Rygestop

Læs mere

Er du motiveret for at stoppe med at ryge? Du øger dine chancer for succes med rygestop ved at deltage i et rygestopkursus. Der afholdes gratis rygestopkurser i Halsnæs Kommune.

Formålet med kurset er at støtte dig i at blive røgfri.

Selvom du kan komme i tvivl, om du er klar til at kvitte tobakken, kan det være en god ide at melde dig til et rygestopkursus. Du skal ikke være røgfri, når du starter, det arbejder vi hen imod.

Motivationen kan veksle, men den styrkes ved, at du er sammen med andre, som er i samme situation som dig selv. Et gruppekursus består af seks møder med 10-12 deltagere.

  • De første 6 møder forløber over 7 uger og varer ca. 1,5 time
  • Det 7. møde er et opfølgningsmøde og afholdes ca. 10 uger efter

I løbet af rygestopkurset har du mulighed for at få støtte og vejledning ved at kontakte rygestopkonsulenten.

Kursusindhold

På kurset informeres om afhængighed, abstinenser, fordele for helbredet ved rygestop, nikotinerstatning og om hjælp ved eventuel øget vægt ved rygestop.

Kurset er tilrettelagt i samarbejde med Rygestopkonsulenterne og der er rigtig gode changer for det lykkes dig at stoppe helt! I gennemsnit er 9 ud af 10 røgfrie ved kursus afslutning.

Hvis du bruger snus, e-smøger eller andre tobaksprodukter er du også velkommen på kurset!

Læs mere om kurset i denne folder.

Tilmelding

Vil du vide mere eller ønsker du at tilmelde dig et rygestopkursus, så kontakt rygestopkonsulenterne på telefon 70 28 10 20 eller send en mail til halsnaes@rygestopkonsulenterne.dk.

Dine chancer for at blive røgfri er 5 gange større, hvis du får støtte og vejledning på et rygestopkursus.

 

I rygestopcaféen møder du nogle du kan tale røgfrihed med og nogle ligesom dig.

En rygestopcafé er til dig som:

  • overvejer at stoppe med at ryge
  • er i gang med et rygestop og gerne vil fastholde det
  • har akut brug for hjælp til rygestop nu! Du behøver ikke at vente på det næste rygestopkursus.

Tid

Hver anden mandag kl. 16.30-18.00

Sted

Frederiksværk

Tilmelding

Ring til Rygestopkonsulenterne på tlf. 70 28 10 20 eller send en e-mail til: halsnaes@rygestopkonsulenterne.dk

Stoplinjen er en gratis telefonrådgivning til alle, der vil stoppe med at ryge.

Kontakt

Du kan ringe mandag fra kl. 11-20 eller tirsdag - fredag fra kl. 11-16 på telefon 80 31 31 31 og modtage gratis vejledning.
 

Appen X-hale

Til unge har Kræftens Bekæmpelse udviklet en gratis app. Den kan understøtte rygestop eller give et overblik over rygevanerne.  Appen X-hale kan hentes på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside via dette link.

E-kvit

E-kvit er et program til alle, der ønsker at blive røgfri eller blot vil vide mere om egen rygning. Se mere på E-kvits hjemmeside via dette link.

Rygestop – digitalt forløb på appen Mit liv – Min sundhed.

Vil du have støtte til dit rygestop?
Så har vi udviklet et digitalt rygestopforløb, som indeholder videoer, billeder og øvelser med inspiration og vejledning til:

  • Holde dig motiveret gennem dit rygestop
  • Hjælp til at håndtere rygetrang og svære situationer
  • Hjælp til at holde fast i dit rygestop
  • Anbefalinger til hvordan du håndterer et rygestop
  • Vaneændring

Rygestop er et gratis digitalt forløb, som er udviklet af sundhedsfaglige og eksperter i Det Digitale Sundhedscenter. Du kan tilgå forløbet, når det passer bedst ind i din hverdag – og kan tages i det tempo, du ønsker.

Forløbet findes i appen Mit liv - min sundhed, som kan hentes i App Store via dette link. 

 Forløbet findes i appen Mit liv - min sundhed, som kan hentes i Google Play via dette link..

Appen kan støtte dig i at stoppe med at ryge og give dig viden om og værktøjer til, hvordan du bedst stopper med at ryge.

Appen har flere muligheder, som du har indflydelse på:

  • Min dag
    Her kan du planlægge og se dine daglige eller ugentlige aktiviteter. Appen hjælper dig med at huske dine aktiviteter ved at sende dig påmindelser, hvis du ønsker det. Du kan også vælge fokusområder, som er noget du gerne vil være ekstra opmærksom på i en periode. Du kan hver dag holde øje med, om du når at gøre de ting, du har sat dig for.
  • Min krop
    Her kan du få inspiration og hjælp til rygestop, vaneændringer, mad og motion. Hvis du har diabetes, kan du også få viden om, hvordan du lever godt med din sygdom.
  • Forløb
    Undervejs i dit forløb bliver du guidet igennem temaer, der skal hjælpe dig til at leve et godt liv med din sundhedsudfordring. Du kan tilpasse dit forløb, så du får netop de temaer, som du synes er spændende.
  • Tanker
    Her kan du få viden og tips til mental sundhed, og du finder forskellige øvelser, som kan give dig ro og hjælpe dig med at slappe af. Begge dele kan hjælpe dig til bedre trivsel i hverdagen.