Referat

Dato:	28-04-2022 17:30:00
Udvalg:	Byrådet
Sted:	Byrådssalen
Deltagere:	Ikke registreret
PDF:

Godkendelse af dagsordenen

Lukket: Ejendomssag

Lukket

Beslutning

Sagen omhandler salg af et areal og behandles dermed på den lukkede dagsorden.

Administrativ bemærkning

Efter sagens behandling i Økonomiudvalget den 7. april 2022 er bilaget Vurderingsrapport tilføjet sagen.

Byrådet den 28. april 2022 punkt 46

Borgmesteren foreslår følgende tekst til beslutning:

”Økonomiudvalgets beslutning godkendt, idet udbudskriteriet om at byggeriet kan være op til 3 etager med højde på op til 14 meter – også udgår af udbudsmaterialet”.

Borgmesterens beslutningsforslag godkendt.

Fraværende med afbud: Sune Raunkjær (V)

Ansøgning om dispensation fra materialer og placering af fælleshus på Højbjerggårdsvej 3

Sagsnr.: 01.02.05-G01-78-21

Sagens kerne

I forbindelse med et byggeprojekt på mat. nr. 4 dm Store Karlsminde By, Torup, Højbjerggårdsvej 3, 3390 Hundested, er der søgt dispensation fra lokalplan 09.7 i forhold til facade og tagmateriale samt placering af fællehus.

Sagen er genoptaget fra udvalgsmøde den 7. marts 2022. Udvalget for Plan og Byg ønskede en visualisering af boligernes placering i landskabet. Visualisering udarbejdet af bygherre er vedlagt som Bilag 4A-4D. Situationsplan er vedlagt som Bilag 5A-5B

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Plan og Byg beslutter, at der

gives dispensation fra lokalplan 09.7 i forhold til facademateriale, så det bliver muligt at anvende mursten
gives dispensation fra lokalplan 09.7 i forhold til tagmateriale, så det bliver muligt at anvende gråsorte betontagsten
gives dispensation fra lokalplan 09.7 i forhold til placering af fælleshuset, så dette kan placere i områdets østlige del.

Beslutningskompetence

Udvalget for Plan og Byg

Beslutning

SF har begæret sagen forelagt Byrådet

Borgmesteren satte herefter Direktionens 3 indstillinger til afstemning enkeltvis:

Direktionens indstilling nr. 1:

For stemte: 16 (Steffen Jensen, Helge Friis, Annette Westh, Matilde Ørsted, Helle Vibeke Lunderød, Kim Daugbjerg, Tommy Frøslev, Kirsten A. Lauritsen og Henrik Tolstrup alle Liste A, Liste V, Liste C, Liste O og Frederik Germann, Løsgænger)

Imod stemte: 5 (Liste F og Liste Ø, Torben Hedelund og Mads Vergo Liste A )

Direktionens indstilling nr. 2:

Imod stemte 5 (Liste F og Liste Ø, Torben Hedelund og Mads Vergo, Liste A )

Direktionens indstilling nr. 3:

For stemte: 18 (Liste A, Liste V, Liste C, Liste O og Frederik Germann, Løsgænger)

Imod stemte: 3 (Liste F og Liste Ø)

Ø og F mindretalsudtalelse:

Ø og F stemmer imod dispensationerne, idet der er tale om en helt ny lokalplan. En opsigelse af en så nyligt indgået politisk aftale, og en aftale med borgerne, vil kun kunne forsvares med naturforbedrende tiltag, hvilket der slet ikke er tale om i forbindelse med Lynæs Søpark.

Beslutning fra fagudvalg

Beslutning fra Udvalget for Plan og Byg, 7. marts 2022, pkt. 27:

Sagen tilbagesendes til administrationen med henblik på, at der udarbejdes visualiseringer af projektets fremtræden i landskabet.

For tilbagesendelsen til administrationen stemte: Michael Thomsen (V), Thomas Møller Nielsen (V), Tommy Frøslev (A), Henrik Tolstrup (A), Helge Friis (A) og Torben Hedelund (A)

Imod stemte: Olaf Prien (F), idet SF ikke ønsker at dispensere for de ansøgte indstillingspunkter.

Beslutning fra Udvalget for Plan og Byg, 28. marts 2022, pkt. 40:

Direktionens indstilling nr. 1 og 2 godkendt

For stemte: Thomas Møller Nielsen (V), Michael Thomsen (V), Tommy Frøslev (A) og Henrik Tolstrup (A)

Imod stemte: Olaf Prien (F) og Torben Hedelund (A)

Direktionens indstilling nr. 3 godkendt

For stemte: Thomas Møller Nielsen (V), Michael Thomsen (V), Tommy Frøslev (A), Henrik Tolstrup (A) og Torben Hedelund (A)

Imod stemte: Olaf Prien (F), idet der er tale om et ønske om en helt ny lokalplan

F begærer sagen forelagt Byrådet

Fraværende med afbud: Helge Friis (A)

Sagsfremstilling

I forbindelse med, at ejerne af mat. nr. 4 dm Store Karlsminde By, Torup, Højbjerggårdsvej 3 3390 Hundested har et ønske om at bygge, har de søgt dispensation fra den gældende lokalplan 09.7.

En sammenlignende analyse af lokalplanen og ændringerne i f.t. myndighedsprojektet, er vedlagt (se bilag 3). Bilaget er udarbejdet af ejerene og sammenligner lokalplanens bebyggelsesplan med situationsplanen for deres myndighedsprojekt.

A. Dispensation fra materialer

I lokalplan 09.7 § 9.6 står der at ”Boligerne og fælleshusets facader skal udføres i træ med mulighed for større vinduespartier. Facade i træ skal holdes i træets naturlige farve eller i nuancer af jordfarver/brune farver.” Ejerene har søgt dispensation fra dette. Ejerne ønsker at få mulighed for at bygge både fælleshus og boliger i mursten. Ejeren ønsker at benytte murstenen B542 Laika (Bilag 1 – Facade og tagmateriale samt placering af fælleshus). Ejerene af ejendommen begrunder deres ønske om dispensation i forhold til facademateriale med:

At mursten har en længere levetid end træ og kan genanvendes, og dette skal opvejes i forhold det mere CO2 det kræver at producere mursten.
At murstenbyggeri ikke i samme omfang som træbyggeri kræver vedligehold med fx træbeskyttelsesmidler.
At murstenshuse skaber et velkendt og mere dansk udtryk.

I lokalplan 09.7 §9.7 står der at ”Tag skal være udført i tagpap, skiffer eller som grønt tag. Taget kan også udføres helt eller delvist i solceller. Tagmaterialet må ikke være reflekterende. Tage skal udføres med ensidig taghældning eller som sadeltag.”
Ejerne af ejendommen har søgt dispensation fra dette, idet de ønsker at benytte gråsort betontagsten på boliger (Bilag 1 – Facade og tagmateriale samt placering af fælleshus)

Ejerne af ejendommen begrunder deres ønske om at benytte gråsorte betontagsten med:

Betontagsten er mindre forurenende end tagpap.
Betontagsten holder længere end tagpap og er mindre miljøproblematisk i byggefasen.
Skaber et velkendt udtryk.
Vandet fra betontagsten kan opsamles og anvendes uden at det giver miljøgener.

Høringsproces og høringssvar i forhold til dispensation fra materialer

Da området i dag bliver benyttet af lokale til gåture m.m., har administrationen ud over den lovpligtige høring af naboer, også lagt høringen på kommunens hjemmeside.

Der er indkommet 11 høringssvar. I høringssvarene er der en række kommentarer til forhold, der ikke er en del af høringen Disse omhandler hovedsagligt forhold omkring sikring af naturen, terræn og spredningskorridorer, samt hvorvidt der skal laves en ny miljøvurderingsscreening og miljøvurdering af projektet. Hovedtrækkene i disse er gengivet i bilag (Bilag 2- Høringssvar).

Høringssvar i forhold til facade- og tagmateriale handler overordnet om to forhold:

At byggeriet ikke lever op til lokalplanes redegørelse omkring et bæredygtigt og miljøvenligt byggeri, idet materialerne er mere CO2 krævende at fremstille. Af èt enkelt høringssvar fremgår desuden, at murstenen kræver imprægnering og betontagsten rengøring.
At mursten og betonteglsten ikke passer ind i områdets karakter og æstetik, og understøtter ikke sammenhængen mellem bebyggelse og natur, som beskrives i lokalplanes redegørelsen.

De enkelte høringssvar er gennemgået enkeltvis (Bilag 2- Høringssvar)

Administrationens vurdering af dispensation fra materialer

Administrationen vurderer følgende i forhold til dispensation for tag- og facademateriale: Der er ingen bestemmelser i lokalplanens formålsparagraf, som opstiller retningslinjer for hverken bæredygtighed, miljøvenlige materieler eller sammenhæng mellem natur og byggeri. Derfor vurderer administrationen, at en dispensation fra lokalplanen til at benytte mursten og betonteglsten ikke vil være i strid med lokalplanens formål.

Det er administrationens vurdering, at mursten er mere energikrævende at producere end træ. Mursten har dog en betydelig længere levetid og vil kunne genanvendes og vurderes ikke at kræve sammen grad af vedligehold som træ. Lokalplanes bestemmelser siger ikke noget om, at byggeriet skal være af træ, kun at facadematerialet skal være af træ. Det vil derfor i henhold til gældende lokalplan være muligt at benytte andre materialer som f.eks. beton til selve konstruktionen. Administrationen vurderer derfor ikke, at træ nødvendigvis på længere sigt vil være et mere miljøvenligt eller bæredygtigt materiale end mursten.

Administrationen vurderer, at en bebyggelse i mursten og med betontagsten godt kan passe ind i området. Der er et større boligområde syd for området samt institutioner og mere spredt bebyggelse nord, øst og vest for området. Mursten er dominerende facademateriale, mens der er mange huse med tagsten, eternittage og lignende med ensartet karakter. Der er dog også bygninger med tagpaptage.

B. Flytning af fælleshusets placering

I lokalplan 09.7 § 8.1 står der at ”Bebyggelsen placeres som vist på kortbilag 2.” Ejeren ønsker at placere fælleshuset på den østlige side af grunden (Bilag 1 – Facade og tagmateriale samt placering af fællehus) Ejerene af ejendommen begrunder ønsket om at flytte fælleshuset med:

At det får en mere central placering i bebyggelsen.

Høringssvar i forhold til dispensation til en anden placering af fælleshuset

Flere af høringssvarene kommenterer ikke på placering af fællehuset. Der er flere, som mener, at det tilsendte materiale mangler mål i forhold til afstand til søen og højde på bygningen. En enkelt mener, at det er positivt, at fællehuset flyttes længere væk fra søen end den oprindelig placering. Derudover er der èn, som mener, at fælleshusets placering ved en dispensation vil forstyrre den sydvendte søbrink, som er vigtig for padder (se bilag 2).

Administrationens vurdering af anden placering af fælleshuset

Administrationen vurderer i forhold til flytning af fælleshuset, at dette ved en dispensation vil få en bedre placering, idet fælleshuset kommer længere væk fra § 3 søen og, at det får en mere central placering i bebyggelsen. I forhold til spørgsmålet om mangel på mål skal alle lokalplanens andre bestemmelser i forhold til højde og afstande overholdes i byggeprojektet. Administrationen vurderer ikke, at en dispensation til en anden placering af fælleshuset vil have en negativ betydning for den sydvendte del af søbrinken – snarere bliver den mere uforstyrret, da den planlagte sti langs søen fjernes.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 – Lov om Planlægning

Lokalplan 09.7 for en rækkehusbebyggelse ved Højbjerg Gældende lokalplan 09.7

Konsekvenser

Ved dispensation får området et fælleshus, som er mere central placeret i bebyggelsen.

Administrationen vurderer ikke, at der i øvrigt er væsentlige konsekvenser ved at give de ansøgte dispensationer fra lokalplan 09.7.

Høring, dialog og formidling

Høringen er sendt til alle naboer samt offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

Formænd og valgstyrere til valgstederne

Sagsnr.: 84.00.00-A00-5-22

Sagens kerne

Der skal fordeles formandspladser og valgstyrere mellem partierne efter den d'Hondtske metode og valgsteder til de kommende valg i byrådsperioden 2022-2025.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender forslaget om fordeling af formandspladser og valgstyrere mellem partierne efter den d'Hondtske metode til de kommende valg.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt, idet formandsposten på Enghave Hallen tildeles Dansk Folkeparti

Sagsfremstilling

Der er fem valgsteder i Halsnæs Kommune, som er: Hundested Hallen, Melby Hallen, Enghave Hallen, Rådhussalen og Ølsted Hallen.

Forslag til fordeling af valgformænd og valgstyrere efter den d'Hondtske metode og valgsted er følgende:

Valgformænd og valgstyrere (antal) fordelt pr. valgsted:

Valgsted:	A:	C:	F:	O:	V:	Ø:	I alt
Hundested Hallen	Formand+3				1		5
Melby Hallen	2		1		Formand+1		5
Enghave Hallen	Formand+1			1	1	1	5
Rådhussalen	Formand+2	1			1		5
Ølsted Hallen	Formand+2		1		1		5
I alt	14	1	2	1	6	1	25

Forslag til valg af formænd:

Hundested Hallen: A

Melby Hallen: V

Enghave Hallen: A

Rådhussalen: A

Ølsted Hallen: A

Administrationen skal have besked om navnet på formanden senest tre uger inden folkeafstemningen den 1. juni 2022.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 295 af 7. marts 2022, og lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 294 af 7. marts 2022.

Informationssikkerhed - Databeskyttelsesrådgivernes årsrapport 2021

Sagsnr.: 85.10.00-P05-1-21

Sagens kerne

Årsrapport fra Halsnæs Kommunes databeskyttelsesrådgivere for 2021 om informationssikkerhed (GDPR) i Halsnæs. Rapporten er udarbejdet for at give Byrådet en status på Halsnæs Kommunes overholdelse af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet tager årsrapporten til efterretning.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning

Sagsfremstilling

EU's databeskyttelsesforordning (25. maj 2018) regulerer området for behandling af personoplysninger. Halsnæs Kommune er med forordningens krav forpligtet til at sikre, at der sker tilstrækkelig beskyttelse af de personoplysninger, som kommunen behandler.

Databeskyttelsesrådgivere

Et af kravene i databeskyttelsesforordningen er, at kommunen har en databeskyttelsesrådgiver. Databeskyttelsesrådgiverfunktionen har fra maj 2018 og frem til 1. juni 2021 været varetaget af to databeskyttelsesrådgivere, som var tilknyttet det Nordsjællandske Digitaliseringssamarbejde, og som også var databeskyttelsesrådgive (DPO) for seks andre nordsjællandske kommuner. Det Nordsjællandske Digitaliseringssamarbejde besluttede i foråret 2021 at nedlægge den fælles databeskyttelsesfunktionen. Dermed valgte Halsnæs Kommune en intern databeskyttelsesfunktion fra den 1. juni 2021.

Tilsyn og status på informationssikkerhed
Databeskyttelsesrådgiverne tilsyn har i 2021 bestået af et skriftligt og fysisk tilsyn blandt andet med følgende emner:

Overholdelse af de registreredes rettigheder og oplysningspligten
Databehandleraftaler og tilsyn med databehandlere
Uddannelse i databeskyttelsesfordringen.

Informationssikkerheden - generelt i Halsnæs Kommune
Det er databeskyttelsesrådgivernes vurdering, at der generelt er fokus på arbejdet med informationssikkerheden i Halsnæs Kommune. Alle områder har en eller flere GDPR-nøglepersoner, som lokalt i områderne håndterer arbejdet med informationssikkerhed.

I årsrapporten har databeskyttelsesrådgiverne vurderet kommunens indsats med arbejdet omkring informationssikkerhed i 2021. Rådgivernes vurdering er sket på baggrund af et skriftligt tilsyn (spørgeskema tilsendt alle fagområder) og fysisk tilsyn i form af møder med kommunens GDPR-nøglepersoner.

Derudover giver rapporten et overblik over sikkerhedshændelser med følgende:

1.1.2020 – 31.12-2020 er blevet registreret 40 brud på persondatasikkerheden. Heraf er 30 blevet indberettet til Datatilsynet, og i 23 tilfælde har kommunen valgt at underrette de registrerede om sikkerhedsbruddet.
1.1 2021 – 31.12 2021 er blevet registreret 37 brud på persondatasikkerheden. Heraf er 33 blevet indberettet til Datatilsynet, og i 24 tilfælde har kommunen valgt at underrette de registrerede om sikkerhedsbruddet.

Et sikkerhedsbrud har givet Datatilsynet anledning til yderligere oplysninger. Pt. har kommunen ikke modtaget en afgørelse på sagen.

De brud som er indberettet i perioden dækker primært over hændelser, hvor personoplysninger videregives til den forkerte modtager.

Databeskyttelsesrådgivernes anbefalinger
Databeskyttelsesrådgiverne giver med baggrund i deres tilsyn følgende anbefalinger:

At kommunen fortsat afsøger muligheden for etablere en løsning der kan forsinke fremsendelse af digital post, med det formål at begrænse risikoen for at oplysninger havner i uvedkommendes hænder
At Koncernsekretariatet har særlig fokus på at føre tilsyn med databehandlere
At kommunen arbejder videre med risikovurdering af databehandlernes sikkerhedsforanstaltninger i forhold til de registreredes rettigheder
At kommunen overholder kravene i oplysningspligten i forhold til timelønnede vikarer
At information til nye medarbejdere indgår i kommunens onboarding program – f.eks. med faste kvartalsvise informationsmøder.

Databeskyttelsesrådgiverne vil i samarbejde med Koncernsekretariatet gennemgå og følge op på anbefalingerne.

Databeskyttelsesrådgiverne afslutter deres årsrapport med deres foreløbige fokusområder for 2022.

Lov- og plangrundlag

EU's databeskyttelsesforordning af 27. april 2016, som trådte i kraft den 25. maj 2018. Databeskyttelsesloven af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelse til forordningen.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

DPO årsrapport 2021

Årsregnskab 2021 - oversendelse til revision

Sagsnr.: 00.32.10-S00-3-22

Sagens kerne

Halsnæs Kommunes årsregnskab for 2021 er udarbejdet og skal nu forelægges revisionen.

Byrådet skal med denne sag forholde sig til årsregnskabets resultat og oversende regnskabet til revisionen.

Årsregnskabets væsentligste indhold og økonomiske konsekvenser er beskrevet i denne sag.

Årsregnskabet vil i juni blive forelagt Byrådet igen med revisionens eventuelle bemærkninger og administrationens svar herpå.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at årsregnskabet for 2021 oversendes til revisionen.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt

Beslutning fra fagudvalg

Beslutning fra Økonomiudvalget, 7. april 2022, pkt. 63:
Direktionens indstilling anbefales

Fraværende med afbud: Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

Regnskabsresultat:

Det samlede regnskabsresultat (indtægter, drift, affaldsforsyning og anlæg) viser et underskud på 0,5 mio. kr. Det er 72,6 mio. kr. bedre end korrigeret budget.

Underskuddet består af et mindreforbrug på driften på 54,1 mio. kr., et merforbrug på renter på 0,2 mio. kr. og et mindreforbrug på anlæg på 11,7 mio. kr.

Afvigelserne, som vedrører såvel drift som anlæg i forhold til korrigeret budget, er nærmere beskrevet i årsregnskabet.

I forhold til servicerammen viser regnskabet et overskud på 26,4 mio. kr.

Ændring i likvide aktiver:

Regnskabsresultatet samt låneoptagelse, afdrag på lån samt finansforskydninger formindsker samlet set kassebeholdningen med 26,3 mio. kr. i 2021.

I forhold til den samlede likviditet ender årsregnskabet 9,7 mio. kr. bedre end det korrigerede budget.

Kassebeholdningen ultimo 2021 udgør 100,6 mio. kr., hvilket er 16,7 mio. kr. højere end forudsat i det oprindelige budget.

Den laveste gennemsnitlige kassebeholdning i 2021 udgør 226,7 mio. kr., hvilket er 65,7 mio. kr. højere end forudsat i det oprindelige budget.

Egenkapital:

Egenkapitalen er i årets løb steget 16,1 mio. kr. til i alt 1.188,8 mio. kr. Egenkapitalen er et udtryk for kommunens formue, idet egenkapitalen udgør forskellen mellem kommunens aktiver (værdier) og passiver (forpligtelser/gæld).

Ændringen skyldes i det væsentligste en stigning i langfristede gældsforpligtelser, primært til pensionsforpligtelser til tjenestemænd og den lukkede lærergruppe på 94,3 mio. kr., på baggrund af ny aktuarberegning i 2021. Derudover er værdien af kommunens aktiver forøget med 72,9 mio. kr. samt 50,5 mio. kr. i opskrivninger, og påvirker dermed egenkapitalen positivt.

Overførsel fra 2021 til 2022:

Dele af mindreforbruget på drift og anlæg overføres til 2022 jf. særskilt sag vedr. overførsel af restbudgetter fra 2021 til 2022 til Økonomiudvalget og Byrådet i april 2022.

På driften er overførslerne opgjort til 24,1 mio. kr., og anlæg er opgjort til 10,7 mio. kr. Til sammenligning var overførselsbeløbene fra 2020 til 2021 på driften 21,9 mio. kr. og 18,5 mio. kr. på anlæg. Beløbet for overførsler mellem 2021 og 2022 for driften kan ændre sig, såfremt de dispensationsansøgninger, som fremgår af overførselssagen, ikke godkendes. Evt. ændringer i overførselsbeløbet vil blive tilpasset i den endelige version af årsregnskabet som forelægges Økonomiudvalget og Byrådet i juni 2022.

Der er overført 25,9 mio. kr. i låneoptagelse til 2022 vedr. lånerammen for 2021.

Regnskabsresultatets virkning på budget 2022-2025:

Ved udgangen af 2021 er kassebeholdningen 5,7 mio. kr. højere end forudsat på tidspunktet for godkendelsen af budgettet for 2021, idet der var forudsat en kassebeholdning på 94,9 mio. kr. mod regnskabets faktiske beholdning på 100,6 mio. kr.

Hertil kommer en række forhold vedr. 2021, som den forøgede kassebeholdning skal reguleres for, for at opgøre den samlede påvirkning af regnskabets på budget 2022-2025 - det gælder fx overførslerne fra 2021 til 2022, udskudt låneoptagelse mv. Tages der højde for disse forhold, kan påvirkningen af regnskab 2021 på budget 2022-2025 opgøres til en likviditetsforbedring på 6,0 mio. kr.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse §§45 og 46.

Indenrigs og boligministeriets "Budget- og regnskabssystem for kommuner".

Halsnæs Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ.

Høring, dialog og formidling

Regnskabet er udarbejdet af Koncernøkonomi i samarbejde med fagområderne.

Hoved-MED forelægges regnskabet den 21. april 2022, inden sagen behandles i Byrådet.

Til årsregnskabet findes et bilagsbind jf. note 12 i årsregnskabet. Bilagsbindet supplerer årsregnskabet med yderligere detaljer og specifikationer og det underlægges også revisionens behandling. Bilagsbindet indgår dog ikke i sagen til politisk behandling, idet det ikke vurderes at være væsentligt for de politiske drøftelser og godkendelse af årsregnskabet.

Beslutning fra Hoved-MED, 21. april 2022, pkt. 2:
Hoved-MED er tilfreds med regnskabet, det giver en tryghed, at der er styr på økonomien.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

Overførsel af restbudgetter fra 2021 til 2022

Sagsnr.: 00.32.02-Ø00-1-22

Sagens kerne

Overførselssagen er udarbejdet med afsæt i årsregnskabet for 2021 og de af Byrådet vedtagne regler for at overføre restbudgetter mellem årene.

På driften indstilles der overført restbudgetter for 24,1 mio. kr. fra 2021 til 2022 inklusiv de to ansøgninger om dispensation. På anlæg er der overført restbudgetter for 10,7 mio. kr. fra 2021 til 2022. Samlet ses overføres der således udgiftsbudgetter på drift og anlæg fra 2021 til 2022 for 34,9 mio. kr. Samtidig overføres der låneoptagelse fra 2021 til 2022 for 25,9 mio. kr.

Netto set overføres der således merudgifter fra 2021 til 2022 på 9,0 mio. kr.

Administrativ bemærkning

Sagen har været drøftet i Hoved-MED den 21. april 2022 og udtalelse fremgår under Høring, dialog og formidling.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at

der godkendes en tillægsbevilling til budget 2022 vedrørende de efter reglerne opgjorte restbudgetter fra budget 2021 til 2022 for 22.502.672 kr.
der meddeles dispensation vedrørende eftergivelse af ét områdes underskud for i alt 531.652 kr. jf. reglerne herom
der meddeles dispensation vedrøredne meroverførsel af ét områdes restbudgetter for i alt 1.107.491 kr. jf. reglerne herom
som konsekvens af punkt 2 og 3 godkendes der yderligere tillægsbevillinger til budget 2022 for 1.639.143 kr., hvorefter der i alt jf. punkt 1 og 4 er godkendt overførsler på driftsbudgettet for 24.141.815 kr.
den administrativt gennemførte overførsel af restbudgetter vedrørende igangværende anlægsprojekter for i alt 10.741.640 kr. tages til efterretning

den administrativt gennemførte overførsel af låneoptagelse vedrørende budgetlagte lån for i alt 25.888.000 kr. tages til efterretning.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt

Beslutning fra fagudvalg

Beslutning fra Økonomiudvalget, 7. april 2022, pkt. 64:
Direktionens indstilling anbefales

Fraværende med afbud: Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

Overførsel af driftsbudgetter:

Regnskabsresultaterne for de enkelte virksomheder og områder for 2021 er opgjort i forhold til de af Byrådet vedtagne regler for overførsel af restbudgetter mellem regnskabsårene.

Regnskabsresultaterne og overførselsbeløbene vedr. driften fremgår af vedlagte oversigt.

Det skal særligt bemærkes, at Byrådet i forbindelse med de forventede regnskaber i 2021 har tillægsbevilget alle Covid-19 afledte mer- og mindreudgifter. Dog har der ikke været mulighed for at bevilge de mer- og mindreudgifter, som er opstået efter forelæggelse af det forventede regnskab pr. 31. oktober 2020, der er således korrigeret administrativt for disse mer- og mindreudgifter i forbindelse med overførselssagen. Alle områder og virksomheder er således fuldt kompenseret for de netto merudgifter, som de måtte have haft i 2021.

Reglerne giver adgang til overførsel af uforbrugte midler op til 2 % af driftsbudgettet, mens eventuelle merforbrug overføres 100 %. På enkelte budgetposter er der dog 100 % overførselsadgang (projekter med ekstern finansiering), ligesom der er visse budgetposter, hvor der slet ikke er overførselsadgang dvs. 0 % overførselsadgang (de budgetområder som budgetlægges præcist efter forventede priser og mængder hver år). De beregnede restbudgetter og overførselsbeløb for hver af overførselstyperne fremgår af oversigten.

Årets resultat på driften inkl. affaldsforsyningen er et mindreforbrug på 61,1 mio. kr. Heraf overføres:

21,9 mio. kr. ikke (0 % reglen)
12,9 mio. kr. overføres fuldt ud (100 % reglen)
efter 2 % reglen er der et restbudget på 26,3 mio. kr. Heraf overføres 16,6 mio. kr. ikke, da de vedrører overskud ud over de 2 % overførselsadgang. Der overføres således 9,7 mio. kr. efter 2 % reglen.

Overførselsreglerne betyder, at 38,6 mio. kr. af det samlede restbudget i 2021 ikke overføres, mens budget for 22,5 mio. kr. automatisk overføres fra 2021 til 2022.

Af overførselsbeløbet efter 2 % reglen på 9,7 mio. kr. er 12,7 mio. kr. overførsel af overskud, mens der overføres 3,0 mio. kr. i underskud. De væsentligste underskud er følgende:

Rådhuspersonale By og Miljø 0,5 mio. kr. (søges eftergivet som følge af væsentlige forudsætningsændringer)
Magleblik skole 0,3 mio. kr.
Ølsted skole 0,3 mio. kr.
Hundested Skole 0,7 mio. kr.
Lillebjerg skole 0,3 mio. kr.
10. klasserne 0,1 mio. kr.
Trafik og veje 0,1 mio. kr.
Center for børn, unge og familier 0,3 mio. kr.

Det skal bemærkes, at der under 100 % overførsel også overføres en del underskud. Disse vedrører dog afholdte udgifter til eksterne finansierede projekter mv., som vil blive udlignet når de eksterne midler udbetales til de pågældende virksomheder/områder i løbet af 2022. Disse underskud er således ikke reelle driftsunderskud, men kan betragtes som udlæg.

Endvidere skal det bemærkes, at der på skolerne er beløb som ikke overføres (0 %). Disse beløb vedrører også eksternt finansierede projekter mv. De afregnes dog til området og ikke til de enkelte skoler. Derfor skal de ikke indgå i de enkelte skolers overførselsbeløb, i stedet indgår de under områdets 100 % overførselsbeløb.

Dispensationer vedrørende driften:

Overførselsreglerne giver mulighed for, at der i tre særlige tilfælde kan ansøges om dispensation fra de generelle regler. De dispensationsansøgninger som direktionen jf. reglerne anbefaler byrådet at imødekomme, skal vedrøre:

Væsentligt ændrede forhold i løbet af regnskabsåret i forhold til budgetforudsætningerne
Væsentlige tidsforskydninger af udgifter/indtægter i forhold til dispositioner foretaget i regnskabsåret (skal være tidsforskydninger som ikke kan afholdes indenfor de automatisk overførte budgetter)
Opsparing til en aftalt større fremtidig investering, som ikke kan finansieres inden for et enkelt års overførsel (Direktionen og Økonomi skal have været involveret i en sådan aftale i løbet af regnskabsåret)

Der er kommet 2 ansøgninger om dispensationer for i alt 1,7 mio. kr. (vedlagt som bilag). Den ene vedrører væsentlige ændrede forhold i løbet af regnskabsåret, og den anden vedrører tidsforskydning af udgifter disponeret i regnskabsåret. Det er direktionens vurdering, at begge ansøgninger overholder reglerne for dispensationer.

Såfremt begge dispensationer imødekommes af Byrådet, vil det hæve overførselsbeløbet vedrørende driften fra 22,5 mio. til 24,1 mio. kr.

Handleplaner vedrørende driften:

Overførselsreglerne giver også mulighed for at søge om, at underskud afvikles over op til 3 år - og ikke blot over et år. Der er ingen ansøgninger kommet om afvikling af underskud over flere år.

Fra tidligere års handleplaner er der indarbejdet overførte underskud i de oprindelige budgetter for 2022 for følgende virksomheder:

Lillebjerg Skole: 0,3 mio. kr. i 2022
Hundested Skole: 0,8 mio. kr. i 2022
Rengøringsvirksomheden: 0,3 mio. kr. i 2022.

Det skal bemærkes, at mens rengøringsvirksomheden følger sin handleplan, så har hverken Lillebjerg Skole eller Hundested Skole levet op til handleplanen i 2021, idet de for regnskabsåret 2021 har underskud på hhv. 0,3 og 0,6 mio. kr. som vil blive overført fra 2021 til 2022 udover de underskud, som allerede er indarbejdet i deres budgetter fra tidligere års handeplaner.

Overførsel af anlægsbudgetter:

Der er fuld adgang til overførsel af uforbrugte restbudgetter på anlægsområdet, såfremt anlægget er igangsat jf. reglerne herom. Der er som følge heraf allerede administrativt overført netto 10,7 mio. kr. svarende til de opgjorte restbudgetter.

Jf. reglerne tillægsbevilges overførslerne på anlæg administrativt. Dette er således sket umiddelbart efter regnskabsafslutningen primo februar 2022, og de indgår dermed allerede i de korrigerede budgetter for 2022.

Anlægsoverførslerne fordeler sig med 13,1 mio. kr. i overførte udgiftsbudgetter og 2,3 mio. kr. i overført indtægtsbudgetter. Overførselsbeløbet på anlæg er specificeret i det vedlagte bilag på de enkelte anlæg.

Der er ingen anlægsprojekter i 2021, som ikke er igangsat. Havde der været sådanne anlæg, skulle overførslerne af disse budgetter jf. reglerne, have været politisk behandlet.

Overførsel af låneoptagelse

Det er ikke muligt i regnskabsåret at opgøre den præcise låneramme inden bogføringen er afsluttet på alle anlæg. Der optages således en aconto lån i selve regnskabsåret, mens en del først optages i starten af det efterfølgende år. Låneoptagelsen vedr. anlægsprojekterne og overføres derfor administrativt ligesom restbudgetterne vedr. anlægsprojekterne. Dette er således sket umiddelbart efter regnskabsafslutningen primo februar 2022, og de indgår dermed allerede i de korrigerede budgetter for 2022.

Den overførte låneoptagelse udgør 25,9 mio. kr.

Lov- og plangrundlag

Økonomistyringsprincipperne for Halsnæs Kommune.

Høring, dialog og formidling

I overensstemmelse med MED-aftalen drøftes overførselssagen i Hoved-MED den 21. april.

Hoved-MED havde følgende bemærkninger til sagen:

Hoved-MED drøftede sagen.

Medarbejdersiden har følgende forslag til arbejdet med sygefravær:

På baggrund af de massive overførsler af uforbrugte driftsmidler, foreslår vi, at der af det overskud der ikke overføres jvf. 2% reglen, afsættes 3 mio. om året i byrådsperioden til at understøtte det vigtige arbejde med sygefravær.

Driften, og muligheden for at ansætte og rekrutterer har de sidste år været udfordret af Corona, det er de samme begrundelser der bruges om det store mindre forbrug, og vi foreslår, at en del af den økonomi der ikke er brugt til medarbejdere, nu kommer alle medarbejdere til gode, i et sygefraværsprojekt der skal hjælpe med at fastholde og rekruttere medarbejdere til Halsnæs kommune.

Økonomi

De overførte budgetter vedr. drift og anlæg forøger det korrigerede budget i 2022 med 34,9 mio. kr. Den overførte låneoptagelse reducerer derimod budgettet med 25,9 mio. kr. Netto er effekten af overførslerne således en merudgift på 9,0 mio. kr.

Idet der hvert år forventes overførsel af restbudgetter for både drift og anlæg, forventes beløbet som udgangspunkt udlignet at et tilsvarende overførselsbeløb for 2022-2023.

Overførsel af restbudgetter kan synes uhensigtsmæssige, men medvirker til at sikre, at der ikke foretages uhensigtsmæssige forbrug i slutningen af året - og over årene udligner de hinanden og har dermed ingen betydning på lang sigt.

Det skal dog bemærkes, at overførselsbeløbene på driften i 2021-2022 er lidt større end året før - og væsentlig større end årene før det. Det skyldes, at der i 2020 og 2021 var relativt få områder/virksomheder med underskud, som ellers ville have trukket det samlede overførselsbeløb ned. Derudover er der generelt store overskud på mange områder og virksomheder som følge af rekrutteringsproblemer og manglende mulighed for at gennemføre planlagte aktiviteter som følge af Covid-19.

På anlæg er overførselsbeløbet væsentligt mindre end overførselsbeløbet for 2020-2021 og tidligere år. Dette skyldes primært, at der er ændret periodiseringspraksis i 2021, således at projekterne løbende er blevet periodiseret, i takt med at der er konstateret ændringer i de enkelte anlægsprojekters tidsplaner.

Bilag

Forventet regnskab pr. 28. februar 2022

Sagsnr.: 00.30.14-Ø00-5-22

Sagens kerne

I overensstemmelse med kommunens økonomistyringsprincipper har Koncernøkonomi udarbejdet forventet regnskab pr. 28. februar 2022 (vedlagt som bilag).

Det forventede regnskab afspejler de forventninger til det endelige resultat for regnskabsåret 2022, som kan estimeres på det foreliggende grundlag med de risici og usikkerheder, der er beskrevet i notatets afsnit 4.3. Det skal bemærkes, at der indgår en del store risici og usikkerheden i dette forventede regnskab.

Det forventede regnskabs hovedkonklusioner fremgår nedenfor.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender

det forventede regnskab pr. 28. februar 2022
at der meddeles tillægsbevillinger til budget 2022 for ialt -20.812.644 kr., jf. specifikationen i bilag 2 i det forventede regnskab
at der indarbejdes tekniske korrektioner for 9.249.317 kr. til budgettet for 2023, jf. specifikationen i bilag 2 i det forventede regnskab samt 2.300.000 kr. i efterfølgende år vedrørende nulstilling af indarbejdet effektivisering vedrørende specialområdet.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt

Beslutning fra fagudvalg

Beslutning fra Økonomiudvalget, 7. april 2022, pkt. 65:
Direktionens indstilling anbefales

Fraværende med afbud: Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

Hovedkonklusioner:

Det forventede regnskab pr. 28. februar udviser et forventet mindreforbrug af likvide midler på 40,0 mio. kr. i forhold til oprindelig budget.

Regnskabsresultatet for 2021 forbedrer desuden primo likviditeten for 2022 med 5,7 mio. kr., hvilket sammen med den forventede forbedring i det forventede regnskab øger den forventede ultimo likviditet 2022 med 45,7 mio. kr.

Den laveste gennemsnitlige kassebeholdning i 2022 forbedres med 13,9 mio. kr. fra 207,2 mio.kr. til 221,2 mio. kr. Set over hele perioden 2022-2025 ses en forbedring af den gennemsnitlige kassebeholdning på 18,7 mio. kr. (fra 59,9 mio. kr. til 78,6 mio. kr.), idet en del af mindreforbruget i 2022 er periodiseringer til 2023.

I forhold til servicedriftsudgifterne forventes der med dette forventede regnskab et mindreforbrug på 6,0 mio. kr. i forhold til servicedriftsrammen. Dette betyder, at de egentlige servicedriftsudgifter er steget med 1,2 mio. kr.

Anlægsrammen forventes overskredet med 30 mio. kr.

Der forventes i 2022 afholdt Covid-19 udgifter for 2,0 mio. kr.

Usikkerheder og risici:

Det forventede regnskab indeholder en række væsentlige usikkerheder vedrørende beskæftigelses- og integrationsområdet samt de specialiserede familie- og voksenområder og specialskolerne, idet disse områder er særdeles følsomme over for konjunkturudvikling, krigen i Ukraine og enkeltstående hændelser.

Herudover er der usikkerhed omkring udviklingen i energipriser og byggepriser, de øvrige udgifter som flygtningene fra Ukraine vil medføre, ligesom KL har udsendt reviderede skøn over lønudviklingen fra 2021 til 2022, som vil kunne medføre et behov for tilførsel af ekstra budgetter til områder og virksomheder, såfremt disse skal kunne opretholde det vedtagne service - og aktivitetsniveau.

Herudover er der usikkerhed om, i hvilket omfang der vil ske kompensation og midtvejsreguleringer af bloktilskuddet som følge af de ændrede priser og lønninger, udgifter vedr. Covid-19 og flygtninge samt det faldende udgiftsniveau på beskæftigelsesområdet, ligesom det er usikkert, i hvilket omfang servicerammen vil blive justeret som følge af disse forhold.

Befolkningsudviklingen:

Der er konstateret en lavere befolkningstal pr. 1. januar 2022 end forventet i befolkningsprognosen. Den forventede vækst i 2022 ser heller ikke ud til at blive realiseret.

I forhold til indtægtssiden vil der ikke ske reguleringer i 2022 som følge af det ændrede befolkningstal pga. valgt statsgaranti, men et lavere befolkningstal i overslagsårene end hidtil må forventes at medføre en væsentlig nedregulering af indtægtsbudgettet i forhold til det aktuelle flerårsbudget.

Der vil til næste forventede regnskab pr. 30. april blive vurderet, om de færre børn i aldersgrupperne 0-6 år giver anledning til, at der allerede i 2022 bør ske en budgettilpasning af dagtilbud, idet budgetterne til dagtilbud fastlægges efter folketallet.

De væsentligste afvigelser i det forventede regnskab i forhold til det korrigerede budget:

Indtægter:

Der forventes merindtægter for 2,4 mio. kr., som i det væsentligste skyldes at modregninger i bloktilskuddet 2022 vedr. salget af HMN vil blive nedreguleret med 1,1 mio. kr. og 1,4 mio. kr. vil blive udskudt til 2023.

Driftsudgifter:

Under driftsudgifterne indgår der endnu ikke overførsler fra 2021 til 2022, idet overførselssagen for driften først behandles af Byrådet samtidig med dette forventede regnskab. Derfor er der heller ikke indarbejdet noget generelt mindreforbrug i det forventede regnskab på driften. Det vil der blive til det forventede regnskab pr. 30. april, når overførselsbeløbet er indarbejdet i budgettet efter Byrådets godkendelse af overførselssagen.

Der er samlet set mindreudgifter på driften for 21,5 mio. kr., hvoraf nulstilling af bufferpuljen vedrørende service udgør 7,2 mio. kr. De egentlige driftsudgifter udviser således et mindreforbrug på 14,3 mio. kr. ift. korrigeret budget.

De væsentligste afvigelser er:

Økonomudvalget - mindreudgift på 5,8 mio. kr.: Nulstilling af bufferpuljen vedrørende servicedrift med -7,2 mio. kr. Beløbet modposteres på balanceforskydninger og påvirker derfor ikke likviditeten. Merudgift vedrørende politisk organisation på 0,5 mio. kr. vedr. afholdelse af folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, netto merudgifter vedr. rådhuspersonale på 0,3 mio. kr., hvoraf 0,4 mio. kr. vedr. Covid-19 udgifter samt merudgifter vedr. forsikringer på 0,7 mio. kr. som følge af kapitalsering af en arbejdsskade, mens der forventes en merindtægt vedr. indkøbseffektiviseringer på 0,1 mio. kr.
Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse - mindreudgifter 12,7 mio. kr. vedr. beskæftigelsesområdet, idet der er foretaget en genberegning af budgettet på baggrund af opdaterede antal modtagere samt en genberegning af enhedspriserne på de forskellige ydelser, idet det foreliggende budget er baseret på forventninger fra det forventede regnskab pr. 31. juli 2021. Der forventes merudgifter på 8,4 mio. kr. vedrørende sygedagpenge, mens der forventes mindreudgift på 10,0 mio. kr. vedrørende A-dagpenge, på 5,0 mio. kr. vedr. kontanthjælp, på 3,3 mio.kr. vedr. integration og uddannelseshjælp og 2,0 mio. kr. på de øvrige ydelsesområder.
Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud - merudgift på 2,4 mio. kr.: Mindreudgifter på dagpasningsområdet på 1,4 mio. kr. vedrørende økonomiske og socialpædagogiske fripladser, på 0,3 mio. kr. som følge af vakancer, samt en korrektion vedr. moms på madordninger på -0,6 mio. kr. Skoleområdet udviser til gengæld merudgifter for 4,2 mio. kr., som består af merudgifter til specialskoler på 3,0 mio. kr., samt nulstilling af indarbejdede reduktioner på 1,0 mio. kr. og mindreforbrug af IT-udgifter for 0,3 mio. kr. jf. indstillinger fra udvalgets møde den 8. marts 2022. Merudgifter som følge af Covid-19 udgør henholdsvis 0,1 mio. kr. på pasningsområdet og 0,5 mio. kr. på skoleområdet. Nulstillingen vedr. reduktionerne på specialområdet medfører desuden tekniske korrektioner for 2,3 mio. kr. i overslagsårene.
Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati - mindreindtægter på 0,2 mio. kr.: Vedrører færre entreindtægter i svømmehallen som følge af færre besøgende.
Udvalget for Plan og Byg - merudgift på 2,3 mio. kr.: Skyldes merudgifter på 3,7 mio. kr. vedr. øgede energiudgifter i kommunens bygninger, hos Natur og Vej samt vedr. vejbelysning. Derudover merudgifter på rengøringsområder vedr. Covid- 19 på 0,1 mio. kr., mens der er 1,5 mio. kr. i mindreudgift vedr. kollektiv trafik, idet en budgetteret efterregulering fra Movia vedr. 2020. kr. er afholdt i 2021 og ikke 2022 som budgetteret.
Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse - mindreudgifter på 7,5 mio. kr.: Heraf vedrører 6,0 mio. kr. Voksne med særlige behov, primært vedr. botilbud og efterværn. Ældreområder udviser netto mindreudgifter på 1,5 mio. kr., idet merudgifter på 0,9 mio. kr. vedr. Covid-19 udgifter og 0,2 mio. kr. vedr. lønninger til aktivitetstilbud til voksne. Derudover mindreudgifter på 2,5 mio. kr. vedr. det afsatte budget til visitationens køb af timer i den kommunale og private hjemmepleje, idet det skal bemærkes, at der er tale om en budgetteknisk fejl, som ikke påvirker hverken antal timer eller priser der afregnes overfor hverken de kommunale eller private hjemmeplejeleverandører.

Renter:

Der forventes mindreindtægter på 0,2 mio. kr. vedr. garantiprovision som følge af at Forsyningen har førtidsindfriet et stort garanteret lån.

Anlæg:

Der forventes et mindreforbrug på anlæg på 23,6 mio. kr. Heraf vedrører 14,1 mio. kr. periodisering af udgifter til 2023, inklusive nulstilling af periodiseringen på -13,3 mio. kr., som blev indarbejdet for at overholde anlægsrammen ved budgetveddtagelsen.

Det forventede anlægsforbrug afspejler de på nuværende tidspunkt gældende tidsplaner inkl. en forventning om et generelt mindreforbrug på 12,0 mio. kr. i 2022 ud over de konkrete afvigelser, som fremgår af anlægsprognosen.

De væsentligste afvigelser er følgende:

Økonomiudvalget - Merudgift på 12,1 mio. kr., hvoraf 13,3 mio. kr. skyldes nulstilling af bufferpuljen, mens 0,6 mio. kr. skyldes periodisering vedrørende Arctic. Køb og salg af grunde og bygninger udviser samlet set mindreudgifter/mindreindtægter for 0,4 mio. kr., og Tværgående ejendomsadministration mindreudgifter for 0,2 mio. kr.
Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud - Mindreudgift på 24,6 mio. kr., som skyldes periodisering af udgifter til renovering og udskiftning af oliefyr på Melby Skole
Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati - Merudgifter på 4,3 mio. kr. vedrørende Stålsat By, som følge af at projektet først forventes endeligt afsluttet i 2023 og at tilskuddet dermed også først modtages i 2023.
Udvalget for Klima, Natur og Miljø - Mindreudgift på 0,4 mio. kr. som følge af periodisering af 0,4 mio. kr. vedr. Nordkystens Fremtid.
Udvalget for Plan og Byg - Mindreudgifter på 2,3 mio. kr., hvoraf 1,9 mio. kr. skyldes periodiseringer til 2023 vedr. byggeriet af Natur og Vej og trafikprojektet på Hanehovedvej, mens der forventes et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. vedr. de sidste projekter i puljen vedr. veje og stier fra 2021.
Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse - mindreudgift på 0,8 mio. kr., som skyldes periodisering til 2023 af kommunens udgift til skæve boliger til udsatte borgere.

Balanceforskydninger og lån:

Der forvente samlet set merudgifter for 4,7 mio. kr., idet der heri indgår en merudgift på 7,2 mio. kr. vedr. nulstilling af modposten til bufferpuljen vedr. servicedrift. Der er således reelt tale om merindtægter for 11,1 mio. kr.

Refusionstilgodehavender vedr. beskæftigelses- og integrationsområdet samt særligt dyre enkeltsager, som indgår i 2022 - Merindtægt på 11,8 mio. kr.
Frigivelse af deponerede midler vedr. udloddede midler - Mindreindtægt på 0,3 mio. kr. som følge af en regulering af deponeringsbeløbet i 2021.
Optagelse af lån - Mindreindtægt på 9,0 mio. kr.

heraf vedr. 0,4 mio. kr. endelig opgørelse af låneadgang for 2021, og 8,6 mio. kr. at der ikke vil blive optaget lån til oliefyr på Melby Skole i 2022, idet dette beløb periodiseres til 2023, hvor der måske vil blive etableret fjernvarmeforsyning i stedet.

Lov- og plangrundlag

Økonomistyringsprincipper for Halsnæs Kommune.

Høring, dialog og formidling

Det forventede regnskab pr. 28. februar vil i overensstemmelse med MED-aftalen blive drøftet i Hoved-MED den 21. april 2022.

Økonomi

Der indstilles alene tillægsbevillinger, såfremt en afvigelse:

er beløbsmæssig sikker, og der ikke kan gennemføres tiltag, der ændrer afvigelsen
vedrører aktiviteter, som ikke tidligere er blevet bevilget
vedrører besluttede tiltag, som ikke kan gennemføres.

I forventet regnskab pr. 28. februar 2022 indstilles de tillægsbevillinger, der fremgår af bilag 2 i det forventede regnskab. Tillægsbevillingerne er nærmere beskrevet under de enkelte afvigelsesforklaringer i det forventede regnskab.

Der indstilles tillægsbevillinger for i alt -29.372.644 kr. til budget 2022 og tekniske korrektioner til budget 2023 for 9.249.317 kr.

Tillægsbevillingerne fordeler sig således på hovedposter:

	2022	2023
Indtægter	-2.423.502 kr.	1.393.452 kr.
Drift Heraf udgifter vedr. Covid-19	-9.107.808 kr. 1.961.287 kr.	2.300.000
Renter	164.000 kr.
Anlæg	-14.115.865 kr.	14.115.865 kr.
Balanceforskydninger	-4.306.919 kr.
Optagelse af lån	8.977.000 kr.	-8.560.000 kr.
I alt	-20.812.644	9.249.317 kr.

Bilag

Befolkningsprognose 2022 - 2033

Sagsnr.: 00.01.00-P10-1-22

Sagens kerne

Befolkningsprognosen for perioden 2022-2033 er udarbejdet som udgangspunkt for den kommende budgetlægning for 2023-2026 samt for den øvrige planlægning, der er afhængig af befolkningsudviklingen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender

1. Befolkningsprognosen

2. At befolkningsprognosens resultater indgår som grundlag for budget 2023-2026 samt den øvrige planlægning, der er afhængig af befolkningsudviklingen.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt

Beslutning fra fagudvalg

Beslutning fra Økonomiudvalget, 7. april 2022, pkt. 66:
Direktionens indstilling anbefales

Fraværende med afbud: Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

Befolkningsprognosen indgår som et væsentligt element i budgetlægningen, idet kommunens økonomistyringsprincipper på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet i vidt omfang er baseret på antallet af borgere. Desuden har befolkningen og dens sammensætning indflydelse på skatteindtægter, tilskud og udligning. Befolkningsudviklingen er også et væsentligt element i vurderingen af behovet for geografiske tilpasninger og omprioriteringer.

De primære rammer for grundlaget for befolkningsprognosen er den nuværende befolkningssammensætning i Halsnæs Kommune, Danmarks Statistiks landsprognose samt forventninger til boligudviklingen i både Halsnæs Kommune og de omkringliggende kommuner. Halsnæs Kommunes boligudbygningsplan er vedlagt som bilag bagefter i det vedlagte notat.

Prognosens formål er primært at have et så sikkert grundlag for budgetlægningen for 2023-2026 som muligt. Sekundært er formålet at give et fingerpeg om, hvordan befolkningen vil udvikle sig under de nuværende forudsætninger på længere sigt. Usikkerheden i prognosen vokser dog i takt med, hvor mange år frem i tiden der prognosticeres, da forudsætningerne naturligvis kan ændre sig af udefrakommende omstændigheder, som de nuværende data ikke tager højde for.

Pr. 1. januar 2022 udgjorde det samlede befolkningstal i Halsnæs Kommune 31.377 indbyggere, hvilket er et fald på stigning på 42 indbyggere set i forhold til befolkningstallet pr. 1. januar 2021. Over hele prognoseperioden indtil 2033 forventes det samlede befolkningstal at stige med 82 personer, hvilket dermed vil resultere i 31.459 indbyggere i 2033.

Den forventede stigning i indbyggertallet for kommunen dækker over fald for nogle aldersgrupper og en stigning for den ældste aldersgruppe:

Børn i daginstitutionsalderen 1-5 årige stiger med 31, hvilket er en stigning på 2,3 pct. ?
Børn i den skolepligtige alder 6-16 årige falder med 128 børn, hvilket er et fald på 3,7 pct. ?
Ungdomsgruppen 17-25 årige falder med 310 personer, hvilket er et fald på 12,5 pct. ?
Borgere i den erhvervsaktive alder 26–64 årige falder med 1.688, hvilket er et fald på 11,0 pct. ?
Ældreområdet 65+ årige stiger med 2.200, hvilket er en stigning på 25,4 pct.
Betragtes de 80+ årige for sig selv, udgør de en stigning på 1.733 borgere svarende til 92 pct.

Opdelt på distrikter ses der over perioden en befolkningstilvækst i Ølsted og en tilbagegang i Hundested og Enghaven, mens de øvrige distrikter er nogenlunde uforandrede.

Det skønnede boligbyggeri i Halsnæs Kommune i perioden 2022-2033 udgør små 1.700 boliger (oversigt vedlagt som bilag).

Befolkningsprognosen for 2022-2033 er positivt påvirket af den planlagte boligudbygning i 2022, 2023 og 2024. Men herefter falder boligudbygningsprgrammet væsentligt for at være meget lavt i perioden fra 2029 og fremefter. Samlet set betyder det, at der forventes en stigning i befolkningstallet indtil 2028 på 442 borgere for herefter at falde igen, således at ændringen fra 2022 til 2033 samlet set kun vil udgøre 82 borgere. Udviklingen i befolkningstallet fra 2028 viser et behov for at der udlægges eller omlægges flere arealer til byudvikling i de kommende kommuneplaner for at imødegå det markante fald i befolkningstallet efter 2028.

Det lavere befolkningstal vil reducere kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning. Samtidig udfordres den økonomiske bæredygtighed i skoler af færre elever, der ikke nødvendigvis gør det muligt at have færre klasser (og dermed reducere udgifterne tilsvarende), da reduktionen er fordelt over alle årgange og flere skoledistrikter. Selvom antallet af børn i dagtilbud ikke falder, men har en mindre stigning, kan dette også udfordre økonomisk i forhold til anlægsudgifter, idet fordelingen med den nuværende boligudbygningsplan vil medføre flere børn i nogle distrikter og færre børn i andre distrikter. På ældreområdet vil det store stigning medføre væsentligt flere udgifter til hjemme- og sygepleje samt hjælpemidler. Derudover vurderes anlægsbehovet i forhold til plejeboliger i planperioden at stige, dog spiller sund aldring og andre forhold ind her, således at behovet for plejeboliger ikke svarer til den procentvise stigning i ældrebefolkningen. Plejeboligbehovet beregnes derfor hvert år efter en politisk vedtaget model (Index 100) på baggrund af udviklingen i sund aldring, plejehyppighed og antal demente m.m. sammenholdt med befolkningsprognosens tal.

Samlet set kan det konkluderes, at befolkningsprognosen, med den nuværende boligudbygningsplan, vil resultere i færre indtægter og stigende udgifter.

Det bemærkes, at afledte effekter af situationen i Ukraine indgår ikke i den foreliggende befolkningsprognose.

Lov- og plangrundlag

Kommunens principper for økonomisk styring.

Økonomi

Befolkningsprognosen har ikke i sig selv nogle økonomiske konsekvenser, men udviklingen inden for de enkelte aldersgrupper påvirker budgetterne vedrørende skatter, tilskud og udligning samt dagtilbud, skoler og ældre, således som det er beskrevet i sagsfremstillingen og vedlagte befolkningsprognose.

De befolkningsafhængige driftsområder i budget 2023-2026 (dagtilbud, skoler, hjemme- og sygepleje samt hjælpemidler) vil blive tilpasset den forventede befolkningsprognose som tekniske korrektioner jf. kommunens økonomiske principper. Derudover vil anlægsbehovet blive vurderet. Der forventes dog pt ikke anlægsbehov udover de plejepladser, som allerede indgår i investeringsoversigten i perioden 2025-2027. I forbindelse med etableringen af flere plejepladserne skal der dog afsættes budget til drift af disse pladser fra 2027.

Bilag

Befolkningsprognose 2022 - 2033

Omorganisering Unge- og Kulturcenter

Sagsnr.: 82.07.00-P20-1-22

Sagens kerne

Med budget 2022-2025 er det besluttet at etablere Unge- og Kulturcenter i både Melby og Ølsted.

Med denne sag søges om frigivelse af en projekteringsanlægsbevilling til projektet, så planlægning, indkøb af ekstern rådgivning, tekniske forundersøgelser med videre kan igangsættes.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at der frigives en projekteringsanlægsbevilling på i alt 500.000 kr. (ca. 13 %) finansieret af det samlede rådighedsbeløb på 3.936.000 kr. til projektet ”Omorganisering af Unge- og Kulturcenter” til igangsættelse af tekniske undersøgelser, planlægning med videre af projektet.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt

Beslutning fra fagudvalg

Beslutning fra Økonomiudvalget, 7. april 2022, pkt. 67:
Direktionens indstilling anbefales

Fraværende med afbud: Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

Med vedtagelsen af budget 2022-2025 er der truffet beslutning om at omorganisere Unge- og Kulturcentret, så der etableres satellitter i dels Melby og Ølsted.

For at kunne igangsætte en mere konkret analyse af projektet og etableringsbehov, er der behov for at få frigivet en anlægsprojekteringsbevilling til at kunne igangsætte rådgivningsydelser, tekniske undersøgelser med videre.

Frigivelse af den resterende anlægsbevilling sker forud for selve udbud af projektet og forelægges til særskilt politisk behandling.

Høring, dialog og formidling

Planlægningen af projektet udføres i tæt dialog med fagområdet Børn, Unge og Læring.

Økonomi

Der er afsat et rådighedsbeløb på i alt 3.936.000 kr. i 2022 til 2023 til omorganisering af Unge- og Kulturcentret i dels Melby og Ølsted, hvoraf der med denne sag frigives en anlægsprojekteringsbevilling på i alt 500.000 kr. Der resterer således 3.436.000 kr. af rådighedsbeløbet på projektet, som samlet søges frigivet forud for udbud af det samlede projekt. Projektet er forankret under Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Anlægsbevilling - tilstandsvurdering Frederiksværk Svømmehal 2022

Sagsnr.: 83.07.00-A00-5-19

Sagens kerne

I forbindelse med budget 2022-2025 blev det besluttet, at der er behov for yderligere analyser og undersøgelser af standen på Frederiksværk Svømmehal. Specielt i forhold til bassinernes tilstand og i relation til om svømmehallen kan holdes i drift. Denne sag anmoder om frigivelse af midler til at igangsætte disse analyser og destruktive undersøgelser.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at en anlægsbevilling på 250.000 kr. til destruktive undersøgelser og analyser af Frederiksværk Svømmehals tilstand, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2022.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt

Beslutning fra fagudvalg

Beslutning fra Økonomiudvalget, 7. april 2022, pkt. 68:
Direktionens indstilling anbefales

Fraværende med afbud: Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

I forbindelse med ejendomsgennemgangen af Frederiksværk Svømmehal i 2019, hvor Dansk Teknologisk Institut og HBO gennemgik Frederiksværk Svømmehal med henblik på at vurdere den bygningsmæssige tilstand, viste det sig, at svømmehallens tilstand var dårlig. Specielt vurderede rådgiverne, at bassinernes tilstand var dårlige og kun havde kort levetid tilbage.

For at vurdere hvilke tiltag, der kan være nødvendige at igangsætte for at kunne sikre en fortsat drift af svømmehallen, dens bassiner og øvrige installationer, sættes der endnu en analyse og undersøgelse i gang med henblik på kunne prioritere de mest nødvendige vedligeholdelsesarbejder på svømmehallen frem mod at en ny svømmehal kan bygges. Når resultaterne af analysen og undersøgelserne forelægger, præsenteres Byrådet for resultaterne med henblik på at afsætte midler til nødvendige, levetidsforlængende arbejder, der sikrer en fortsat drift af svømmehallen.

Inden resultaterne af analyserne forelægger, forventes der samlet set at blive anvendt mellem 1,5 - 2 mio. kr. på arbejder (finansieret af pulje til planlagt vedligehold), der har betydning for sikkerheden i hallen og dermed at sikre, at svømmehallen fortsat kan holde åben. Det er til igangsætning af arbejder som:

- reparation af flækkede vinduer - hvor punkterede ruder fx. ikke skiftes

- reparation af tagbrønd og tagskørt - punktvis reparation af utætheder i taget

- udskiftning af belysning - kun hver anden lampe skiftes til den billigste version. Der er klager over manglende belysning i dag

- sandfilter - for at sikre hygiejnen i bassinerne

- pumpebrønd - den er gammel og kan ikke driftes korrekt

Arbejderne igangsættes fra maj og henover sommeren, hvor det forstyrrer driften af svømmehallen mindst muligt.

Konsekvenser

Analyser og destruktive undersøgelser på Svømmehallen er afgørende med henblik på at kunne prioritere det fremtidige vedligeholdelsesarbejde i en periode frem mod at der bygges en ny svømmehal.

Økonomi

Med frigivelse af rådighedsbeløbet til ’Svømmehallen, analyse' på 250.000 kr. sættes der gang i analyser og destruktive undersøgelser af Frederiksværk Svømmehal.

Planmuligheder for flere boliger i Evetofte

Sagsnr.: 01.02.05-P16-5-22

Sagens kerne

Ejeren af Evetoftevej 110 er kommet med tre forskellige ønsker om at udvikle sin ejendom med 25-30 nye boliger. Da det vil være en stor udvidelse af Evetofte landsby, kræver det politisk beslutning, om man vil muliggøre det hele eller noget af det ønskede.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet vedtager, at

der igangsættes den nødvendige landzoneproces med henblik på at udstykke en grund i Evetofte landsby til et nyt enfamiliehus

der arbejdes med den nødvendige landzoneproces for om muligt at kunne etablere tre nye boliger i en tidligere erhvervsbygning på gården, og

det resterende område analyseres nærmere i forbindelse med kommuneplan 2025.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt

For stemte: 20 (Liste A, Liste V, Liste F, Liste Ø, Liste C og Frederik Germann, Løsgænger)

Imod stemte: 1 (Liste O) fordi DF mener, at alle tre indstillinger fra Direktionen skal vedtages

Beslutning fra fagudvalg

Beslutning fra Udvalget for Plan og Byg, 28. marts 2022, pkt. 35:

Direktionens indstilling nr. 1 anbefales

Direktionens indstilling nr. 2 anbefales ikke

Direktionens indstilling nr. 3 anbefales ikke

Fraværende med afbud: Helge Friis (A)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 7. april 2022, pkt. 69:
Udvalget for Plan og Bygs indstilling anbefales

Fraværende med afbud: Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

Ejer af Evetoftevej 110 har af to gange søgt om at etablere i alt 25-30 nye boliger. Det omfatter dels en enkelt ny byggegrund i den sydlige udkant af Evetofte landsby, dels indretning af tre boliger i en overflødiggjort erhvervsbygning og dels udstykning af et område mod Evetoftevej med 22-24 nye boliger bestående af 16 enfamiliehuse og resten tæt-lav/dobbelthuse. Dette område vil ligge op ad sommerhusområdet, men ikke stå i direkte sammenhæng med Evetofte landsby.

Evetofte landsby har i dag 23-25 boliger i selve landsbyen. Bortset fra ved hjørnet af Rævebakkevej/Evetoftevej, hvor der er direkte sammenhæng med sommerhusområdet, ligger landsbyen som en selvstændig afgrænset struktur. Evetofte landsby er en landzonelandsby - der er altså ikke byzone i landsbyen. Landsbyen samt Evetofte sommerhusområdet er omgivet af landskabskiler og åbent land.

De ansøgte nye boliger vil således kunne fordoble landsbyens størrelse. Men den ønskede større bebyggelse vil blive placeret, så den ikke hænger fysisk sammen med Evetofte landsby.

Administrationen vurderer, at Evetofte landsby godt vil kunne udvides med enkelte nye boliger uden, at det går ud over landsbyens karakter. Men landsbyens kvalitet er, at den er forholdsvis original i sin struktur og størrelse. Den rummer tre større gårde i strukturen og cirka 20 enfamiliehuse, hvoraf otte er nyere (fra omkring 1980). Administrationen vurderer, at egentlig byudvikling bør ske i de nærliggende større bysamfund - Melby og Frederiksværk, og at Evetofte skal friholdes fra væsentlig ny bebyggelse. Eventuel ny bebyggelse skal underbygge landsbyens struktur. Administrationens vurdering - med tilhørende baggrund - er der redegjort nærmere for i vedhæftede bilag (Bilag 1 - vurdering og baggrund). Placeringen kan ses på et oversigtskort (Bilag 2).

Med udgangspunkt heri vurderer administrationen, at der bør arbejdes for at muliggøre den enkelte byggegrund i landsbyen som en såkaldt huludfyldning, at der kan arbejdes videre med, hvilke muligheder der er for de tre boliger i den tidligere erhvervsbygning. Administrationen vurderer umiddelbart, at der ikke skal arbejdes videre med den større udstykning, men vil analysere en eventuel udbygning i forbindelse med kommuneplan 2025.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 - Lov om Planlægning.

Kommuneplan 2013 og forslag til Kommuneplan 2021.

Høring, dialog og formidling

Der har ikke været anden dialog end med ansøger. Høringer vil først ske, hvis det besluttes at arbejde med at muliggøre nogle af ønskerne.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

Ansøgning om etablering af håndværkerboliger på H.J. Henriksens Vej 26

Sagsnr.: 01.02.05-P16-2-22

Sagens kerne

Firmaet Adapteo søger om tilladelse til opstilling af ca. 120 håndværkerboliger til brug for arbejdskraft til byggeri i Hillerød. Boligerne ønskes opstillet på den tidligere elementfabrik på H.J. Henriksens Vej 26, Ølsted (oversigtskort bilag 3).

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at der gives en dispensation til ca. 120 håndværkerboliger på H.J. Henriksens Vej 26, og at dispensationen gives for maksimalt 3 år.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt

Beslutning fra fagudvalg

Beslutning fra Udvalget for Plan og Byg, 28. marts 2022, pkt. 38:
Direktionens indstilling anbefales, idet der skal stilles krav om, at parkeringsarealet skal udvides, såfremt der er behov for dette.

Fraværende med afbud: Helge Friis (A)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 7. april 2022, pkt. 70:
Udvalget for Plan og Bygs indstilling anbefales

Fraværende med afbud: Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

Der søges om etablering af ca. 120 håndværkerboliger i Ølsted (Bilag 1). Efterhånden som Hillerød By udbygges, er der ikke længere plads til de midlertidige boliger i Hillerød, hvorfor de er begyndt at lede efter muligheder i omegnskommuner.

Håndværkerboligerne ønskes opstillet i en periode på op til 3 år. Boligerne er etværelses boliger med tekøkken og bad og adgang til fælles køkkenfaciliteter. Der er udendørs fælles opholdsarealer.

Det ansøgte er i strid med lokalplan 07.17, der udlægger området til erhvervsformål. Dog er området i kommuneplanen udlagt til fremtidigt boligområde, hvilket gør, at anvendelsen til boligformål ikke er i strid med kommende planlægning.

Byrådet har i henhold til planlovens § 19 mulighed for at give en dispensation af midlertidig karakter for en periode af maksimalt 3 år.

Der er indkommet 10 bemærkninger i forbindelse med en nabohøring i området (Bilag 2). Beboerne i området er hovedsageligt bekymrede for den øgede trafik ad H.J. Henriksens Vej til området. Ølsted Borgerforening og Lokalråd har ingen bemærkninger men håber blot, at det vil foregå i god ro og orden.

Det vurderes, at der ikke er noget til hinder planmæssigt for placeringen. Området er allerede udlagt til boligformål. Adgangsvejen forventes ikke at blive væsentligt belastet, idet der er fælles transport til arbejdsstedet.

Med baggrund i høringen vil der blive stillet krav om udlæg af ekstra parkering, hvis det optegnede ikke er nok samt krav til udendørs belysning, så det ikke er til gene for området. Bemærkninger i øvrigt vil blive videregivet til ansøger, så de kan sikre et godt naboskab ud fra de ønsker lokalområdet har til f.eks. en kontaktperson m.m.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020

Konsekvenser

Der har været foretaget nabohøring til 64 beboere langs H.J. Henriksens Vej samt Ølsted Borgerforening og Lokalråd.

Høring, dialog og formidling

Ansøgningen har været sendt i høring blandt naboer, ejendomme langs adgangsvejen samt Ølsted Borgerforening og Lokalråd. Der er indkommet 6 bemærkninger, der er redegjort for (Bilag 2).

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

Boliger på INoords parkeringsplads - revideret projekt

Sagsnr.: 01.02.05-P16-7-20

Sagens kerne

Byrådet har den 19. november 2020, godkendt en opstartssag for en lokalplan for en etagebolig bebyggelse ved INoord. Der er sket en del ændringer i projektet siden opstartssagen. Derfor lægges ændringerne til godkendelse, inden det videre arbejde med lokalplanen fortsætter.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, om der skal udarbejdes en lokalplan med udgangspunkt i det reviderede projekt for boliger ved INoord.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt

For stemte:18 : (Steffen Jensen, Helge Friis, Annette Westh, Matilde Ørsted, Helle Vibeke Lunderød, Kim Daugbjerg, Tommy Frøslev, Henrik Tolstrup, Torben Hedelund og Mads Vergo alle Liste A, Liste V, Liste C, Liste O, Liste Ø og Frederik Germann, Løsgænger)

Imod stemte: 3 (Liste F, idet udsigten til kystskrænten skal bevares som tidligere besluttet i Byrådet og Kirsten Lauritsen A)

Beslutning fra fagudvalg

Beslutning fra Udvalget for Plan og Byg, 28. marts 2022, pkt. 36:
Direktionens indstilling anbefales

For stemte: Thomas Møller Nielsen (V), Michael Thomsen (V), Tommy Frøslev (A), Henrik Tolstrup (A) og Torben Hedelund (A)

Imod stemte: Olaf Prien (F), idet udsigten til kystskrænten skal bevares.

Fraværende med afbud: Helge Friis (A)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 7. april 2022, pkt. 71:
Udvalget for Plan og Bygs indstilling anbefales

For stemte: 5 (Liste V, Liste A)

Imod stemte: 1 (Liste Ø)

Fraværende med afbud: Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 19. november 2020 at igangsætte udarbejdelse af en lokalplan med en tilpasning af projektforslaget med udgangspunkt i følgende forhold:

1. Bygherre skal på eget areal eller ved udbygningsaftale på kommunalt areal sikre 1 parkeringsplads pr. bolig ud over de 160 pladser der er ved INoord i dag

2. Der skal ved udbygningsaftale sikres trafikafvikling til og fra Nørregade, samt anlæg af Nørregade der skaber god sammenhæng til Stålsat Bys projekt

3. Byggeriets volumen og opbygning skal nedbringes så udsigt til kystskrænten, der omkranser byen, sikres.

Revideret projekt
Der er fra bygherres side udarbejdet et forslag til et revideret projekt. (Se bilag 2)

Det reviderede projekt er i udformningen af byggeriet mere tilpasset Stålsat By i materialer og arkitektur. Der er arbejdet med facaderne, så bygningen fremstår mere som et klassisk byhus med variation i facaden og klassiske skrå tage. Elevatortårne mod gaden taget væk og parkeringsdækket i stueetagen er blevet pakket mere ind.

Volumen af det nye projekt er nogenlunde det samme som det forslag, der blev behandlet i opstartssagen for en ny lokalplan. (Se bilag 1)
Der er lavet en visualisering af projektet set fra Skovbakkevej 2. (Se bilag 3)

Det er administrationens vurdering, at det nye projekt ikke sikrer udsigt til kystskrænten, der omkranser byen.
Administrationen vurderer, at projektet understøtter ønsket om byfortætning i bymidten og vil tilføje et antal små boliger til bymidten, f.eks. til gavn for unge med behov for let adgang til offentlig transport til f.eks. uddannelsesinstitutioner i Hillerød.

Der arbejdes i administrationen fortsat med at finde en løsning på at skaffe en del af de nødvendige parkeringspladser udenfor lokalplanområdet.

Inden der arbejdes videre med at finde en løsning på de manglende parkeringspladser på arealer udenfor lokalplanområdet og igangsættes udbud og salg af arealer, bør der tages stilling til, om der skal arbejdes videre med en lokalplan, der muliggør det reviderede projekt.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse, Lov om planlægning nr. 1157 af 1. juli 2020

Kommuneplan 2013.

Konsekvenser

Byen vil blive tilført et nyt boligudbud på en attraktiv beliggenhed. Byens udtryk vil ved ankomst via Nørregade bliver væsentlig ændret med et stort moderne byggeri. Byens sammenhæng til skoven og kystskrænten, som ligger som et markant grønt bælte rundt om byen vil blive nedsat. Projektet kræver ombygning af vej og tilkørselsforhold og forudsætter, at der skabes en sammenhæng med Stålsat by projektet, som netop nu laves ved Nordtorvet og krydsningen af Nørregade.

Høring, dialog og formidling

Der har været og vil afhængig af det videre forløb blive afholdt en række møder mellem bygherre og administrationen.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Der vil være særskilte sager om udbygningsaftale og eventuel salg af parkeringspladser.

Bilag

Igangsættelse af fredningsarbejde for Melby Kilen

Sagsnr.: 01.05.10-P19-4-22

Sagens kerne

I Budgetaftale 2022-2025 for Halsnæs Kommune er der afsat midler til at rejse en fredningssag. Byrådet skal beslutte, om der skal arbejdes for at rejse en fredningssag. Byrådet kan beslutte at invitere Danmarks Naturfredningsforening til at indgå i samarbejde om fredningssagen.

Deltager på mødet i Udvalget for Klima, Natur og Miljø den 30. marts 2022

Lis Vedel, leder af Natur og Miljø

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, at

Administrationen udarbejder forslag til fredning af Melby Kilen, herunder forslag til afgrænsning, og
Danmarks Naturfredningsforening inviteres med til et samarbejde om at rejse fredningssagen.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt

For stemte: 20 (Liste A, Liste V, Liste C, Liste F, Liste Ø og Frederik Germann, Løsgænger)

Imod stemte: Ole S. Nielsen (O), idet Dansk Folkeparti ikke mener, at fredningen giver mening.

Beslutning fra fagudvalg

Beslutning fra Udvalget for Klima, Natur og Miljø, 30. marts 2022, pkt. 22:
Direktionens indstilling nr. 1 og 2 anbefales

For stemte: Tommy Frøslev (A), Helle V. Lunderød (A), Henrik Tolstrup (A), Anja Rosengreen (F), Thomas Møller Nielsen (V) og Frederik Germann (Løsgænger)

Imod stemte: Ole S. Nielsen (O), idet Dansk Folkeparti ikke mener, at fredningen giver mening.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 7. april 2022, pkt. 72:
Udvalget for Klima, Natur og Miljøs indstilling anbefales

Fraværende med afbud: Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

Baggrund

I foråret 2021 medførte en række overtrædelsessager, at der kom fokus på naturen og landskabet nord for Melby også kaldet Melby Kilen. Sagerne medførte blandt andet, at Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling Halsnæs anmodede Halsnæs Kommune om at rejse fredningssag for kilen. I efteråret 2021 modtog kommunen en underskriftindsamling med mere end 2000 underskrifter for at frede kilen. På den baggrund blev der i budget 2022-2025 afsat midler til at udarbejde fredningsforslag. Det kræver en byrådsbeslutning at rejse en fredningssag.

I juni 2021 havde Udvalget for Miljø og Plan bedt om en sag vedrørende muligheder for og konsekvenser af en fredning af Melby Kilen. Den danske natur og det danske landskab er i dag generelt beskyttet gennem lovgivning, især som følge af naturbeskyttelsesloven og planloven. Lovgivningen sikrer dog primært mod menneskeskabte ændringer, og lodsejere har visse rettigheder, der ikke reguleres gennem den almindelige lovgivning. Fredning som instrument kan anvendes, når der ønskes en tilstand, der ikke kan opnås ved andre virkemidler. F.eks. hvis der ønskes genskabt en udsigt eller opnås en bedre naturtilstand.

Fredninger

I Danmark har Kommuner, Danmarks Naturfredningsforening og Miljøstyrelsen mulighed for at rejse fredningssager. Fredninger hører under naturbeskyttelsesloven og kan varetage de samme formål, blandt andet beskyttelse af landskabet, de vilde dyr og planter samt kultur- og naturhistorie. En fredning kan også regulere offentlighedens adgang. Fredninger har ekspropriationslignende karakter og anses generelt for at være et af de stærkeste instrumenter til beskyttelse af natur og landskab i Danmark. Private lodsejere får erstatning, hvis der etableres en fredning. Erstatningen fastsættes efter hvor store begrænsninger fredningen lægger på arealet.

Tidligere har der primært været tale om status quo fredninger, som har til formål at bevare en bestemt tilstand, mens der i nyere tid oftere er tale om "natur" fredninger, der også har til formål at forbedre naturtilstanden af de arealer der fredes. De enkelte fredninger kan være meget forskellige, alt afhængig af hvad der er formålet med den pågældende fredning.

Kommunen får "plejeret" over fredede arealer, når der er udarbejdet en plejeplan. Det betyder, at kommunen kan lave naturpleje på private arealer, hvor lodsejeren ikke selv kan eller vil gøre det.

Hvilke områder kan fredes

I 2013 udarbejdede Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening en fælles handlingsplan for kommende fredninger. Handlingsplanen har til formål at sikre en fælles prioritering med fokus på de områder, der giver mest værdi. Der er udvalgt tre hovedformål med fredninger:

Perlerne - de vigtigste, nationalt værdifulde lokaliteter
Større, sammenhængende naturområder
Landskabsfredning - større uforstyrrede landskaber

Melby Kilen

Henvendelserne om Melby Kilen handler om, at landskabet er markant forandret som følge af opsætning af høje vildthegn og bekymring for om der på sigt, kan udstykkes sommerhuse i kilen. Vildthegn benyttes traditionelt for at beskytte unge beplantninger mod vildtskader, i Melby Kilen er det juletræsbeplantninger. Opsætning af vildthegn og plantning af juletræer anses som værende traditionel landbrugsdrift og er lovligt på landbrugsarealer. Der kan kun bygges sommerhuse, hvis staten beslutter at ændre områdets status. Reglerne herfor er restriktive. Derudover skal Byrådet etablere plangrundlag.

Melby Kilen er knap 50 ha og omfatter, udover landbrugsjord, en eng, en sø og et overdrev, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Melby Kilen grænser mod øst op til den fredede Høje Lindebjerg, der er levested for flere særlige arter, som indikerer høj naturværdi. Den offentlige sti "Æblestien" løber fra Melby, gennem kilen til Kattegat. I kommuneplan 2013 er kilen blandt andet udpeget som: værdifuldt landskab, kulturhistorisk bevaringsværdigt, særligt værdifuldt landbrugsområde og som potentiel økologisk forbindelse. Se vedlagte oversigtskort, (Se bilag 1).

Samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Et fredningsforslag har større sandsynlighed for at blive besluttet, hvis der er flere forslagsstillere. Danmarks Naturfredningsforening har stor erfaring i udarbejdelse af fredninger og et samarbejde med foreningen, vil styrke forslaget. Administrationen anbefaler derfor, at indlede et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, hvis Byrådet beslutter at igangsætte udarbejde fredningsforslag for Melby Kilen.

Lov- og plangrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Handlingsplan for fredning 2013 link

Konsekvenser

Hvis Byrådet beslutter at igangsætte arbejdet, vil administrationen udarbejde et skitseforslag, hvorefter Byrådet kan beslutte, hvor stort et området, der skal indgå i fredningsforslaget. Når forslaget er godkendt af Byrådet, skal det i høring til Miljøstyrelsen og efterfølgende til Fredningsnævnet. Fredningsnævnet offentliggør forslaget og underretter relevante parter.

Efterfølgende afholdes offentligt møde og besigtigelse, hvor parter har mulighed for at fremkomme med synspunkter. Fredningsnævnet beslutter, om et område skal fredes.

Såfremt sagen påklages eller erstatninger overstiger 500.000 kr. overgår sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Både Fredningsnævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet har to år til at behandle sagen i fra de får den overdraget, det vil sige henholdsvis sagen er offentliggjort eller afgjort/påklaget.

Lodsejere

For lodsejere vil et fredningsforslag have konsekvenser i det øjeblik, det bliver offentliggjort af Fredningsnævnet. Når et fredningsforslag bliver offentliggjort må man som lodsejer ikke gøre noget på sin ejendom, der strider imod bestemmelserne i fredningsforslaget. Når Fredningsnævnet træffer afgørelse om fredning træffer de samtidig afgørelse om erstatninger til berørte lodsejere. Fredede ejendomme vil som udgangspunkt være bundet af fredningsbestemmelserne fremadrettet.

Kommune

Kommunerne er tilsynsmyndighed på fredninger. Det betyder Halsnæs Kommune skal sikre, at bestemmelserne i fredningerne bliver overholdt. I nogle fredninger stilles der krav om efterfølgende udarbejdelse af plejeplan.

Høring, dialog og formidling

Administrationen vil involvere de berørte lodsejere under udarbejdelsen af fredningsforslaget. Berørte parter vil desuden blive hørt i forbindelse med Fredningsnævnets behandling af sagen.

Økonomi

Der er i Budgetaftale 2022-2025 afsat 200.000 kr. til at udarbejde fredningsforslaget i 2022. Der er desuden afsat 400.000 kr. med henblik på de kommende erstatninger. Da der er tale om et mindre areal forventes en evt. udarbejdelse af plejeplan og efterfølgende tilsyn at kunne indeholdes i eksisterende drift. Hvis kommunen senere ønsker at supplere med plejetiltag for området, skal der tilføres midler til dette.

Bilag

Bilag 1 - oversigtskort

Nedrivning af bevaringsværdig bygning - Hyllingebjergvej 21

Sagsnr.: 01.10.00-1-21

Sagens kerne

Et bevaringsværdigt sommerhus på Hyllingebjergvej 21 er blevet nedrevet. Der er ikke givet tilladelse til nedrivning af huset. Byrådet skal tage stilling til det videre forløb i sagen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, at

da det bevaringsværdige hus ikke længere er på grunden, er det lokalplanens bestemmelser om byggeri på ejendommen, der skal følges

der skal fremsendes et nyt projekt for et sommerhus i én etage, hvis grunden skal bebygges.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt

Beslutning fra fagudvalg

Beslutning fra Udvalget for Plan og Byg, 28. marts 2022, pkt. 39:
Direktionens indstilling anbefales

Fraværende med afbud: Helge Friis (A)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 7. april 2022, pkt. 73:
Udvalget for Plan og Bygs indstilling anbefales

Undlod at stemme: 1 (Liste Ø)

Fraværende med afbud: Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

Hyllingebjergvej 21 i Liseleje er omfattet af lokalplan 01.27 for bevaring af et sommerhusområde ved Hyllingebjerg. Hyllingebjergvej 21 er erklæret for bevaringsværdig i lokalplanen og dermed omfattet af et nedrivningsforbud. (Bilag 3 - oversigtskort)

Halsnæs Kommune modtog i efteråret 2020 et projekt fra bygherre til en ny bebyggelse på Hyllingebjergvej 21. Byggeriet indebar, at det bevaringsværdige hus på grunden blev nedrevet.

Halsnæs Kommune gjorde bygherre opmærksom på, at huset var bevaringsværdigt, og det vil kræve Byrådets tilladelse at nedrive det samt at det projekt, som blev fremsendt ikke overholdt lokalplan 01.27's bestemmelser om bebyggelse i delområde A, der omfatter Hyllingebjergvej 21, da der i delområde A kun må bygges i én etage.

Halsnæs Kommune gjorde opmærksom på muligheden for at lave en tilbygning til det bevaringsværdige hus, der var i en etage med udnyttet tagetage. En sådan tilbygning skulle tilpasses det oprindelige hus i udtryk og materialer.

Efter en længere dialog og syn på ejendommen fremsendte bygherre et forslag til en tilbygning til det eksisterende hus.

I første omgang kunne det nye projekt ikke godkendes, dels lå det for tæt på skel til nabo, og kviste mod nabo kunne give indbliksgener. Derudover kunne kvistene i den bevaringsværdige del af bygningen ikke godkendes.

I juni 2021 modtog Halsnæs Kommune de endelige tegninger. Af disse fremgår det tydeligt med rødt hvilken del af projektet, der er det bevaringsværdige hus (Bilag 1).

Der blev givet nedrivningstilladelse til den del af huset, der ikke var bevaringsværdigt, og der blev givet byggetilladelse til tilbygningen.

I løbet af efteråret 2021 var der dialog om de oprindelige gavle på det bevaringsværdige hus og ved syn på ejendommen blev der enighed om, at gavle kunne istandsættes, men selvfølgelig ikke nedrives.

I forbindelse med et syn i området i januar 2022 kunne Halsnæs Kommune konstatere, at det bevaringsværdige hus er blevet nedrevet.

Der blev meddelt standsningspåbud om ikke at foretage sig yderligere på grunden.

Da det bevaringsværdige hus blev nedrevet, er der ikke mulighed for at bygge en tilpasset tilbygning i 1½ etage. Derfor vurderer administrationen, at det vil være lokalplanens bestemmelser for delområde A, der er gældende. Det betyder, at der vil skulle fremsendes et nye projekt for et sommerhus i én etage, hvis der skal ske byggeri på ejendommen.

Byrådet har mulighed for at forlange det bevaringsværdige hus genopført. Det er administrationens vurdering, at dette kulturmiljømæssigt ikke nødvendigvis vil være positivt for området. Det bevaringsværdige hus er væk, og en genopbygning af det vil først og fremmest fremstå som en ny bygning.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse, Lov om planlægning nr. 1157 af 1. juli 2020

Konsekvenser

Et bevaringsværdigt hus er blevet nedrevet og dermed er en del af fortællingen om sommerlivet i Liseleje forsvundet.

Høring, dialog og formidling

Der har gennem hele byggesags processen været afholdt flere møder på ejendommen og løbende været skriftligt og mundtligt dialog mellem Halsnæs Kommune og bygherre.

Bygherre har fået mulighed for at komme med sin beskrivelse af sagsforløb (Bilag 2)

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

Magleblik foranalysen - fase 1

Sagsnr.: 82.20.03-P20-1-21

Sagens kerne

Foranalysen er udarbejdet internt i administrationen, og skal - såfremt der er politisk interesse for at gå videre med projektet – viderebearbejdes i fase 2, som omfatter en grundigere analyse med inddragelse af relevante interessenter.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender at

helhedsplanen for Magleblik (bilag 1) og hermed den overordnede dispositionsplan godkendes som grundlag for det videre arbejde.

udvikling af facilitet til padel-tennis i privat regi kan sættes i gang på det udlagte felt nr. 7 parallelt med udviklingen af den øvrige del af projektet.

fase 2 igangsættes og at de bevilgede 288.100 kr. til gennemførelse af den videre analyse og brugerinddragelse anvendes.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt

Beslutning fra fagudvalg

Beslutning fra Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, 30. marts 2022, pkt. 31:
Direktionens indstilling nr. 1, nr. 2 og nr. 3 anbefales.

Fraværende med afbud: Mads Vergo (A)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 7. april 2022, pkt. 74:
Udvalget for Kultur, Idræt og Demokratis indstilling anbefales

Fraværende med afbud: Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

Dette projekt omhandler udarbejdelse af indledende analyser og undersøgelser forud for planlægning og disponering af området omkring den eksisterende Frederiksværk Svømmehal, Frederiksværkhallen og Frederiksværk Fodboldklubs klubhus, tilsammen kaldet ’Magleblik’, til et samlet idrætscenter i Halsnæs Kommune. Projektet er et delprojekt under sagen ’EFA - Magleblik området’, som har til formål at udarbejde en Helhedsplan for Magleblik Idrætscenter. Projektet deler grænseflader med projektet ’Ny Frederiksværk Svømmehal’, som omhandler etablering af en ny svømmehal på arealet til erstatning for den eksisterende svømmehal, som forventes at kunne tages i brug i 2026. Projektet deler yderligere grænseflader med projektet ’Etablering af baner til Padeltennis’, som er forankret i KIDE. Der arbejdes fortsat med udendørs fitness på området.

Foranalysen har således afdækket de muligheder og potentialer arealet rummer, og på baggrund heraf er der udarbejdet et foreløbigt idéoplæg til arealdisponering af området (Se Bilag 1: Helhedsplan Magleblik Analyse og forundersøgelser).

Projektets forløb har følgende faser:

1. For-analyse:

For-analysen har haft til formål at belyse rammer og forudsætningerne for den kommende Helhedsplan Magleblik Idrætscenter. Dette omfatter analyse af arealbehov og programkrav for de potentielle funktioner, der skal placeres i området, samt afdækning af planmæssige forhold i området, der har betydning for arealernes udbygning og disponering.

For-analysen har således afdækket de muligheder arealet rummer, og på baggrund heraf er der udarbejdet et foreløbigt idéoplæg til arealdisponering af området (Se Bilag 1: Helhedsplan Magleblik Analyse og forundersøgelser). Foranalysen er udarbejdet internt i administrationen, og skal - såfremt der er politisk interesse for at gå videre med projektet – viderebearbejdes i fase 2, som omfatter en grundigere analyse med inddragelse af relevante interessenter.

2. Grundigere analyse med brugerinddragelse:

Projektet skal skabe en samlet vision for udviklingen af området, med placering af funktioner, der kan understøtte hinanden og skabe en positiv synergi for idræts- og foreningslivet i Halsnæs Kommune. En eventuel helhedsplanen skal indeholde en samlet strategisk udviklingsplan for området, hvor flere idrætsfunktioner samtænkes i ét idrætscenter, indeholdende bl.a. ny svømmehal, indendørs skydebaner, udendørs fitnessareal, padeltennis og andre projekter fra idrætsinvesteringspuljen. Under det videre arbejde med helhedsplanen, marts-juni 2022, vil der blive afholdt borger- og brugermøder for afdækning af generelle ønsker og behov.

Formål

Projektet har til formål at belyse rammer og forudsætningerne for den kommende Helhedsplan Magleblik Idrætscenter. Det overordnede formål med Helhedsplanen Magleblik Idrætscenter, er at skabe en samlet vision for udviklingen af området, med placering af funktioner, der kan understøtte hinanden og skabe en positiv synergi for idræts- og foreningslivet i Halsnæs Kommune.

Formålet med at samle flere projekter i ét, er at skabe en sammenhængende udvikling for området, hvor flere funktioner samles i et helhedsgreb. Ved at samle projekterne forventes der, at kunne opnås en optimering af projekterne med mulighed for at dele fællesarealer og bi-funktioner, og dermed en budgetmæssig besparelse for et egentligt samlet anlægsprojekt.

Baggrund

Projektet ’EFA – Magleblik området’, sagsnr. 82.20.03-P20-1-21, er forankret i området Ejendomme, Faciliteter og Arealer (EFA).

I ’Ejendomsgennemgang 2022-2030’ er der i Magleblik området planlagt flere idrætsrelaterede investeringsprojekter, heriblandt opførelse af en ny svømmehal til erstatning for den eksisterende, en generel styrkelse af området omkring den gamle Frederiksværkhal, samt potentielt placering af yderligere idrætsfaciliteter såsom ny multihal med fleksible faciliteter til f.eks. foreningsfitness, yoga, kampsport, skydning m.m., samt udendørs faciliteter til padeltennis og streetidræt / skateanlæg.

De forskellige projekter, som tidligere var indplaceret under forskellige budgetpuljer, blev med denne samlet under et projekt: Udvikling af Magleblik området. Ambitionen fra Ejendomsgennemgangen: færre, men klogere udnyttede kvadratmeter, spiller en central rolle i projektet.

Halsnæs Kommune ejer flere grunde i Magleblik-området, som kan inddrages i projektets omfang. Grundene er placeret på begge sider af Hillerødvejen. Det drejer sig om matriklerne 5AF og 5ED, med et samlet matrikulært areal på 188.178 m2. De kommunale ejendomme fremgår af oversigtskortet på side 3 i bilag 1.

Målgrupper og interessenter

Nærværende projekt skal afdække hvilke behov, der knytter sig til etablering af nye fysiske faciliteter ved Magleblik Idrætscenter. Der er i løbet af fase 1 foretaget en undersøgelse af hvilke interessenter projektet omfatter. Disse omfatter idrætsforeninger, skole og organisationer , der allerede er aktive brugere af områdets nuværende faciliteter, men også potentielle fremtidige brugere og ansatte ved Magleblik Idrætscenter.

Interessenterne omfatter o.a.:

Idrætsrådet
Diverse idrætsforeninger
Magleblikskolen
Paraplyen, frivilligcenteret, organisationer med interesse for idræt/bevægelse (Ældresagen, Hjerteforeningen m.fl.)

Målgruppernes behov skal afdækkes i projektets leverance ’Brugerproces’.

Lov- og plangrundlag

Området ved Magleblik er omfattet af to lokalplaner, lokalplan 05.13 vest for Hillerødvej og lokalplan 06.17 øst for Hillerødvej. Der er udarbejdet en grundig analyse af planforholdende, som fremgår af bilag 1, s. 3. Idéoplægget for Idrætscenteret ligger indenfor de gældende rammer, der er i området vedrørende bebyggelsesprocent og lokalplaner. Dog skal der sandsynligvis udarbejdes en ny lokalplan for delområde II, hvis det vedtages at etablere en indendørs padel hal på den foreslåede placering (7.).

Konsekvenser

Projektet vil betyde en opgradering af kommunens idrætsfaciliteter i Frederiksværk, til glæde for kommunens borgere og besøgende. Realiseringen af Magleblik Idrætscenter vil skabe flere og bedre idrætsfaciliteter i kommunen.

Et nyt og mere attraktivt idrætscenter, der samler flere idrætsgrene i et samlet idrætscenter, tæt på Magleblik skole, giver mulighed for at tiltrække nye og flere idrætsudøvere, ved etablering af nye og bedre faciliteter ved Magleblik.

Høring, dialog og formidling

Et centralt element i projektets succesfulde gennemførelse er at alle relevante interessenter føler sig inddraget og taget med på råd i planlægningsprocessen. Under det videre arbejde med helhedsplanen, fra april-juni 2022, vil der blive afholdt borger- og brugermøder for afdækning af generelle og specifikke ønsker og behov. Formålet er at skabe ejerskab for projektet, samt at kvalificere arealbehov og funktionssammenhænge i Helhedsplanen forud for et udbud.

Økonomi

Med sag 763 er der bevilliget 288.100 kr. til igangsættelse af fase 2. Beløbet er bevilliget og godkendt 16. september 2021.

Beløbet anvendes til brugerinddragelse samt den videre analyse.

Bilag

Bilag 1_Helhedsplan Magleblik_analyse og forundersøgelser

Spildevandsplan - vedtagelse efter høring

Sagsnr.: 06.00.05-P15-1-19

Sagens kerne

Udkast til spildevandsplan 2022-2032 har været i høring. Spildevandsplanen forelægges til endelig beslutning. Der er i høringen fremkommet nogle ønsker, som Byrådet skal tage stilling til. En del har ønsket, at der blev længere tid til at tilslutte sig kloakeringen.

Det vurderes i miljøkonsekvensvurderingen, at planen har en positiv miljøpåvirkning af Roskilde Fjord, og at planen påvirker badevandet positivt ved Liseleje Strand.

Deltagelse på møde i Udvalget for Klima, Natur og Miljø den 30. marts 2022

Leder af Natur og Miljø, Lis Vedel

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, at

Halsnæs Spildevandsplan 2022-2032 med tilhørende miljøvurdering godkendes og offentligøres.

Fristen for tilslutning til kloakering ved nykloakering fastsættes til to år.

Der indføres en overgangsperiode for nyere private nedsivningsanlæg. Ejer kan få dispensation indtil eksisterende anlæg er 20 år.

Der ikke bliver mulighed for, at løbende afledningsbidrag kan finansieres ved indefrysning.

Udgifter til afledt drift vedrørende lønmidler til øget sagsbehandling indarbejdes med kr. 130.000 kr. årligt som teknisk korrektion til budget 2023-2026.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Venstre stillede forslag om, at kloakering af de syv områder langs Roskilde Fjord bestående af 2.176 ejendomme på Månedalen (Kregme), Grævlingehøj, Ølsted Strandhuse, St. Havelse Strand, Ølsted Nordstrand og Sydstrand udgår af den samlede spildevandsplan 2022-2032.

For stemte: 6 (Liste V og Liste O, og Federik Germann, Løsgænger)

Imod stemte: 15 (Liste A, Liste F, Liste Ø pg Liste C)

Forslaget er faldet.

Økonomiudvalgets indstilling blev herefter sat til afstemning

For stemte: 15 (Liste A, Liste F, Liste Ø og Liste C)

Imod stemte: 6 (Liste V og Liste O og Frederik Germann, Løsgænger)

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Venstre og Dansk Folkeeparti stemmer imod, idet der ikke er dokumenteret miljømæssigt belæg for nødvendigheden af så stor en investering af de i planen ønskede 7 områder langs Roskilde fjord.
En tvangskloakering vil have indgribende betydning for de berørte boligejeres økonomi og frihed. Venstre og Dansk Folkeparti ønsker områderne udtaget af spildevandsplan 2022-2023

Beslutning fra fagudvalg

Beslutning fra Udvalget for Klima, Natur og Miljø, 30. marts 2022, pkt. 23:

Venstre stiller forslag om, at kloakering af de syv områder langs Roskilde Fjord bestående af 2.176 ejendomme på Månedalen (Kregme), Grævlingehøj, Ølsted Strandhuse, St. Havelse Strand, Ølsted Nordstrand og Sydstrand udgår af den samlede spildevandsplan 2022-2032.

For stemte: Ole S. Nielsen (O), Frederik Germann (Løsgænger) og Thomas Møller Nielsen (V)

Imod stemte: Tommy Frøslev (A), Helle V. Lunderød (A), Henrik Tolstrup (A) og Anja Rosengreen (F)

Direktionens indstillinger anbefales:

For stemte: Tommy Frøslev (A), Helle V. Lunderød (A), Henrik Tolstrup (A) og Anja Rosengreen (F)

Imod stemte: Ole S. Nielsen (O), Frederik Germann (Løsgænger) og Thomas Møller Nielsen (V).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 7. april 2022, pkt. 75:
Venstre stiller forslag om, at kloakering af de syv områder langs Roskilde Fjord bestående af 2.176 ejendomme på Månedalen (Kregme), Grævlingehøj, Ølsted Strandhuse, St. Havelse Strand, Ølsted Nordstrand og Sydstrand udgår af den samlede spildevandsplan 2022-2032.

For stemte: 1 (Liste V)

Imod stemte: 5 (Liste A og Liste Ø)

Forslaget faldet.

Udvalget for Klima, Natur og Miljøs indstilling blev herefter sat til afstemning

For stemte: 5 (Liste A og Liste Ø)

Imod stemte: 1. (Liste V)

Udvalget for Klima, Natur og Miljøs indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

Baggrund og spildevandsplanen formål og indhold

Gældende spildevandsplan for Halsnæs Kommune beskriver planperioden 2011-2021. Spildevandsplan 2022-32 er udarbejdet i samarbejde med Halsnæs Forsyning A/S og med konsulentbistand fra COWI A/S. Planen er helhedsorienteret, og har fokus på økonomiske og miljømæssige forsvarlige løsninger. Ved en ambitiøs kloakeringsplan for sommerhusområder og andre effektive mindre tiltag, sikrer planen forbedret spildevandsrensning, nedbringer overløb og giver grundlag for klimatilpasning. Der indføres bl.a. mulighed for, at man ved ny- og udbygning kan stille krav om, hvor meget og hvor hurtigt regnvandsbaseret spildevand kan føres til kloakken.

Spildevandsplan 2022-2032 samt tilhørende miljøvurdering har været i høring fra den 17. september til den 31. december 2021. Beskrivelse af planens indhold kan ses på dagsordenen af 16. september 2021, pkt. 770.

Høringssvar og forslag på baggrund af høring

Der er kommet 45 høringssvar, heraf 33 fra private borgere. Enkelte høringssvar, herunder fra DN er generelt positive. En del høringsvar handler om regn- og kloakvand, herunder ønske om tiltag for at forhindre vand på terræn. Der er få grundejere i området ved Maglemosegrøften, der har svaret. De er positive.

De fleste høringssvar omhandler sommerhuskloakering langs Roskilde Fjord. Mange ønsker ikke kloakering. Nogle skriver, at de mener, det er for dyrt for den enkelte og, at den miljømæssige gevinst ikke står mål med indsatsen. En del er bekymret for eller spørger til gener og tilgængelighed i anlægsperioden. En del tilkendegiver, at de er for kloakering, men ønsker længere overgangsperiode for tilslutning, da de allerede har investeret i et nyere nedsivningsanlæg. En del af høringssvarene bestod af faktuelle spørgsmål. Administrationen udarbejdede en FAQ, der lå på hjemmesiden og blev opdateret i høringsperioden. Seneste udgave vedlagt, (se bilag 3). Der er udarbejdet et høringsnotat, (Se Bilag 4). Alle høringssvar er endvidere vedlagt, (Se bilag 5)

Ad 2) Generel frist for tilslutning:

Byrådet skal fastsætte en tidsfrist for, hvornår den fysiske tilslutning skal ske, efter der er etableret et kloakstik til grunden. Den generelle vejledende tidsfrist er på 1 år. Høringsudkastet lagde op til, at man skal tilslutte sig et år efter at kloakeringen er etableret. For at give grundejere tid til at gå sammen, og dermed mulighed for at opnå en besparelse på deres interne kloakering, har konsulenten Cowi forslået, at fristen sættes til 2 eller 3 år. Set over et længere perspektiv har det marginal miljømæssig betydning. Det vil dog have en betydning for Halsnæs Forsyning A/S, da der først kommer en løbende indtægt fra afledningsbidrag, når tilslutning er etableret. Der kan ikke gives udskydelse af tilslutningsbidraget. Halsnæs Forsyningen A/S oplyser, at deres erfaring ved tidligere kloakeringer er, at de fleste opfylder frister, men nogle skal rykkes. Hvis fristen bliver 3 år vurderer de, at der er risiko for, at tilslutningen trækker yderligere ud. Halsnæs Forsyning A/S og administrationen anbefaler en frist på to år.

Ad 3) Overgangsperiode for nyere nedsivningsanlæg:

I høringen blev det foreslået, at man kan søge om udsættelse af fysisk tilslutning til kloak i op til 10 år fra et spildevandsanlægs etablering, hvis det er funktionsdygtigt. Nogle borgere med nyere anlæg har i høringen ønsket forlængelse af denne frist. Et anlæg vurderes at være funktionsdygtigt i mindst 20 år. Administrationen vurderer, at der er etableret ca. 20 nye anlæg i områderne årligt. De nyere anlæg har bedre rensning end de ældre, og da der alene er tale om en udsættelse, vurderer administrationen, at det ikke påvirker miljøet mærkbart. De løbende indtægter hos Halsnæs Forsyning vil blive påvirket, da der betales løbende afledningsbidrag fra tilslutningstidspunktet. Halsnæs Forsyning oplyser, at den økonomiske betydning af at tillade længere overgangsordning ikke er væsentlig i forhold til det samlede projekt. Fristen kan forlænges til 15 eller 20 år. Administrationen foreslår, at overgangsperioden fastsættes til 20 år fra anlæggets etablering.

Ad 4) Mulighed for indefrysning af løbende afledningsbidrag

Borgere med lav husstandsindkomst har mulighed for en afdragsordning med Halsnæs Forsyning i forhold til etableringsomkostninger. Grundejere, der har nået folkepensionsalderen eller modtager folkepension, førtidspension, delpension eller invaliditetsydelse kan i mange tilfælde få indefrosset deres udgifter i forbindelse med tilslutningen og anlæg af kloak på egen grund. Mulighed for indefrysning er uafhængigt af husstandens indkomst, men det er et krav, at der er friværdi i huset samt, at ejer er den primære anvender af boligen eller fritidsboligen. Det betyder for borgerne, at de ikke behøver betale omkostningen til etablering kontant ved etableringen. Kommunen kan refinansiere midler i forbindelse med indefrysning af ejendomskatter ved omkostninger til tilslutningsbidrag og kloak arbejde på egen grund. Det betyder, at det ikke påvirker kommunens økonomi.

Kommunen har endvidere mulighed for at tilbyde en afdragsordning for løbende afgifter, som vandaflednings bidrag. Det er dog ikke kommunens praksis for andre lignende ordninger. Afdragsordninger i forbindelse med løbende afgifter kan ikke refinansieres, og vil have en negativ indvirkning på kommunens økonomi. Den gennemsnitlige årlige meromkostning er ca. 2.500 kr. Alle kloakerede boliger har en løbende omkostning til afledningsbidrag. Administrationen indstiller derfor, at de lovfastsatte ordninger for hjælp til etableringsomkostninger ikke suppleres med tilbud om indefrysning for løbende afgifter.

Kort om spildevandsplanens opbygning

Spildevandsplanen bliver digital. Planen består af et interaktivt kort med nuværende og fremtidige kloakoplande samt øvrige oplysninger som placering af renseanlæg m.v. Derudover er der en tekstdel, der er bygget op om 9 overskrifter:

Indledning med politiske målsætninger
Rammer og lovgivning
Badevandskvalitet i fokus
Statens Vandområdeplaner
Status og tiltag i kloakerede områder
Nye kloakeringer
Klimatilpasning for spildevand
Spildevand i det åbne land
Administrativ praksis.

Udkast til Halsnæs Kommunes Spildevandsplan 2022-2032 med interaktivt kort kan ses på dette link: https://halsnaes.cowiplan.dk/spildevandsplan-2022-2032.

Spildevandsplanen samt bilag vedlagt dagsordenspunktet. Kort kan kun ses i den digitale løsning.

Bilag 1-5 er nye og udarbejdet efter høringen.

Bilag 6-15 var vedlagt sagen ved beslutning om at igangsætte høring. De havde dog andre bilagsnumre. De udgør en del af beslutningsgrundlaget for spildevandsplanen, og er derfor vedlagt.

Lov- og plangrundlag

Spildevandsplanen er udarbejdet på baggrund af følgende lovgivning:
- Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 100 af 19.01.2022, primært § 32
- Spildevandsbekendtgørelsen, BEK. nr. 1393 af 21.6.2021 kpt. 3 og 4.
Forsyningsvirksomheders økonomiske mulighed for samarbejde om klimatilpasning: Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber. BEK. nr. 2291 af 30.12.2020
Borgernes mulighed for afdragsordninger og fristfastsættelse i forbindelse med tilslutninger og påbud om forbedret rensning: BEK. nr. 108 af 29.01.2015
Miljøvurderingen inklusiv væsentlighedsvurdering i forhold til EU-Habitatområder er udarbejdet på baggrund af følgende lovgivning:
- Miljøvurderingsloven (VVM), LBK. nr. 1676 af 27. oktober 2021
- Habitatbekendtgørelsen, BEK. nr. 2091 af 12.11.2021

Konsekvenser

Spildevandsplan har miljømæssige konsekvenser og væsentlige økonomiske konsekvenser for borgerne og Halsnæs Forsyning A/S.

Miljømæssige konsekvenser

Der er jf. miljøvurderingsloven krav om udarbejdelse af miljøvurdering af kommunernes spildevandsplaner. Habitatbekendtgørelsen sætter ligeledes krav om vurdering af eventuel påvirkning af naturområder udpeget af EU. Det vurderes i miljøkonsekvensvurderingen, at planen har en positiv miljøpåvirkning af Roskilde Fjord. Det vurderes også, at planen påvirker badevandet positivt ved Liseleje Strand. Det vurderes endvidere, at merudledningen fra Melby Renseanlæg til Kattegat ikke påvirker nærmeste Natura 2000 område. Samlet set vurderes det, at planen ikke har en væsentlige negativ påvirkning af miljøet. Miljøvurdering af forslag til Halsnæs Spildevandsplan 2022-2032 vedlægges, (se Bilag 5 og 6).

Væsentlige økonomiske konsekvenser

Ny kloakering:

For Halsnæs Forsyning A/S: Ca. 250 mio. kr. for kloakering langs Roskilde Fjord.

Oplyst af Halsnæs Forsyning A/S. De forventer, at nødvendige øvrige investeringer kan gennemføres som oprindeligt planlagt, og at investeringen ikke umuliggør eventuelle kommende ikke-planlagte større investeringer. Taksterne forventes ikke at stige på baggrund af investeringen.

For borgerne: (inklusiv moms - 2021 priser)

Etablering - Samlet omkostning bliver knap 70.000 kr.
- Tilslutningsbidrag: 38.500 kr.
- Etablering af egen kloakering ca. 20.000 kr. (1 brønd, 15 meter ledning). Cowi har udarbejdet notat om økonomisk overslag for kloakering for grundejere, (se Bilag 4). Der er endvidere beregninger for varianter, hvor der er længere til skel, eller hvor der skal etableres flere interne brønde.
- Sløjfning af eksisterende brønde: ca. 10.000 kr. (Se bilag 4).

Årlig omkostning: Gennemsnitlig årlig meromkostning på ca. 2.500 kr.
- Efterfølgende afledningsbidrag: For mere end halvdelen af sommerhusene bliver det samlede årlige gennemsnitlige vandafledningsbidrag på 1.800 kr. Gennemsnittet for alle sommerhuse bliver ca. 3.100 kr. (Se bilag 4). Beregningerne er baseret på oplysninger fra vandværkerne.
- Der bliver en årlig besparelse til tømning på 600 kr. Endvidere forventes en besparelse til vedligehold og renovering af egne nedsivningsanlæg

Klimatilpasning

Som bidrag til klimasikring lægges der i spildevandsplanen op til, at kommunen kan stille krav om, hvor meget og hvor hurtigt regnvandsbaseret spildevand kan føres til kloakken. Når der bygges på en ejendom eller etableres befæstede arealer, vil man fremadrettet kunne sætte begrænsninger for, hvor meget, der kan ledes til kloakken. Det betyder, at der kan blive krav om lokal nedsivning eller krav om forsinkelse. Det vil for regnvandskloakerede ejendomme betyde besparelser for forsyningen. Omvendt forventes ekstraudgifter for enkeltborgere til lokale løsninger, når nybyggeri eller tilbygninger overskrider grænsen for uforsinket afledning til offentlig kloak.

Når der i nye områder lægges op til at alene at kloakere for spildevand og kræve lokal håndtering af regnvand, vil det betyde anlægsbesparelser for forsyningen, og vil formentlig over tid betyde forøgede drifts- og vedligeholdelsesudgifter for de fremtidige enkeltejendomme eller grundejerforeninger i oplandene.

Høring, dialog og formidling

Udpegningen af de relevante temaer i miljøvurderingen, 14 dages høring hos relevante myndigheder.
Kommunens spildevandsplan og miljøvurdering er drøftet med forsyningsselskaberne i kommunen, og har været i offentlig høring fra d. 17.92021 til d. 31.12.2021.
I høringsperioden har der være et møde med berørte grundejerforeninger om kloakering af sommerhusområderne langs Roskilde Fjord.
Når kloakeringen skal gennemføres, vil borgerne få grundig information af Halsnæs Kommune i samarbejde med Halsnæs Forsyning.

Økonomi

Klimatilpasning i form af udlægning af udelukkende spildevandskloakerede områder samt begrænsninger for uforsinket afledning af regnvand til forsyningens kloakker vil give øget sagsbehandling i administrationen, da lokal håndtering af regnvand kræver individuel sagsbehandling. Den afledte drift vurderes at udgøre 0,2 årsværk årligt svarende til 130.000 kr. Administrationen indstiller derfor, at der træffes beslutning om afledt drift, jf. beslutningspunkt nr. 5. Formålet er, at begrænse behovet for udbygningen af kapaciteten i kloakkerne.

Hvis Byrådet tiltræder indstilling 4 om vandafledningsbidrag, påvirker det ikke kommunens økonomi.

Bilag

Affaldsregulativer - vedtagelse efter høring

Sagsnr.: 00.15.00-G01-65-21

Sagens kerne

Byrådet besluttede den 14. oktober 2021 at sende udkast til nye affaldsregulativer i høring. Regulativerne forbereder den ny husstandsindsamling, hvor flere affaldsfraktioner hentes hos borgerne. Byrådet skal vedtage de nye regulativer.

Der er indkommet otte høringssvar. Halsnæs Forsyning har i efteråret 2021 haft besøg af arbejdstilsynet, der har set på skraldemandens arbejdsforhold. Det har resulteret i påbud på konkrete adresser i kommunen. Påbuddene er givet i februar måned. Dialogen med Arbejdstilsynet har medført nogle ændringer i beskrivelserne af adgangsvejene.

Deltagelse på møde d. 30. marts 2022 i Udvalget for Klima, Natur og Miljø

Leder af Natur og Miljø, Lis Vedel

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet vedtager de nye affaldsregulativer for husholdsaffald og erhvervsaffald.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt

Beslutning fra fagudvalg

Beslutning fra Udvalget for Klima, Natur og Miljø, 30. marts 2022, pkt. 24:
Direktionens indstilling anbefales

Beslutning fra Økonomiudvalget, 7. april 2022, pkt. 76:
Udvalget for Klima, Natur og Miljøs indstilling anbefales

Fraværende med afbud: Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

Hermed forelægges Halsnæs Kommunes regulativ for husholdningsaffald marts 2022 (se bilag 1) og Halsnæs Kommunes regulativ for erhvervsaffald marts 2022 (se bilag 2).

Følgende emner var de mest centrale i høringen

Der er nogle, der synes at 4 beholdere er meget på hver matrikel.
Tidspunkt for hvornår skraldemænd kommer og tømmer.
Belysning af adgangsveje.
Dialog med Halsnæs Forsyning om adgangsveje i forbindelse med Arbejdstilsynets kampagne for at forbedre renovationsmedarbejdernes arbejdsforhold.

Der er udarbejdet et notat, der indeholder: ”Beskrivelser af ændringer i affaldsregulativerne efter høring”, (se bilag 3).

Fire beholdere på hver matrikel.

Nogle synes, det ikke er ønskeligt eller nødvendigt med fire beholdere på hver matrikel. Nogle ønsker i helårsboliger at kunne dele med naboer. Nogle ønsker at undgå beholdere til genanvendeligt tørt affald, hvis de lover at aflevere fraktionerne på genbrugsstationerne. De mener, at det er en fortsættelse af deres nuværende handlinger.

Svar / forslag til ændring af regulativer:

Høringsudgaven gav mulighed for fælles affaldsbeholdere løsninger for fire husstande og opefter og nabo ordning i sommerhusområder. Miljøstyrelsen har i en vejledning skrevet følgende om husstandsindsamling ved en-familieboliger i byer og på landet:

”Husstandsindsamling betyder, at faste beholdere er placeret på matriklen. Denne definition gælder for en-familieboliger både i byen og på landet, og skal som hovedregel anvendes ved alle de boligtyper, hvor praktiske og logistiske forhold giver mulighed for det.”

Det er administrationens vurdering, at en naboordning i byerne kan medvirke til at skabe praktiske løsninger, hvor der kan være problemer med adgangsveje, koteletgrunde og andre udfordringer med pladsen. Gangafstanden til aflevering af de genanvendelige fraktioner er ikke væsentlig forandret. Administrationen vurdere derfor, at naboordningen leve op til krav om husstandsindsamling.

Administrationen foreslår derfor, at to naboer i villa områder kan dele beholderne, hvilket er tilrettet i de nye regulativer. En naboløsning eller fællesløsning får ingen betydning for gebyrbetalingen. De to naboer der deler fire beholdere kommer til at betale det samme gebyr som de borgere, der ikke deler beholdere. Hvis de senere ønsker hver deres beholdere, får de det. Halsnæs Forsyning tilslutter sig ændringen.

En mulighed for at undgå at få affaldsbeholdere mod løfte om at aflevere de genanvendelige fraktioner på genbrugsstationerne vurderes ikke at leve op til lovgivningens krav.

Start tidspunkt for renovation.

En borger mener, at skraldemændene kommer for tidligt, nogle gange ved fire tiden, og at regulativerne skal sørge for at dette ikke sker i fremtiden. Administrationen modtager ind imellem tilsvarende klager, hvor borgere bliver forstyrret af skraldebilerne før klokken seks.

Svar:

I mange år har formuleringen i regulativerne været ” Afhentning sker normalt inden for tidsrummet kl. 6.00-20.00”. Det er aftalt, at man kan komme tidligere på vigtige hoved færdselsveje, hvor man vil undgå at genere den øvrige færdsel. Det giver Forsyningen større fleksibilitet i forhold til, hvornår der afhentes affald. Administrationen foreslår, at fastholde eksisterende ordlyd og praksis.

Belysning af adgangsveje.

Renovations medarbejdernes arbejdsmiljø repræsentant foreslår, at der i krav til adgangsveje stilles krav om belysning.

Svar:

Administrationen foreslår, at kravet ikke tilføjes. Der er projektører på renovationsbilerne, og der kan bruges pandelamper i de mørke måneder. Det vil endvidere medføre omkostninger for mange borgere at etablere lys. I sommerhusområder er der ikke tradition for lys, der tænder automatisk, og det vil være i strid med det planmæssige ønske for sommerhusområderne at stille krav om lys, der tænder automatisk ved hver matrikel. Alternativt kan ruterne startes senere, således at der først startes affaldsafhentning, når det er lyst.

Påbud fra arbejdstilsynet og dialog med arbejdstilsynet omkring afhentning af affald fra nogle adresser.

I affaldsregulativerne er der i bestemmelse om adgangsveje beskrevet en procedure for, hvordan Halsnæs Forsyning og Halsnæs Kommune agerer, når der indmeldes problemer med adgangsvejene fra skraldemændene.

Afbrænding af haveaffald i landzone

I den nyeste udgave af affaldsbekendtgørelsen er der ikke mere en bestemmelse om, at kommunerne kan tillade afbrænding af haveaffald fra husholdninger i landzone fra 1. december til 1. marts. Bestemmelsen herom er derfor udgået i vedlagte endelige udkast til regulativ.

Indføres i den nationale regulativ database

Administrationen har indskrevet regulativerne i statens regulativ database Nstar. Der indeholder en del standard tekst, som miljøstyrelsen har bestemt.
Der er derfor en del formuleringer, som ikke kan ændres, selv om de kan være forstyrrende, når regulativet læses.

Der er begrænsninger for, hvad man kan skrive. Konsekvensen af dette er, at al tekst skal indgå i paragraffer. Derfor er de tidligere bilag udformet som paragraffer.

Lov- og plangrundlag

BEK nr. 2512 af 10 december 2021, Bekendtgørelsen om affald,

BEK. Nr. 2097 af 14 december 2020, Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og – aktører m.v.

LBK. Nr. 100 af 19 januar 2022, Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse

Konsekvenser

Konsekvensen af den forslåede ændring på baggrund af høringen er, at der forventes flere nabo løsninger hvor 2 husstande deles om fire affaldsbeholdere. Denne nye løsning vurderes af administrationen at blive populær blandt mange borgere.

I øjeblikket er der tilmeldt 120 naboløsninger i sommerhuse. Der forventes et sted mellem 100 og 200 nye naboløsninger i enfamiliehuse i byområder.

Høring, dialog og formidling

Regulativerne har været sendt i høring og de indkommende høringssvar indgår i sagens behandling. Administrationen har sendt svar til alle, der har sendt høringssvar. Svar består i kvittering for modtagelse, svar på faktuelle spørgsmål og oplysning om, at ændringsønsker indgår i den politiske behandling.

Der har i høringsperioden været en dialog med arbejdstilsynet, som i øjeblikket har en kampagne om renovationsarbejdernes arbejdsmiljø i hele Danmark. Dialogen har især drejet sig om håndtering af adgangsveje, som kan være årsag til ulykker eller til skader på grund af rystelser med videre.

Dialogen har medført, at der i regulativet er indskrevet en procedure for, hvordan Halsnæs Forsyning og Halsnæs Kommunen håndterer problemer med adgangsvejene.

Høringssvar modtaget fra Halsnæs Ældreråd den 28. marts er tilføjet som bilag 4.

Økonomi

De nye regulativer påvirker ikke kommunens økonomi. Regulativerne er de formelle regler, der blandt andet gør det muligt at håndhæve de krav til blandt andet sortering, som Byrådet tidligere har besluttet.

Bilag

Godkendelse af ny børnepolitik

Sagsnr.: 00.01.00-P20-2-21

Sagens kerne

Som en del af styrkelsen af samarbejdet mellem det almene og specialiserede børneområde er der formuleret et fælles børnesyn for alle, der arbejder med og omkring børn i Halsnæs Kommune. Dette skal fungere som fælles mindset og et afsæt for at arbejde fælles om børns udvikling, trivsel og læring. Det indstilles, at Børnesynet skal være Halsnæs Kommunes lovpligtige sammenhængende børnepolitik. Den nuværende børnepolitik (Børnenes Stemme) udløb ved udgangen af 2020.

Sagen behandles parallelt i Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse og Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Administrativ bemærkning

Sagen har været drøftet i Hoved-MED den 21. april 2022 og udtalelse fremgår under Høring, dialog og formidling

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender Børnesynet som Halsnæs Kommunes sammenhængende børnepolitik.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt

Beslutning fra fagudvalg

Beslutning fra Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse, 28. marts 2022, pkt. 30:
Direktionens indstilling anbefales.

Beslutning fra Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 29. marts 2022, pkt. 32:
Direktionens indstilling anbefales

Beslutning fra Økonomiudvalget, 7. april 2022, pkt. 78:
Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse samt Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds indstilling anbefales

Fraværende med afbud: Anja Rosengreen (F)

Sagsfremstilling

Områderne Børn, Unge og Læring samt Social Service og Familier har siden starten af 2020 været i gang med en fælles proces, hvor der arbejdes med at etablere et stærkere samarbejde med henblik på, at flest mulige børn trives og udvikler sig i almenområdet. Projektet har fokus på at styrke det enkelte barns livschancer. Dette giver samtidig mulighed for at styrke uddannelsessystemets ressourceudnyttelse samlet set.

Det første skridt i processen var at udvikle et fælles børnesyn for alle, der arbejder med og omkring børn i Halsnæs Kommune. Dette skal fungere som fælles mindset og et afsæt for at arbejde fælles om børns udvikling, trivsel og læring. Ønsket udsprang af en fælles workshop, hvor der var en oplevelse af at fagprofessionelle ser forskelligt på barnet, barnets styrker og de professionelles rolle i forhold til barnet. Det var også en anbefaling i PWCs analyse af området, at børnesynet udgør en fælles ramme for samarbejdet omkring børn og unge med særlige behov.

Med udgangspunkt i områdets lovgivning, børnekonventionen og de daværende politiske udvalgsmålsætninger er der formuleret et fælles børnesyn. Børnesynet trækker på den løsningsorienteret og anerkendende tilgang, som der er arbejdet meget med i dagtilbud, skoler og familieområdet i de senere år.

Børnesynet består af 6 udsagn

Børn og unge har en værdi i sig selv.
Børn og unge skal opleve at høre til i det nære fællesskab.
Børn og unge har potentiale.
Børn og unge har ønsker og håb for fremtiden.
Børn og unge skal blive så dygtige, som de kan.
Børn og unge kan være i problemer - men er aldrig et problem.

Børnesynet tager afsæt i, at barnet og den unge i sig selv har værdi og ressourcer. Det får betydning for den måde, de professionelle omkring barnet samarbejder med barnet, familien og med hinanden. Alle skal være nysgerrige på, hvad der lykkes i de sammenhænge, som barnet er en del af i skolen/daginstitutionen eller hjemme og søge at styrke det. De skal kende barnet/ den unges håb for fremtiden på kort og længere sigt og se på egen praksis som de professionelle voksne omkring barnet/den unge. Børnesynet stiller krav til de professionelle omkring børn og familier om at tilrettelægge praksis i forhold til børn og familiers behov, og understreger nødvendigheden af høj faglighed og gode samarbejdskompetencer i både det almene og det specialiserede område. Hvordan vi som kommune skal arbejde for at understøtte børnesynet, indgår også som punkter i det vedlagte bilag med børnesynet.

Børnesynet skal erstatte Halsnæs Kommunes tidligere sammenhængende børnepolitik "Børnenes Stemme 2016-2020". Børnesynet går på tværs og skal sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte, hvilket er formålet med den sammenhængende børnepolitik. Den kortfattede form og let tilgængelige fremstilling er en del af forenklingsindsatsen.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven § 19 om sammenhængende børnepolitik. For at opfylde kravet om en sammenhængende børnepolitik skal politikken udformes skriftligt, vedtages af Byrådet og offentliggøres.

Dagtilbudsloven

Folkeskoleloven

Servicelovens bestemmelser om børn og unge

Konsekvenser

Børn, unge og familier vil i deres kontakt med Halsnæs Kommune møde professionelle, som arbejder ud fra et børnesyn, som hviler på en ressource- og løsningsorienteret tilgang, hvor man arbejder ud fra, hvad der allerede lykkes omkring barnet/den unge og søger at styrke det. Det skal styrke indsatsen overfor familierne, at de bliver mødt på samme måde af alle fagprofessionelle.

Børnesynet skal gælde for alle medarbejdere i den kommunale organisation, som er i berøring med børn, unge og familier - både indenfor det almene og det specialiserede område. Det skal styrke det tværgående samarbejde, at de professionelle arbejder på grundlag af samme børnesyn, der er formuleret fælles. Dette skal understøttes af fælles tilgange, herunder særligt den løsningsfokuserede tilgang samt fælles metoder på tværs af områder og professioner.

Høring, dialog og formidling

Børnesynet er formuleret med input fra ledere og medarbejdere i Børn, Unge og Læring samt Social Service og Familier.

Børnesynet skal udbredes og forankres i praksis både så kendskabet og bevidstheden om børnesynet styrkes, og så det aktivt indgår, når det vurderes, hvad der kan gøres for at børn trives og udvikler sig. Implementeringen vil indgå i de udviklingsprocesser, som allerede er i gang i samarbejdet mellem de to områder, herunder i fælles mødefora, udvikling af metoder/ redskaber og kompetenceudvikling. I den kommende tid vil børnesynet også blive formidlet i fx skoler og dagtilbud med plakater og andet materiale.

Bemærkning fra Hoved-MED 21. april 2022

Hoved-MED drøftede sagen, og der er opbakning til forslaget.

Medarbejderne kan i høj grad se sig selv i denne børnepolitik, der er enkel og præcis.

Økonomi

Børnesynet er et mindset – og er i sig selv uafhængigt af tid, rammer og økonomiske ressourcer. Børnesynet er dog samtidig et fundament for at udvikle den fælles indsats om, at flest mulige børn kan trives og udvikle sig i almenområdet. Det er forventningen, at arbejdet på flere fronter mod dette overordnede mål på sigt kan medvirke til en bedre ressourceudnyttelse.

Bilag

Børnesyn til politisk behandling marts 2022

Forslag til ny vedtægt for Ældrerådet

Sagsnr.: 27.69.40-A26-2-22

Sagens kerne

Ældrerådet har revideret gældende vedtægt.

Indstilling

Der er få redaktionelle ændringer. Direktionen indstiller på den baggrund

at Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse tager vedtægten til efterretning.

at Byrådet godkender vedtægten

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelses indstilling godkendt

Beslutning fra fagudvalg

Beslutning fra Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse, 28. marts 2022, pkt. 32:
Direktionens indstilling anbefales, idet § 3 stk. 3 udgår af vedtægten.

Sagsfremstilling

Halsnæs Ældreråd har følgende forslag til ændringer og opdatering af gældende vedtægter fra 10. marts 2009

§3 stk. 3:
Ændres til: ”Valg til Ældrerådet er frivilligt.”

§4 stk. 3: Ændres til: ”Opstilling af kandidater sker efter at Ældrerådet har afholdt borgermøder, hvor der orienteres om Ældrerådets arbejde, opgaver og valgregler, ligesom Halsnæs Kommune orienterer om valgets afholdelse og giver mulighed for en samlet præsentation af kandidater, såvel på kommunens hjemmeside som i den lokale presse.”

§5 stk. 4: Udgår.
Kommentar: Klagerådet er nedlagt og der ikke er kommet noget andet i stedet.

§7 stk. 2: Navnet på det politiske udvalg ændres til: "Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse".

Ændringerne er vedtaget på Halsnæs Ældreråds møde 4. marts 2022.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

Vedtægter Halsnæs Ældreråd - ændringsforslag pr. 04.03.22

Underskriftsark

Sagsnr.: 00.00.00-G01-216-21

Beslutning

Protokollen godkendt

__________________________

Steffen Jensen (A)

Borgmester

______________________________________ Helge Friis (A) Viceborgmester	______________________________________ Thue Lundgaard Curry (Ø) 2. Viceborgmester
______________________________________ Torben Hedelund (A)	______________________________________ Annette Westh (A)
______________________________________ Helle Vibeke Lunderød (A)	______________________________________ Tommy Frøslev (A)


______________________________________ Kirsten A. Lauritsen (A)	______________________________________ Henrik Tolstrup (A)
______________________________________ Matilde Ørsted (A)	______________________________________ Mads Vergo (A)
______________________________________ Kim Daugbjerg (A)	______________________________________ Anja Rosengreen (F)
______________________________________ Olaf Prien (F)	______________________________________ Michael Thomsen (V)
______________________________________ Thomas Møller Nielsen (V)	______________________________________ Sune Raunkjær (V)
______________________________________ Frederik Germann (Løsgænger)	______________________________________ Susan Eirfeldt (V)
______________________________________ Ole S. Nielsen (O)	______________________________________ Kim Jensen (C)