Den første af tre workshops finder sted torsdag den 22. januar kl. 16.00–18.30 i Gubben, Nørregade 26.
Her kan interesserede høre om projektets rammer og komme med idéer til, hvordan BYværkstederne kan bruges, hvad de skal indeholde, og hvilken rolle de skal spille i hverdagen.
Workshoppen bliver uformel og åben, med god plads til både fantasi, dialog og nye perspektiver. Deltagerne får mulighed for at møde andre engagerede lokale og være med til at lægge grundstenene til et nyt, levende bymiljø i Hundested.
De kommende BYværksteder placeres i Nørregade og skal fungere som samlingssteder for kreativitet, fællesskab og hverdagskultur.
BYværkstederne er en del af Halsnæs Kommunes nye initiativ ”Kultur i Gaden”, der skal styrke midtbyen, skabe mere liv året rundt og give Hundested midtby et løft.
Alle interesserede kan tilmelde sig workshoppen ved at sende en mail til: BYvaerkstederne@halsnaes.dk.
Så tag din nabo, børn og bedsteforældre under armen og fortæl os om dine ideer.