Klimasikring af hjemmet

Klimasikring af dit hjem handler om at undgå at regnvand kan trænge ind i din bolig. Sikring af hjemmet er især relevant, hvis du bor i et risikoområde og før har oplevet oversvømmelser.

Selvom du ikke ligger inden for et risikoområde, så kan klimasikring af hjemmet også være relevant for dig. Regn falder ujævnt og hvis skybruddet rammer din grund, så kan selv de mest sandede jorde opleve, at vandet opstuves i haven eller giver våde kældre. Herunder bliver du ledt videre til eksterne hjemmesider, der kan vejlede dig i, hvordan du bedst sikrer din bolig.

På Miljøministeriets side klimatilpasning.dk findes en række værktøjer til boligejere om klimasikring af deres hus.

På Bolius (boligejernes videncenter) kan du få praktiske råd om omfangsdræn, højvandslukke og pumpebrønde.

På videncentret er der meget information samlet om forebyggelsesmuligheder i forhold til bygninger. Dog skal man være opmærksom på, at resultaterne fra deres adresse-boks øverst på siden, er meget misvisende for Frederiksværk By, da der ikke tages hensyn til højvandsslusen i terrænmodellen. Her kan vi dog henvise til Halsnæs Kommunes eget højvandskort.