BBR

BBR indeholder en lang række oplysninger om din grund og dine bygninger.

Alle bygninger og tekniske anlæg skal være registreret på din BBR-meddelelse. Det er dit ansvar som ejer, at der ikke er fejl i oplysningerne.

Her kan du se og printe din BBR-meddelelse.

Vi udskriver automatisk en ny BBR-meddelelse, når en ejendom får ny ejer, eller når oplysningerne om bygningerne bliver ændret.

Din pligt som ejer

Det er dit ansvar at sørge for, at de oplysninger, der står på din BBR-meddelelse, er korrekte. Du skal derfor oplyse os om ændringer, fejl og mangler, så vi kan foretage de nødvendige rettelser i BBR.

At et forhold er registreret på din BBR-meddelelse, er ikke nødvendigvis et udtryk for, at forholdet er lovligt. I det digitale byggesagsarkiv kan du se de bygninger på din grund, som vi har sagsbehandlet gennem tiden. Du finder byggesagsarkivet på dette link. 

Husk at give os besked om ændringer

Hvis der sker ændringer i dine bygninger, skal du oplyse om det. Vi skal have besked, hvis f.eks. antallet af værelser eller toiletter er ændret, hvis du får brændeovn, eller hvis du skifter tagbeklædning.

Ændringer af din bygning, som kræver en tilladelse, vil automatisk påføres din BBR-meddelelse, når vi sagsbehandler din byggeansøgning.

Ret BBR-oplysninger for din bolig

Når du har indberettet din ændring til BBR, skal kommunen godkende rettelsen, inden den bliver synlig i din BBR-meddelelse. Er det en rettelse, vi ikke umiddelbart kan godkende, vil du modtage en mail fra os.

For at rette i BBR skal du logge ind med din MitID.

Vær opmærksom på, at du ikke kan rette din varmeinstallation fra centralvarme til anden varmeinstallation i BBR.

Har du sløjfet/nedlagt din olietank, skal du udfylde et skema, hvor du redegør for, hvordan olietanken er bortskaffet. Du kan finde skemaet om bortskaffelse af olietank her.

Gå til BBR.dk via dette link.

Support til at rette BBR for boligejere

Vurderingsstyrelsen yder support til boligejere, der har brug for teknisk hjælp i forhold til BBR. Vurderingsstyrelsen kan:

  • Hjælpe ejer med at logge sig på BBR med MitID og navigere rundt i BBR

  • Guide ejer frem til det relevante felt, som ejer ønsker at ændre i

  • Henvise til den kommune, hvor ejendommen ligger, hvis ejer har BBR-faglige spørgsmål og lignende.

Du kan kontakte Vurderingsstyrelsens BBR-support på telefon 

Vurderingsstyrelsen yder ikke BBR-faglig eller forvaltningsmæssig support. Har du BBR-faglige spørgsmål, skal du i stedet henvende dig til kommunen.

Du finder kontaktoplysninger til BBR-supporten på dette link.

Hvad er en bygning?

En bygning er en konstruktion med tag på. På din BBR-meddelelse skal der være registreret udhuse, carporte, overdækkede terrasser, overdækning til brænde, legehuse, shelters og halvtage.

En justerbar markise og en åben pergola er ikke en egentlig bygning.

Midlertidige konstruktioner (mindre end 6 uger) skal du ikke registrere i BBR.

Øvrige links

Link til BBR- love og regler

Link til Bygningsreglementet

Link til Byggesagsarkivet