Skadedyr

Har du spørgsmål om bekæmpelse af dyr som er generende, kan du finde oplysningerne her.

Naturstyrelsens hjemmeside (se under dyr og planter) kan du finde oplysninger om ræve, mår, dræbersnegl, skovflåt og flagermus.

Danmarks Biavlerforenings hjemmeside (se under bisværm) kan du læse om hvorledes du selv fjerner et hvepsebo og finde sværmfangere, som bor så tæt på din bolig som muligt.

Dyrenes beskyttelses hjemmeside (under dyr i akut nød – dyreambulancer) kan du læse om, hvad du kan gøre, hvis du står med et sygt eller skadet vildt eller ejerløst dyr uden mulighed for selv at bringe det til dyrlægen.

Læs mere

Står du i en situation, hvor et dyr er i nød, kan du hele døgnet ringe og få hjælp hos Dyrenes Vagtcentral. Vagtcentralen er oprettet af Dyrenes Beskyttelse og samarbejder bl.a. med Falck, vildtplejestationer, dyreinternater og politiet.

Ring til Dyrenes Vagtcentral på telefonnummer 18 12.

Kontakt Dyrenes Vagtcentral på telefonnummer 18 12.

Naturstyrelsen
Vildtkonsulent, afdeling Nordsjælland
Bjørn Aaris-Sørensen

Tlf.: 72 54 31 88
Mobil: 23 21 53 57
Mail: bjaar@nst.dk

En herreløs og tilsyneladende rask hund betragtes som hittegods, og derfor tager politiet sig af dem. De kan kontaktes på telefonnummer 114.

En syg eller tilskadekommet hund skal til nærmeste dyrlæge, som Falck gratis sørger for. De kan kontaktes på telefonnummer 70 10 20 30.

Læs mere på dette link til siden Dyrenes 112, der ligger på Naturstyrelsens hjemmeside.

Råger er fredede fugle, men derfor kan de godt opleves som stærkt generende grundet støjen fra kolonier. Ejere af arealer med rågekolonier kan søge Naturstyrelsen om dispensation til regulering. Se nærmerede herom på Naturstyrelses hjemmeside www.nst.dk.

Bekæmpelse af råger på kommunale arealer har været behandlet på et møde for Udvalget for Miljø og Teknik og skal ske ved bortskræmning af rågerne i redebygningsperioden. Se nærmere herom i dokumentet Vejledning om rågebekæmpelse ved bortskræmning.

Vejledning om rågebekæmpelse ved bortskræmning

En rågeskræmmekampagne har til formål at få råger i kolonier meget tæt på beboelse til at flytte kolonien længere væk, så støjgener mindskes.

Erfaringer fra forsøg i Humlebæk i 2012 viser, at rågeskræmmekampagner ser ud til at have en effekt, og kan mindske støjgenerne for nærtboende naboer (3 - 10 meter) til mindre rågekolonier (3- 9 reder) i løvtræer.

Hvis du/I overvejer at iværksætte en rågeskræmmekampagne, så skal flg. forhold tages i betragtning:

Hvem

Det kræver en væsentlig og konstant indsats af beboerne nær kolonien, for at det skal lykkes at få rågerne til at flytte kolonien.

Hvornår

Indsatsperioden vil typisk være fra primo februar til medio marts. Fra første gang rågerne viser sig i kolonien og i hele redebygningsperioden. Kampagnen skal slutte inden rågerne starter æglægning.
Indsatsen skal ske hver dag fra før solopgang, så snart fuglene kommer flyvende til kolonien, i løbet af dagen så snart fuglene vender tilbage og skal fortsætte indtil aften, typisk til solnedgangstid.

Hvordan

Indsatsen består i at forstyrre og skræmme fuglene væk, fx ved at klappe i hænderne, svinge med armene, råbe eller affyre en hundeproppistol.

Hvad gøres først:

Kontakt allerførst ejeren af arealet, hvor rågekolonien er, for en tilladelse.

Deltagerne skal mindst én uge inden kampagnen starter orientere flg. om skræmmekampagnen og dens formål:
Naturstyrelsen v. vildtkonsulenten, Halsnæs Kommune, By og Miljø og Politiet.

Afslutning

Halsnæs Kommune og Naturstyrelsen v. vildtkonsulenten orienteres om resultatet af skræmmekampagnen.

For yderligere spørgsmål kontakt Team Natur på tlf. 47 78 40 00 eller på mail@halsnaes.dk.

Rotten er et skadedyr, som spreder smitte af alvorlige sygdomme, og som ødelægger for millioner af kroner.

Det er kommunens ansvar at bekæmpe rotter hurtigt og effektivt.

Halsnæs Kommune indfører weekendbemanding på rottebekæmpelse for anmeldelse af rotter indendørs i beboelsesejendomme fra 1. januar 2019. Foretages anmeldelsen inden kl. 12, vil vores rottebekæmper så vidt muligt besøge jer samme dag, som anmeldelsen er foretaget. Foretages anmeldelsen efter kl. 12 fredag, lørdag eller søndag, får I besøg den næste dag. 

Erhvervsejendomme med henholdsvis dyrehold og planteavl er såkaldte tilsynspligtige ejendomme, der skal have et opsøgende besøg af rottefængeren en gang om året i perioden oktober – februar. 158 ejendomme i Halsnæs Kommune vil få besøg af Rentokil inden den 28. februar 2019. Rentokil vil foretage en bygningsgennemgang på disse ejendomme og foretage bekæmpelse, hvor der er rotter.

På alle øvrige ejendomme sker bekæmpelse kun, når der anmeldes rotter. Ved rotter indendørs i beboelsesejendomme og på institutioner vil bekæmpelsen så vidt muligt blive foretaget samme dag, når anmeldelsen er modtaget inden kl. 12. Der kan gå op til 4 dage, før der foretages rottebekæmpelse uden for beboelsesejendomme og i f.eks. udhuse og skure.

Link - Her kan du anmelde rotter

Information om rottebekæmpelse.pdf

Rottehandlingsplan 2019-2021.pdf

Se film med gode råd om rotter

Se korte animationsfilm med konkrete råd til, hvad du nemt kan gøre for ikke at invitere rotterne til at bo hos dig.

Halsnæs Kommune, der er en stor sommerhuskommune, har politisk besluttet, at kommunen har en særlig dyreetisk pligt til at hjælpe de sommerhuskatte, som lider en kummerlig tilværelse, når de bliver efterladt ved sommerhuset om efteråret.

Hvad er en vild (herreløs kat)

Det er en kat, hvor det ikke er muligt at finde frem til kattens ejer, enten fordi den ikke har en ejer, eller fordi den ikke er øremærket. Mange katte er ikke øremærkede, og det er derfor ikke muligt at finde ejeren. Det betyder dog ikke, at alle herreløse katte bliver aflivet.

Hvem afgør, om der er tale om en vildtlevende herreløs kat eller en tam herreløse kat

Det er dyrlægen, som afgør, om der er tale om en vildtlevende herreløs kat eller en tamkat, der ikke kan finde hjem. En vildtlevende herreløs kat kan ikke umiddelbart tages op, og den er menneskesky.

Hvornår bliver en herreløse kat aflivet

Det er dyrlægen, som afgør, om katten skal aflives. Dyrlægen vurderer, om katten er håndtérbar (det vil sige om katten skal bedøves, før den kan undersøges). Tit er katten syg og har sår og rifter.

En vildkat aflives ikke, hvis det under undersøgelsen viser sig, at den har killinger. Tamme katte aflives ikke, de sættes ud igen.
Oplever du, at der er herreløse katte ved din bolig, kan du hos nedenstående dyrlæger låne en fælde til indfangning af kattene.

Du kan kontakte følgende dyrlæger, som Halsnæs Kommune har indgået aftale med, og  som har bemyndigelse til indfangning og aflivning af herreløse katte:

Frederiksværk Dyrehospital
Hermannsgade 16
3300 Frederiksværk
Tlf.: 47 77 00 77
Fax: 47723509
Åbningstid: hverdage kl. 9-17

Halsnæs Dyreklinik
Syrevej 7b
3300 Frederiksværk
Tlf.: 47 93 78 78
Fax: 47 93 78 79
Åbningstid: Mandag-Fredag 8-17

Dyrlægegården i Hundested
Nørregade 75
3390 Hundested
Tlf.: 47 98 34 35
Åbningstid: Mandag-fredag kl. 8-17 og onsdag til kl. 19.

Kommunen betaler udgifterne til genudsætning og/eller aflivning af herreløse katte.

Ønsker du ikke selv at indfange den/de herreløse kat/katte, kan du henvende dig til Kattens Værn og bede om en privat rekvisition til indfangning af katten. Kattens Værn fremsender rekvisitionen til godkendelse i Halsnæs kommune, hvorefter Kattens Værn påbegynder en indfangning.

Kattens Værn 
Sandager 11
2605 Brøndby
Tlf.: 38 88 12 00
kv@kattens-vaern.dk
Telefontid: Mandag - torsdag kl. 10-15 og fredag kl. 10-14

Vælger du denne metode, betaler kommunen ikke for indfangningen.