Kulturmetropolen

Halsnæs Kommune er med i den fælles regionale kulturaftale "Kulturmetropolen". I Kulturmetropolen 2021-2024 arbejder 9 kommuner sammen om at videreudvikle hovedstadsområdet til en sammenhængende kulturmetropol til gavn for både borgere og besøgende.

Kulturaftalen er et samarbejde mellem en række kommuner i hovedstadsområdet, der har til formål at udvikle og synliggøre regionen som en attraktiv, innovativ og samlet kulturmetropol til glæde for regionens borgere såvel som besøgende. Det politiske formandsskab er placeret i Ishøj kommune. 

Kulturmetropolen samarbejder i 2021-2024 om tre projekter:

Et bedre liv med kultur

Gennem kultur som sundhedsfremme, arbejder Kulturmetropolen i denne indsats med at bruge de kommunale kulturelle aktører og andre eksterne samarbejder til at etablere forskellige forløb, der skal hjælpe, særligt unge, med at finde en vej igennem svære tider, gennem kultur og kunst.

I Halsnæs er vi bl.a. en del af projektet Skrivekunst i samarbejde med Halsnæs Bibliotekerne og Ungeværket i Halsnæs, hvor vi sammen med Forfatterskolen PS etablerer skriveforløb for personer, der kæmper med svære ting i livet.

Musikmetropolen

Der skal udvikles en sammenhængende musikmetropol med regional, national og international gennemslagskraft gennem udvikling af talenter - både elite og bredde samt udvikling af events, scener, kreative og forrentningsmæssige kompetencer på tværs af musikkens aktører i regionen. Roskilde kommune er hjemkommune.

I Halsnæs er vi bl.a. en del af projektet Urban Grrrls, der hjælper unge piger med at tage del i musik og musikkulturen urban.

Ungeindsatsen

Her arbejder vi på, at de unge får mulighed for at samskabe med vores lokale kulturinstitutioner. I september 2018 skabte unge fra UKC's Billedskole og Produktionsskolen Nordsjællands Uddannelsescenter udstillingen "Krigens B-sider: For enden af kanonløbet" i samarbejde med Industrimuseet Frederiks Værk, Halsnæs Bibliotekerne, Kulturmetropolen og Golden Days Festival.

I 2021 får UKCs Ungeråd deres egen container, dekorereret i samarbejde Bureau Detours, til at rykke rundt som samlingspunkt for unge i kommunen. Containeren skal kunne bruges både som café, eventsted, mødested og workshoprum.

Konference for unge til efteråret

Til oktober skaber Kulturmetropolens Ungeindsats i samarbejde med Kulturmetropolens kommuner et ungemøde, hvor unge på tværs af kommunegrænser kan mødes og dele oplevelser, viden og deltage i workshops og events. Arrangementet kommer til at foregå på Kulturværftet i Helsingør.

Mere info kommer inden længe!