Livsstil

Læs mere

Livsstilholdet – et tilbud til dig som ønsker en sundere livsstil.

Sundere livsstil

Ændring af kost- og motionsvaner tager tid og det kan være rart at blive inspireret af andre, som er i samme situation. Vær med, når vi på Livsstilsholdet deler de gode oplevelser, erfaringer og ideer, som alle er med til at gøre vejen til en sundere livsstil nemmere.

Vi taler om aktuelle emner såsom; hvordan skaber vi forandring og ændrer vaner, den sunde balance og gode søvnvaner. Madens betydning for din sundhed, træning og bevægelse i hverdagen. En sundere livsstil giver et større overskud i hverdagen. Vi træner i fællesskab og laver mad sammen.

Der er ca. 12 deltagere på et hold.

Tilmelding

Kurset er gratis, men du skal henvises af din læge.

Du kan deltage hvis du:

  • Bor i Halsnæs Kommune
  • Har et BMI over 25
  • Kan indgå i et gruppeforløb
  • Kan deltage i dagtimerne
  • Kan læse og forstå dansk
  • Kan transportere dig selv til tilbuddet

Kursusindhold

Gruppeforløbet strækker sig over 5 måneder. I de første måneder er der fremmøde op til 2 gange ugentligt i 1-2 timer. Herefter går der længere tid mellem mødegangene for at du kan øve dig i at stå på egne ben med den nye livsstil.

Undervisningen veksler mellem oplæg, gruppearbejde, dialog og praktiske øvelser, som du kan bruge i din egen hverdag.

Du undervises af fysioterapeuter og diætister.

Har du ikke mulighed for at deltage på Livsstilsholdet i dagtimerne?

Så har vi udviklet en app til dig, som indeholder videoer, podcasts og øvelser med inspiration til:

  • Vaneændringer
  • Trivsel i hverdagen
  • Sundere madvaner og ideer til nye retter
  • En bedre måltidsstruktur og genfinde din sult- og mæthedsfornemmelse
  • At finde motivationen til og glæden ved at bevæge dig

Mit liv - min sundhed

Du kan bruge appen Mit liv - min sundhed, når det passer bedst ind i din hverdag og forløbet kan tages i det tempo, du ønsker.

Appen kan støtte dig i at ændre vaner i din hverdag og give dig viden om og værktøjer til, hvordan du bedst kan leve et sundere liv.

Temaer i appen som du har indflydelse på:

  • Min dag: Her kan du planlægge dine daglige eller ugentlige aktiviteter. Appen hjælper dig med at huske ved at sende dig påmindelser, hvis du ønsker det. Du kan hver dag holde øje med, om du når de ting, du har sat dig for.
  • Min krop: Her kan du få inspiration og hjælp til vaneændringer, mad og motion.
  • Forløb: Undervejs i dit forløb bliver du guidet igennem temaer, der skal hjælpe dig til at leve et godt liv med sundere vaner. Du kan tilpasse dit forløb, så du får netop de temaer, som du synes er spændende.
  • Tanker: Her kan du få viden og tips til mental sundhed, og du finder forskellige øvelser, som kan give dig ro og hjælpe dig med at slappe af. Begge dele kan hjælpe dig til bedre trivsel i hverdagen.

Appen Mit liv – min sundhed kan hentes i App Store via dette link  

Appen Mit liv – min sundhed kan hentes i Google Play via dette link.

Sundere vaner – digitalt forløb på appen Mit liv – Min sundhed. Vil du have inspiration og støtte til en sundere hverdag?

Så har vi udviklet et digitalt forløb til dig, som indeholder videoer, podcasts og øvelser med inspiration og vejledning til:

  • Vaneændringer
  • Trivsel i hverdagen
  • Sundere madvaner og inspiration til nye retter
  • At få en bedre måltidsstruktur og genfinde din sult- og mæthedsfornemmelse
  • At finde motivationen til og glæden ved at bevæge dig

Sunde vaner er et gratis digitalt forløb, som er udviklet af sundhedsfaglige og eksperter i Det Digitale Sundhedscenter. Du kan tilgå forløbet, når det passer bedst ind i din hverdag – og kan tages i det tempo, du ønsker.

Forløbet findes i appen Mit liv - min sundhed, som kan hentes i App Store eller Google Play. 

Appen kan støtte dig i at ændre vaner i din hverdag og give dig viden om og værktøjer til, hvordan du bedst kan leve et sundere liv.

Appen har flere muligheder, som du har indflydelse på:

  • Min dag: Her kan du planlægge og se dine daglige eller ugentlige aktiviteter. Appen hjælper dig med at huske dine aktiviteter ved at sende dig påmindelser, hvis du ønsker det. Du kan også vælge fokusområder, som er noget du gerne vil være ekstra opmærksom på i en periode. Du kan hver dag holde øje med, om du når at gøre de ting, du har sat dig for.
  • Min krop: Her kan du få inspiration og hjælp til vaneændringer, mad og motion. Hvis du har diabetes, kan du også få viden om, hvordan du lever godt med din sygdom.
  • Forløb: Undervejs i dit forløb bliver du guidet igennem temaer, der skal hjælpe dig til at leve et godt liv med din sundhedsudfordring. Du kan tilpasse dit forløb, så du får netop de temaer, som du synes er spændende.
  • Tanker: Her kan du få viden og tips til mental sundhed, og du finder forskellige øvelser, som kan give dig ro og hjælpe dig med at slappe af. Begge dele kan hjælpe dig til bedre trivsel i hverdagen.