Skal du bygge

Det er kommunen, der er bygningsmyndighed. Vi behandler byggesagerne og beslutter, om du kan få tilladelse.

Du skal sende din ansøgning om byggetilladelse eller ansøgning om nedrivning af et byggeri via bygogmiljoe.dk.

Afhængig af hvad du skal søge om, er der forskellige krav til hvad ansøgningen skal indeholde samt hvilken dokumentation der skal indsendes ved færdigmelding. Du kan finde information om dette på bygogmiljoe.dk.
I langt de fleste tilfælde vil det være en god idé, at få hjælp fra en professionel rådgiver fx en arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende, som kan hjælpe dig gennem hele processen. 

Halsnæs Kommune prioriterer byggesagerne på følgende måde:

  • Erhverv og nye boliger
  • Til- og ombygninger
  • Lovliggørelsessager

Vi bestræber os på, at behandle sagerne så hurtigt som muligt.
Du kan selv være med til, at sikre en bedre og hurtigere sagsbehandling ved at din ansøgning er fuldt belyst og korrekt udfyldt ved første indsendelse.

Du finder her vejledende sagsbehandlingstider samt takster for gebyr på byggesagsbehandlingen.

Du kan se de tidligere byggetilladelser der er givet på din ejendom på weblager.dk.

 

Læs mere

Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og andre sekundær bygninger, som ikke anvendes til beboelse, kan opføres uden byggetilladelse hvis det samlede areal ikke overstiger 50 m2 og ellers overholder byggeretten i BR18.

Byggeriet skal overholde bygningsreglementets bestemmelser og eventuel lokalplan, byplanvedtægt, tinglyste deklarationer samt anden lovgivning. Du kan undersøge hvad din ejendom er omfattet af på følgende måde:

Garager, carporte, udhuse, overdækninger og andre sekundære bygninger, som ikke anvendes til beboelse, som samlet set er over 50 m2 eller ikke overholder byggeretten, en lokalplan eller en servitut kræver byggetilladelse som ansøges via bygogmiljoe.dk.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit byggeprojekt kræver tilladelse, så kontakt kommunen på mail@halsnaes.dk.

Hvor må jeg placere sekundære bygninger

Byzone:
Sekundære bygninger må placeres direkte i skel, placeres byggeriet nærmere skel end 2,5 m, skal følgende betingelser overholdes:

  • højden må maksimalt være 2,5 meter.
  • der må ikke være vinduer, døre eller lignende åbninger der vender mod skel. 
  • den samlede længde af bygninger, placeret nærmere skel end 2,5 meter, må maksimalt være 12 meter. 
  • tagvandet skal holdes på egen grund.

Sommerhusområder:
Sekundære bygninger må placeres mindst 2,5 meter fra skel mod nabo og sti, placeres byggeriet i en afstand af 2,5 - 5,0 m fra skel skal følgende betingelser overholdes:

  • højden må maksimalt være 2,5 meter 
  • der må ikke være vinduer, døre eller lignende åbninger der vender mod skel.
  • den samlede længde af bygninger, placeret nærmere skel end 2,5 - 5,0 m, må maksimalt være 12 m.
  • tagvandet skal holdes på egen grund.

Du skal være opmærksom på, at du også skal tjekke, om byggeriet overholder bygningsreglementets øvrige krav samt eventuel lokalplan, servitutter, m.m. 

Hvis dit byggeri ikke kræver tilladelse er du selv forpligtet til, at indberette byggeriet til Bygnings- og Boligregisteret (bbr.dk). Du skal huske, at anfører opførelses år, byggeriets areal og tag- og facade materialer.

Bemærk, at bygninger til personophold som fx. udestue, anneks, orangeri, sauna, pavillon og lignende ikke er sekundære bygninger. De er derfor omfattet af andre regler og kræver byggetilladelse.

Før du bygger et nyt sommerhus, anneks eller bygger til, skal du indsende en ansøgning om byggetilladelse til Halsnæs Kommune via den digitale portal bygogmiljoe.dk.

bygogmiljoe.dk/hjaelp finder du al information du skal bruge for at kunne ansøge om dit byggeri.

Husk, at ansøgning om tilladelse til nedsivning af spildevand også skal foretages via bygogmiljoe.dk

Din ansøgning vil først blive behandlet, når Plan og Byg har modtaget fyldestgørende byggeansøgning. 

Byggeriet skal overholde bygningsreglementets bestemmelser og eventuel lokalplan, byplanvedtægt, tinglyste deklarationer samt anden lovgivning. Du kan undersøge hvad din ejendom er omfattet af på følgende måde:

I langt de fleste tilfælde vil det være en god idé, at får hjælp fra en professionel rådgiver fx en arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende ,som kan hjælpe dig gennem hele processen.

Hvor stort må der bygges

Bebyggelse i sommerhusområder må, jf. bygningsreglementet, ikke overskride 15% af grundens areal, dog således at sommerhuse maksimalt må være 150 m², anneks maksimalt må være 30 m² (totalt 180 m² beboelse) og den totale bebyggelse på grunden maksimalt må være 200 m². Se mere herom i Kommuneplan 2021, retningslinjer for bebyggelse Sommerhuse (halsnaes.dk) samt kommuneplanens rammebestemmelser for ejendommen Rammer (halsnaes.dk). Der kan være lokalplaner eller tinglyste deklarationer, der sætter andre begrænsninger.

Hvor på grunden må der bygges

I sommerhusområder kan kommunen ikke nægte at godkende bygningshøjde og afstandsforhold hvis byggeriet overholder følgende:

  • hvis der maksimalt bygges i 1 etage
  • hvis byggeriet holdes mindst 5,0 meter fra vej, sti og naboskel
  • hvis højden på byggeriet ikke overstiger 5,0 meter, og ydervæggen langs mindst en langside ikke overstiger 3,0 meter.

Overholder byggeriet ikke ovenstående skal Plan og Byg foretage en helhedsvurdering af byggeriet jf. bygningsreglementet, inden der træffes en afgørelse.
Der kan dog være angivet andre bestemmelser i kommuneplanen, en lokalplan, byplanvedtægt eller i en deklaration, og så er det disse regler som er gældende.

Før du bygger et nyt enfamiliehushus, anneks eller bygger til, skal du indsende en ansøgning om byggetilladelse til bygogmiljoe.dk.bygogmiljoe.dk/hjaelp finder du al information du skal bruge for at kunne ansøge om dit byggeri.

Husk, at ansøgning om tilladelse til nedsivning af spildevand også skal foretages via bygogmiljoe.dk

Din ansøgning vil først blive behandlet, når Plan og Byg har modtaget fyldestgørende byggeansøgning. 

Byggeriet skal overholde bygningsreglementets bestemmelser og eventuel lokalplan, byplanvedtægt, tinglyste deklarationer samt anden lovgivning. Du kan undersøge hvad din ejendom er omfattet af på følgende måde:

I langt de fleste tilfælde vil det være en god idé, at får hjælp fra en professionel rådgiver fx en arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende ,som kan hjælpe dig gennem hele processen.

Hvor stort må der bygges

Bebyggelse i byzone må, jf. bygningsreglementet, ikke overskride 30% af grundens areal.

Hvor på grunden må der bygges

I byzone kan kommunen ikke nægte at godkende bygningshøjde og afstandsforhold hvis byggeriet overholder følgende:

  • hvis det maksimalt bygges i 1½ etage
  • hvis byggeriet holdes mindst 2,5 meter fra vej, sti og naboskel
  • hvis højden på byggeriet ikke overstiger 8,5 meter samt 1,4 x afstanden til naboskel og sti.

Overholder byggeriet ikke ovenstående skal Plan og Byg foretage en helhedsvurdering af byggeriet jf. bygningsreglementet, inden der træffes en afgørelse.
Der kan dog være angivet andre bestemmelser i kommuneplanen, en lokalplan, byplanvedtægt eller i en deklaration, og så er det disse regler som er gældende.

Byrådet i Halsnæs Kommune har besluttet, at erhvervsbyggeri, skoler, plejehjem, børnehaver og lignende skal prioriteres forud for andet byggeri.

Ved større byggeri opfordrer Plan og Byg til, at der afholdes en forhåndsdialog mellem os, ejer af ejendommen samt dennes rådgivere.

Under forhåndsdialogen afklares rammerne for byggeprojektet, ligesom der kan indgås aftaler om f.eks. tidsplaner og dokumentation mellem ansøger og bygningsmyndigheden.

Certificeret brandrådgiver og statiker

Du skal være opmærksom på, at ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri i brandklasse 2-4 og konstruktionsklasse 2-4 skal der tilknyttes en certificeret brandrådgiver og en certificeret statiker . Du finder en liste over certificerede rådgivere her.

 

Før du ændrer anvendelsen på en bygning, f.eks. fra garage til bolig, bolig til erhverv eller omvendt, skal du indsende en ansøgning om byggetilladelse via bygogmiljoe.dk.

bygogmiljoe.dk/hjaelp finder du al information du skal bruge for at kunne ansøge om dit byggeri.

Din ansøgning vil først blive behandlet, når Plan og Byg har modtaget fyldestgørende byggeansøgning. 

Hvad bestemmer, om bygningen må ændre anvendelse

Kommuneplanen og lokalplaner bestemmer, hvad de enkelte områder i kommunen må anvendes til. Du kan se nærmere i planerne på kommunens hjemmeside under planlægning eller på ois.dk

Byggeriet skal derudover overholde bygningsreglementets bestemmelser og eventuelle tinglyste deklarationer samt anden lovgivning. Du kan undersøge hvad din ejendom er omfattet af på følgende måde:

I langt de fleste tilfælde vil det være en god idé, at får hjælp fra en professionel rådgiver fx en arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende, som kan hjælpe dig gennem hele processen.

Eksempler på anvendelsesændring som kræver byggetilladelse

  • ændring af en garage til beboelse
  • inddragelse af en tagetage til beboelse.
  • ændring af en udestue til beboelse
  • etablering af erhvervslokale i eget hjem
  • opdeling af 1 bolig i 2 boliger
  • ændring fra tidligere landbrugsbygning til bolig

Er du i tvivl er du velkommen til at kontakte Plan og Byg via mail@halsnaes.dk og sende en forespørgsel.

I landzone må der kun opføres byggeri, som er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrug, skovbrug og fiskerierhverv uden en landzonetilladelse.

Skal du opføre byggeri i landzone som ikke er nødvendigt for erhvervet på ejendommen, kræver det en landzonetilladelse f.eks. erhvervsbyggeri (udover ovennævnte), nye boliger, atelier, galleri mv. kræver en landzonetilladelse og en byggetilladelse.

Hvis dit byggeri kræver landzonetilladelse, skal du påregne en længere sagsbehandlingstid end normalt, idet kommunen skal foretage en konkret vurdering af det ansøgte. Der skal typisk også foretages en høring hos de berørte parter inden der træffes en afgørelse. Herefter skal tilladelsen annonceres i dagspressen, hvorefter der er 4 ugers klagefrist, og først når den er udløbet, kan der gives byggetilladelse.

Du skal sende din ansøgning om landzonetilladelse på mail@halsnaes.dk att. Plan og Byg

Reglerne om landzone findes i planlovens kap. 7, § 35-38.

Der kan være forhold til anden lovgivning, som betyder en øget sagsbehandlingstid. Eksempelvis Lov om naturbeskyttelse, som blandt andet regulerer afstanden for et byggeri i forhold til sø, å, skov, gravhøje m.m. 

Der kan gives dispensation til bebyggelse fra bestemmelserne i bygningsreglementet, lokalplaner og byplanvedtægter.

Der kan kun gives dispensation, hvis der er særlige forhold, som gør sig gældende, og hvis det ansøgte ikke er i strid med principperne bag de bestemmelser, der søges dispensation for.

Hvis du søger om dispensation, skal du sende følgende:

  • Ansøgning om dispensation med beskrivelse af, hvad der søges om dispensation fra og en præcisering af dispensationsforholdet.
  • en relevant begrundelse for, hvorfor du mener, vi bør give dispensationen.

Ansøgning om dispensation fra bygningsreglementets bestemmelser sendes via bygogmiljoe.dk
Ansøgning om dispensation fra en lokalplan og byplanvedtægt sendes til Plan og Byg via mail@halsnaes.dk.

Dispensation er altid en individuel vurdering

Der kan gives dispensation fra bestemmelserne i bygningsreglementet, lokalplaner og byplaner, når det skønnes foreneligt med de hensyn, som ligger til grund for de pågældende bestemmelser.

Det er dit ansvar at oplyse, om det indsendte byggeprojekt kræver dispensation. I forbindelse med behandling af en ansøgning om dispensation, skal der eventuelt foretages en naboorientering i mindst to uger.

Ansøgningen vil i nogle tilfælde blive forelagt Udvalget for Miljø og Plan med henblik på en afgørelse.

Vil du opsætte solceller/ solfangere på din ejendom, er det dit ansvar at sikre dig, at anlægget overholder gældende lokalplaner, bygningsreglement og tinglyste deklarationer

Nogle anlæg kræver tilladelse, andre gør ikke. Afhængigt af, hvor stort dit anlæg er og, hvor du bor, kan det være, at du skal have en byggetilladelse og/ eller en dispensation fra en lokalplan eller byplanvedtægt. Nogle steder skal du også have tilladelse i forhold til en tinglyst deklaration.

Lokalplaner og byplanvedtægter

Du skal have en dispensation herfra, hvis din ejendom er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt, hvor der er bestemmelser om tagmaterialer eller forbud mod blanke og reflekterende tagoverflader uanset anlæggets størrelse og type. Har du spørgsmål, kan du ringe til Team Plan på 47 78 40 00. Ansøgninger sendes til mail@halsnaes.dk eller til Halsnæs Kommune, Team Plan, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk.

Bygningsreglementet

De eneste anlæg, der ikke kræver byggetilladelse, er:

  1. anlæg der opsættes på ikke fredede eller bevaringsværdige enfamiliehuse, stuehuse, dobbelthuse, rækkehuse eller sommerhuse
  2. anlæg der følger tagets hældning
  3. anlæg der udgør under halvdelen af tagfladen og
  4. anlæg der overholder afstandskravet til skel – 2,5 meter i byzone og 5,0 meter i sommerhusområder.

Alle andre anlæg kræver byggetilladelse som søges via bygogmiljoe.dk.  I landzone kræver det også en landzonetilladelse som kan søges via mail@halsnaes.dk. Har du spørgsmål, kan du ringe til Plan og Byg på 4778 4000.

Gode råd

Det er altid bedst, at anlægget følger tagfladen/ facaden eller er integreret i denne. Anlæg skal være antirefleksbehandlet eller på anden måde have en mat overflade, da det mindsker risikoen for refleksionsgener hos naboerne. Rammen skal males i samme farve som solcellerne. Anlægget bør placeres så harmonisk på taget eller facaden som muligt i forhold til skorstene, tagvinduer samt tag- og facadekonstruktion.

Hvis containere, skurvogne, telte og midlertidige bygninger og lignende skal opstilles i mere end 6-8 uger kræver det en byggetilladelse.

Som udgangspunkt kan man opstille containere eller midlertidige bygninger uden byggetilladelse eller landzonetilladelse i kortere perioder, normalt 6-8 uger.

Gentagne midlertidige opstillinger vil blive betragtet som permanent opstilling. Man skal være opmærksom på, at der kan være andre forhold ved en midlertidig opstilling som kan kræve tilladelse fra andre myndigheder fx vejmyndighed.

Permanent opstilling af containere mv. forudsætter byggetilladelse, jf. Bygningsreglementet.

Er du i tvivl, kontakt Plan og Byg på tlf. 47 78 40 00 eller mail@halsnaes.dk.