Så kom og vær med torsdag den 26. februar kl. 17:30-19:30 i Gubben, Nørregade 26, Hundested, hvor vi sammen går fra idéer til konkrete retninger for de kommende værksteder.
Alle er velkomne - både dig, der deltog på første workshop, og dig, der er helt ny i processen.
På workshoppen samler vi op på de mange idéer, der kom frem i første runde, og begynder at omsætte dem til konkrete retninger og arbejdsfællesskaber. Vi tager også hul på at udvælge, hvilke idéer der skal prøves af i praksis.
Der bliver plads til både kreativitet, dialog og praktisk samarbejde. Samtidig får du mulighed for at se lokalet og rammerne for de nye BYværksteder i Nørregade.
De kommende BYværksteder skal fungere som lokale samlings- og mødesteder for kreativitet, fællesskab og hverdagskultur.
Tilmelding sker via mail til: BYvaerkstederne@halsnaes.dk