Hjælpeordning - BPA

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) er rettet mod borgere med massive og sammensatte behov for hjælp. Med en BPA-ordning kan du selv ansætte hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse.

BPA kan komme på tale, hvis du
  • har et omfattende behov for hjælp og støtte, som ikke kan dækkes af personlig og praktisk hjælp
  • er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne
  • er i stand til at fungere som arbejdsgiver, medmindre du har givet arbejdsgiver rollen til en anden
Du kan læse mere om målgruppen for BPA og hvordan ordningen fungerer i Halsnæs Kommunes kvalitetsstandard for BPA.
 
BPA-håndbogen giver også indblik i de muligheder BPA giver og de krav der stilles.
 

Læs mere

Hvis du mener, at du har behov for Borgerstyret Personlig Assistance, skal du henvende dig til Åben Rådgivning for voksne.

I åbningstiden kan du komme ind til Åben Rådgivning og få en samtale med det samme.

Eller du kan få telefonisk rådgivning ved at ringe til Åben Rådgivning for voksne på telefon  29 60 34 77

Du kan også skrive til Åben Rådgivning på borger.dk til Halsnæs kommune, eller hvis du har en sikker mail kan du skrive til aaben_raadgivning@halsnaes.dk.

I højsæson for ferie: Uge 26-29, 42, 51-52, samt uge 7 og dagene op til påske vil der være lukket for personlige henvendelser.

Adresse: Hermannsgade 3, 3300 Frederiksværk. 

Åbningstiden er:
Mandag kl. 10-13

Telefontiden er:
Mandag kl. 9.00-14.30
Tirsdag kl. 9.00-14.30
Onsdag kl. 9.00-14.30
Torsdag kl. 9.00-17.00
Fredag lukket

Bevilling af Borgerstyret Personlig Assistance sker efter Servicelovens § 96.