HØRING | Arkiv HØRINGSSIDE
Byrådet besluttede i foråret at arbejde for at frede Tollerup og Melby Kilerne. Inden politikerne træffer endelig beslutning i sagen får lodsejere, borgere og andre interesserede nu mulighed for at komme med bemærkninger til fredningsforslaget. Høringsperioden varer i 2 uger fra d.d. Høringssvaret skal være kommunen i hænde senest den 14. november 2022 kl 15. Du skal sende dit høringssvar til mail@halsnaes.dk med overskriften ”Fredningsforslag for Tollerup og Melby Kilerne”.
De to kiler er kendetegnet ved deres smukke kuperede landskaber, og formålet med fredningsforslaget er netop at bevare det eksisterende landskab gennem en status quo fredning. Såfremt du har spørgsmål til fredningsforslaget, er der mulighed for at komme til drop-in møde i byrådssalen torsdag den 3. november i tidsrummet mellem kl. 16-18.
Vi ser frem til at høre din mening om fredningsforslaget.