Gode råd til din byggeproces

Vil du i gang med at bygge? Så er der en række ting, der er vigtige at tage højde for, så du undgår, at dit byggeprojekt trækker ud.

Herunder finder du gode råd til din byggeproces. Skal du bygge, kan du også læse mere på linket her

Gode råd til din byggeproces

Vi har her samlet en liste over, hvad der er godt at have tænkt over omkring dit byggeri, og hvad du bør undersøge på forhånd:

  • Beslut, om du skal tegne byggeriet selv eller hyre en privat byggerådgiver.
  • Undersøg, hvilke regler og krav der gælder for din ejendom og i dit lokalområde, inden du laver din plan for byggeriet. Tjek bl.a. de tinglyste deklarationer på tinglysning.dk og lokalplanen for det område, du bygger i, på ios.dk. Her kan du blive klog på lokale bestemmelser såsom byggeprocenten, antallet af etager du må bygge, krav til beplantning, typen af tagsten der kan anvendes og meget andet.
  • Kræver dit byggeri dispensation? Vær opmærksom på, at lokalplanerne i Halsnæs som udgangspunkt skal overholdes. Der gives derfor kun dispensation i helt særlige tilfælde.         
  • Har du behov for en forhåndsdialog med kommunen, inden byggeansøgning sendes ind?
  • Har du indsigt nok til at tage stilling til reglerne i bygningsreglementet og de krav, der er til dokumentation og til at søge om byggetilladelse, eller skal du hyre professionel hjælp?
  • Find ud af, hvilken brand- og konstruktionsklasse dit byggeri er, og om du skal have en certificeret brandrådgiver. Enfamiliehuse, sommerhuse og småbygninger er som udgangspunkt undtaget.
  • Skal du selv opføre byggeriet, eller skal du hyre en håndværker?

Tag højde for, hvor lang tids sagsbehandling kommunen har. Du finder de vejledende sagsbehandlingstider her.

Nyttige links, når du skal bygge

Nedenfor finder du links til hjemmesider og databaser, der kan være nyttige at gøre brug af, når du skal bygge:

  • www.OIS.dk Her kan du se, hvad der er registreret på din ejendom, hvor stor den er og hvilke planer, der gælder
  • www.Tinglysning.dk Her kan du se, om der er tinglyst nogle servitutter, du skal være opmærksom på
  • www.Halsnaes.dk Her kan du læse mere om byggeri, og hvilket tegningsmateriale, du skal sende ind
  • www.Bygogmiljø.dk Her søger du om byggetilladelse og finder andre gode informationer
  • www.Bygningsreglement.dk Her kan du se bygningsreglementet og vejledninger