Referat

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet indgik den 6. december 2020 aftale om Finansloven for 2021 samt en aftale om stimuli og grøn omstilling. Aftalen er vedlagt som bilag i sin fulde længde (bilag 1). Det samme er aftalen om minimumsnormeringer, som udspringer af finanslovsaftalen (bilag 2). Der vil i marts blive udarbejdet en detaljeret sag om aftalen om minimumsnormeringer, idet kommunerne på nuværende tidspunkt ikke har modtaget nærmere detaljer om indholdet i denne aftale.

Derudover er der i denne sag vedlagt et notat fra KL, som beskriver de kommunale konsekvenser af aftalen (bilag 3). Bilag 4 lægger sig tæt på af KLs notat, men er kortere og mere specifikt i forhold til konsekvenserne og økonomien for Halsnæs Kommune. Bilag 4 eftersendes.

Koncernøkonomi har med afsæt i evalueringen af budgetprocessen 2021-2024 i Økonomiudvalget, Chefgruppen og Hoved-MED udarbejdet et forslag til tidsplan og proces for udarbejdelsen af budget 2022-2025.

I lighed med budgetprocessen 2021-2024 er tidsplanen baseret på, at budgetmaterialet alene fremsendes elektronisk.

Ligeledes er der i lighed med sidste års budgetproces indarbejdet mulighed for, at de politiske partier og Hoved-Med kan få udarbejdet forslag til budgethåndtag, således at disse kan indgå i den senere budgetproces, når dette ønskes af forslagsstilleren. Indtil da vil forslagene blive behandlet fortroligt. Frist for indlevering af ønsker om budgethåndtag er den 28. april 2021. Direktionen (uden borgmesteren) drøfter disse ønsker på møde den 3. maj, og vurderer på baggrund af omfanget af ønsker, om det er muligt at udarbejde egentlige forslag i forhold til alle ønsker.

Tidsplanen er desuden udarbejdet ud fra følgende politiske mødedatoer:

• Byrådet orienteres på mødet den 25. marts om status på udvalgsmål jf. den særskilte tidsplan herfor.
• Økonomiudvalget forelægges den 16. juni en sag om stillingtagen til eventuel ansøgning om ændringer i skatteudskrivningen med afsæt i aftalen om kommunernes økonomi.
• Byrådet får præsenteret økonomiaftalen på et formøde forud for det ordinære Byrådsmøde den 24. juni.
• Der afholdes budgetseminar torsdag den 2. og fredag den 3. september, således at resultatet af tilskuds- og låneansøgninger og eventulle skatteændringer er kendt inden seminarets start, og kan indarbejdes i budgetsimulatoren på forhånd.
• Økonomiudvalget foretager 1. behandling på et ekstraordinært møde torsdag den 16. september, forud for det ordinære byrådsmøde, hvor der ligeledes foretages 1. behandling af budgettet. Herefter sendes 1. behandlingsforslaget i høring med frist den 1. oktober.
• Der afholdes borgermøde i Gjethuset med udgangspunkt i 1. behandlingsforslaget mandag den 20. september kl. 19.00.
• Økonomiudvalget foretager 2. behandling af budgettet (1. behandlingsforslaget inkl. eventuelle yderligere tekniske ændringsforslag) onsdag den 6. oktober.
• Byrådet foretager 2. behandling af budgettet torsdag den 14. oktober, idet fristen for fremsendelse af ændringsforslag fastsættes til torsdag den 7. oktober kl. 8.00 og eventuelle underændringsforslag til mandag den 11. oktober kl. 12.00.

Den detaljerede tidsplan og beskrivelse af budgetprocessen fremgår af bilag til sagen.

I følge kommunens økonomiske politik skal der til imødegåelse af demografiske udfordringer og andre udefra kommende udfordringer samt politiske omprioriteringer, fremlægges råderumsbidrag svarende til 1,5% af kommunens nettodriftsbudget, hvilket for 2022 svarer til 34,2 mio. kr.

Imidlertid medfører situationen med COVID-19, at rigtig mange medarbejdere er travlt optagede af ekstraordinære opgaver, som ikke kan tilsidesættes. Det vurderes derfor, at det vil være svært og uhensigtsmæssigt at skulle dedikere tilstrækkelige ressourcer til udarbejdelse af forslag for 34,5 mio. kr.

Endvidere er der mange borgere, der med den nuværende situation, allerede har en oplevelse af reduceret service i de kommunale ydelser. Det anbefales derfor, at omfanget af reduktioner begrænses i den næste budgetperiode, for at skabe mest mulig ro i forhold til borgernes oplevede serviceniveau.

Således foreslår Direktionen, at Byrådet dispenserer fra den økonomiske politik, og at kravene til omfanget af råderumsbidrag til budgetprocessen 2022-2025 reduceres til minimum 17,6 mio. kr. i 2022, hvoraf 12,6 mio. kr. skal leveres som effektiviseringer, svarende til det endnu ikke udmøntede effektiviseringskrav i budget 2022. Derudover foreslås det, at i forbindelse med det reduktioner for 5 mio. kr. er særligt fokus på at fremlægge forslag, der alle er politisk gangbare.

Funderingsforhold, arkæologisk overvågning og omlægning af ledninger har betydet store meromkostninger til Stålsat By-projektet med at skabe en bedre overgang mellem Nordtorvet og Krudtværket. Det betyder, at der ikke er midler i projektet til at anlægge kanalkanter langs Allégadekanalen på siden mod gågaden. Alle kanter og fundamenter omkring de to broer og vandtrappen på Nordtorvet vil blive realiseret. Inden for den oprindelige projektøkonomi vil kanalkantningen føres frem til umiddelbart nord for ejendommen på hjørnet af kanalen og Nordtorvet, der huser cafeen - se bilag 1.

Herfra bliver arbejdet vanskeliggjort af bygninger placeret meget tæt på kanalkanten og en eksisterende kantning, der ikke har nogen reel støtte pga. begrænset fundering. Det betyder, at en ny kanalkant skal opføres som en helt ny væg, der har støtte i sig selv.

Frie midler i projektet

Styregruppen og den politiske følgegruppe har gransket projektet, for at se om der kunne peges på justeringer i projektet, som delvis kunne medfinansiere kanalkanter i Allégade. Der kan samlet findes 1.350.000 kr. i projektet, som vil have begrænset konsekvens for projektets helhed. Det er midler, der betyder reduktion i arbejdet med kanalkanter i Krudtværkskanalen, grønt vedligehold i Krudtværket og en pulje til uforbrugte midler.

Herunder er de enkelte løsninger beskrevet:

Kantning udgår

Projektet afrundes med en kantning, hvor den nye vandtrappe afsluttes, hvilket betyder få meter nord for ejendommen, der ligger på hjørnet af Nordtorvet og kanalen og huser Café Charlie. Herfra kræves en anden metode til kantning, for at sikre stabilitet for bygninger.

Kantning frem til entreprisegrænsen

Der mangler 59 meter kanalkant frem til entreprisegrænsen, se bilag 1. Med denne løsning bliver den eksisterende afskallede betonkant udskiftet med en stensætning i kløvet kampesten. Strækningen går ca. 10 længere end betonkanten, hvor den primært fremstår i jord. Den samlede pris for denne strækning er 4.947.000 kr. Det vil kræve en anlægstillægsbevilling på 3.597.000 kr.

Kantning frem til bro

For at få en endnu større helhed i projektet, og for at komme forbi en strækning, hvor der i dag ikke findes en kantning beskrives et forslag frem til den førstkommende bro. Der mangler 89 meter frem til broen. Den samlede pris for at føre kanalkanten helt frem til broen er 7.252.000 kr. Det vil kræve en anlægstillægsbevilling på 5.902.000 kr.

Kantning frem til Nørregade 19

Huset Nørregade 19 har et fundament af kløvet kampesten, og er dermed udgangspunktet for den type kantning, der nu foretages i Frederiksværk. I det oprindelige projektmateriale var strækningen fra entreprisegrænsen frem til Nørregade 19 taget med, hvis der skulle opstå frie midler i projektet. Der er ca. 10 meter kanalkant på den anden side broen, og meterprisen bliver meget høj, idet der skal anlægges en særskilt rampe, for at få adgang for maskiner. Den samlede pris frem til Nørregade 19 er 9.110.000 kr. Det vil kræve en anlægstillægsbevilling på 7.760.000 kr.

Med budget 2021-2024 og på baggrund af ejendomsgennemgang 2019 er der årligt afsat en anlægspulje til planlagt vedligehold på kommunale ejendomme. Budgettet er afsat på baggrund af nøgletal beregnet ud fra ejendomsporteføljens størrelse og anvendelse. Puljen vil over de kommende år løbende blive reduceret efterhånden som ejendomsporteføljen reduceres og optimeres.

Med denne sag indstilles en andel (20 %) af puljen for 2021 frigivet. Herunder er beskrevet de konkrete aktiviteter, der igangsættes i 2021. Med søgning om frigivelse af det resterende rådighedsbeløb for 2021 vil de mere generelle retningslinjer for puljen blive beskrevet i en særskilt politisk sag.

Aktiviteter, der igangsættes primo 2021 for at sikre afvikling af pulje til planlagt vedligehold:

• Der er ansat to ekstra driftskonsulenter på ejendomsområdet fra januar 2021, der som første opgave skal omsætte nøgletallene til konkrete opgaver. Medarbejderne finansieres på linje med øvrige projektmedarbejdere via anlægsprojekterne. Projektering indgår i fornødent omfang i budgettet til de planlagte vedligeholdelsesopgaver.

• Arbejdet med at omsætte nøgletallene til konkrete opgaver prioriteres således:
  • Ejendomme med kernevelfærdsopgaver gennemgås først (Skoler, Daginstitutioner, Specialinstitutioner, Plejeboliger, Administrationsbygninger, Idrætsfaciliteter, Kulturbygninger, Foreningsbygninger mv.)
  • De ejendomme fra ejendomsgennemgangen 2019, der i en ejendomskategori er tilstandsvurderet lavest på klimaskærm, tekniske installationer og indvendig vedligeholdelse – gennemgås først og igangsættes først.
  • Opgaver, der er vurderet nødvendige på den enkelte ejendom sættes løbende i gang i 2021

• Der udarbejdes ultimo 2021 et årshjul for alle ejendomme, så der fra 2022 og frem kan igangsættes opgaver på baggrund af dette årshjul – og der kan søges midler frigivet i henhold til dette årshjul.

• Årshjulet registres i kommunens CAFM-system, Dalux.

• Der gennemføres brugerdialog med kommunens berørte virksomheder, så prioriteringer og processer afstemmes og tilpasses de enkelte virksomheders planlægning, aktiviteter og behov.

Retningslinjerne for at prioritere i aktiviteter:

• Prioritet 1: Sikkerhed/myndighedskrav (myndighedskrav, lovpligtige serviceaftaler (på fx elevatorer), personsikkerhed hvor der vurderes stor sandsynlighed for svigt med personskade til følge)

• Prioritet 2: Meget slidt/kritisk tilstand (arbejder, der skal udføres, idet der er risiko for væsentlige følgeskader på bygningsdelen eller andre bygningsdele, væsentlige forringelser eller ”umuliggørelse” af bygningen, såfremt arbejderne ikke udføres i det anførte år, eller som forårsager væsentlige forøgede omkostninger til vedligehold. Derudover opgaver, hvor der allerede er opstået følgeskader (OBS: I denne kategori skal det hele tiden vurderes, om opgaven vedrører planlagt vedligehold eller genoprettende vedligehold - der vil ikke være overlap mellem puljen og de genoprettende vedligeholdelsesarbejder i praksis, og størstedelen af opgaver under prioritet 2 vil være genoprettende vedligehold, der håndteres på andre anlægsprojekter).

• Prioritet 3: Undersøges nærmere (Aktiviteter kræver dybere undersøgelser, f.eks. destruktivt og/eller specialfaglig viden herunder kloakering).

• Prioritet 4: Noget slidt (arbejder, der skal udføres for at opretholde en funktion eller på anden måde er nødvendig for anvendelsen. Vedligehold af bygningsdele og tekniske installationer, inden der er sket skader eller nedbrud. Servicekontrakter, der ikke er lovpligtige, prioriteres også under denne kategori).

• Prioritet 5: Almindeligt slidt (Bygningsdele, der f.eks. skal overfladebehandles for at fremtræde i pæn stand, men hvor manglende vedligehold ikke er med til at nedbryde bygningsdelen).

• Prioritet 6: Brugerønsker (Brugerønsker, der ikke er begrundet i vedligehold men forbedringer, udskiftninger og anskaffelser). Som udgangspunkt udføres alene opgaver fra denne kategori, såfremt det vurderes af mindre betydning at inddrage sådanne under en vedligeholdelsesopgave, der hidrører andre kategorier.

På baggrund af nøgletallene fra ejendomsgennemgang 2019, forventes puljen i 2021 at fordele sig til disse ejendomskategorier - og med frigivelse af en delmængde på 20 % af den samlede pulje, viser tabellen herunder 20 % af den samlede forventede fordeling for hele 2021 på ejendomskategorien.

Ved udvalgsstatus ved årsafslutning kunne vise sig forskydninger mellem ejendomskategorierne på baggrund af den konkrete opgavesammensætning. Arbejdet i år 2021 vil indebære, at aktiviteterne kan fordeles mere retvisende på ejendomskategorierne fra år 2022.

Hundested Varmeværk A.m.b.a. anmoder om kommunal garanti for optagelse af et lån på 2.280.000 kr.

Lånet skal anvendes til udskiftning af 50-60 år gamle rør på en strækninger af 120 meter i Fredens Allé og 250 meter i Ole Nielsensvej. Rørene har de seneste år givet en del ledningsbrud, hvorfor de ønskes udskiftet med moderne energibesparende rør.

Udskiftningen er led i varmeværkets investeringsplan for 2021 - 2025 for udskiftning af fjernvarmerør.

Arbejderne forventes igangsat omkring 1. maj 2021.

Regnskabet for 2019, investeringsplanen 2021 - 2025 og budgettet for 2021 er godkendt på generalforsamlingen den 14. september 2020.

Som bilag findes regnskabet 2019 samt investeringsplanen 2021 - 2025.

Hundested Varmeværk A.m.b.a. anmoder om kommunal garanti for optagelse af et lån på 32,3 mio. kr. til etablering af en ny 6 MW varmepumpe.

Projektet indeholder udskiftning af en af værkets to 8 MW gaskedler (gaskedel 2) til en 6 MW elektrisk varmepumpe.

Gaskedlen er etableret ved værkets start i 1988, og er nedslidt, og kan ikke benyttes efter 2025, idet den ikke lever op til skærpede udledningskrav, jf. bekendtgørelse 1535 om miljøgodkendelse af mellemstore fyringsanlæg (over 5 MW).

Hundested Varmeværk A.m.b.a. har fået udarbejdet en rapport "Projektforslag for etablering af en 6 MW elektrisk varmepumpe samt udfasning af en eksisterende 8 MW gaskedel", som undersøger to mulige senarier for udskiftning af den udslidte gaskedel:

- Renovering af gaskedel 2 ca. 6 mio. kr.

- Udskiftning af gaskedel 2 med en elektrisk varmepumpe på 6 MW ca. 32 mio. kr.

Ved overgang til elektrisk varmepumpe vil der ikke skulle bruges forssil brændsel, og der opnås en betydelig reduktion i værkets udledning, specielt af CO₂ , hvilket er i overensstemmelse med regeringens klimamål.

Idet naturgas er værkets dyreste brændselsform, kan der ved overgangen til elektrisk varmepumpe opnås betydelige årlige driftsbesparelser, som mere end dækker merudgifterne ved etableringen. Den udarbejdede rapport påviser således, at udskiftningen af gaskedlen med en varmepumpe er rentabelt både samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk.

Siden udarbejdelsen af rapporten har Hundested Varmeværk A.m.b.a. afholdt udbud over arbejderne, og har dermed bedre hold på de samlede udgifter. Der vedlægges "Revideret investeringsbudget af anskaffelse af 6 MW varmepumpe af 15.12.2020, som udviser den samlede sum på 32,3 mio. kr. Det skal bemærkes, at de 32,3 mio. kr. indeholder arbejder som ikke direkte har noget med etableringen af varmepumpen at gøre, men arbejder, som under alle omstændigheder skal udføres. Det drejer sig om ny tagbeklædning på hoverbygningerne, tanke til genanvendelse af regnvand og fjernelse af olietank.

Selvom investeringsudgiften til den nye varmepumpe efter udbuddet bliver omkring 2 mio. kr. dyrere end forventet i rapporten, ændrer det ikke ved konklusionen i rapporten om, at udskiftningen af gaskedel 2 med en elektrisk varmepumpe er såvel samfundsøkonomisk som selvskabsøkonomisk fordelagtigt. Investeringen vil kunne nedsætte MWh-taksten med omkring 10-13 pct., svarende til omkring 1.300-1.400 kr. (excl. moms) for en almindelig husstand om året.

Arbejderne forventes igangsat i februar måned 2021, og strækker sig ca. et år frem.

Regnskab 2019, Investeringsplan 2021-2025 (uden varmepumpen) og Budget 2021 er godkendt på generalforsamlingen den 14. september 2020. På generalforsamling blev der i øvrigt forelagt planer for udskiftningen af gaskedel 2 med en varmepumpe, som det blev det godkendt at arbejde videre med, selvom projektet på daværende tidspunkt ikke indgik i investeringsplanen. Der er efterfølgende udarbejdet en revideret investeringsplan "Invesgeringsplan 2021-2025 inkl. varmepumpe.

Som bilag findes "Projektforslag for etablering af en 6 MW elektrisk varmepumpe", "Revideret investeringsbudget for anskaffelse af 6 MW varmepumpe af 15.12.2020", "Regnskab 2019" samt "Investeringsplan 2021-2025 inkl. varmepumpe".

Forslag til lokalplan 04.87 har været i høring fra den 17. september til den 12 november 2020.

Lokalplanen muliggør opførelse af 16 boliger i form af to dobbelthuse mod Hanehovedvej, samt 12 rækkehuse langs Strandlodsvej. Begge typer af boliger er i 1.5 etage

Der er kommet ét høringssvar til det udsendte lokalplanforslag. Høringssvaret kommer fra naboen vest for lokalplanområdet. Der er redegjort for høringssvaret i skemaet ”Gennemgang af høringssvar” (se bilag). De væsentligste ankepunkter omhandler:

- At byggeriet ikke passer ind i det eksisterende område
- At antallet af boliger er for højt

- At placering af sti/adgangsareal mellem rækkehusenes haver og naboskel i vest er for tæt på skel og at stien/adgangsarealet er åbent ud mod Hanehovedvej

- At der kun må etableres levende hegn i matrikelskel

- En bekymring omkring de trafikale forhold, i forhold til at 16 boliger i Hanehoved vil medføre mere trafik på Hanehovedvej og Havnevej, der i forvejen betragtes som trafikal belastede.

På baggrund af høringssvaret og efter dialog med bygherre, er lokalplanen ændret i forhold til det oprindelige projekt på følgende punkter.

1. At hele arealet i rækkehusenes vest skel ændres fra "Sti" til "Adgangsareal" for at sikre, at arealet fortsat er privat adgangsareal, dog således det nordvestlige beliggende rækkehus får tillagt arealet til friareal
2. At det bliver muligt, at etablere levende hegn eller hegn i træ i skellet mod naboen i vest (Hanehovedvej 103).

Ovennævnte ændringer har til formål at komme naboen i møde. Adgangsarealet har ikke mere forbindelse til Hanehovedvej og vil derfor ikke kunne benyttes som sti af udefrakommende. Der er i dag ingen sti det pågældende sted, da området er privat have. De fire huse langs Hanehovedvej har mulighed for at komme til baghaven via egen have, så tilføjelsen af det tidligere adgangsareal til den vestligste grund, har ingen betydning for deres adgangsmuligheder. Muligheden for at etablere hegn i træ vil sikre, at der ikke opstår indbliksgener mellem naboen og den vestligste bolig mod Hanehovedvej.

Formålet med planerne er at udlægge arealet til et tæt-lavt boligprojekt på en del af en erhvervsejendom samt regulere erhvervsejendommen, i forhold til beliggenheden i et boligområde.

Forslagene har været i offentlig høring, herunder hos naboerne. Der er ikke indkommet nogen høringssvar. Planerne fremlægges derfor uændrede til endelig vedtagelse.

Lokalplanområdet ligger i Møllevang langs Møllevangsvej og ligger i kanten af et parcelhusområde. Oversigtskort er vedlagt i bilag.

Bygherre søger om en tæt-lav boligbebyggelse med 17 boliger i 1 etage uden udnyttelig tagetage, og med varieret boligstørrelser som vil fremstå som en arkitektonisk helhed.

Bygherre har et ønske om en bebyggelsesprocent på 23 som vil sikre passende friarealer i forhold til ejendommes benyttelse, herunder opholdsarealer for beboerne samt tilfredsstillende adgangs- og tilkørselsforhold. Parkeringsnormen på 1,5 p-plads pr bolig overholdes.

Der vil i forbindelse med udarbejdelse af forslaget blive arbejdet videre med byggeriets indpasning i lokalområdet, herunder indpasning til eksisterende byggeri i området med forholdsvis lave huse med lav taghældning. Bygherres oplæg ligger sig op ad af de eksisterende ejendommes udseende og proportioner.

Baggrund for nuværende praksis vedrørende lukning af højvandsslusen

I januar 2017 fik Halsnæs Kommune tilladelse til etablering af en højvandssluse i Frederiksværk. Dengang var forudsætningen, at slusen skulle lukkes ved varsel om højvande på 1,2 m eller derover i Roskilde Fjord ved Frederiksværk. Daværende højvandsstatistik viste, at det ville svare til en lukning ca. hvert andet år.

En mindre højvandshændelse på 1,11 m i september 2019 viste, at der var indtrængen af vand på campingpladsen, Strandgade 25, 3300 Frederiksværk. Campingpladsen troede, at de var sikret ved alle højvandshændelser via slusen. Gymnasiet havde ikke problemer ved hændelsen

Rundt om campingpladsen og gymnasiet findes i dag lokale diger med en højde på ca. 1,2 m. I bilag 1 er vist kortudsnit fra www.klimatilpasning.dk. Kortene viser, at de lokale diger kan klare et højvande på 1,1 m. Ved 1,1 m vil arealet udenfor det lokale dige oversvømmes. Forudsætningen for, at arealet indenfor det lokale dige ikke oversvømmes er, at digerne vedligeholdes til minimum kote 1,2 m, og at eventuelt dræn fra arealet indenfor det lokale dige ud til kanalen sikres med højvandslukke.

Administrationen valgte efterfølgende at ændre praksis til, at slusen lukkes ved risiko for højvande på 1,1 m eller derover, bl.a. for at sikre, at der blev lukket ved hændelser på mindst 1,2 m. Udvalget blev mundtligt orienteret på møde den 15. januar 2020.

Skal der ændres på det nuværende serviceniveau?

Op til den 22. november 2020 var der en prognose om højvande på 1,00 m. Den højeste vandstand, der blev målt den 22. november 2020 var 0,99 m. Campingpladsen har oplyst, at der kom vand i to fortelte og på græsarealet. Campingpladsen vil gerne have, at slusen bør lukkes også ved risiko for højvande lavere end 1,1 m.

I 2020 har det i gennemsnit kostet ca. 9.000 kr. per gang at lukke slusen. Det tilstræbes at begrænse omkostningen ved at lukke og åbne slusen indenfor almindelig arbejdstid. Et øget sikringsniveau, hvor højden ændres til varsel på 1,0 m eller derover estimeres med nuværende klima at koste ca. 110.000 kr. årligt. Det vurderes umiddelbart kun at være campingpladsen, der opnår en fordel.

Alternativt kan campingpladsen sikre området indenfor deres lokale dige. En anden løsning er, at ejeren af campingpladsen afholder udgiften til de ekstra lukninger. Der findes andre områder i Halsnæs Kommune, hvor grundejere selv afholder udgiften til højvandssikring.

Baggrund for estimat ved ændret serviceniveau med hensyn til udgifter

I bilag 2 er i tabelform vist de målte højvandsværdier, siden slusens etablering, hvor vandstanden har været 0,8 m (afrundet) eller højere. Der er kun én måling i 2020, hvor vandstanden var 1,1 m eller derover. Slusen har været lukket 7 gange, fordi der var varsel om 1,1 meter eller derover.

Der er ikke indsamlet data om antal af varsler for højde på mellem 1 meter og 1,1 meter. Reelle højvandshændelser på 0,8 eller 0,9 meter, vil ofte udløse varsel på 1 meter. Enkelte hændelser på under på under 0,8 meter vil formentlig også kunne udløse varsel på 1 meter. På baggrund af data for de foregående år vurderes det, at der at kommer yderligere 10-15 lukninger årligt, hvis serviceniveauet ændres.

Puljen til trafiksikkerhed 2018 afsluttes med et samlet mindreforbrug på 81.236 kr. jf. anlægsregnskabet.

De 11 trafiksikkerhedsprojekter er foretaget på de i nedenstående liste politisk godkendte projekter.

• Projekt 1 - Tydeliggørelse af skolerne

Forbedring af opmærksomhed på, at man kører i nærheden af en skole.

Løsning: Projektet blev besluttet nedlagt ved møde i Udvalget for Miljø og Plan den 4. december 2019.

• Projekt 2 - Stiskiltning

Forbedring af skiltning til stier i kommunen.

Løsning: Bedre skiltning af stier i kommunen på strækningen Ølsted til Frederiksværk og Frederiksværk til Liseleje.

• Projekt 3 - Stibomme.

Flere bomme er slidt og flere er defekte, fordi folk prøver at tvinge dem op.

Løsning: Stibomme på 6 lokationer blev udskiftet til kraftigere model.

• Projekt 4 - Krydsning af Frederiksværkvej ved Vibe St.

Dårlige oversigtsforhold og høj fart skaber utryghed ved krydsning af Frederiksværkvej.

Løsning: Etablering af asfaltbump til hastighedsnedsættelse inden torontoanlæg (blinkende gult lys over hver kørebane).

• Projekt 5 - Krydsning ved Kappelhøjvej.

Dårlige oversigtsforhold og høj fart skaber utryghed ved krydsning af Kappelhøjvej.

Løsning: Etablering af asfaltbump til hastighedsnedsættelse inden helleanlæg.

• Projekt 6 - Sportsvej

Dårlig afmærkning af sti og skiltning til stitunnel under Hillerødvej.

Løsning: Efter dialog med skolen var ønsket i stedet at der blev lavet permanent hastighedsnedsættelse på Sportsvej, samt etableret pudebump 2 steder. Forslaget blev behandlet ved møde i Udvalget for Miljø og Plan den 4. december 2019, og skolens ønske blev vedtaget og udført.

• Projekt 7 - Melby/Tollerup trekanten.

Meget trafik og høj fart, smalle veje og mange skilte, skaber forvirring og utryghed.

Løsning: Projektering af løsninger, der forbedrede trafiksikkerheden. Løsningerne blev udmøntet i projekter i trafiksikkerhedspuljen for 2019.

• Projekt 8 - Tollerupvej mellem Melbyvej og Æblestien.

Trafikfarlige situationer med bakkende biler og bløde trafikanter, der går bag de bakkende biler og kørebanen.

Løsning: Etablering af fællesti mellem parkeringspladser og hækken.

• Projekt 9 - Hågendrupvej.

Forholdene for de bløde trafikanter bør forbedres.

Løsning: Etablering af sti mellem Økolandsbyen og Sverkilstrupvejen.

• Projekt 10 - Sti i Torup.

Forbedre trafiksikkerheden for de bløde trafikanter på Hågendrupvejen.

Løsning: Offentlig sti mellem Hågendrupvejen og Rævebakkevej.

• Projekt 11 - Sti på Gydebakken.

Forbedring af trafiksikkerheden for de bløde trafikanter på Gydebakken.

Løsning: Sti med helle langs med Gydebakken.

Pæn Kommune har til formål at forskønne Halsnæs Kommune og forbedre de rekreative oplevelser. De udvalgte forslag fremgår af nedenstående tabel samt i deres helhed i vedlagte bilag og består dels af nye projekter og dels af projekter, der ikke blev prioriteret i 2020. Forslagene stammer fra borgere, foreninger og administrationen. I bilag 1 fremgår det, hvem der er forslagsstiller til hvert enkelt forslag. Derudover er der en pulje til borgerønsker, hvor borgere kan komme med forslag til mindre ønsker. Denne pulje annonceres i pressen og på hjemmesiden i foråret 2021. Der er i udvælgelsen af projekter, der anbefales prioriteret, lagt vægt på, at midlerne tilgodeser forskellige områder og formål i kommunen.

Beløbene for de enkelte projekter er overslag. Hvis omkostningerne bliver mindre end overslaget, eller et forslag ikke kan fuldføres helt eller delvist, gennemfører administrationen det næste forslag på prioriteringslisten, som kan realiseres inden for anlægsbevillingens økonomiske rammer. Udgangspunktet er, at forslagene ikke må medføre forøgede driftsomkostninger. I det omfang, der indgår planter, der i en periode har behov for ekstra pleje, vil denne omkostning være indregnet i overslaget til det enkelte projekt.

Der blev i Pæn Kommune 2020 prioriteret 120.000 kr. til forskønnelse af udeområderne ved Frederiksværk svømmehal i form af ny hækbeplantning ud for svømmehallen. Da det med budget 2021 er besluttet, at der skal bygges ny svømmehal, vil der blive byggeaktivitet på området, og det foreslås derfor, at der ikke gennemføres ny beplantning nu, men at midlerne i stedet går videre til Pæn Kommune 2021 eller tilfalder kommunekassen.

Midlerne foreslås anvendt til projekter, som Byrådet udvælger og prioriterer i henhold til nedenstående bruttoliste. Det indstilles, at der prioriteres projekter for minimum 1.000.000 kr., da det dermed vil være muligt at gennemføre andre projekter, hvis et eller flere projekter ikke kan gennemføres. Projekterne prioriteres i henhold til de kriterier, som udvalget besluttede på møde den 10.06.20, punkt 356. Disse kriterier fremgår ligeledes af bilag 1.

Baggrund

Lillebjerg Skole på Birkevej 10 i Hundested er i 2019-2020 blevet ombygget på baggrund af en beslutning om at etablere specialskole på den tidligere skole (oprindeligt indskoling og SFO på Storebjergskolen). Indtil august 2020 lå Lillebjerg Skole på Bøgebjerggård.

Birkevej 10 blev projekteret til at indeholde Lillebjerg Skole som er en selvstændig skole bestående af to dele – et skoletilbud og et dagbehandlingstilbud. Skoletilbuddet er en specialskole normeret til 50 elever fra 0. til 9. klasse. Dagbehandlingstilbuddet er normeret op til 30 elever fra 0. til 9. klasse. Udover Lillebjerg Skole rummer Birkevej 10, Birkehuset. Birkehuset er et 14-21 tilbud i regi af familieafdelingen.

I forbindelse med indflytningen og ibrugtagningen af lokalerne på Birkevej 10 er der ændret på anvendelsen af lokalerne, således at der blev skabt yderligere plads til medarbejderarbejdspladser og depotrum.

Se bilag 1 og 2 for den oprindelige planløsning og den nuværende anvendelse.

Fra projektets start har faglokaler til sløjd og science ikke været projekteret som en del af Birkevej 10. I forbindelse med projektets tidligste fase har faglokaler på Storebjerg været i spil som mulige faglokaler for Lillebjerg Skole, da der var overvejelser om at placere Paraplyen Hundested i lokaler på Storebjerg. Dette blev dog forkastet, idet istandsættelse af disse bygninger var uforholdsmæssigt store. I indeværende år benyttes faglokaler til håndværk og design og science på Hundested Skole.

Siden indflytningen på skolen i august er det blevet tydeligt, at der er nogle begrænsninger i elevernes udfoldelsesmuligheder. Skolebestyrelsen på Lillebjerg Skole gjorde opmærksom herpå i sensommeren. Personalet og ledelsen har ligeledes vurderet, at anvendelsen af faglokalerne på Hundested Skole ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at eleverne får mulighed for at blive undervist i de kreative og ikke boglige fag. Bygningen er indrettet således, at de nyindrettede undervisningslokaler primært tilgodeser de boglige fag.

På den baggrund har administrationen været ude og besigtige lokalerne og været i dialogen med skolen om mulige løsninger. Det har dannet baggrund for de 2 fremlagte scenarier i sagen.

Der er i forbindelse med indflytningen opstået et behov for at sikre faglokaler til skolens undervisning i håndværk og design, musik og ikke mindst "let sløjd", hvor eleverne har mulighed for at arbejde med træ og andre materialer uden stort behov for maskiner mv. Udover behovet for faglokaler, så er der et pædagogisk og didaktisk behov for, at der i forbindelse med undervisningen af Lillebjerg Skoles elever er tilgang til lokaler, der tilskynder til håndværksmæssige/ kreative aktiviteter. I den forbindelse er der blevet kortlagt to mulige scenarier:

• Scenarie A: Midlertidig løsning i lokaler på den nedlagte Storebjergskole på den anden side af Birkevej

• Scenarie B: Permanent løsning på Lillebjerg Skole indenfor den nuværende matrikel

Beskrivelse af scenarie A og B

Scenarie A

I scenarie A inddrages lokaler i bygning 1965 på Storebjergskolens matrikel til træsløjd samt håndværk og design inkl. fælleslokaler.

Bygning 1965 har et stort efterslæb på især udvendig vedligehold og står derfor ubenyttet med henblik på nedrivning eller bortsalg jf. ejendomsgennemgangen. Vinduer er de oprindelige, i murværk er der sætningsskader og fuge udfald, tagrender/nedløb er udskiftningsparate ligesom belægningerne skal oprettes. Indvendig er elevator ude af drift, og denne kan ikke repareres, men skal udskiftes, hvis der er et ønske om at den skal i brug for at sikre tilgængelighed. Det skal desuden sikres, at varme og ventilation er driftsklar ift. sikkerheds- og brandkrav samt for at skabe et fornuftigt indeklima for elever og personale.

I alt svarende til 362 m2 i den tidligere 1980-bygning og 1965-bygning på Storebjergskolen, placeret overfor Lillebjerg Skole bag den nuværende sygepleje og hjemmeplejen i Hundested.

Ved at etablere lokalerne på Storebjergskolen, vil det indebære udgifter til:

• Indvendig reparation af vægge, døre mv.
• Reparation af belysning, elevator og andre tekniske installationer.
• Sikring af udearealer i forbindelse med faglokalerne og ikke mindst adgang hertil fra Lillebjerg.
• Yderligere afledt drift til hhv. forbrugsudgifter, udvendigt vedligehold og pulje afsat til planlagt vedligehold af de pågældende kvadratmeter.

Tidshorisont for etablering af lokalerne:

Forventet færdiggørelse i maj/juni 2021.

Scenarie B

I scenarie B etableres faglokalerne på Lillebjerg Skole i dels et nybygget anneks/værkstedsbygning og dels ved ombygning/omdisponering af eksisterende lokaler i hovedbygningen.

Ny værkstedsbygning opføres inklusiv overdækket uderum til brug for ”let” sløjd, håndværk og design ud for SFO-rum mod øst.

Derudover indrettes der et musiklokale samt yderligere lokaler til kreative aktiviteter i SFO lokale i hovedbygningen. Indretningen af aulaen optimeres til brug for teater/forestillinger mv. samt fortsat mulighed for store møder/samlinger. Løsningerne bliver lavet med reference til løsninger, der er planlagt på Ny Skole Frederiksværk med samtænkning af inde- og uderum. Der er i den samlede anlægssum indregnet udgifter til evt. punkt-ventilation. Det skal i processen afklares, om dette er nødvendigt for at leve op til lovgivningen. Hvis det viser sig ikke at være nødvendigt, vil behovet for anlægsudgifter bliver reduceret med ca. 350.000 kr.

Der vil ved denne løsning kun blive taget yderligere ca. 40 m2 i brug med den nye værkstedsbygning, idet de øvrige lokaler etableres i de eksisterende lokaler, der i dag allerede er i drift, men kan ændres til de nye behov.

Tidshorisont for etablering af lokalerne:

Forventet færdiggørelse til skolestart august 2021 afhængigt af tid/proces for byggetilladelse.

Fast inventar (begge scenarier)

I de 12 undervisningsrum etableres faste læringstrapper op mod vinduesparter. Dette vil give andre undervisningsmuligheder i rummene, og skabe mulighed for at sidde lavt, sidde højt, og kunne kigge ud.

Aulaen har potentiale til at give spændende ophold, lege og sceneshow. Det er et stort rum med højt til loftet og et smukt lysindfald, med indskudte flexrum, der er rumdannende i det store rum.

For at skabe fleksible rumligheder i aulaen foreslås her en kombination af en fast inventardel, der kan invitere til leg og læring, og som skaber rum og lyst til ophold. Den faste del suppleres med fleksible moduler, der giver fleksibilitet - f.eks. en scene, siddepladser afskærmning osv. Disse moduler er ca. 100x60 cm, nogle med hjul og nogle til at stable. Kasserne males i en farveskala, der passer til den øvrige indretning, og i en kvalitet så de kan tåle at blive flyttet rundt på.

Den faste del af inventaret skal kunne indeholde/integrere de fleksible moduler, så de kan "komme på plads" der. Derudover vil alle faste dele af inventaret kunne indeholde plads til opbevaring.

Bemærk: Scenarie A skal i sagens natur efterfølges af et scenarie B eller lignende, da der fortsat er brug for en permanent løsning, når Storebjerg skal nedrives eller frasælges med bygninger. Denne udgift er således uomgængelig - og skal derfor reelt tillægges, såfremt scenarie A vælges. Samlet set bliver merprisen ved at vælge scenarie A således 2.900.000 kr., som er "spildt", idet lokalerne efterfølgende rives ned eller sælges.

Fordele og ulemper for hhv. scenarie A og B

I tabellen herunder er fordele og ulemper for begge scenarier oplistet.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler på baggrund af gennemgangen af de to scenarier, at der arbejdes videre med scenarie B – bl.a. på grund af:

• At det er en permanent løsning for Lillebjerg Skole, herunder at der ikke skal flyttes igen om få år
• At det giver en pædagogisk fordel at holde funktionen på samme matrikel
• At det er den økonomisk mest fordelagtige løsning
• Markant mindre afledt drift i scenarie B end A – blandt andet på grund af de markant færre ekstra kvadratmeter, der yderligere skal i drift
• I tråd med anbefalingerne fra ejendomsgennemgangen (og efterfølgende budgetvedtagelse)
• Ingen væsentlig tidsmæssig fordel ved at vælge den midlertidige løsning først og senere lave en permanent løsning

Generelt – andre faglokaler/science-lokaler mv. vil fortsat blive håndteret på Hundested Skole uanset valg af scenarie A eller B.

Renoveringen tager udgangspunkt i Belysningsplanen fra 2017, som er udgangspunktet for den samlede renovering og modernisering af vejbelysningen i Halsnæs Kommune. Det fremgår af Belysningsplanen, at belysning vil blive taget ned i sommerhusområder og landzone. Renoveringen fortages af kommunens driftsentreprenør, Verdo entreprise, ud fra den indgåede rammeaftales enhedspriser.

Budgettet er i 2021 reduceret fra 6,0 mio. kr. til 4,5 mio. kr., og moderniseringen forventes derfor som konsekvens af dette først at være færdig i 2026, og ikke som planlagt i 2025.

I 2021 moderniseres 735 lyspunkter. Der nedtages i alt 85 belysningsmaster: 79 stk. i landzone og sommerhusområder og 6 i byzone.

Renoveringen og moderniseringen af vejbelysningen vil, når projektperioden er afsluttet, give en årlig CO2 besparelse på 350 tons og en energibesparelse på 872.269 kWh. I projektet udskiftes de eksisterende armaturer med LED armaturer, som giver et mere fokuseret lys på vejbanen. LED armaturer giver mindre lysforurening til de omkringliggende arealer. LED armaturerne har 15-20 gange så lang levetid end de eksisterende lyskilder. Ved LED skal der ikke skiftes lyskilder og driftsomkostningerne vil blive mindre. Energi- og driftsbesparelserne vil resultere i en økonomisk effektivisering.

Nedtagning af vejbelysning i 2021

Renoveringen i 2021 indeholder 13 projekter, som medfører nedtagning af de 85 belysningsmaster, som ikke erstattes af ny belysning. Det er 28 master på private fællesveje, 28 master på offentlig vej og 29 master på offentlig sti. De nedtagne 76 stålmaster genbruges i projekterne i 2021. De 9 træmaster bortskaffes.

Kommunens belysningsplan henviser til, at der som udgangspunkt skal nedtages belysning i landzone og sommerhusområder, og at der bør kun være belysning i disse områder, hvor det har betydning for trafiksikkerheden. I grænsetilfælde, hvor belysningen står i grænsen mellem byzone og landzone/sommerhusområde, lader administrationen tvivlen komme masten til gode således, at den forbliver af trafiksikkerhedsmæssige hensyn. Der er i 2021 to projekter, projekt 1.1 og 8.1, hvor 11 master står i grænsen mellem byzone og landzone/sommerhusområde - masterne vil ikke blive nedtaget.

De konkrete projekter og veje, hvor vejbelysningen fjernes, fremgår længere nede i sagsfremstillingen.

Der er i projekt 4.3 og 4.4 i alt 2 stk. master på anbefalede skoleveje i landzone, som iht. Belysningsplanen skal fjernes. De anbefalede skoleveje er definerede i Skolevejsanalysen 2020. Masterne på de anbefalede skoleveje vil blive bibeholdt, men der vil som udgangspunkt ikke blive opsat yderligere vejbelysning på de anbefalede skoleveje i landzone.

Efter renoveringen og moderniseringen af vejbelysningen i 2021, vil der ikke skulle nedtages flere master i kommunen - al planlagt nedtagning af vejbelysning er ved udgangen af 2021 færdiggjort. Der vil dog stadig skulle nedtages enkelte master når de kommende, konkrete projekter projekteres og besigtiges.

På udvalgsmødet for miljø og plan den 4. marts 2020 punkt nr. 325, blev det besluttet, at der ikke gives dispensation til private til at genopsætte nedtaget vejbelysning i landzone og sommerhusområder. Dispensation kan kun gives i særlige trafiksikkerhedsmæssige tilfælde.

Alle projekter i 2021 kan ses af Moderniseringsplanen for 2021, bilag 2.

Konkrete projekter med nedtagning:

1.1 Kikhavn, Kattegatvejen
– Privat fællesvej.

- 1 stk. træmast i sommerhusområde nedtages. Masten står i sommerhusområde, som ifølge belysningsplanens afsnit 7.8 skal være uden belysning.

Der nedtages 9 stk. træmaster, hvoraf 8 stk. nye stålmaster genetableres. Lokalplan 10.5 for Kikhavn siger, at der kun må være træmaster. Der er givet dispensation til at opsætte malede stålmaster og armaturer i mørkebrun (RAL 7013) - den står på Melbyvej i Asserbo. Farven er generelt accepteret i høringen i forbindelse med dispensation.

3.18 Hundested, Fjordvej – Offentlig vej.

- 2 stk. stålmaster i byzone i fodgængerovergang nedlægges sammen med fodgængerovergangen. Overgangen er ikke nødvendig længere, når Hundested Børnehave er nedlagt. De to stålmaster er ekstra master til fodgængerovergangen og nedtagningen har derfor ikke betydning for den generelle belysning på vejen. Der vil stadig være belysning langs med Fjordvej. Belysningsplanen understøtter ikke at fjerne belysning i byzone, men disse to master fjernes i forbindelse med nedlæggelse af en fodgængerovergang, og vil være ekstra master og nok lys på strækningen.

3.20 Hundested, Stadionvej/Lerbjergvej – Offentlig vej.

- 4 stk. stålmaster i byzone nedtages, som er en reminiscens fra en fodgængerovergang, som blev nedlagt omkring 2005-2008. Der vil blive nedtaget i alt 6 master i krydset, som har oplyst fodgængerovergangen. 2 af de nedtagne master vil blive erstattet med nye master. Trafiksikkerheden i krydset vil blive bevaret og krydset vil stadig være oplyst. Belysningsplanen understøtter ikke at fjerne belysning i byzone, men masterne er ekstra belysning til gamle fodgængerovergange. Det giver derfor mening at nedlægge de fire master.

4.1 Tothaven, Lille Karlsmindevej/Kikhavnvejen/Torupvejen – offentlig vej.

- 10 stk. stålmaster i landzone nedtages. 12 master står i landzone og bør derfor være uden belysning, ifølge belysningsplanens afsnit 7.9. De to master i krydset Torupvejen / Nødebovejen bibeholdes af trafikmæssige hensyn.

4.4 Tollerup, Haldvejen – Offentlig vej.

- 4 stk. stålmaster i landzone nedtages. 8 master står i landzone uden for byskiltet og bør derfor være uden belysning, ifølge belysningsplanens afsnit 7.9. De fire master nærmest krydset med Nødebovej bibeholdes af trafiksikkerhedsmæssige hensyn.

5.1 Amager Huse, Torpmaglevejen – Offentlig vej.

- 4 stk. stålmaster i landzone nedtages. 4 master står i landzone uden for byskiltet og bør derfor være uden belysning, ifølge belysningsplanens afsnit 7.9.

6.1 Liseleje, Kystvej og Søvej – Privat fællesvej.

- 5 stk. belysningsmaster nedtages i sommerhusområde. Belysningsanlægget i dette område blev renoveret i 2016-17, før belysnings- og masterplanen. Da det er sommerhusområde bør strækningen, ifølge belysningsplanens afsnit 7.8, være uden belysning og anlægget bør nedtages. Master og armaturer genbruges i projekt 3.7

6.2 Liseleje, Blåmejsevej og Albrecht Jensensvej – Privat fællesvej.

- 12 stk. stålmaster nedtages i sommerhusområde. Belysningsanlægget i dette område blev renoveret i 2014-15 før belysnings- og masterplanen. Da det er sommerhusområde bør strækningen, ifølge belysningsplanens afsnit 7.8, være uden belysning og anlægget bør nedtages. Masten i krydset mellem Albrecht Jensensvej, Hagelundsvej og Marianevej bibeholdes af trafikmæssige årsager.

6.3 Liseleje, Onkel Petersvej – Privat fællesveje.

- 1 stk. stålmast nedtages i sommerhusområde. Denne belysningsmast blev renoveret i 2013, før belysnings- og masterplanen. Da det er sommerhusområde bør strækningen, ifølge belysningsplanens afsnit 7.8, være uden belysning og masten bør nedtages.

8.1 Brederød, Kregme skolesti – Offentlig sti.

- 38 stk. stålmaster nedtages i landzone. Da det er landzone, og Arresø Skole – Afdeling Kregme er lukket, anvendes stien ikke længere som skolesti. Derfor bør strækningen ifølge belysningsplanens afsnit 7.9, være uden belysning. Administrationen vurderer dog med baggrund i belysningsplanens afsnit 7.9, at af hensyn til trygheden for brugerne af tunnelen at bibeholde belysningen på den del af stien, der forbinder Kristtornvej med tunnelen under Hillerødvej, som derfor moderniseres med retrofit-lyskilder.

8.2 Brederød, Ebbedal - Privat fællesveje/offentlig vej.

- 9 stk. stålmaster nedtages i landzone. Belysningsanlægget i dette område blev renoveret i 2014-15 før belysnings- og masterplanen. Da det er landzone bør hele strækningen på 15 master, ifølge belysningsplanens afsnit 7.9, være uden belysning og anlægget bør nedtages. Administrationen vurderer dog på baggrund af trafiksikkerhed for fodgængere omkring børnehaven at masterne ned til børnehuset I Ebbedal bibeholdes.

Puljen til Vejbelysning 2019 afsluttes med et samlet mindreforbrug på 1.164.427 kr. jf. anlægsregnskabet.

Anlægsprojektet er gennemført som beskrevet med udskiftning af armaturer til LED, træmaster til stålmaster, nedgravning af luftledninger, elmålere i vejbelysningsskaber og fjernelse af vejbelysning i landzone og sommerhusområder i henhold til Belysningsplanen.

Da projektet har været planlagt med ca. 15 % udgifter til ekstern rådgivning, og det har været muligt i planlægningen at anvende flere interne timer end forventet, er der her samlet et større mindreforbrug. Der vil fremover blive brugt flere rådgivertimer på projektarbejdet, og der kan frigives ressourcer i forvaltningen til mindre fagspecifikke opgaver.

Herudover var der en forventning ved budgettering af projektet, at der skulle udføres større gravearbejder ved nogle af delprojekterne, i forbindelse med dårlige kabler i jorden eller store betonfundamenter, som skulle graves op. Det viste sig ved udførelse ikke at være nødvendigt, hvilket ligeledes har bidraget til mindreforbruget.

Samlet set skyldes mindreforbruget således et mindre forbrug af rådgivere end forventet, og færre uforudsete udgifter i forbindelse med anlægsprojekterne.

Oversigt over veje, der var med i renovering af vejbelysning i 2019, og hvor alle opgaver er udført

Projekter, hvor der er nedtaget vejbelysning i 2019

*Projekter, der er modernisering samt noget bliver nedtagning af vejbelysning da projekter ligger noget i byzone, sommerhusområde, landzone.

Der er bevilget anlægsmidler i 2020 til at renovere Classens Dige i Frederiksværk op til kote 2,0 m de steder, hvor det havde sat sig siden renoveringen i 2011. Det blev gennemført i foråret 2020. Bevillingen omfatter også et forprojekt med sigte på at forstærke diget til kote 2,5 m i 2022.

Der er indhentet tilbud på forprojekt inklusive geotekniske forundersøgelser med henblik på et dige, der sikrer op til kote 2,5 m på strækningen Søvej til Havnelinien. Tilbuddene omfatter to mulige løsninger: 1) et forprojekt på den nuværende placering og 2) et forprojekt for bedste placering, herunder muligheden for en digeplacering længere fra kysten begrundet i de kendte svagheder ved det nuværende dige (Classens Dige).

Svagheder ved eksisterende digeplacering

Det nuværende dige har en indbygget svaghed, idet digets kerne primært består af sand med muld og gammelt organisk materiale (muligvis tang). Det anbefales, at et diges kerne opbygges af sand og/eller ler. Geotekniske undersøgelser viser, at der under diget i den tidligere havbund stedvis er siltholdige lag og stedvis gytje. Det betyder, at undergrunden har en ringe bæreevne. Et højere dige skal være bredere og er tungere. I 2011 havde diget sat sig op til ½ meter. Siden renoveringen i 2011 havde diget stedvis sat sig ca. 10 cm.

I forbindelse med højvandshændelserne Bodil, Dagmar og Egon, blev diget ikke overskyllet, men der kom vand på terræn bag diget. Formentlig af grundvand (eller havvand) nedefra, der blev presset op på grund af højvandet på 1½-2 m udenfor diget. Den sandede undergrund leder sandsynligvis vandet ind under diget og op ved kraftigt højvande. Kystdirektoratet fraråder generelt sti og vej på toppen af diger, da overskyllende bølger hurtigere eroderer i en grusbefæstelse end i et tæt græsdække.

Der kan forventes driftsomkostninger til reparation af sætninger. Vægten af et større dige vil formentlig presse diget yderligere ned i terrænet. En evt. senere forstærkning op til for eksempel kote 3,0 m vil øge vægten yderligere.

Mulighed for et tilbagerykket dige - Fordele og ulemper

Højvandsbeskyttelsen af Frederiksværk By til kote 2,5 m kan ske ved at etablere et nyt dige længere inde i landet. Normalt siger man, at det er mest hensigtsmæssigt, hvis et dige kan være tilbagetrukket og lige foran det, der skal beskyttes. Det vil give mulighed for et bredere forland, der kan tage af for evt. bølgepåvirkningen. Kystplanlægger.dk (offentliggjort 30. november 2020) anbefaler et tilbagetrukket dige ved Hanehoved. Bilag 1 skitserer placering af det nuværende dige (Classens Dige) og muligt tilbagetrukket dige.

Hvis man vælger et tilbagetrukket dige, kan man udnytte, at terrænet på den vestligste af kommunens matrikler allerede er i kote 2,5 m længere inde i landet. Derfor vil der foran Hanehovedvejs-bebyggelsen kun blive tale om et mindre dige. Med udgangspunkt i historiske kort er der en umiddelbar forventning om, at undergrunden er mere fast længere inde i land. Kommunen ejer selv matriklerne umiddelbart bag Classens dige.

Den nuværende lokalplan for området bag diget udlægger området til blandet lav boligbebyggelse (område Ia nærmest Hanehovedvej) og offentligt rekreativt grønt område med mulighed for opførelse af offentlige institutioner og anlæg (område IIa nærmest Classens dige). Hvis indrykket dige vælges, vil områderne ikke længere være egnet til bebyggelse.

Et tilbagerykket dige skaber et potentiale for at genskabe de gamle strandengsområder ved en eller flere åbninger i det nuværende dige i kombination med et tilbagerykket nyt dige. Halsnæs Kommune har de eneste strandenge i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Det skal undersøges, om det er et problem med udtrængen af perkolat fra tidligere losseplads.

Ekstraudgift ved forundersøgelser for eventuelt tilbagetrukket dige

Et forprojekt med forstærkning af det nuværende dige kan rummes indenfor den resterende anlægsbevilling. På grund af det nuværende diges svagheder indstilles en tillægsbevilling til en forundersøgelse, der også inkluderer muligheden for et tilbagetrukket dige. Den resterende anlægsbevilling til forprojekt kan ikke rumme udgiften til forundersøgelser og forprojekt med henblik på et tilbagerykket dige.

Hundested Skole har deltaget i undervisningsministeriets forsøg med teknologiforståelse som fag i udskolingen.

I løbet af de seneste tre skoleår er faget indført på 7.-9. årgang.

Medarbejdere fra Hundested Skole har deltaget i udvikling af relevante undervisningsforløb sammen med konsulenter fra professionshøjskolerne og ministeriet. Undervisningsministeriet har dækket udgifterne forbundet hermed.

Teknologiforståelse som selvstændig faglighed forener humanistiske, kreative og datalogiske fagfelter med henblik på at danne og uddanne eleverne til at kunne undersøge og forstå menneskers brug af digital teknologi. Fagligheden skal ruste eleverne til at deltage som aktive, kritiske og demokratiske borgere i et digitaliseret samfund, hvor teknologi spiller en stadigt større rolle.

Forsøget udløber med indeværende skoleår.

Herefter skal erfaringerne samles og indsatsen evalueres. Det forventes at teknologiforståelse indføres som et selvstændigt fag i folkeskolen inden for få år.

Undervisningsministeriet er blevet opmærksom på, at en "pause" mellem forsøgsskolernes indsats og den endelige vedtagelse af faget, kan betyde at de deltagende skoler mister den faglige kompetence som forsøget har været med til at opbygge. Derfor har de 22 skoler, der har deltaget i forsøget med teknologiforståelse som selvstændigt fag, fået mulighed for at forlænge den fravigelse af §5 stk. 2 i folkeskoleloven, som har gjort det muligt at få plads til faget i udskolingen. Forlængelsen gælder til og med skoleåret 2022/23.

Skolen skal efter projektperioden selv finansiere arbejdet med teknologiforståelse som fag. I forsøgsperioden har det været et krav, at der undervises to lektioner pr. uge i faget. Fagets timer har været placeret i den understøttende undervisning.
Forlængelsen indebærer, at skolen skal deltage i en årlig erfaringsopsamling i form af 8-10 spørgsmål til selvevaluering i hhv. april 2022 og april 2023.

Elever og medarbejdere på Hundested Skole har været glade for indsatsen.

Hundested Skole ønsker at benytte sig af muligheden for at forlænge forsøgsordningen.

Der er svarfrist til ministeriet 1. marts 2021.

Skolens deltagelse i forlængelsesperioden kan afbrydes.

Den 1. januar 2020 trådte reglerne om seniorpension i kraft. Seniorpensionsordningen erstatter den tidligere ordning om seniorførtidspension og har til formål at sikre, at personer, der er nedslidte grundet mange år på arbejdsmarkedet, har mulighed for tidlig pension.

I kølvandet på de nye regler om seniorpension, blev det politisk besluttet at etablere en ny selvstændig myndighed til at varetage ordningen. Intentionen med en centraliseret myndighed er at sikre en ensartet tilkendelse af seniorpension på tværs af landet, uafhængigt af økonomiske hensyn i den enkelte kommune.

I 2020 har kommunerne varetaget seniorpensionsordningen i sin helhed, ligesom den tidligere seniorførtidspensionsordning blev varetaget af kommunerne. Med virkning fra den 1. januar 2021 vil den nye Seniorpensionsenhed varetage dele af ordningen. De opgaver, der vil overgå til den nye enhed, er

• Indledende vurdering af, om de grundlæggende krav er opfyldt ved ansøgning om seniorpension
• Vurdering af ansøgers arbejdsevne ud fra kommunens dokumentation, og
• Afgørelse af sagen

Kommunen varetager fortsat sagsbehandlingen, der danner grundlag for afgørelsen, herunder dokumentation af borgers helbred og arbejdsfunktioner, ligesom kommunen fortsat har vejledningsforpligtelsen over for borgeren. Der er således tale om et begrænset mindreforbrug af sagsbehandlingstid i kommunen. Ændringen er således heller ikke tiltænkt som en aflastning af kommunerne, men nærmere en styrket retssikkerhed hos den enkelte borger.

Af vedlagte bilag fremgår den konkrete proces for behandling af ansøgninger om seniorpension pr. 1. januar 2021.

De økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelsen til Seniorpensionsenheden i ATP fremgår af afsnittet om økonomi nedenfor.

Danske Handicaporganisationer Halsnæs (DH-Halsnæs) indstiller, at

• Hans Henrik Blom godkendes som suppleant for formand Anna Marie Knudsen.

Danske Handicaporganisationer skal sikre, at medlemmerne og suppleanterne i Handicaprådet repræsenterer forskellige handicapgrupper og foreskellige sektorer i kommunen herunder både voksne og børn med handicap.

Handicaprådet består af 6 medlemmer, hvoraf 3 er medlemmer af Byrådet og 3 repræsenterer DH-Halsnæs.