Døde dyr ved vej og strand

Hvad gør du, hvis du finder et dødt dyr?

Døde dyr på kommunens veje

Kontakt Halsnæs Kommunes Natur og Vej på tlf. 47 78 40 00. Du kan også tippe os på vores app Tip Halsnæs.

Vi afhenter og bortskaffer døde dyr på kommunale gader og veje i overensstemmelse med de fastlagte miljømæssige forhold og efter gældende lovgivning. 

Er dyret markeret eller registreret, bliver det afleveret til Frederiksværk Dyrehospital. Hospitalet vil forsøge at finde ejeren. Er det ikke muligt, bliver dyret afleveret til destruktion.

Døde dyr på statsveje

Finder du et dødt dyr på statsvejene Frederikssundsvej, Hillerødvej eller Hundestedvej, skal du henvende sig til Vejdirektoratet.

Døde dyr på private fællesveje

Døde dyr på private fællesveje skal fjernes af tilstødende grundejer.

Døde dyr i naturen (uden for kommunens veje)

Opsamles ikke.

Døde dyr på stranden

Sæler, marsvin eller andre havdyr der skyller op på stranden skal eventuelt fjernes af den der ejer stranden.

Naturstyrelsen vurderer, at mindre havpattedyr skal efterlades til naturligt henfald. Larver og maddiker i døde sæler eller marsvin er godt foder til både fugle og fisk, der igen kan være byttedyr for eksempelvis rovfugle som havørne, der tit bygger reder langs kysterne. På den måde indgår dyret i naturens husholdning. Halsnæs Kommune følger Naturstyrelsens vurdering. Som udgangspunkt fjerner kommunen derfor ikke denne type døde dyr. 

Tilskadekomne dyr

Har du fundet et sygt eller skadet vildt dyr, og kan du ikke selv bringe det til en vildtplejestation? Så ring til  Dyrenes Beskyttelses vagtcentral på telefon 1812.