Rådgiverteamet

Halsnæs Kommune har haft sendt udviklingsopgaven i Hundested i udbud. På den baggrund blev det dansk-franske rådgiverteam Tredje Natur, Clement Blanchet Architecture og Kvistgård+Hird valgt.

Team Tredje Natur

Tredje Natur er teamets hovedrådgiver. Tredje Natur er en af landets førende tegnestuer inden for bæredygtige masterplaner, udviklingsplaner og landskab. En række nationale og internationale eksperter supplerer Tredje Natur som underrådgivere på projektet.

De franske arkitekter Clement Blanchet og Marie Carcassonne vil have særligt fokus på fortætningsstrategi, udvikling og placering af nye stedsspecifikke hotel- og overnatningstypologier og at skabe et fundament for en international turismestrategi.

Peter Kvistgaard, Ph.d. i regional turismepolicy og forsker ved Aalborg Universitet, indgår i teamet som det faglige fyrtårn inden for turisme-, destinations- og oplevelsesudvikling og som tovholder for en nærværende og helstøbt involveringsproces i forbindelse med planudviklingsarbejdet.

Teamet definerer dets tilgang til alle projekter som menneskelige svar på menneskeskabte problemer og undersøger krydsfeltet mellem by og natur, byggeri og landskab og mellem steder, mennesker og oplevelser. Derfor er netop det enkelte steds helt særlige karakteristika – stedsånden – udgangspunktet for arbejdet med at skabe en langsigtet og bæredygtig udvikling af Hundested. Teamet har indledningsvist haft fem dogmer for udviklingsarbejdet:

  1. Vend byen på vrangen
  2. Gør aldrig én ting ad gangen
  3. Gør aldrig alting på en gang
  4. Skab merværdi i alle faser
  5. En god plan for Hundested – og Verden

 

Med disse fem dogmer har teamet arbejdet hen imod at sikre en robust og fremtidssikret udviklingsplan, der er baseret på en stærk fortælling og ambition om nye, lokalt tilpassede funktioner til Hundested, der understøtter og accelererer den allerede igangværende, positive udvikling. Planen blev præsenteret d. 22 juni 2022 for Halsnæs Kommunes Byråd. 

Du kan se og læse og se om rådgiverne på deres hjemmesider via link nedenfor;

TREJDE NATUR 

CLEMENT BLANCHET ARCHITECTURE