Byggeaffald

Byggeaffald er det affald, der opstår i forbindelse med byggeri, renovering, nedrivning, lednings- og anlægsarbejde m.v.

Affaldet kan f.eks. være mur- og betonbrokker, træ, asfalt, tagpap, armeringsjern, vinduer, sanitet, isolering, plast og gipsplader.

Det er vigtigt, at du sørger for at sortere dit byggeaffald. Det øger genanvendelsen og nedbringer mængden af affald til forbrænding, specialbehandling og deponering.

Alle virksomheder, institutioner og borgere har ansvar for, at affaldet bliver sorteret og håndteret korrekt. Ansvaret hviler på bygherren eller den, der på vegne af bygherren overtager ansvaret via en kontrakt.

River du ned, renoverer eller bygger nyt, skal du anmelde byggeaffald, hvis mængden overstiger 1 ton. Alle typer affald skal anmeldes, uanset om det er genanvendeligt, forbrændings- eller deponeringsegnet. 

Indgår der farligt affald, skal det anmeldes og håndteres adskilt som farligt affald. Det kan f.eks. være PCB- og asbestholdige bygningsdele samt byggeaffald med bly og andre tungmetaller, der kan være i eksempelvis maling.

Bemærk, at du skal anmelde byggeaffald over 1 ton mindst 14 dage, inden arbejdet går i gang. Anmeldelsen skal ske til kommunen via dette link.  

Du finder flere oplysninger på dette link