Referat

I perioden november 2017 - juni 2021 er Halsnæs Kommune sammen med 16 andre kommuner med i et Satspuljeudviklingsprojekt fra Sundhedsstyrelsen. I Halsnæs Kommune kaldes projektet 'Familiebånd - Halsnæs'. Igennem projektet er sundhedsplejen blevet udvidet for alle familier i kommunen. Projektet styrker den systematiske opsporing af familier, der har brug for ekstra støtte, den øger det tværfaglige samarbejde og giver mulighed for flere konkrete indsatser.

Nogle af de familier, som opspores gennem 'Familiebånd - Halsnæs', har brug for en tidlig forebyggende indsats og henvises derfor til Småbørnsteamet.

Småbørnsteamet er et meget bredt tværfagligt team, som består af sundhedsplejersker, sagsbehandler, familiebehandler, jordemoder, PPR-psykolog, repræsentanter fra Ungeværket og Center for Voksenstøtte. Teamet mødes hver anden uge for at drøfte igangværende sager eller beslutte nye tilbud til igangværende familier.

Familierne visiteres enten i graviditeten, eller når barnet er født og rekrutteres via Sundhedsplejen, jordemoder på hospitalet, Ungeværket, Familieafdelingen eller Voksenafdelingen. Herefter beslutter teamet hvilken indsats, familien skal tilbydes. Indsatsen kan udvides og ændres undervejs. Den faglige ledelse af teamet er fra myndighed og laver løbende faglige vurderinger i forhold til, om familiens behov kan ligge i teamet, eller om der er behov for, at sagen tages op i Familieafdelingen. Det vil i så fald være den samme sagsbehandler, de kender fra Småbørnsteamet, som er sagsbehandler i Familieafdelingen, hvilket mindsker relationsbrud for borgeren.

Familierne kan tilbydes:

• et rådgivningsforløb
• psykologsamtaler
• forløb efter COS-P-metoden
• netværksinddragende møder
• efterfødselsreaktionsgruppe
• forløb efter theraplay-metoden
• praktisk pædagogisk støtte

Tilbuddene udbydes på tværs af fagprofessionerne, og familien vil oftest have et team omkring sig bestående af sundhedsplejerske, familiebehandler og en sagsbehandler. Disse tre koordinerer indsatsen i samarbejde med familien.

Vedlagte bilag viser, hvordan Småbørnsteamet placerer sig i forhold til de øvrige indsatser i Familieafdelingen for at sikre de helt små børns trivsel og udvikling og deres familier.

Neden for følger indledningsvist afsnit om borgerinddragelsen i forbindelse med tilblivelsen af sundhedsstrategien, herefter følger en opsummering af elementerne i strategien. Sundhed for Alle - Sundhedsstrategi 2020 – 2031 og notatet Borgerinddragelse i Sundhedsstrategien er vedlagt sagen som bilag.

Borgerinddragelse

Borgerne er, som Udvalget besluttede, blevet inddraget digitalt via en mindre undersøgelse i tilblivelsen af denne strategi.

Inddragelsen er sket ved, at administrationen har udarbejdet en række spørgsmål inden for fire hovedgrupper:

• Dig, Halsnæs og Sundhedsvæsenet
• Mere lighed i Sundhed - hvordan?
• Virtuel sundhed - Når du har tid!
• Din sundhed - hvad mener du?

Der er ikke tale om en videnskabelig undersøgelse. I udgangspunktet er alle, der har deltaget i undersøgelsen helt anonyme. Borgerne har ikke skulle afgive oplysninger om alder, køn eller lignende. Deltagerne i undersøgelsen har også frit kunne svare på de spørgsmål, der var relevante for dem selv. Der er stor variation i forhold til hvor mange, der har svaret på de enkelte spørgsmål.

Ved at deltage i undersøgelsen og bidrage med konkrete forslag til forbedring af sundheden i Halsnæs Kommune har 293 borgere været en vigtig del af tilblivelsen af Sundhedsstrategien.

Sundhedsstrategien

Sundhedsstrategien tager udgangspunkt i Borgmesterens og Byrådets fortælling – Fælles om Fremtiden. I kapitlet ”Det gode liv for alle” beskrives det, hvordan vi vil skabe rammer, så alle borgere får mulighed for at leve et sundt liv. Sundhedsstrategien er tilpasset til de lokale forhold i Halsnæs Kommune ved at tage udgangspunkt i udfordringer, som fremgår af Sundhedsprofilen 2017. Strategien inddrager også nationale og regionale mål.

Der er nationale mål for alle sundhedsvæsenets aktører - sygehuse, kommuner og almen praksis. Målene skal sikre, at alle arbejder i samme retning. Derudover er KL og Danske Regioner blevet enige om 12 fælles pejlemærker til en kommende plan for et samlet sundhedsvæsen.

Fokusområder

Sundhedsstrategien tager udgangspunkt i fire fokusområder, som hver på sin vis harmonerer med de nationale mål og regionale/kommunale pejlemærker. Sundhedsstrategiens tilblivelse er også præget af borgernes besvarelser på spørgsmål formuleret på kommunens hjemmeside.

Fokusområde 1: Sundhed tættere på Halsnæs

Der sættes fokus på det nære sundhedsvæsen - hvordan kommunen kan organisere sig i samarbejdet med hospitalerne og almen praksis, så vi sikrer en rettidig og lettilgængelig behandling af høj kvalitet til borgerne lokalt i Halsnæs. Det skal ske gennem tre indsatser:

• Indsats 1: Virtuelle løsninger på tværs af kommune, hospital og almen praksis - Udvikling og implementering af virtuelle løsninger, som letter kontakten mellem borger og hospital.
• Indsats 2: Digitale kompetencer - Borgernes digitale kompetencer skal udvikles og understøttes.
• Indsats 3: Nem og lokal adgang - Med henblik på at bringe sundheden tættere på borgerne, skal der være et sted, hvor borgerne kan få foretaget mindre undersøgelser, fx blodprøver, blodsukkermålinger mm. på ordination hospitalslæge/speciallæge forud for en digital samtale.

Fokusområde 2: Lighed i sundhed

Der skal tilbydes en håndholdt indsats til de borgere, som har det største behov.

• Indsats 4: Tværgående sundhedssamarbejde - Der skal skabes et samarbejde på tværs af områderne, så borgerne gennem et opsøgende sundhedsarbejde kan tilbydes sundhedsfaglig hjælp 1-1. Der skal arbejdes for, at de borgere med størst behov for en kortere vej til sundhedsfaglig vejledning.
• Indsats 5: Sundhedsfaglig vejledning tæt på - Der skal arbejdes på at tilbyde borgere med psykiske lidelser eller udsatte en mere helhedsorienteret og individuel indsats. Der kan eksempelvis trækkes på erfaringerne fra Projekt Trivsel og Sundhed.

Fokusområde 3: Online sundhed

Den borgernære sundhed skal styrkes. Det gælder både den patientrettede forebyggelse og den sundhedsfremmende indsats. Digitale sundhedstilbud kan være den fleksible løsning til borgerne. Når indsatserne tilrettelægges mere fleksibelt kan flere borgere få gavn af tilbuddene i Halsnæs. De digitale sundhedstilbud skal være et supplement til de fysiske tilbud. De borgere, der ikke er i stand til at deltage i online tilbud, skal til en hver tid have mulighed for en fysisk indsats.

• Indsats 6: Digitale sundhedstilbud - Der skal arbejdes for, at flere borgere kan deltage på kommunens holdtilbud - sundhedstilbud, rehabiliteringsforløb, træningshold mv. Digitale tilbud skal være et supplement til fysiske hold. Kommunens omsorgssystem skal i
  højere grad anvendes til individuelle samtaler. Endelig skal borgerne opfordres til at benytte digitale platforme som eksempelvis Boblberg til at møde andre med samme problematikker.

Fokusområde 4: Borgerinddragelse

Borgerne skal inddrages i højere grad. Borgerinddragelse er både inddragelse i egen behandling og inddragelse i tilrettelæggelsen af sundhedstilbud i Halsnæs.

• Indsats 7: Borgerinddragelse i kvalitetssikring- Det er borgernes erfaringer og hverdag, der skal tages højde for i arbejdet med sundhedsindsatserne.
• Indsats 8: Interaktiv sundhed og borgerinddragelse - En løbende kommunikation med borgerne vil forbedre samarbejdet om sundhed. Kommunikationen skal ske digitalt. 186 ud 225 borgere har svaret, at det skal være online, hvis de skal inddrages i sundhedsarbejdet. 205 ud af 225 borgere har svaret, at de ønsker at se resultaterne af online undersøgelsen, som er blevet gennemført i forbindelse med udarbejdelsen af Sundhedsstrategien. Det viser, at borgerne i høj grad ønsker kommunikation omkring sundhed.

Det videre arbejde

Sundhedsstrategien med de fire fokusområder og tilhørende otte indsatser omsættes i 2-årige handleplaner. Udvalget for Sundhed og Forebyggelse og borgerne beslutter løbende, hvilke indsatser i handleplanen de ønsker at følge og arbejde med i årene frem til 2030.

Høring

Strategien sendes i høring i perioden 17. december 2020 – 23. januar 2021. I perioden frem til endelig godkendelse kan der forekomme korrekturmæssige rettelser. Derudover vil der blive arbejdet med det grafiske udtryk

Ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsstandarder skal Byrådet én gang årligt godkende kvalitetsstandarder under Sundheds- og Ældreområdet. De nuværende kvalitetsstandarder for 2020 godkendte Byrådet d. 19. december 2019.

Kvalitetsstandarderne tager afsæt i gældende lovgivning samt Byrådets beslutninger for følgende områder: Hverdagsrehabilitering, personlig pleje, praktisk hjælp, udpeget hjælper, plejebolig og ældrebolig, støtte til bil, hjælpemidler og boligændringer, kropsbårne hjælpemidler, midlertidigt døgnophold, hjemmesygepleje og forebyggende hjemmebesøg.

Kvalitetstandarderne er inddelt i seks hæfter: Hæfte 1: Ældre i Halsnæs, Hæfte 2: Fællesskab og Sundhed, Hæfte 3: Hjælpemidler og velfærdsteknologi, Hæfte 4: Personlig hjælp og pleje, Hæfte 5: Praktisk hjælp i hjemmet og Hæfte 6: Beboer på plejecentre.

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse og Udvalget for Ældre og Handicappede havde følgende ændringsforslag efter første drøftelse af forslagene til revidering af kvalitetstandarder 2021:

Hæfte 3 side 4:

Administrationen tjekker formuleringen ang. reparation af kørestole.

Efter gennemgang af hæfte 3 side 4 kan det konstateres, at sætningen ang. reparation af kørestole ikke er slettet, men er flyttet længere op på side 4. Administrationen har rettet det i vedhæftede bilag.

Serviceændringer:

På udvalgsmødet den 1. december 2020 for Udvalget for Ældre og Handicappede fremlægges sag med indstilling om et nyt tilbud til borgere med demens eller demenslignende symptomer. Såfremt Udvalget godkender indstillingen, vil kvalitetsstandarderne til behandlingen i Byrådet blive tilrettet således, at det nye tilbud nævnes kort i hæfte 4 side 8.

Ældrerådet og Handicaprådet har indeværende sag i særskilt høring. Fristen for indlevering af høringssvar er d. 26. november 2020. Når høringssvaret er modtaget, vil det blive eftersendt til Udvalget. I forhold til den særskilte høring vil Administrationen tilrette kvalitetsstandarderne til behandlingen i Byrådet, såfremt Udvalget beslutter, at der skal ske ændringer afledt af de indkomne høringssvar.

Kvalitetsstandarder 2021 og bilag med revideringerne er vedhæftet.

Lokalrådet er et samarbejde mellem Politiet og Halsnæs Kommune, der handler om at forebygge kriminalitet. I rådet sidder Politiet med 2-3 repræsentanter herunder områdebetjenten samt kommunens administration herunder sekretariatschefen og skolechefen. Herudover deltager andre områder efter behov bl.a. Social Service og Familier.

I rådet udarbejdes der hver andet år en handleplan for lokalrådsarbejdet og Politiets indsats i kommunen. Handleplanen beskriver de lokale kommunespecifikke indsatsområder - men bygger oven på de fire strategiske indsatsområder, som Politiet ønsker at prioritere i hele politikredsen.

Politiet og Halsnæs Kommune ønsker i de kommende to år 2021-22 at prioritere følgende indsatsområder i Halsnæs Kommune (handleplanen i oversigtsform er vedhæftet som bilag på dagsordenen):

Indsatsområde 1: Reducere rocker- og bandegrupperingers indflydelse på lokalsamfundet samt reducere rekrutteringen til sådanne grupperinger

I Halsnæs opleves der, at den organiserede kriminalitet, som ofte er forankret hos enten rocker- eller bandegrupperinger, er blevet mere usynlig, herunder fx salget af euforiserende narkotika. Salget foregår i højere grad end tidligere over digitale platforme, samt mere agilt mellem lokationer gennem salg fra biler/knallerter frem for faste lokationer. Derudover opleves en bekymrende tendens til, at særligt meget unge fra Halsnæs Kommune ses sammen med personer, der har tilknytning til kriminelle aktiviteter. På den baggrund foreslås følgende målsætninger:

Målsætninger for indsatsområde 1

• Der udarbejdes en fælles analyse, som skal afdække i hvilket omfang medlemmer af rocker- og bandegrupperinger har indflydelse på lokalsamfundet.
• At der på baggrund af fund i analysen iværksættes initiativer, der kan imødegå de udfordringer, som er blevet påpeget. Det kan være konkrete indsatser, der har til formål at forebygge rekruttering eller reducere rocker- og bandemedlemmers indflydelse på unge borgere.
• At der gennem ledelsen i UKC iværksættes en undersøgelse af, om der mangler fritidsaktiviteter eller klubtilbud, eller om de eksisterende tilbud skal ændres eller tilpasses.
• At Halsnæs Kommune, i forbindelse med deres Ungeprofilundersøgelse, laver en indsats med social pejling.

Indsatsområde 2: Understøtte hensynsfuld adfærd blandt unge som bruger offentligt tilgængelige områder

På forskellige tider af året dukker grupper af unge op og dyrker forskellige aktiviteter. Nogen af dem har en sådan karakter, at andre mennesker oplever det generende eller utrygt. Det kan være på biblioteket, i gågaden, på legepladser eller på havnene. Der kan være tale om hærværk og ulovlige handlinger – men der kan også være tale om svinende og/eller støjende adfærd, som kan virke skræmmende på de mennesker, der ikke er en del af gruppen. På den baggrund foreslås følgende målsætninger:

Målsætninger for indsatsområde 2

• At de udsatte områder i kommunen udpeges.
• At Lokalrådet udarbejder forslag til og sikrer, at der gennemføres indsatser ved de udpegede udsatte områder.
• At Nordsjællands Politi sikrer, at aktuelle særligt belastede områder prioriteres i forhold til den politioperative indsats.
• At der blandt skoler i Halsnæs Kommune høstes erfaringer med virksomme indsatser, der kan bidrage til, at de unge får en mere hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum.

Indsatsområde 3: Nedbringe sager med vold i nære relationer

Vold i nære relationer (familievold og partnervold) er forbundet med store omkostninger for både individ og samfund. Dette gælder både de fysiske og psykiske omkostninger for ofrene, herunder de børn der er vidne til volden, samt de samfundsøkonomiske omkostninger, som pålægges samfundets institutioner. For Halsnæs kommune gælder, at vold i nære relationer udgjorde 38% af de samlede voldsanmeldelser i 2019. Sammenlignet med Nordsjællands resterende kommuner er Halsnæs Kommune den kommune med langt de fleste anmeldelser for perioden 2017-2019 med vold i nære relationer pr. 1.000 indbyggere. På den baggrund foreslås følgende målsætninger.

Målsætninger for indsatsområde 3

• At Lokalrådet igangsætter en kortlægning af problemet og praksis i henholdsvis kommune og Politiet, og på baggrund heraf udarbejder en handleplan for, hvordan vold i nære relationer kan nedbringes.

Fokusområder i Nordsjælland som helhed

Parallelt med de kommunale indsatser har Politiet også fokusområder på kredsniveau. I perioden 2021-2022 er disse:

• Indbrudsudfordringen med fokus på den forebyggende indsats.
• Rocker- og bandeudfordringen med fokus på vidensudveksling og forebyggelse af rekruttering til banderne.
• Åbenlys handel med euforiserende stoffer, især steder hvor det medfører utryghed i lokalsamfundet.
• Forebyggelse af økonomisk it-relateret kriminalitet og digitale krænkelser.

Evaluering af nuværende handleplan

I indeværende periode (2019-2020) har der i den lokale handleplan været fokus på følgende områder:

• Bedre samarbejde mellem Politiet og Halsnæs Kommune.
• Fokus på synlighed i lokalområderne.
• Fokus på handel med ulovlige stoffer – særligt i forhold til unge.

I forhold til spørgsmålet om et bedre samarbejde mellem Politiet og Halsnæs Kommune, er det vurderingen, at det er blevet styrket over de senere år. Ikke mindst i form af mere systematik i samarbejdet i lokalrådet. Derudover er der en løbende dialog med områdebetjenten om udfordringer af forskellig art. Samarbejdet er også hjulpet på vej af, at det i en længere periode har været de samme mennesker, der har været en del af samarbejdet.

Dog har der været forskellige udfordringer i forhold til SSP-samarbejdet, og hvor en decentral model med koordinatorer på de enkelte skoler har vist sig vanskelig at systematisere i praksis. Med budgetforliget for 2020 er der igen afsat ressourcer til en central SSP-koordinator, og derfor er det vurderingen, at der også på dette område vil ske en styrkelse af samarbejdet.

Med hensyn til spørgsmålet om synlighed er det vurderingen, at det har hjulpet at have en fast områdebetjent. Det er en ordning, der blev besluttet for at styrke den lokale forankring, og som en konsekvens heraf har der i de senere år været en fast områdebetjent tilknyttet Halsnæs. Det har både styrket synligheden og samarbejdet med Halsnæs Kommune.

I forhold til indsatsen rettet mod handel med stoffer er der tale om en udfordring, man aldrig kan komme helt til livs. Det er en udfordring i hele landet. Indsatsen på dette område har særligt rettet sig mod handel med stoffer, der foregår åbenlyst og er rettet mod unge mennesker – f.eks. tæt på skoler og gymnasie. Politiets vurdering er, at der er blevet mindre af denne type handel med stoffer. Der er således ikke længere særlig mange henvendelser fra skoler mv., der oplever dette som et problem.

Der har også været et tæt samarbejde mellem Politiet og Halsnæs Kommune i forhold til vandpibecaféer, hvilket bl.a. har medført, at der har været gennemført razzia mod den vandpibecafé, der tidligere lå i centrum af Frederiksværk. Denne café er nu lukket.

Imidlertid foregår der stadig en masse handel med stoffer. Det foregår bare mere i det skjulte. Det er også derfor, at der i den kommende handleplan lægges op til, at det skal være et særligt fokusområde under den indsats, der knytter sig til rocker- og bandeindsatsen.

Afslutningsvis kan tilføjes, at Politiet er inviteret til at komme på det lukkede møde i Byrådet den 17. december for at give en status.

Handicap- og Voksenafdelingen og Center for Voksenstøtte har siden oktober 2018 kørt et mindre forsøg med tidlig, forebyggende indsats på voksenområdet, hvilket blev gjort mulig med en ændring af serviceloven (§82a-b). Social Service og Familier har det sidste år arbejdet på at udvide og udvikle denne indsats, således at den bliver den primære indgang til socialområdet for voksne. Indsatsen er navngivet "Åben Rådgivning for voksne" (hvilket den også hed i forsøgsperioden), ikke at forveksle med det nyåbnede tilbud om åben anonym rådgivning til familier på børneområdet. Åben Rådgivning for voksne i sin nye form er startet den 1. november 2020.

Formålet med Åben Rådgivning er, at borgerne får bedre muligheder for at udvikle sig i vores samfund:

• Borgerne er efter et forløb i Åben Rådgivning i stand til at kunne klare sig i deres eget liv og tage ansvar for deres egen udvikling og livskvalitet med ingen eller minimal støtte fra kommunen.
• Borgerne har større kendskab til de lokale muligheder og foreninger, de kan benytte og støtte sig til i deres videre udvikling.

Borgere med behov for hjælp fra socialområdet skal henvende sig i Åben Rådgivning for at få råd- og vejledning og få foretaget en første vurdering af deres ressourcer og behov. Åben Rådgivning skal også varetage kortere råd- og vejledningsforløb (1-4 samtaler), gruppeforløb og kortere individuelle støtteforløb (op til 6 måneder). Disse kan bevilges uden en mere omfattende vurdering af borgerens behov og giver altså borgerne en mulighed for en hurtigere indsats og nedsat ventetid på hjælp. Åben Rådgivning er også ansvarlige for at guide borgeren videre, hvis de vurderer, at det er en anden hjælp borgeren har brug for. Implementeringen af den tidlige indsats understøtter på denne måde Halsnæs Kommunes principper på området, hvor et omdrejningspunkt er, at vores indsats skal gribe mindst mulig ind i borgerens liv.

De primære ændringer fra det tidligere forsøg til den nuværende Åben Rådgivning er:

• at den samlede indsats nu varetages i ét specialiseret team, hvor det før var en opgave, der var fordelt på mange medarbejdere i organisationen. Det betyder, at det bliver den primære indgang til det samlede socialområde for voksne og at relationen til borgeren etableres fra starten, som forudsætning for et vellykket og kortere forløb.
• at åbningstiden og henvendelsesmulighederne til Åben Rådgivning udvides og forbedres (bl.a. i egne lokaler), så det forventes at flere borgere vil få gavn af indsatsen. Viften af forløb for borgerne udvikles også kontinuerligt med henblik på at kunne give et relevant tilbud, som ikke overstiger borgernes behov (fx i workshops eller korte rådgivningsforløb fremfor i individuel støtte).

Status for implementeringen er:

• Social Service og Familier har i foråret 2020 beskrevet rammerne for tilbuddet, herunder målsætninger og succeskriterier, målgruppe, indhold og organisering. Dette danner grundlag for serviceniveauet, udførelse af opgaven samt dannelse af et team med de relevante kompetencer.
• Der er fra den 1. september etableret et fælles team med myndighedsrådgivere fra Handicap- og Voksenafdelingen og støttepersoner fra Center for Voksenstøtte. Der er fælles ledelse fra de to afdelinger og medarbejderne løser opgaver halv tid i Åben Rådgivning og halv tid i deres oprindelige afdeling. Etableringen af teamet bygger på erfaringerne fra Sammen om ny velfærd og ønsket om at etablere en helhedsorienteret indgang til området. Teamet har i september og oktober arbejdet med videre udvikling af rammerne for tilbuddet, information til relevante samarbejdspartnere, indretning af lokaler mv. og har gradvist overtaget funktionerne i Åben Rådgivning.
• Fra 1. november er den nye Åben Rådgivning opstartet med udvidet åbningstiden for personlige henvendelser 2 gange om ugen samt mulighed for telefonisk henvendelse svarende til Rådhusets telefontid. Det vil løbende blive vurderet, om der er behov for at udvide åbningstiden yderligere. På sigt er det hensigten, at borgerne skal kunne møde op uden forudgående aftale, men pga. Covid-19 er der lige nu krav om tidsbestilling.
• Der arbejdes på en gradvis udvikling og opstart af gruppe- og workshoptilbud. P.t. tilbydes naturterapi, social færdighedstræning og socialt netværkstilbud i grupper/ workshops. Derudover ses der på mulighederne for at starte grupper om mindfulness og struktur i hverdagen. Tidligere har der også været tilbud om digital café, som blev nedlukket på grund af Corona. Derudover kan andre gruppetilbud i Center for Voksenstøtte benyttes, ligesom det er hensigten også at hjælpe borgerne til at benytte grupper i andet regi.
• I november gennemføres et undervisningsforløb i løsningsfokuseret metode (LØFT), som bliver den grundlæggende fælles metode for myndigheds- og udførermedarbejderne. LØFT er også udbredt i andre dele af organisationen, og bliver derfor også et væsentligt fælles sprog i samarbejdet med eksempelvis Jobcentret. Teamet vil også benytte Feedback Informed Treatment (FIT), som metode til sammen med borgeren løbende at afklare om forløbet går den rigtige vej, om det skal tilpasses eller afsluttes.
• Ca. midt i december flytter Åben Rådgivning til egne lokaler. Lokalerne ligger på biblioteket i Frederiksværk med egen indgang fra kanalsiden. De ligger i forbindelse med Alkohol- og Stofrådgivningen og Center for Voksenstøttes base. I lokalerne vil der ud over samtaler i åbningstiden være mulighed for at have individuelle rådgivningsforløb og gruppeforløb, ligesom det giver teamet mulighed for at mødes og samarbejde i det daglige.

Det vil blive fulgt tæt, hvor mange borgere, der benytter tilbuddet, og om de opnår den hjælp, de har behov for. Dette vil blive brugt i den daglige styring og prioritering af ressourcer. Det vil også blive brugt til at vurdere, om tilbuddet opfylder forventningerne om at forebygge mere indgribende indsatser.

I perioden med forsøgsordningen fra oktober 2018-20, har 102 borgere fået hjælp i form af gruppetilbud (§ 82a) eller kortere individuelle støtteforløb (§ 82b). 34 af disse støtteforløb er stadig i gang. Det forventes, at antallet af borgere vil stige med åbningen af det nye tilbud på grund af udvidet åbningstid og fokus på, at det er indgangen til socialområdet. Det er også forventningen, at flere af borgernes behov med tiden kan dækkes i gruppeforløb og kortere rådgivningsforløb fremfor individuelle støtteforløb. I en periode har det været nødvendigt primært at tildele individuel støtte på grund af Covid-19.