Medbenyttelse af vandløb

Information om medbenyttelse af vandløb

Hvad er et vandløb?

Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. 

Hvem har ret til at dræne og medbenytte uden at søge om tilladelse? 

Den frie dræningsret er en meget begrænset ret. Den gælder kun, når følgende betingelser er opfyldt: 

Kun for bredejere til naturlige åbne vandløb på egen ejendom 

  • Kun til den for dyrkningen nødvendige dybde 
  • Uden brug af pumpe  Kun hvis der ikke skal ske uddybning eller andre ændringer af det åbne vandløb
  • Kun hvis et eventuelt vandløbsregulativs bestemmelser om rørudløbets placering i forhold til vandløbets bundkote kan overholdes

Ingen andre har fri dræningsret. 

Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål om medbenyttelse, så kontakt Natur og Miljø.

Læs mere

Alle, som leder vand til en rørledning, er medbenyttere af den pågældende rørledning.

Alle som ønsker at aflede overfladevand eller drænvand til en rørledning, ønsker samtidig at blive medbenyttere. 

Hvorfor er der ikke fri ret til at medbenytte rørledninger? 

Rørledninger er dimensioneret efter de tilslutninger, der var på anlægstidspunktet. Der er således ikke nødvendigvis ledig kapacitet i en eksisterende rørledning. 

Etableringen af eksisterende rørlagte vandløb og dræn er allerede betalt af brugene på anlægstidspunktet. Den løbende vedligeholdelse betales af de enkelte bredejere, med mindre der er truffet andre aftaler. 

De der allerede afleder vand gennem en rørledning, har således en forventning om at have en bestemt vandafledning. Hvis der tilledes yderligere vand, vil den enkelte medbenytters vandafledning blive reduceret. 

Derfor betragter vandløbsloven alle rørledninger som værende anlagt til et særligt formål, og derfor er der ikke fri ret til at benytte sådanne vandløb. 

Tilslutning uden tilladelse kan medføre erstatningspligt for skader på opstrøms og nedstrøms liggende ejendomme forårsaget af den ikke tilladte reduktion af afstrømningskapaciteten. 

Afstrømningsmæssige konsekvenserne af at en ny medbenytter tilsluttes. 

Eventuelle krav om udgiftsfordeling i forbindelse med både fremtidig vandløbsvedligeholdelse og fremtidige anlægsarbejder. 

Eventuelle krav om nødvendig større dimension for (regulering af) rørledning. 

Vandløbsmyndigheden skal vurdere konsekvenser for vandløbets afstrømning og miljø. 

Ansøgningsskema om medbenyttertilladelse rekvireres hos Halsnæs Kommune. Det kan downloades fra hjemmesiden. Ansøgningsskemaet skal udfyldes med alle nødvendige oplysninger om projektet og med accept fra de berørte bredejere (naboerklæring). Ansøger indhenter selv naboerklæringerne. 

Udfyldt ansøgningsskema med kortbilag og naboerklæringer sendes til Halsnæs Kommune. Der kan også blive tale om, at ansøger skal fremsende supplerende oplysninger til belysning af projektet. 

Ansøger skal selv indhente øvrige tilladelser f.eks. udledningstilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven og evt. byggetilladelse efter Bygningsreglementet hos Halsnæs Kommune. 

Ansøger indsender et projekt. Halsnæs Kommune har et ansøgningsskema, som kan anvendes. Vandløbsmyndigheden vurderer den indsendte ansøgning. Ansøger kan blive anmodet om fremskaffelse af yderligere oplysninger. 

Eventuelle økonomiske spørgsmål skal afklares før vandløbsmyndigheden kan træffe afgørelse om medbenyttelse. 

Der kan være tale om både bidrag til anlægsudgifter, partsfordelinger i fremtidig vedligeholdelse og erstatninger ved tab som medbenyttelsen medfører. Vandløbsmyndigheden kan træffe afgørelse om de økonomiske forhold, og afgørelser kan påklages til taksationsmyndighederne inden 4 uger. 

Såfremt der kan gives tilladelse til medbenyttelse sendes et udkast til tilladelse med vilkår til ansøger og til de berørte bredejer for eventuelle bemærkninger. 

Anlægsarbejdet kan først igangsættes efter klagefristens udløb (4 uger), og kun såfremt der ikke er indkommet klager. Indkomne klager skal behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Vandløbsmyndigheden kan give afslag på medbenyttelse. Der vil også ved afslag blive givet 4 ugers klageperiode. 

Vandløbsloven. Lovgivningen kan findes på biblioteket eller på Retsinformation