Høringsfrist: d. 25. august kl. 23:59

Ekstern høring af udkast til strategisk energi- og varmeplan samt tilhørende miljøvurdering

Publiceret 27-06-2025

Byrådet i Halsnæs Kommune har d. 26. juni 2025 godkendt udkast til en strategisk energi- og varmeplan for Halsnæs Kommune samt tilhørende miljøvurdering.

Udkastet er i ekstern høring til d. 25. august 2025.

Formålet med den strategiske energi- og varmeplan er at bidrage til at belyse mulighederne for grøn omstilling af energiforsyning og -forbrug med særlig fokus på at undersøge varmeløsninger til boliger, som ikke kan forventes at blive forsynet med fjernvarme.

Udkastet til den strategiske plan indeholder blandt andet muligheder for vindmøller i Frederiksværk. Mulighederne er, at vindmøllerne højst må blive tre stykker på op til 150 meters højde. De må fordeles med højst to yderst mod fjorden på Stålværksområdet (på Vorskla Steel Denmark A/S og Denova Metals ApS' grunde) og én på Slaggemolen (Denova Metals ApS' grund).

Alternativt til disse møller er, at der kan opsættes én mølle på højst 200 meter yderst mod fjorden på Stålværksområdet (på Vorskla Steel Denmark A/S' grund) .

Disse mulige placeringer af vindmøller illustreres på to kort, på side 32 i udkastet til strategisk energi- og varmeplan.

I høringsperioden er det muligt at komme med bemærkninger og ideer.

Høringssvar kan indsendes på mail@halsnaes.dk

 

Relaterede links

Udkast strategisk energi- og varmeplan

Miljøvurdering

Information om høringssvar

Du kan indsende et høringssvar ved at sende en mail til mail@halsnaes.dk eller aflevere det i fysisk form i Borgerservice inden for åbningstiden.

Når høringer skal behandles politisk vil dit navn, adresse, postnummer, by, høringssvar og eventuelle bilag blive offentliggjort.

Hvis der er fejl eller du skal have rettet noget i dit høringssvar, kan du kontakte den ansvarlige forvaltning.

Dit høringsvar må ikke indeholde personfølsomme oplysninger som f.eks. cpr. nummer. 

Høringssvar