Spildevand:

• Kontakt Halsnæs Forsyning

Fjernvarme:

• Kontakt områdets fjernvarmeværk

Stophane til vandforsyning

 

Kan have flere udformninger, men er mindre, typisk maksimalt 20 cm i bredden og ofte blå.

På alle veje:

• Kontakt dit lokale vandværk, som kan findes på Halsnæs Forsynings hjemmeside

Øvrige dæksler

Forskellige forsyningsselskaber som data og teleselskaber kan også have dæksler typisk i fortovet. Disse er ofte ikke markeret med et ejerforhold, hvorfor det kan være vanskeligt at identificere ejeren.

De kan både være firkantede og runde.

Ved tvivl kan man kontakte Halsnæs Kommune, Trafik og Natur, som har bedre mulighed for at kontakte ejeren.

Mindre, runde, ca. 30 cm i diameter eller firkantede, ca. 30x30 cm, lukkede dæksler, der er ved siden af et tagnedløb, tilhører ejeren af bygningen. Det er sandfang og rensebrønde til deres tagnedløb.

Vi vedligeholder de offentlige veje, stier og fortove, så de fungerer som gode færdselsarealer for biler, cykler og gående.

Det gør vi ved at udlægge ny asfalt på veje og fortove og omlægge belægninger, som fx fortovsfliser.

Én gang om året prioriterer vi midlerne, så de bruges økonomisk optimalt. Det sker ved en forholdsvis kompleks afvejning og vurdering af vejens skadestyper sammenholdt med trafikmængden.

I Halsnæs Kommune har vi ved udbud i 2020 entreret med asfaltfirmaet Pankas A/S for perioden 2021 til og med 2024.

I den periode vil en lang række offentlige veje, stier og fortove blive renoveret med ny asfalt eller nye fliser.

Vi forsøger altid at udføre arbejderne, så de giver mindst mulig gene for både trafikanterne, grundejere og naboer. Men nogle gener skal man påregne. Alt efter hvor omfattende arbejdet er, varer det fra en enkelt dag og op til en uge. Men for den enkelte grundejer eller nabo bør det kun være op til to dage, der er gener.

Inden arbejdet går i gang, vil beboerne på vejen blive orienteret af asfaltfirmaet via brev, SMS eller ved direkte henvendelse. 

Asfalteringsarbejdet

De første opgaver ved asfaltering er fræsning af tilslutninger til blivende asfalt, fræsning af alle ramper til indkørsler samt vejstriberne. Herefter sprøjtes et klæbemiddel ud på alle flader, som den nye asfalt skal lægges på eller til. Dernæst udlægges asfalten. De sidste opgaver er anlæg af nye ramper og oprydning af området. Hvis rendestensbrøndene er defekte, bliver de udskiftet i samme omgang.

Striber og symboler bliver lavet ca. en uge efter asfalteringen. På strækninger uden kantsten kan det også være nødvendigt at lægge grus i rabatten, så højdeforskellen mindskes. Dette vil ligeledes blive udført kort tid efter asfalteringen.

Arbejderne må tidligst gå i gang kl. 07, og de skal være færdige med dagens arbejde senest kl. 18. I særlige tilfælde kan der gives dispensation for dette, så arbejdet kan starte før eller efter ovenstående tider. 

Asfaltplan 2021-2024

På nedenstående kort vises, hvilke veje og stier der er planlagt til asfaltering indtil 2024. Udvælgelsen af vejene er sket ud fra en tilstandsvurdering, der er foretaget i 2020, og derfor kan der løbende ske ændringer i rækkefølgen af de valgte veje, ligesom andre kan tilføjes/udskiftes. På kortet vises, hvilke veje og stier der p.t. planlægges til asfaltering i perioden 2021 til 2024, samt hvilke veje og stier der er asfalteret de seneste to år.

Tryk her for link til Asfaltplan 2021-24.

Fortov og stier

Asfaltering af fortove sker normalt, samtidig med at vejen asfalteres, men da der ikke er samme slid på fortove, er det ikke sikkert, at fortovet også bliver asfalteret.

Ved renovering af fortove og stier er det vigtigt, at grundejeren bag fortovet/stien har klippet sin bevoksning helt ind til skellet og har fjernet affald og ukrudt fra fortovet.

Alle farlige skader, huller, knuste fliser, skæve skilte med mere på de offentlige veje, bliver løbende registreret og herefter udbedret. Alle bygværker, fodgængertunneller og broer mv. tilses og vedligeholdes systematisk.

Der vil altid være huller, som vi ikke ser, så derfor sætter vi stor pris på at få oplysninger om huller via Tip Halsnæs. Hvis der er bundet en rød-hvid plastikstrimmel med kommunens logo på den skadede genstand, er skaden allerede registreret af kommunen.

Flere huller i vejene om vinteren

Om vinteren kommer der typisk flere huller i vejene, end vi kan nå at registrere og udbedre. Det er oftest, når vejret skifter mellem tø og frost, at de fleste huller opstår. Vand trænger ned i belægningen, og når det så fryser, udvider vandet sig og løfter belægningen, så endnu mere vand kan trænge ned. Og når bilerne kører hen over stederne med belægning, der ikke længere er en massiv masse, så knækker asfalten og falder af i flager. Af samme grund er de fleste huller i bilernes hjulspor.

Når Halsnæs Kommune får et praj om huller i vejen, sendes der besked til entreprenøren, der sørger for at udbedre skaden. Det sker dog kun, hvis der er tale om huller på de offentlige kommunale veje, idet Vejdirektoratet har ansvaret for statsvejene. På de private fællesveje i by- og sommerhusområde er det de tilgrænsende grundejere der har ansvaret, mens det er brugerne af de private fællesveje i landzone der har ansvaret der.

Reparation af huller

Stort set alle huller bliver repareret med varm asfalt, der hentes om morgenen på et asfaltværk i Storkøbenhavn. Entreprenøren transporterer asfalten i en varmekasse, så temperaturen holdes oppe hele dagen.

Hvis der er løse afskalninger på stedet, fjernes de, før den varme asfalt udlægges og tromles. Men ofte er der allerede sket skade på et større område end der, hvor hullet er, men asfalten ligger ikke løs, så de opdages. Derfor kan der sagtens komme nye huller ved siden af den nylagte asfalt få dage efter reparationen. Det kan vi desværre ikke undgå helt.

Uheld på grund af huller i vej eller fortov

Hvis du kommer til skade eller får ødelagt dit køretøj som følge af huller i vejen eller fortovet, kan du søge erstatning. Dit forsikringsselskab kan hjælpe dig.

Uheld på offentlig vej

Er du så uheldig, at du på grund af huller eller andre ujævnheder i belægningen kommer til skade på en offentlig vej eller fortov, kan du søge erstatning fra kommunen. Sagen vil blive vurderet i forhold til, om kommunen har handlet ansvarspådragende, og skyldsspørgsmålet vil blive vurderet af kommunens forsikringsmægler.

Ved uheld på grund af manglende snerydning på kommunale fortove skal eventuelle erstatningskrav rettes mod den tilstødende grundejer.

Sådan anmelder du din skade

Anmeldelsen skal ske skriftligt eller på e-mail til Kommunen og indeholde oplysninger om:

• Skadestedet
• Tidspunktet for uheldet
• Eventuelt fotos,
• Navn, adresse, tlf. nr. og cpr.nr.
• Hvordan skete uheldet
• Hvilken skade er sket, materiel eller personskade

Når Kommunen har modtaget din henvendelse, vil du modtage en bekræftelse på modtagelsen af dit brev, og anmeldelsen vil blive videresendt til kommunens forsikringsmægler. Du vil direkte fra forsikringsmægleren modtage afgørelsen på sagen. Sagsbehandlingstiden er afhængig af uheldets omfang.

Uheld på private fællesveje

Du kan få mere at vide om private fællesveje i det respektive afsnit.

Er du så uheldig, at du på grund af manglende snerydning, huller eller andre ujævnheder i belægningen kommer til skade på en privat fællesvej, kan du søge erstatning ved at rette henvendelse til den tilgrænsende grundejer.
Det er den tilgrænsende grundejer, der har ansvaret for at holde vejen i en god og forsvarlig stand under hensyn til færdslens art og størrelse.

Skilte på vejarealer

Der findes mange forskellige skilte på vejarealerne: vejvisningsskilte, vejnavneskilte, husnummerskilte, kommerciel servicevejvisning og særlig servicevejvisning.

Kun færdselstavler og vejvisningsskilte, som er nødvendige af hensyn til trafiksikkerhed og trafikafviklingen, sættes op på og langs vejene. Private skilte må ikke opsættes på offentlige veje - dog kan skilte, opslag og lignende midlertidig opsættes i henhold til reglerne - læs mere under plakater.

Vejvisning

Trafikanterne, redningstjenesten – brand, ambulance, politi – skal hurtigt kunne finde vej. Derfor skal vejnavne og husnummerskilte være synlige og i orden.

Vejvisning til byer og vejnavneskilte sættes op af Halsnæs Kommune. Den enkelte husejer skal sætte et husnummer op enten på huset eller ved vejen.

Rød/hvide skilte

Vejvisningsskilte viser til geografiske mål og afstanden hertil. Trafikanterne vejvises ad de større overordnede veje mellem byerne, selvom afstanden er kortere ad mindre veje.

Vejnavneskilte

Vejnavneskilte opsættes og betales af Halsnæs Kommune på både offentlige veje og private fællesveje.

Som grundejer må du acceptere opsætning af et vejnavneskilt på din bygning, hvis kommunen ønsker det. Hvis et skilt er anbragt på din husmur, hegn eller i skel mod vej, har du som grundejer pligt til at sørge for, at det er frit udsyn til skiltet.

Ved reparation eller ombygning har du som grundejer ansvar for, at vejnavneskiltet ikke bliver beskadiget eller går tabt. Hvis du fjerner skiltet, skal du sætte det op igen snarest muligt.

I Halsnæs Kommune har vi vedtaget et specielt design for vejnavneskiltene, som skal følges ved udskiftning af de gamle skilte. Desværre kan vi ikke udskifte samtlige skilte på en gang, da vi forventer at have mere end 2.000 vejnavneskilte. Så det varer en årrække, før alle skilte er udskiftet. Hvis du ser et vejnavneskilt, der er utydeligt eller ødelagt, må du gerne sende et tip via Tip Halsnæs.

Husnummerskilte

Husnummerskilte skal være placeret ved hovedindgangen og være letlæselige ude fra vejen. Som grundejer har du pligt til at sørge for, at din ejendom er forsynet med et husnummerskilt. Tallene skal være enkle og mindst 10 cm høje.

Ligger din indgang eller facade mere end 10 m fra vejen, skal du anbringe skiltet på en fremskudt plads, så det er synligt fra vejen.

Hvis din ejendom har et bogstav efter husnummer, skal både nummer og bogstav fremgå.

Kommerciel servicevejvisning

Blå/hvide skilte

Der kan vejvises til byer og servicemål - f.eks. togstationer, turistattraktioner, idrætsanlæg m.v. Disse vejvisningsskilte kaldes almindelig servicevejvisning og er blå/hvide skilte med symbol eller tekst.

Almindelig servicevejvisning er vejvisning, som opfylder trafikanternes primære behov for vejvisning til servicemål. Servicevejvisning skal være trafikalt begrundet, og der må ikke tages kommercielle hensyn.

Private og offentlige virksomheder kan søge om at få opsat de blå/hvide skilte. Det er Halsnæs Kommune, der som vejmyndighed afgør, om skiltene kan sættes op.

Særlig servicevejvisning

Sort/hvide skilte

Indtil 31/12-17 kunne mindre private virksomheder søge om at få opsat de sort/hvide særlige servicetavler i landzone. Den ordning er nu ophævet, og man kan ikke længere få de sort/hvide skilte.

I stedet er ordningen om almindelig servicevejledning udvidet, så også kommercielle servicemål så som attraktioner, seværdigheder, serviceanlæg, overnatningsmål, offentlige og private virksomheder og lignende kan søge om tilladelse til at få opsat de blå/hvide skilte.

Det er Halsnæs Kommune, der vurderer, om der kan gives tilladelse til denne skiltning, som er 100 procent brugerbetalt.

De eksisterende sort/hvide skilte bliver udskiftet til de blå/hvide, i takt med at de skal udskiftes på grund af nedslidning eller anden konkret myndighedsbehandling.

Nabohjælp og skilt med Legende børn

På mindre boligveje kan beboerne få lov til at sætte nabohjælp-skilte op, hvis alle beboerne er enige om at deltage i nabohjælp-ordningen.

Materiale og gode råd kan ses på Det Kriminalpræventive Råd

Skilt med Nabohjælp på vejareal

Vejareal er bl.a. cykelsti, fortov, rabat og vej. Hvis du ønsker skiltene sat op på vejarealet, skal Halsnæs Kommune godkende placering.

Det gælder både for veje og stier, som er offentlige og private fællesveje/-stier

På seks veje i området omkring Torup, er der etableret de såkaldte 2 minus 1 veje. Det er Nødebovejen, Torupvejen, Torpmaglevejen, Nyvej og dele af Ll. Karlsmindevej og Tollerupvej.

Omlægningen skal  øge trafiksikkerheden og skabe bedre forhold for cyklister, gående og knallertkørere. For at 2 minus 1 veje fungerer efter hensigten kræver det, at trafikanterne tilretter deres adfærd til veje.

Læs mere her om 2 minus 1 veje i erfaringsopsamling fra Vejdirektoratet.

Hvad er en 2 minus 1 vej?

En 2 minus 1 vej er indsnævret til kun at bestå af et kørespor, som bilerne i begge retninger skal dele. Heraf kommer navnet også, da man visuelt med afmærkning har fjernet det ene af de to kørespor en traditionel vej består af.

Ideen med en 2 minus 1 vej er, at bilister placerer sig i midten af vejbanen og dermed giver bedre plads til cyklister, fodgængere og knallertkørere i siden af vejen.

I begge sider af vejen er der brede stiplede baner, som fungerer som vigeareal, når der er modkørende trafik. Samtidig er hastighedsgrænsen maksimalt 60 km/t, og som udgangspunkt gennemkørsel forbudt for lastbiler ved de veje, hvor der er alternative ruter.

Se Vejdirektoratets film om kørsel på 2 minus 1 veje: Hvad er 2-minus-1-veje?

Hvad er formålet med en 2 minus 1 vej?

Formålet med en 2 minus 1 vej er at forbedre trafiksikkerheden gennem sænket hastighed og bedre forhold for cyklister, gående og knallertkørere. Trafiksikkerheden øges dermed.

Tiltaget kan også være med til at mindske antallet af mødeulykker og eneulykker, og den lavere hastighed kan sikre, at eventuelle ulykker bliver mindre alvorlige.

Tiltaget anvendes på mindre befærdede veje og anbefales af Færdselssikkerhedskommissionen som led i at mindske antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. 

På landsplan er målet, at der i 2020 er etableret 800 km vej som 2 minus 1 vej.

Hvordan skal jeg køre på en 2 minus 1 vej?

Som bilist skal du placere dig i midten af vejbanen inden for de stiplede linjer.

Som cyklende, gående eller knallertkører skal du placere dig i kantbanerne. Her skal du gerne opleve, at du har fået  mere plads.

Undgå som bilist alene på vejen at lægge dig ud i kantbanerne - de er til cyklister, gående og knallertkørere.

Møder du modkørende trafik, skal begge bilister krydse de stiplede linjer og trække ud i kantbanerne, som dermed fungerer som vigeareal.

Her er det naturligvis vigtigt at tage hensyn til cyklister, gående og knallertkørere. Som på en almindelig vej skal du som bilist blive bagved disse, hvis der ikke er plads til at passere på grund af modkørende trafik.

Hvem må grave i vejen?

Ændringer og vedligeholdelse af kloakledninger og fjernvarmeledninger i vejarealet, skal Halsnæs Forsyning tage sig af.

Det er Kommunen der skal give tilladelse til gravearbejde med videre (Kommunen skal, altså varetage grundejernes interesser i forhold til ejerne af ledningerne, der er gæster i vejen).

Ledningsejerne skal til enhver tid udbedre skader, der kan henføres til opgravninger, som er foretaget i forbindelse med ledningsarbejder. Kommunen sørger for afstribning på kørebanen på offentlige veje, samt skiltning i det omfang politiet og kommunen (som vejmyndighed) skønner det nødvendigt. Husk at hvis du skal grave i privat fællesvej eller offentlig vej skal du først

1. Indhente tegningsoplysninger gennem www.ler.dk, på forsyning@halsnaesforsyning.dk
2. Ansøge om gravetilladelse hos Halsnæs Kommune, hvis du skal grave i offentlig eller privat fællesvej. Du kan finde en fortrykt blanket på www.borger.dk
3. I forbindelse med opgravning tæt på ledninger, kan det være nødvendigt at håndgrave.
4. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte Halsnæs Kommunale Forsyning på 47760700. Den som graver har pligt til at indhente ledningsoplysninger.

Du kan få yderligere råd og vejledning om trafiksikkerhed i Trafik og Veje.

Det er dit ansvar som boligejer at beskære beplantningen på din ejendom.

Som grundejer ved vejen er det dit ansvar at sørge for, at beplantningen på din ejendom ikke vokser ud over skel med fare eller gene for trafikanterne på kørebane, cykelsti, fortov og rabatter. Det gør du ved at beskære træer, buske og hække ind til din ejendoms skel.

Halsnæs Kommune fortæller i filmen nedenfor, som henvender sig både til grundejere og deres naboer, om hvordan hæk, træer og buske skal beskæres:

Når du beskærer, bør du tænke på, at bevoksningen ikke må genere oversigtsforholdene, og at vejrabatten skal kunne benyttes af gående trafikanter. Desuden skal høje køretøjer som busser, renovationsvogne og udrykningskøretøjer kunne passere under bevoksningen.

Kommunens krav til frihøjden over fortove og rabatter er på 2,75 meter, mens den over kørebanen og cykelsti er på 4,20 meter.

Halsnæs Kommune er vejmyndighed og skal sikre, at trafikken kan komme sikkert frem på vejnettet i kommunen. Hvis du ikke opfylder dine forpligtelser, kan kommunen påbyde dig at udføre en beskæring indenfor en fastsat tidsfrist. Tidsfristen vil fremgå af et brev, som kommunen sender til dig. Hvis du ikke beskærer beplantningen inden tidsfristens udløb, kan kommunen beskære beplantningen for din regning.

Hvis du har observeret en grundejers manglende beskæring af beplantning, kan du melde det på Tip Halsnæs

Hvis I er blevet enige om at danne et vejlaug, kan I hente oplysninger og forslag til vedtægt her.

Her kan du hente et forslag til vedtægt til vejlaug. Forslaget er en kopi af vedtægt fra et eksisterende vejlaug, som vi har fået lov til at videregive til andre borgere. Dannelse af et vejlaug er et privatretligt forhold.

Hvis du ønsker at danne en grundejerforening, kan du også bruge forslaget til vedtægt for vejlaug, det er kun navnet og formålsparagraffen, der er forskellige. Forskellen på et vejlaug og en grundejerforening er, at et vejlaug varetager grundejerenes interesser i forhold til områdets veje, og en grundejerforening tager sig af forhold både på vejene og inde på grundene. Vedtægterne må ikke være i modstrid med tinglyste servitutter, lokalplaner eller anden planlægning.

I kan låne lokaler til brug ved generalforsamlinger på en nærliggende skole, efter nærmere aftale med skolerne (som regel pedellerne).

Hvis I bliver enige om at tinglyse vedtægten, koster det en tinglysningsafgift for alle de ejendomme, der er med i vejlauget. Hvis der efterfølgende er en eller flere, der ønsker at være med i vejlauget koster det en tinglysningsafgift pr. ejendom.

Hvis I danner et vejlaug, har I mulighed for at opkræve kontingentet via ejendomsskatten. Du kan kontakte Borgerservice i Halsnæs Kommune på telefon 47 78 40 00 og høre nærmere herom.

Hvordan opretter I et vejlaug

Forslag til vedtægt