Bevillingsnævnet

Her kan du blandt andet læse om, hvem der er medlem af Bevillingsnævnet, og hvad nævnet behandler ansøgninger om.

Bevillingsnævnet består af 8 medlemmer: 5 medlemmer er udpeget af Byrådet, en repræsentant for Nordsjællands Politi, en repræsentant for brancheorganisationen HORESTA samt et sagkyndigt medlem med økonomisk indsigt. 

Oversigt over virksomheder med alkoholbevillinger

Bevillingsnævnet har revideret Restaurationsplanen for Halsnæs Kommune og Byrådet har den 14. oktober 2021 endelig godkendt planen efter, den har været sendt i høring til samtlige bevillingshavere. 

Ansøgning om alkoholbevilling sendes til Nordsjællands Politi. 

Hvis du har spørgsmål vedrørende alkoholbevilling, er du velkommen til at kontakte Jonna Lybech, tlf. 47 78 40 25 eller joba@halsnaes.dk 

Læs mere

  • Steffen Jensen, borgmester (A), formand
  • Helge Friis (A), næstformand  
  • Torben Hedelund (A) 
  • Michael Thomsen (V) 
  • Anja Rosengreen (F)
  • Frank Kjølhede, repræsentant for Nordsjællands Politi
  • Repræsentant for brancheorganisationen HORESTA - Vakant
  • Økonomisk sagkyndig, Flemming Byrgesen.

Der er ikke fastsat møder i Bevillingsnævnet, da de afholdes efter behov.

Bevillingsnævnets forretningsorden.

  • Kortfattet forretningsplan, der beskriver konceptet og det forventede kundegrundlag samt en kort beskrivelse af de kompetencer, som ansøgerne har og som underbygger opfyldelsen af de anførte mål (se Restaurationsplanen). Der vil blive lagt vægt på, at der er faglige kompetencer, der matcher behovet
  • Budget
  • Skitse over indretningen - herunder eventuel udeserveringsområde.  

Hovedreglen for alkoholbevillingers længde er, at der som udgangspunkt gives en bevilling for en periode på 8 år. 

Bevillingsnævnet foretager altid en konkret og individuel vurdering af ansøgningerne og kan, såfremt de forretningsmæssige kvalifikationer og/eller de økonomiske forhold ikke findes tilfredsstillende, begrænse bevillingsperioden til 2 eller 4 år. Der kan stilles særlige vilkår til en bevilling, hvis der fx er ordensmæssige eller ædruelighedsmæssige udfordringer, hvis økonomien i virksomheden er skrøbelig, eller der er restancer til det offentlige. 

Bevillingsnævnet lægger vægt på, at der ikke gives bevillinger til personer, der er forbundet med kriminel aktivitet.

Lukketid i Halsnæs Kommune er kl. 24, med mindre der er søgt og bevilget nattilladelse. Tilladelse søges hos Bevillingsnævnet, som efter samtykke med politiet, kan give tilladelse til udvidet åbningstid. 

Udeservering i Halsnæs Kommune er kun tilladt, hvis der er søgt og meddelt tilladelse.

Byrådet har godkendt en revideret udgave af Restaurationsplane for Halsnæs Kommune, som er gældende i perioden 2021-2025. 

Link til Restaurationsplanen

  • sikre et varieret udbud af restaurationsvirksomheder i Halsnæs Kommune

  • sikre restaurationernes indpasning i det omkringliggende bymiljø

  • mindske generne fra restaurationsvirksomhederne for de omkringliggende beboelser og virksomheder
     
  • give overblik over de vejledende tilladelser - udvidet åbningstid, udeservering med mere
     
  • skabe gode planmæssige rammer omkring restaurationsvirksomhederne til glæde for kommunens borgere og gæster.
  • alkoholbevilling 
  • fornyelse af alkoholbevilling 
  • godkendelse af bestyrer 
  • udvidet åbningstid
  • tilladelse til udeservering
  • tilladelse til mindre musikarrangementer
  • bortfald af alkoholbevillinger 
  • udskiftning i bestyrelsen. 

Nordsjællands Politi 
Tilladelser og bevillinger 
Station Midt 
Østergade 1  
3400 Hillerød

De forskellige ansøgningsblanketter finder du på Nordsjællands Politis hjemmeside

Bemærk, at der kan være op til 12 ugers sagsbehandlingstid hos politiet - så søg i god tid.

Politiet behandler ansøgningerne og videresender dem til endelig behandling i Bevillingsnævnet.  

At du orienterer dig om ansøgningsskemaer og lovgrundlaget, inden du investerer i restaurationsbranchen.

https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-restaurationsloven-lovens-regler-om-ansogning-om-alkoholbevilling.

Væsentlige ændringer

Som udgangspunkt gives en alkoholbevilling for en periode på 8 år, uanset om det er fornyelse eller nyetableret virksomhed. Bevillingerne kan begrænses til 2 eller 4 år ud fra en konkret og individuel vurdering af ansøgningen - fx virksomhedens økonomiske forhold, gæld til det offentlige, støj eller ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende sociale og politimæssige forhold.

Aldersgrænsen for personer, der kan blive meddelt alkoholbevilling, ændres fra 25 år til 21 år. For ansøgere, der har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget, nedsættes aldersgrænsen fra 23 år til 18 år. Bestyrere skal fortsat opfylde samme alderskrav som bevillingshaveren.  

Unge mellem 15 og 18 år (der ikke længere er omfattet af undervisningspligten) må i tidsrummet mellem kl. 6-20, hvis den pågældende person er uddannet eller under uddannelse i tjenerfaget, eller hvis der er tale om værtens børn eller børnebørn, arbejde med alle opgaver i forbindelse med driften – også når hovedformålet er servering af alkohol.

Unge mellem 15 og 18 år (der ikke længere er omfattet af undervisningspligten) må i tidsrummet kl. 6-22 servere og tage imod bestillinger af stærke drikke under opsyn af personer, som er fyldt 18 år på serveringssteder, hvis hovedformål er servering af mad, og hvor serveringen af stærke drikke sker i forbindelse hermed. I restaurationer, hvor servering af stærke drikke er det primære, må unge under 18 år ikke servere stærke drikke. 

Horesta

Horesta er en sammenslutning af hotel- og restaurationsvirksomheder. På Horestas hjemmeside kan du finde nyttige oplysninger – både i opstartsfase og vedrørende driftsfasen. 
Horesta har mulighed for at udpege et medlem til Bevillingsnævnet i Halsnæs Kommune. 

3F

3F tegner overenskomster (aftaler) - som fastsætter arbejdsbetingelserne - mellem arbejdsgiver og ansatte på hotel- og restaurationsområdet.

3F's medlemmer arbejder inden for hotel- og restaurationsbranchen fx kokke, tjenere, caterer, smørrebrødsjomfruer, receptionister, opvaskere, stuepiger og dørmænd. Læs mere på 3F's hjemmesiden.