og virksomheder med mere i Ølsted, der i dag benytter naturgas til opvarmning, vil have mulighed for at konvertere til en fjernvarmeløsning. Det vil være frivilligt, om den enkelte husejer vil dette.
Der vil være en samfundsøkonomisk fordel i at konvertere fra gas til fjernvarme. Dette gælder også i forhold til individuelle varmepumper og det oprindelige projekt med et lokalt varmeværk. Fordelen fastholdes, selvom der sker ændringer i forudsætningerne som f.eks. stigende renter, energipriser m.m.
Selskabsøkonomisk vil det - især set over den samlede afskrivningstid - være en god forretning med et samlet selskabsøkonomisk overskud. Et væsentligt bidrag til overskuddet er det statslige tilskud, der allerede er opnået.
Der vil være en miljø- og klimamæssig fordel ved projektet i forhold til CO2-udledningen set i forhold til fortsat naturgasforsyning og et lokalt varmeværk, men ikke i forhold til individuelle varmepumper. I forhold til SO2, Nox og partikler vil der ikke være en fordel.
De negative miljømæssige forhold er indregnet i samfundsøkonomien. Derfor skal disse miljømæssige forhold ikke ses isoleret, men i sammenhæng med de samfundsøkonomiske konsekvenser. Over tid forventes det, at den strøm, der i fremtiden vil udgøre hovedparten af energien til varmeproduktionen i Frederiksværk, vil blive baseret på vedvarende energi i stadigt større omfang, hvorved projektet over tid vil bidrage til en miljøfordel.
Høring, dialog og formidling
Projektet har været i fire ugers høring hos de berørte energiforsyningsselskaber og har desuden været lagt på kommunens hjemmeside under høringer.
Der er kommet et høringssvar fra Evida, som i dag leverer naturgas i Ølsted. De har ingen bemærkninger til projektet.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Bilag
Sagsnr.: 27.00.00-48-18
Sagens kerne
’Rum til Dialog’ er et koncept, som har til formål at styrke beboerdemokrati og borgerinvolvering på de fem plejecentre i Halsnæs Kommune. Der har været afsat midler til arbejdet med konceptet i projektperioden 2020 og 2021. Projektperioden blev forlænget til ultimo 2022 pga. de implementeringsudfordringer, som covid-19 situationen skabte. Der er ikke afsat midler til ’Rum til Dialog’ i budget 2023 og frem.
I denne sag orienteres Byrådet kort om erfaringerne fra arbejdet med 'Rum til Dialog' 2020-22, og præsenteres for forslag til et ’Rum til Dialog’-koncept for 2023 og frem, såvel som forslag om et årligt dialogmøde mellem Ældrerådet og plejecentrene i Halsnæs Kommune.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Byrådet
- Tager orienteringen om status og erfaringer med ’Rum til Dialog’ 2020-22 til efterretning
- Godkender Model 1 som nyt ’Rum til Dialog’-koncept for 2023 og frem
- Godkender, at der indføres et årligt dialogmøde mellem Ældrerådet og plejecentrene – uden for konceptet ’Rum til Dialog’.
Beslutningskompetence
Byrådet
Beslutning
Direktionens indstilling punkt 1 taget til efterretning
Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelses indstilling til punkt 2 og 3 anbefales
Beslutning fra fagudvalg
Beslutning fra Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse, 31. oktober 2022, pkt. 86:
Det besluttes, at sagen genoptages på næste møde.
Det besluttes, at sagen genoptages på næste møde.
Beslutning fra Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse, 23. januar 2023, pkt. 106:
ad 1. Direktionens indstilling taget til efterretning
ad 2. Direktionens indstilling anbefales idet, at frekvensen under trivselsmøde ændres til minimum 1 gang årligt
ad 3. Direktionens indstilling anbefales idet, det tilføjes, at Udvalgsformanden deltager ved dialogmødet mellem Ældrerådet og plejecentrene.
Sagsfremstilling
’Rum til Dialog’ er et koncept, som har til formål at styrke beboerdemokrati og borgerinvolvering på de fem plejecentre i Halsnæs Kommune. Konceptet og dets historik er beskrevet kort i bilag 1. På mødet i Udvalget for Sundhed, Ældre og Forebyggelse den 31. oktober 2022 fremlagde Administrationen en orienteringssag vedrørende status og udfasning af konceptet. På mødet udtrykte udvalget ønske om at få forelagt forslag til et ’Rum til Dialog’ koncept for 2023 og frem. I denne sag orienteres Byrådet kort om de primære erfaringer fra arbejdet med 'Rum til Dialog' 2020-22, og præsenteres for forslag til et ’Rum til Dialog’-koncept for 2023 og frem, såvel som forslag om et årligt dialogmøde mellem Ældrerådet og plejecentrene i Halsnæs Kommune.
Status: Erfaringer fra arbejdet med ’Rum til Dialog’ 2020-2022
Der er generelt gode erfaringer med den dialog, som konceptet ’Rum til Dialog’ sætter i system. Den formelle ramme, der er sat for konceptet, har dog vist sig at kræve en del justering og lokal tilpasning for at kunne implementeres i praksis. Konceptet har også vist sig at være mere administrativt tidskrævende for plejepersonalet end antaget. Derudover har Covid-19-pandemien undervejs skabt udfordringer for plejecentrene i forhold til kontinuerligt at arbejde med alle elementer af ’Rum til Dialog’. Status og erfaringer fra arbejdet med ’Rum til Dialog’ 2020-2022 er beskrevet mere udførligt i bilag 1.
’Rum til Dialog’ 2023
Administrationen foreslår, at et nyt koncept for ’Rum til Dialog’ for 2023 og frem tager udgangspunkt i de erfaringer, plejecentrene har gjort sig med konceptet indtil nu (se bilag 1). På den baggrund foreslås følgende rammer for et nyt koncept:
- Der skal være fokus på aktiviteter, der giver mening og værdi for beboerne.
- Der skal være så lidt bureaukrati og administration som muligt – medarbejdernes tid bruges bedst sammen med beboerne.
- Der skal være så stor fleksibilitet som muligt, i forhold til at medarbejderne kan tilpasse konceptet lokalt – til de beboere og faciliteter de har.
- Den valgte model evalueres efter to år (det vil sige primo 2025) – og det vurderes i den forbindelse, om konceptet skal fortsætte.
Med det udgangspunkt fremlægger Administrationen to modeller for et koncept for ’Rum til Dialog’ fra 2023 og frem. Modellernes delelementer udfoldes yderligere i det vedhæftede bilag 2 på dagsordenen.
Model 1
Her arbejdes alene med trivselsmøderne (se beskrivelse herunder) som centralt vedtaget koncept for beboerdemokrati og borgerinvolvering. Det resterende arbejde med beboerdemokrati og borgerinvolvering vil blive tilrettelagt lokalt af det enkelte plejecenter. Omkostningsmæssigt kan det afholdes inden for eksisterende økonomi.
Trivselsmøde - det individuelle demokrati
- Fokus på: Beboerens individuelle trivsel og ønsker for fremtiden.
- Inviterede: Beboeren, kontaktperson(er), pårørende (hvis beboeren ønsker det).
- Omfang: Minimum 2 gange årligt – á ca. 1 time.
- Omkostning: Kan afholdes inden for eksisterende økonomi.
Model 2
Model 2 er et mere omfattende alternativ til model 1. Her arbejdes med tre demokratifora (se beskrivelse herunder) som samlet centralt vedtaget koncept for beboerdemokrati og borgerinvolvering. Denne model har en omkostning på 200.000,- kr. årligt. Da der ikke er afsat midler til ’Rum til Dialog’ fra 2023 og frem, kan Administrationen ikke indstille denne model. Hvis der er et politisk ønske om at arbejde videre med denne model, vil det skulle indgå i det kommende års budgetforhandlinger.
Trivselsmøder – det individuelle demokrati
- Som beskrevet under Model 1.
Husmøder – det fælles demokrati
- Fokus på: Den fælles trivsel på den enkelte afdeling såvel som på plejecenteret mere bredt.
- Inviterede: Beboere i afdelingen, pårørende (hvis beboerne ønsker det), medarbejdere i afdelingen, leder(e).
- Omfang: Minimum 2 gange årligt – á ca. 1-2 timer.
- Omkostning: Kr. 200.000,- per år.
Åbne arrangementer – det sociale fællesskab
- Fokus på: Det store sociale fællesskab på plejecenteret.
- Inviterede: Beboere, pårørende (hvis beboerne ønsker det), medarbejdere og leder(e), en repræsentant for Ældrerådet, en repræsentant for Handicaprådet, evt. ‘venner af huset’/lokalmiljø
- Omfang: Minimum 1 gang årligt – á ca. 2 timer.
- Omkostning: Kan afholdes inden for eksisterende økonomi.
Den primære inddragelse og dialog vil fortsat ske i hverdagen
’Rum til Dialog’ er et koncept, som giver en centralt vedtaget ramme for beboerdemokrati og borgerinddragelse på plejecentrene. Den primære inddragelse af beboere og pårørende sker dog i hverdagen på plejecenteret. Det er et centralt omdrejningspunkt for kerneopgaven på et plejecenter at have dialog med beboerne og tage udgangspunkt i deres ønsker og behov. Ligesom det er en del af den grundlæggende lovgivning, tilsyn, og diverse retningslinjer på ældreområdet. (Se mere i bilag 2.)
Dialog mellem Ældrerådet og plejecentrene
Ældrerådets rolle er at rådgive Byrådet i ældrepolitiske spørgsmål og formidle synspunkter mellem borgerne og Byrådet om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører ældre (jf. vedtægt for Ældrerådet i Halsnæs Kommune – se mere i bilag 2).
Det lovgivningsmæssige krav om at have beboer- og pårørenderåd på plejecentrene bortfaldt i 2010 for at give større frihed til at tilrettelægge inddragelsen af beboere og deres pårørende. ’Rum til Dialog’ er således et koncept, som er lokalt designet og vedtaget i Halsnæs Kommune som en platform for beboerdemokrati og involvering af beboere og pårørende på plejecentrene.
For at imødekomme ønsket om en tættere og mere struktureret dialog mellem Ældrerådet og plejecentrene foreslår Administrationen følgende som supplement til de beskrevne to modeller for Rum til Dialog:
- Et årligt dialogmøde mellem Ældrerådet, de fem plejecenterledere i Halsnæs Kommune, og Chef og Direktør for Sundhed og Ældre i Halsnæs kommune.
- Ramme for mødet
- Administrationen på rådhuset indkalder alle parter til mødet
- Alle parter kan byde ind med punkter til dagsordenen
- Der tages referat fra mødet
- Omkostning: Kan afholdes inden for rammerne af eksisterende økonomi
Lov- og plangrundlag
Konceptet 'Rum til Dialog' blev godkendt i Byrådet i april 2019.
Det lovgivningsmæssige krav om at have bruger- pårørenderåd på plejecentre blev fjernet fra lovgivningen i 2010 for at give større frihed til at tilrettelægge inddragelsen af beboere og deres pårørende.
Høring, dialog og formidling
Der er modtaget høringssvar fra Ældrerådet til orienteringssagen, som blev fremlagt på mødet i Udvalget for Sundhed, Ældre og Forebyggelse den 31. oktober 2022. Høringssvaret er vedlagt som bilag 3 på dagsordenen.
Økonomi
’Rum til Dialog’ 2020-22
- Byrådet bevilgede oprindeligt 271.250,- kr. om året i hhv. 2020 og i 2021 til arbejdet med 'Rum til Dialog'.
- Projektperioden blev forlænget til ultimo 2022 pga. de implementeringsudfordringer, som covid-19 situationen skabte.
Rum til Dialog 2023 og frem
- Der er ikke bevilget midler til 'Rum til Dialog' i budget 2023 og frem.
- ’Rum til Dialog’ 2023 - model 1: Kan administreres inden for rammerne af eksisterende økonomi.
- ’Rum til Dialog’ 2023 - model 2: Vil koste 200.000,- kr. årligt. Hvis der er et politisk ønske om at arbejde videre med denne model, vil det skulle indgå i det kommende års budgetforhandlinger.
Dialogmøde mellem Ældrerådet og Plejecentrene
- Kan afholdes inden for rammerne af eksisterende økonomi.
Bilag
Sagsnr.: 05.00.00-P20-46-22
Sagens kerne
Ved udgangen af 2022 er ca. 50 % af Halsnæs Kommunes vejbelysning skiftet til LED. Masterplanens fase 1 og 2 er afsluttet, og hovedparten af fase 3 er udført. Der er i alt udskiftet 3.299 armaturer til LED-lyskilder, og der resterer 3.032 armaturer, som fortsat er monteret med konventionelle lyskilder.
I alt står 1.044 lyspunkter til renovering i 2023, hvoraf 1.029 lyspunkter udskiftes til LED og 15 lyspunkter nedtages i sommerhusområde. Som en del af renoveringen, etablerer Administrationen ny belysning på Slaggemolen i sidste halvår af 2023.
Deltagelse på mødet i Udvalget for Plan og byg den 23. januar 2023
Christian Skov, Leder af Trafik og Veje.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Byrådet tager sagen til efterretning.
Beslutningskompetence
Byrådet
Beslutning
Direktionens indstilling anbefales
Beslutning fra fagudvalg
Beslutning fra Udvalget for Plan og Byg, 23. januar 2023, pkt. 107:
Direktionens indstilling taget til efterretning
Direktionens indstilling taget til efterretning
Sagsfremstilling
I 2023 renoveres 1.029 lyspunkter med nye LED armaturer (se bilag 1). Renoveringen består primært af 1:1 udskiftning af eksisterende konventionelle armaturer til nye LED-armaturer. Hvor det er muligt, indbygges LED-indsatser i eksisterende armaturer. Skønnes det nødvendigt, udskiftes master og masteindsatser også.
Den samlede renovering af vejbelysningen i Halsnæs Kommune, tager udgangspunkt i Belysningsplanen (se bilag 2) og Masterplan for renovering af vejbelysning fra 2017, sidstnævnte revideret i 2019.
Renoveringen foretages af Kommunens driftsentreprenør, ud fra den i 2022 indgåede rammeaftales enhedspriser.
Ændring af prioriteringer ift. masterplanen
I Masterplanen for renovering af vejbelysningen er renoveringen fastlagt ud fra følgende prioriteringer:
- Udskiftninger der giver størst energibesparelse pr. armatur gennemføres først
- Armaturer monteret på træmaster udskiftes før armaturer monteret på stålmaster mv.
Det medførte Masterplanens fem faser er blevet prioriteret i følgende rækkefølge:
- FASE 1: Armaturer med kviksølvlyskilder (afsluttet)
- FASE 2: Armaturer med lysrør på træmaster (afsluttet)
- FASE 3: Resterende armaturer med lysstofrør, glødelamper og ukendte/ukurante lyskilder (afsluttes i 2023)
- FASE 4: Armaturer med natriumlyskilder og kompaktlysstofrør over 40 W
- FASE 5: Armaturer med metalhalogenlyskilder, spare pærer og kompaktlysstofrør under 40 W
I mellemtiden har EU-kommissionen sat ekstra skub i udfasning af kviksølvholdige lyskilder. EU-kommissionen besluttede i december 2021, at alle konventionelle lyskilder (med kviksølv) ikke må produceres og sælges, og derved udfases frem mod 2027.
For at imødekomme dette, er lyspunkterne i fase 5 i masterplanen, som er nogle af de første som EU-kommissionen har valgt at udfase, blevet fremrykket. Renoveringen i 2023 vil derfor bestå af renovering af lyspunkter både fra fase 3, 4 og 5.
Nedtagning af vejbelysning i 2023
I 2023 nedlægges i alt 15 lyspunkter i sommerhusområder og 27 lyspunkter på Slaggemolen (se bilag 1).
De 15 lyspunkter der nedlægges i sommerhusområder nedtages på Niels Larsensvej (13 stk.) og Sommerfuglevej (1 stk.) samt sidste lyspunkt på Lille Kregmevej ved Blåfuglevej (1 stk.).
Da disse lyspunkter er placeret i sommerhusområde bør de, ifølge belysningsplanen, nedlægges. Den resterende belysning på Lille Kregmevej bibeholdes af færdselssikkerhedsmæssige årsager.
I forhold til belysningen på Slaggemolen, har Administrationen indgået aftale med grundejeren om, at belysningen nedtages uden omkostninger for Halsnæs Kommune. Administrationen forventer derefter at kunne etablere ny belysning på Slaggemolen i sidste halvår af 2023.
Lov- og plangrundlag
Vejloven
Privatvejsloven
Belysningsplanen
Masterplanen for renovering af vejbelysning
Konsekvenser
Borgerne vil opleve, at det vil blive mørkt i naturen (sommerhusområder), og byerne (byzone) vil være oplyst.
Masterplanen for renovering og den tilhørende energi- og CO2-reduktion følges, med den fortsatte renovering af vejbelysningen med LED-armaturer. Dog medfører ændringen af prioriteringerne i masterplanen, disponeringerne nævnt under økonomiafsnittet i denne sag samt prisstigninger, at energi- og CO2-reduktionerne sker langsommere end tidligere forventet. Dette skyldes, at energibesparelsen og CO2-reduktionen er mindre ved renovering af kompaktlysrør end for natrium- og metalhalogenlyskilder. Prisstigninger både på elektricitet og på entreprenørydelser betyder, at der kan udskiftes færre armaturer for de samme midler.
Den samlede energi- og CO2-reduktion forbliver dog uforandret, når masterplanen for renovering af vejbelysningen i kommunen er gennemført.
Energi- og CO2-reduktionerne er indarbejdet i Halsnæs kommunes Klima- og bæredygtighedsstrategi.
Høring, dialog og formidling
Projekterne for 2023 offentliggøres med beskrivelse på kommunens hjemmesiden og der vil blive udarbejdet en pressemeddelelse med beskrivelse af renoverings- og moderniseringsprojekterne. Borgere, der ikke er direkte berørt, har dermed mulighed for at få information om projekterne.
Belysningsplanen og Masterplan for renovering af vejbelysning fremgår af kommunens hjemmeside.
Der foretages en nærmere høring af tilstødende grundejere i forbindelse med nedtagning og hvis lyspunkterne flyttes mere end 1,5 meter fra deres oprindelige placering.
Økonomi
Der er i investeringsoversigten 2023-2026 i alt afsat 23.041.673 kr. i perioden fordelt på 5.075.000 kr. i 2023, 3.895.542 kr. i 2024, 7.846.324 kr. i 2025 og 7.857.243 kr. i 2026. Rådighedsbeløbet for 2023 er frigivet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2023-2026.
Af 2023-bevillingen blev 281.436 kr. godkendt anvendt til finansiering af merforbrug vedr. puljen for 2021 i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskab på Byrådets møde den 15. december 2022.
Rådighedsbeløbet i 2023 er forudsat finansieret med 75% ved optagelse af lån og 25% af kassebeholdningen. Lånoptagelsen indgår i den samlede budgetterede lånoptagelse vedr. energibesparende foranstaltninger er er ligesom udgiterne frigivet i forbindelse med vedtagelsen af budgettet.
Lånet er forudsat betalt af driftsbesparelser opnået ved anlægsprojektet med en årlig effektivisering på 225.000 kr. voksende i budgetperioden i takt med anlægsprojektets gennemførsel.
Afledt drift er indarbejdet i driftsbudgettet med en opnået årlig effektivisering på i alt 190.000 kr. fordelt med 143.000 kr. vedrørende udgifter til el og 47.000 kr. vedrørende drift og vedligehold.
Bilag
Sagsnr.: 01.02.05-P16-19-21
Sagens kerne
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 og lokalplan 06.34 for et Lægehus i Kregme syd blev vedtaget som forslag af Byrådet den 15. september 2022 og forslaget har været i offentlig høring. Med denne sag skal Byrådet beslutte den endelige vedtagelse.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, at
- Kommuneplantillæg nr. 6 og lokalplan 06.34 for et lægehus i Kregme syd vedtages endeligt
- De endelige planer gøres offentligt tilgængelige.
Beslutningskompetence
Byrådet
Beslutning
Udvalget for Plan og Bygs indstilling anbefales
Beslutning fra fagudvalg
Beslutning fra Udvalget for Plan og Byg, 23. januar 2023, pkt. 109:
Direktionens indstilling anbefales
Direktionens indstilling anbefales
Sagsfremstilling
Formålet med Lokalplanen (Bilag 1) og Kommuneplantillægget (Bilag 2) er at give mulighed for anvendelse til offentlige formål og liberalt erhverv, herunder lægehus ud over boligformål. Planerne fastlægger principper for bebyggelsens anvendelse, ydre fremtræden, parkeringsfaciliteter, adgangsforhold og beplantning.
Forslagene har været i offentlig høring, herunder hos naboerne. Der er indkommet ét høringsvar. Høringsvaret vedrører vedligehold og drift af Præstesvinget.
Der er ikke foretaget ændringer i planen i forhold til forslaget der tidligere har været forelagt Byrådet. Planerne fremlægges derfor uændrede til endelig vedtagelse.
Lov- og plangrundlag
Lovbekendtgørelse, Lov om planlægning nr. 1157 af 1. juli 2020
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020
Kommuneplan 2021. Projektet kræver tillæg til kommuneplanen.
Konsekvenser
Mulighed for lægehus i Kregme syd, vil give kommunens borgere i den sydlige del af kommunen bedre adgang til egen læge. Det vurderes at være et plus for det samlede Kregme.
Høring, dialog og formidling
Planforslagene har været sendt i otte ugers høring fra den 20. september 2021 til den 15. november 2021.
Der er indkommet ét høringssvar (Bilag 3)
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Bilag
Sagsnr.: 01.02.05-1-21
Sagens kerne
Forslag til lokalplan 09.5 for bevaring af Lynæs by, har været i høring. På baggrund af indkomne bemærkninger er der foretaget mindre ændringer i lokalplanens bestemmelser og lokalplanen sendes nu til endelig vedtagelse.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, at
- Lokalplan 09.5 for bevaring af Lynæs by vedtages endeligt
- Planen offentliggøres.
Beslutningskompetence
Byrådet
Beslutning
Anja Rosengreen (F) ønskede, at Økonomiudvalget tager stilling til om hun er inhabil i sagen.
Anja Rosengreen forlod mødet.
For baggrund af borgmesterens vejledning besluttede et enigt udvalg (Liste A, Liste V og Liste Ø), at erklære Anja Rosengreen habil i sagen.
Anja Rosengreen (F) stillede ændringsforslag om indarbejdelse af Alternativets høringssvar om at fastholde muligheden for små grunde med en minimumsgrundstørrelse på 400 kvm.
For stemte: 1 (Liste Ø )
Imod stemte: 5 (Liste A og Liste V)
Undlod at stemme: 1 (Liste F)
Imod stemte: 5 (Liste A og Liste V)
Undlod at stemme: 1 (Liste F)
Forslaget er faldet
Udvalget for Plan og Bygs indstilling anbefales
For stemte: 6 (Liste A, Liste V og Liste Ø)
Undlod at stemme: 1 (Liste F)
Beslutning fra fagudvalg
Beslutning fra Udvalget for Plan og Byg, 23. januar 2023, pkt. 108:
Olaf Prien (F) stillede ændringsforslag om indarbejdelse af Alternativets høringssvar om at fastholde muligheden for små grunde med en minimumsgrundstørrelse på 400 kvm.
Olaf Prien (F) stillede ændringsforslag om indarbejdelse af Alternativets høringssvar om at fastholde muligheden for små grunde med en minimumsgrundstørrelse på 400 kvm.
For stemte: Olaf Prien (F).
Imod stemte: Thomas Møller Nielsen (V), Michael Thomsen (V), Tommy Frøslev (A), Helge Friis (A), Henrik Tolstrup (A), Torben Hedelund (A).
Direktionens indstilling anbefales herefter enstemmigt.
Sagsfremstilling
Forslag til lokalplan 09.5 (bilag 1) for bevaring af Lynæs by har været i offentlig høring i otte uger.
Lokalplanens formål er at sikre, at de historiske og karakteristiske huse og strukturer i Lynæs bevares.
Lokalplanens formål er at sikre, at de historiske og karakteristiske huse og strukturer i Lynæs bevares.
Lokalplanen indeholder bestemmelser, der sikrer den tætte struktur der er i Lynæs. Dette sker blandt andet med en bestemmelse om, at matrikler inden for lokalplanområdet ikke må sammenlægges. På den måde kan det sikres, at særligt strukturen i gaderne mellem Søndergade og fjorden ikke brydes med store grunde og dertil hørende større byggeri.
Lokalplanens bestemmelser skal sikre, at ny bebyggelse tilpasser sig den eksisterende bebyggelse, herunder arkitektur, materialer, belægninger med mere.
Endvidere udpeger lokalplanen er række bevaringsværdige bygninger. Bygningerne er vigtige for kulturmiljøet og er med til at fortælle historien om Lynæs som lille fiskerby.
Lynæs by og havn er udpeget som samlet kulturmiljø, jf. kommuneplan 2021.
Der er i høringsfasen indkommet fem høringssvar, der medfører mindre ændringer i lokalplanens bestemmelser (bilag 2).
I § 1.6 er formålet blevet lidt tydeligere i forhold til at sikre fastholdelse af kulturmiljøet.
I § 8.4 ændres taghældningen fra 40-45 grader til 40-48 grader. Dette sker på baggrund af indsigelser, der anfører, at der er huse i området med 48 grader, der giver et arkitektonisk smukt hus med saddeltag.
I § 8.7 tilføjes røde ler falsteglsten med vinger som en mulighed.
I § 8.11-8.14 om solenergianlæg er det tydeliggjort, at der ikke må opsættes solenergianlæg indenfor kulturmiljøet og på de bevaringsværdige bygninger. Bestemmelserne om, hvordan solenergi kan udformes indenfor resten af lokalplanområdet er ikke ændret.
Ejeren af Søvej 3 ønsker ikke, at ejendommen udpeges som bevaringsværdig. Det er administrationens vurdering at udpegning som bevaringsværdig skal fastholdes, da bygningen har en høj kulturhistorisk værdi.
Lov- og plangrundlag
Lovbekendtgørelse, Lov om planlægning nr. 1157 af 1. juli 2020
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020
Konsekvenser
Lokalplanen udpeger en række huse som bevaringsværdige.
Lokalplan udpeger Lynæs som kulturmiljø jf. bestemmelserne i Kommuneplan 2021.
Begge dele er med til at understøtte, at Lynæs by bibeholdes som den karakteristiske og på mange måder uberørte by, den er i dag.
Høring, dialog og formidling
Der er i forbindelse med lokalplanarbejdet blevet udsendt en folder til hele lokalplanens område, hvor borgerne er blevet bedt om at komme med deres input i forhold til, hvad der er særligt ved Lynæs.
Der kom en del enslydende svar om, at den særlige stemning der er i Lynæs, skal bevares med smalle gader, grønne haver og tætheden i fiskergaderne.
Der kom en del enslydende svar om, at den særlige stemning der er i Lynæs, skal bevares med smalle gader, grønne haver og tætheden i fiskergaderne.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Bilag
Sagsnr.: 01.05.10-P19-4-22
Sagens kerne
Byrådet skal træffe beslutning om endelig vedtagelse af fredningsforslag for Tollerup og Melby kilerne. Såfremt Byrådet vedtager et af de forelagte fredningsforslag, vil administrationen sende forslaget i høring hos Miljøstyrelsen og efterfølgende til behandling hos Fredningsnævnet. Byrådet behandlede rammerne for fredningsforslaget i juni 2022.
Deltagelse i mødet for Udvalget for Klima, Natur og Miljø d. 25. januar 2022
Lis Vedel, afdelingsleder for Natur og Miljø, og Mette Thornholm, natursagsbehandler
Indstilling
Direktionen indstiller, at Byrådet godkender følgende fredningsforslag for Tollerup og Melby Kilerne
- Fredningsforslag 1 - forslaget følger byrådsbeslutningen fra juni 2022, hvor rammerne for fredningen blev fastsat, herunder fredningens formål, samt at den nyligt plantede valnøddeplantage skal fældes efter 100 år.
Beslutningskompetence
Byrådet
Beslutning
Liste V stillede forslag om at 100 års kravet udgår af Fredningsforslag 1
For stemte: 1 (Liste V)
Imod stemte: 6. (Liste A, Liste F og Liste Ø)
Forslaget er faldet
Udvalget for Klima, Natur og Miljøs indstilling anbefales enstemmigt.
Beslutning fra fagudvalg
Beslutning fra Udvalget for Klima, Natur og Miljø, 25. januar 2023, pkt. 86:
Direktionens indstilling anbefales
Direktionens indstilling anbefales
Sagsfremstilling
Fredningens indhold
Fredningsforslaget består af en beskrivende tekst, der beskriver området og de fredningsværdige forhold i området. Derefter kommer selve fredningsbestemmelserne, det vil sige, hvad der lægges op til fremadrettet skal gælde for fredningsområdet. Til sidst er en række bilag, herunder fredningskortet og oversigt over de forventede erstatninger.
Der er ved udarbejdelsen af fredningsforslaget lagt vægt på, at sædvanlig landbrugsdrift skal kunne fortsætte i området. Fredningsbestemmelserne følger derfor i vidt omfang de allerede gældende landzonebestemmelser i planloven. Der lægges op til en fredning, der bevarer området stort set, som det ser ud i dag. Kilerne skal have de samme anvendelses- og dyrkningsmuligheder, dog uden udsigtshæmmende afgrøder som juletræsplantagerne i Melby Kilen, og uden mulighed for byggeri ud over hvad der er nødvendigt for driften. Der kan ske ændringer i området, så længe det er foreneligt med fredningens formålsbestemmelser og efter Fredningsnævnets godkendelse. En fredning vil forventeligt medføre, at sagsbehandlingstiden til f.eks. at få godkendt nye driftsbygninger forlænges, idet byggeri skal godkendes at Fredningsnævnet.
Alternativer
Administrationen har udover Fredningsforslag 1 (Bilag 1), som er baseret på byrådsbeslutningen i juni 2022, udarbejdet to alternative forslag. Disse alternative forslag er udarbejdet, da der parallelt med fredningsarbejdet har kørt en sag om valnøddeplantagen på Udlodsvej 15 (Bilag 4). De alternative forslag: Forslag 2 og 3 (Bilag 2 og 3) omhandler udelukkende forskellige muligheder vedrørende valnøddeplantagen. Det har betydning for erstatningens størrelse for den berørte ejendom. For de øvrige berørte arealer er de tre forslag ens.
- Fredningsforslag 1 følger Byrådsbeslutningen fra juni 2022, hvor rammerne for fredningen blev fastsat, herunder fredningens formål, samt at den nyligt plantede valnøddeplantage skal fældes efter 100 år (Bilag 1a og 1b).
- Forslag 2 (alternativt forslag): Området med valnøddeplantage indgår, og der bliver krav om, at valnøddetræerne fældes ved fredningens vedtagelse (Bilag 2a og 1b). Dette alternativ adskiller sig fra Fredningsforslag 1 ved at bestemmelsen i § 4, stk. 3 er ændret og erstatningen til lodsejer er forøget.
- Forslag 3 (alternativt forslag): Området med valnøddeplantagen indgår ikke i fredningen (Bilag 3a og 3b). Dette alternativ adskiller sig fra Fredningsforslag 1 ved at arealet er fjernet fra fredningskortet, og § 4, stk. 3 og § 13 er slettet. Erstatningen til lodsejer er ændret.
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Naturfredningsforening ønsker at være medrejser på fredningsforslaget. Danmarks Naturfredningsforening har haft Fredningsforslag 1 i høring, og er desuden blevet forelagt muligheden for de to andre forslag. Danmarks Naturfredningsforening støtter alle tre forslag, men anbefaler Alternativt forslag 3. DN mener, at det vil være bedre for processen med fredningsforslaget, at valnøddeplantagen ikke indgår i fredningsforslaget.
Høringssvar
Fredningsforslaget har været i to ugers offentlig høring på hjemmesiden. Resumé af høringssvar og administrationens bemærkninger hertil kan ses i Bilag 5. Høringssvarene kan ses i deres fulde længde i Bilag 6. Der indkom i alt 56 høringssvar, heraf var 49 tilhængere af en fredning af kilerne. Af de 56 høringssvar var der høringssvar fra seks ud af de 14 lodsejere, der er direkte berørte af fredningen. Heraf var de fem imod en fredning af deres ejendom. 27 af høringssvarene handlede om muligheden for at have valnøddeplantage på en specifik ejendom, heraf var 23 imod valnøddeplantagen.
Lov- og plangrundlag
Lov om naturbeskyttelse
Konsekvenser
Konsekvenser, hvis arealet fredes
Fredninger anses generelt som det stærkeste beskyttelsesinstrument i dansk lovgivning. Såfremt området fredes, er området beskyttet mod ny bebyggelse fremadrettet uanset evt. ændret lovgivning og kommunale beslutninger. Der pålægges restriktioner på de enkelte ejendomme, hvoraf særligt restriktionen mod udsigtshæmmende afgrøder og etablering af læhegn er en væsentlig ændring af lodsejernes daglige råderet. Lodsejerne bliver kompenseret for restriktionerne ved en erstatning. Halsnæs Kommune skal betale 25 % af erstatningen, de resterende 75 % betales af staten. Kommunen får en plejeret, hvilket betyder at kommunen kan iværksætte naturpleje af naturarealer efter en godkendt plejeplan. Kommunen får pligt til at holde stier synlige for offentligheden.
Konsekvenser, hvis arealet ikke fredes
Med den nuværende lovgivning, det nuværende Byråd og administrationens nuværende praksis er området således beskyttet mod spredt bebyggelse, men ikke mod tilplantning med udsigtshæmmende afgrøder.
Fredningsområdet i Tollerup og Melby Kilerne er omfattet af landzonereglerne og derved grundlæggende beskyttet mod spredt bebyggelse jf. planlovens bestemmelser. Såfremt Byrådet i fremtiden ønsker at byudvikle i landzone kræver det igangsættelse af en større planproces. I dag anbefaler administrationen som udgangspunkt ikke byudvikling i grønne kystkiler. Landbrugsarealer, der ikke er fredede, kan tilplantes med udsigtshæmmende afgrøder såsom juletræer, hvilket er tilfældet for en stor del af Melby Kilen i dag. Beplantningen lukker arealet visuelt, og de omgivende hegn medfører en væsentlig barriere for vildtets bevægelighed.
Høring, dialog og formidling
Juni 2022: Som følge af Byrådsbeslutningen tog administrationen kontakt til hver enkelt direkte berørt lodsejer med henblik på at afdække deres ønsker og planer for deres ejendomme. Størstedelen af lodsejerne tog imod tilbuddet i form af enten et møde på deres ejendom eller et telefonmøde.
Oktober 2022: Administrationen udarbejdede udkast til fredningsbestemmelser og fredningskort, som blev sendt til lodsejere d. 3. okt.
Oktober 2022: Administrationen holdt fælles lodsejermøde d. 11. oktober, hvor udkast til fredningsbestemmelserne og fredningskort blev gennemgået og drøftet. Som følge af mødet blev bestemmelserne og kortet tilrettet.
November 2022: Et samlet udkast til fredningsforslag blev sendt i 14 dages offentlig høring på kommunens hjemmeside. Der indkom 56 høringssvar.
November/december 2022: Administrationen tilrettede forslaget og udarbejdede yderligere to alternative forslag.
Økonomi
Byrådet har afsat 418.520 kr. til at betale erstatninger i budgetåret 2024.
Fredningsforslag 1 (Valnøddeplantage i 100 år)
Den samlede erstatning vurderes at være ca. 1.572.000 kr., heraf skal kommunen betale 393.000 kr.
Forslag 2 (Valnøddeplantage fjernes 2 år efter fredningens vedtagelse)
Den samlede erstatning vurderes at være ca. 1.745.000 kr., heraf skal kommunen betale 436.250 kr.
Beregningen af erstatningen for at fjerne valnøddeplantagen er behæftet med en vis usikkerhed. Dette skyldes, at der til beregningen er taget udgangspunkt i en tabt fortjeneste på 2.500 kr./ha og at sagen vil strække sig 5 år.
Forslag 3 (Areal med valnødder tages ud af forlaget)
Den samlede erstatning vurderes at være ca. 1.520.000, heraf skal kommunen betale 380.000 kr.
Det vurderes, at udbetaling af erstatningsbeløb først vil blive aktuel i 2028. Den budgetmæssige afsættelse af erstatningsbeløbet vil derfor blive korrigeret i forbindelse med budgetlægningen for 2024-2027 på baggrund af den valgte løsning.
Bilag
Sagsnr.: 17.00.00-P20-8-22
Sagens kerne
Byrådet vedtog med Budgettet for 2023-2026, at der skal indføres Skolehaver på alle folkeskolerne i Halsnæs Kommune og afsatte 0,3 mio. kr. hertil årligt. Nu skal de konkrete rammer omkring Skolehaverne godkendes.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Byrådet godkender udmøntningen af budgetvedtagelsen vedrørende Skolehaver i Halsnæs Kommune.
Beslutningskompetence
Byrådet.
Beslutning
Udvalget for Klima, Natur og Miljøs indstilling anbefales
Beslutning fra fagudvalg
Beslutning fra Udvalget for Klima, Natur og Miljø, 25. januar 2023, pkt. 87:
Direktionens indstilling anbefales
Direktionens indstilling anbefales
Sagsfremstilling
Foreningen Andelsgaarde, deres lokale forpagtere og folkeskolerne i Halsnæs Kommune har i samarbejde udviklet et koncept med henblik på, at alle skolebørn i Halsnæs i løbet af deres skoletid skal have lige muligheder for at dyrke og lære om jord, som et Åbent Skole-tilbud. Dette kan med budgetvedtagelsen realiseres gennem to koncepter: Skolehaver og Nørdehaver. Sagen skal ses som et led i en styrket klimaindsats og påregnes at indgå i de tiltag, der vil indgå i kommunens kommende klimahandlingsplan DK2020. På baggrund heraf forelægges sagen gennem Udvalget for Klima, Natur og Miljø.
Skolehaverne i Halsnæs vil blive drevet i overensstemmelse med foreningen Haver til Maver: Én klasse driver en økologisk køkkenhave fra foråret i 4. klasse frem til efteråret i 5. klasse med i alt 8 undervisningsgange, som hver gang afsluttes med madlavning af det dyrkede grønt over bål. I dette forløb får eleverne gennem praktisk undervisning en grundlæggende forståelse for grøntsagernes lange vej fra jord til bord. De lærer at passe på jorden og dets afgrøder, og de lærer at tilberede et bæredygtigt måltid. De får en forståelse af livets recirkulering: Et planteliv starter med en frø, en knold, en stikling, og slutter i en komposteret tilstand, som er næring til nyt liv.
Skolehaver kan enten finde sted lokalt på de enkelte skoler, hvor driften og undervisningen varetages af skolens egne lærere, eller på Lerbjerggård i Melby, foreningen Andelsgaardes gård, hvor forpagterne og landbrugerne vil varetage undervisningen i samarbejde med lærerne. Konkret arbejdes der på at to af fem folkeskoler har Skolehaver på Lerbjerggård, mens de tre andre folkeskoler har det lokalt og dermed også mulighed for at fortsætte det arbejde, der allerede har været igangsat med Skolehaver på nogle af skolerne.
Nørdehaver er målrettet kommunens 6. klasser. Nørdehaver er forsøgshaver, hvor der dykkes ned under jorden; her taler vi om mikroliv, næringsstoffer, biodiversitet, symbioser, humus- og vandindhold. Der afprøves forskellige metoder til lagring af mest mulig CO2 i jorden under dyrkning af fødevarer. Eleverne skal lave beregninger, forsøg og undersøgelser af forskellige jordbearbejdningsstrategier. De skal tale om landbrug i Danmark, om forskellige dyrkningsmetoder, og hvordan disse påvirker sine omgivelser. Et Nørdehavebesøg bliver en lokal og virkelighedsnær klimahandling i børnehøjde. Et besøg i Nørdehaverne slutter med et klimavenligt måltid, lavet af eleverne selv.
Nørdehaverne foregår på Lerbjerggård. Forpagterne og landbrugerne vil stå for formidlingen i samarbejde med lærerne. Samtlige 6. klasser tilbydes tre besøg per år.
Udover de to ovenstående koncepter vil der også blive gennemført en høstfest, hvor alle elever med Skolehaver mødes og lærer fra hinanden. Høstfesten vil afholdes i efteråret, som en afrunding på elevernes skolehavesæson. Høstfesten afholdes i to omgange af praktiske årsager med ca. 100 elever pr. gang. Hver klasse deltager med et værksted, som eksempelvis smagsprøver på vegetarretter, planteformering, grøn sløjd, frøbomber, grøntsagsquiz, m.m. Derudover vil dagen være fuld af andre aktiviteter, lege og konkurrencer relateret til sæsonens arbejde, faciliteret af Skolehavenetværket samt forpagtere og landbrugere på Lerbjerggård.
Samarbejde
Skolehaver og Nørdehaver er et resultat af et samarbejde mellem følgende parter:
Foreningen Andelsgaarde: En ny andelsbevægelse med det formål at opkøbe og genopbygge landbrug for at kunne dyrke jorden regenerativt samt at frilægge jord til natur.
Nanna Thomsen og Christopher Lundgren, Lerbjerggård: Uddannede økologiske landbrugere, som forpagter Andelsgaardes gård i Melby, Lerbjerggård. De driver en diverse, økologisk grøntsagsproduktion samt skovlandbrug. Alle afgrøder afsættes lokalt.
Skolehave Netværket: En gruppe lærere fra folkeskolerne, der arbejder for udbredelse af skolehave tanken i Halsnæs Kommune. Formålet med netværket er, at bringe erfaringer i spil fra haverne i Hundested og på Sølager.
Haver til Maver: En forening, der arbejder for at sikre alle børn en skolehave, som styrker deres evne til at tage vare på sig selv, hinanden og den planet, de bor på.
Hvordan er indsatsen organiseret?
Skolehaver, som er placeret lokalt ved den enkelte skole, varetages af skolehavelæreren på den enkelte skole og klassens egne lærere. Denne model er afprøvet i en årrække på Hundested og Frederiksværk skoler. Den er noget sårbar, da der kræves en gennemgående tovholder på hver enkelt skole.
De skoler som ikke har en skolehave lokalt på skolerne, kan have skolehave på Lerbjerggård i Melby. Skolehaver på Lerbjerggård i Melby vil være organiseret som følger:
Lerbjerggård udarbejder i samarbejde med lærerne, tilknyttet skolehaverne, en fordeling af datoer for undervisning for skolehaverne inden sæsonstart. Skolehavernes fysiske rammer (højbede, redskaber, skur, etc.) etableres og vedligeholdes af Lerbjerggård. De står også for undervisningen af alt relateret til jord og dyrkning, hvorimod undervisningen i madlavning udføres i samarbejde med lærerne. Lerbjerggård står for indkøb af frø og materialer, og sørger for at haverne er klar til brug, men selve haverne plejes og passes af eleverne. Hver klasse får sin egen have, og det er klassernes eget ansvar at passe haverne. Den primære pasning foregår under undervisningen, mens eleverne på skift passer skolehaven i sommerferien. Eleverne er velkomne til at passe og besøge deres egne haver løbende inden for gårdens åbningstider, som kommunikeres ud ved sæsonstart.
Lerbjerggård udarbejder i samarbejde med lærerne, tilknyttet skolehaverne, en fordeling af datoer for undervisning for skolehaverne inden sæsonstart. Skolehavernes fysiske rammer (højbede, redskaber, skur, etc.) etableres og vedligeholdes af Lerbjerggård. De står også for undervisningen af alt relateret til jord og dyrkning, hvorimod undervisningen i madlavning udføres i samarbejde med lærerne. Lerbjerggård står for indkøb af frø og materialer, og sørger for at haverne er klar til brug, men selve haverne plejes og passes af eleverne. Hver klasse får sin egen have, og det er klassernes eget ansvar at passe haverne. Den primære pasning foregår under undervisningen, mens eleverne på skift passer skolehaven i sommerferien. Eleverne er velkomne til at passe og besøge deres egne haver løbende inden for gårdens åbningstider, som kommunikeres ud ved sæsonstart.
Nørdehaverne etableres og vedligeholdes af Lerbjerggård, som også står for den primære formidling. De lægger jord og planter til forsøg, men det er op til lærerne fra skolerne at udføre forsøgene hjemme i klasselokalerne, da disse ofte tager længere tid end tilgængeligt ved hver besøg.
For at dele erfaringer, undervisningsmateriale og ideer mødes skolehavenetværket løbende.
Samarbejdsprojektet løber i en 3 årig periode med årlige evalueringer og tilpasninger. Efter projektperioden besluttes det videre forløb og evt. ny aftale genforhandles.
Lov- og plangrundlag
Folkeskoleloven nummer 1396 af 5. oktober 2022.
Høring, dialog og formidling
Skolerne har været inddraget i udviklingen af konceptet. Skoleledergruppen bakker op om projektet.
Sagen har været behandlet i Hoved-MED den 9. januar 2023. Referat fra punktet er vedlagt sagen som bilag. Fra Hoved-MED rejses dels en opmærksomhed på inddragelsen af skolerne fra start af i processen, dels en bekymring for den økonomiske ramme.
Økonomi
Der er med Budget 2023-2026 afsat 300.000 kr. årligt til skolehaver.
Midlerne skal anvendes til betaling for undervisning, forberedelse, haveplanlægning- og indkøb, administration, møder, vedligehold, økologi-kontrol samt materialer til have og køkken til både skolehaver og nørdehaver.
Midlerne skal ligeledes finansiere afholdelse af de 2 høstfester.
Såfremt Byrådet godkender sagen, så vil administrationen gå videre med at indgå en driftsaftale med Foreningen Andelsgaarde/Lerbjerggård.
Bilag
Sagsnr.: 00.00.00-G01-212-21
Beslutning
Protokollen godkendt
__________________________ Steffen Jensen (A) Borgmester |
______________________________________ Michael Thomsen (V) Næstformand | ______________________________________ Helge Friis (A) |
______________________________________ Matilde Ørsted (A) | ______________________________________ Torben Hedelund (A) |
______________________________________ Thue Lundgaard (Ø) | ______________________________________ Anja Rosengreen (F) |