Kræft

Læs mere

Sundhedstilbuddet henvender sig til dig der er over 18 år. Du er i gang med behandling for en kræftsygdom eller har for nylig afsluttet behandling eller du har senfølger. Tilbuddet kræver henvisning fra læge og er gratis.

Formålet er at:

  • At øge din viden om egen sygdom
  • At forbedre dit fysiske funktionsniveau
  • At give dig redskaber til at kunne mestre livet med alvorlig sygdom

Sundhedstilbuddet består af en indledende samtale med en sundhedsprofessionel. Til samtalen afdækkes dit behov for rehabilitering. Du vejledes i relevante og mulige tilbud målrettet mennesker med kræft samt i andre relevante tilbud i civilsamfundet.

Du kan bl.a. blive henvist til følgende for mennesker med kræft:

  • Kræftrehabiliteringskursus
  • Fysisk træning
  • Ergoterapeutisk holdtilbud
  • Diætist

Kræftrehabiliteringskursus

På kurset bliver der skabt trygge rammer og mulighed for at skabe nye relationer samtidig med, at man får ny viden og relevant info (citat fra tidligere kursist). 

Kurset består af 4 hele kursusdage, hvor forskellige temaer tages op. Hovedtemaerne er: Rør dig godt, spis godt, sov godt, tænk godt, senfølger og tilbage til arbejdet. Som kursist inddrages dine egne erfaringer og udfordringer i undervisningen og en stor del af kurset foregår med dialog og erfaringsudveksling i mindre grupper. På 4. kursusdag inviteres dine pårørende med, og temaet kommunikation er omdrejningspunkt. Kurset afholdes i samarbejde med Frederikssund Kommune, og det er bl.a. sygeplejersker, fysioterapeuter, diætist og rådgivere fra Jobcenter fra de to kommuner og Kræftens Bekæmpelse, der står for undervisning.

Kurset tilbydes også online.

Fysisk træning

Henvises du til fysisk træning vil du blive indkaldt til en opstartssamtale med en fysioterapeut. Træning tilbydes 2 gange om ugen i 8 uger. Træningen ledes af fysioterapeuter og tilpasses dig. Træningen foregår på hold med løbende optag. Der er fokus på konditionstræning, styrke- og udholdenhedstræning og afspænding.

Ergoterapeutisk holdtilbud

Tilbuddet er for dig med komplekse problematikker og udfordringer på baggrund af kræft med senfølger. Dette kan bl.a. være træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, som gør det udfordrende at få hverdagslivet til at fungere

Tilbuddet består af 4 x 2 timer + en opfølgningsgang i en gruppe på maks. 8 personer. Du bliver præsenteret for redskaber, der kan hjælpe dig med at prioritere og planlægge bedst muligt med de udfordringer du oplever i din hverdag. Underviserne er ergoterapeuter.

Diætist

Du kan tilbydes vejledning af en diætist, hvis du har ernæringsmæssige problemer. Det kan f.eks. være vægttab, synkeproblemer, madlede og kvalme. Du tilbydes oftest 3 samtaler.

Henvisning og information

Tal med din læge om tilbuddet og få en henvisning.

OBS : her skal indsættes et link. 

Kontakt

Sundhedsafdelingen 
47 78 40 00

Gratis træningstilbud til dig, som har eller har haft længerevarende eller svær sygdom.

Træningen

Tilpasses dig og de gener du har i forbindelse med kronisk sygdom, og ledes af en fysioterapeut eller afspændingspædagog.

Træning af kroppen vil gøre det lettere for dig at leve med eller komme dig efter længerevarende sygdom - fx gigt, hjertekar-sygdom, kræft, lungeproblemer, psykiske problemer, diabetes, demens eller andet. Du vil møde andre mennesker i samme situation som dig, og frivillige byder jer velkommen på stedet.

Tid

Nye forløb annonceres i 2024.

Sted

Frivilligcenter Halsnæs, Skjoldborg, Valseværksstræde 5A, 3300 Frederiksværk
Storebjerghallen, Nørregade 85, 3390 Hundested

Træningen tilbydes i et samarbejde mellem Frivilligcenter Halsnæs, patientforeningsnetværket i Halsnæs og Halsnæs Kommune.

Kontakt

Sundhedsafdelingen 
47 78 40 00