Borgerinddragelse

Halsnæs Kommune inddrager hver dag borgerne. Det sker på meget forskellig vis - både formelt og uformelt. f.eks. i vores dagtilbud og skoler, ved medindflydelse i bestyrelser, råd og borgergrupper, til borger- og dialogmøder

Vi inddrager blandt andet borgerne i:

  • Råd og nævn
  • Lokalråd
  • Arrangementer og borgermøder
  • Dialogmøder og -processer
  • Kommunens sociale medier
  • Høringer
  • Kommunens platform for borgerinddragelse. 

Herudover er der den mere uformelle dialog mellem kommunen og borgere, foreninger og virksomheder. Det kan f.eks. være en henvendelse til byrådets politikere og ved virksomhedsbesøg.  

Borgerinddragelse Halsnæs

Borgerinddragelse Halsnæs er titlen på vores digitale platform for borgerinddragelse. 

I mange år har vi afholdt borgermøder, hvor man fysisk møder op og giver sin mening til kende. Det kommer vi fortsat til at gøre. Men det bliver suppleret med Borgerinddragelse Halsnæs.

På Borgerinddragelse Halsnæs kan du digitalt komme med dit bidrag til et aktuelt emne hjemmefra. Du kan gøre det, når du har tid, og det lige passer ind i en travl hverdag.

Du kan deltage ved at registrere dig på Borgerinddragelse Halsnæs med din mailadresse. Så kan du logge ind og give dine input til igangværende projekter, når det passer dig allerbedst.

Læs mere 

Nedenfor kan du læse mere om Halsnæs Kommunes demokrati- og borgerinddragelsesprocesser.

Du finder også et link til vores digitale platform Borgerinddragelse Halsnæs.