Vejledning og rådgivning om miljøforhold

Halsnæs Kommune samarbejder gerne med virksomheder om miljøregulering.

Indsatsen omkring miljøregulering baserer sig på et gensidigt tillidsforhold. På det grundlag kan der indgås langsigtede aftaler, hvor virksomhederne ikke nødvendigvis behøver at investere i kortsigtede foranstaltninger.

I stedet kan virksomheden få tid til at omstille til stadigt mere miljøvenlige og ressourcebesparende produktionsmetoder. Halsnæs Kommune støtter i den forbindelse indførelsen af renere teknologi, miljøstyring og revision på virksomhederne.