Efterværn

Efterværn skal bidrage til en god overgang til selvstændig voksentilværelse for unge i alderen 18-22 år - blandt andet med fokus på uddannelse, beskæftigelse og selvstændig bolig.

Hvem kan søge?

Du kan søge om efterværn, hvis du indtil dit 18. år har været anbragt uden for hjemmet eller har haft en fast kontaktperson. Der skal være en forventning om, at du fortsat kan udvikle dig mod en selvstændig voksentilværelse. Hvis du senere fortryder at have sagt nej til efterværn, eller du igen får behov for støtte, kan du søge om at få støtte, indtil du bliver 23 år.

Tilbuddets indhold

Hvis du har været anbragt uden for hjemmet indtil dit 18. år, er der flere muligheder for efterværn. Det kan bestå i: 

  • Opretholdelse af anbringelsen
  • En fast kontaktperson
  • En udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted
  • Andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse. 

Hvis du har haft en kontaktperson, frem til du blev 18, kan efterværn bestå i at opretholde kontaktpersonordningen.

Indholdet i efterværn vil have fokus på at understøtte din overgang til en selvstændig voksentilværelse. Det kan typisk være at støtte dig i at gennemføre uddannelse eller blive introduceret på arbejdsmarkedet, få en selvstændig tilværelse, få et netværk og få styr på praktiske ting (økonomi, holde bolig, kost mv.).

Læs mere

Hvis du mener, at du har behov for efterværn, skal du henvende dig til Åben Rådgivning for voksne.

I åbningstiden kan du komme ind til Åben Rådgivning og få en samtale med det samme.

Eller du kan få telefonisk rådgivning ved at ringe til Åben Rådgivning for voksne på telefon  29 60 34 77

Du kan også skrive til Åben Rådgivning på borger.dk til Halsnæs kommune, eller hvis du har en sikker mail kan du skrive til aaben_raadgivning@halsnaes.dk.

I højsæson for ferie: Uge 26-29, 42, 51-52, samt uge 7 og dagene op til påske vil der være lukket for personlige henvendelser.

Adresse: Hermannsgade 3, 3300 Frederiksværk. 

Åbningstiden er:
Mandag kl. 10-13

Telefontiden er:
Mandag kl. 9.00-14.30
Tirsdag kl. 9.00-14.30
Onsdag kl. 9.00-14.30
Torsdag kl. 9.00-17.00
Fredag lukket

Efterværn er gratis for dig. 

Når du får efterværn i form af døgnophold, vil der være en egenbetaling til kost og logi, hvis du har et forsørgelsesgrundlag.