Døvblinde kontaktpersonordning

Du kan søge om en kontaktperson til døvblinde, hvis du har et så alvorligt syns- og hørehandicap, at du betragtes som døvblind.

Hvad er en kontaktperson til døvblinde?

Kontaktpersonens støtte kan eksempelvis bestå af:
  • besøg i hjemmet og bindeled til omgivelserne
  • ledsagelse
  • brevlæsning/avislæsning
  • hjælp med kontakt til læge/hospital, offentlige myndigheder med videre.
Halsnæs Kommune samarbejder med Center for Døve om ledsagekorps med særlig viden på døvblindeområdet.

Læs mere

Hvis du mener, at du har behov for kontaktperson, skal du henvende dig til Åben Rådgivning for voksne.

I åbningstiden kan du komme ind til Åben Rådgivning og få en samtale med det samme.

Eller du kan få telefonisk rådgivning ved at ringe til Åben Rådgivning for voksne på telefon  29 60 34 77

Du kan også skrive til Åben Rådgivning på borger.dk til Halsnæs kommune, eller hvis du har en sikker mail kan du skrive til aaben_raadgivning@halsnaes.dk.

I højsæson for ferie: Uge 26-29, 42, 51-52, samt uge 7 og dagene op til påske vil der være lukket for personlige henvendelser.

Adresse: Hermannsgade 3, 3300 Frederiksværk. 

Åbningstiden er:
Mandag kl. 10-13

Telefontiden er:
Mandag kl. 9.00-14.30
Tirsdag kl. 9.00-14.30
Onsdag kl. 9.00-14.30
Torsdag kl. 9.00-17.00
Fredag lukket

Tilbuddet om kontaktperson er gratis for dig. Du skal dog betale for dine egne udgifter til transport og deltagelse i aktiviteter.

Du skal også betale for kontaktpersonens udgifter til transport og deltagelse i aktiviteter.

Bevilling af kontaktperson til døvblinde sker efter Servicelovens § 98.